Originalens titel:
DAY OF THE POSSE

Til dansk ved
MICHAEL DANE

� Copyright:
AMERICAN COPYRIGHT TRUST

Printed by
UNIPRINT, Copenhagen

KAPITEL 1

I samme sekund som Buck Weyman h�rte de velkendte lyde fra diligencen, som n�rmede sig, var han ude af sit pensionatsv�relse og p� vej hen ad Rangle Creeks hovedgade til diligencestationen. Han stod og ventede, da den st�vede karrosse gjorde holdt. Stationsbestyrer Lew Ryner kom i det samme ud ad d�ren og bem�rkede til den h�je mand:
- Du er nok ut�lmodig, hva' Weyman?
Weyman v�rdigede ham kun et hastigt sideblik. Han var et tristudseende individ p� cirka 40 �r med glat sort h�r, ludende skuldre, kolde gr� �jne og knivsmalle l�ber. Hans sk�g - tykt, sort og spidst - pyntede ikke p� hans uheldige udseende. Weyman var en helt igennem led karl, t�nkte Ryner.
- Du ved udm�rket, hvorfor jeg er her, snerrede Weyman. - Jeg venter post. Vigtig post!
- Fra guvern�ren, brummede Ryner samtidig med, at han vinkede til kusken og gev�rvagten p� bukken. - Tror du virkelig, guvern�ren vil ben�de din bror.
- Jeg har sendt ham en ben�dningsans�gning, ikke, svarede Weyman fladt.
- Der skal mere end en ans�gning til, Weyman, erkl�rede stationsbestyreren. - Selvom nok s� mange mennesker har skrevet under p� den. Well, jeg skal s�rge for at udsortere posten hurtigst muligt.
- Du kan g�re noget betydeligt bedre, sagde Weyman. - Du kan finde mit brev med det samme - og udlevere det til mig straks. Jeg har ingen tid at spilde, Ryner!
- All right - all right, brummede Ryner. - Ingen grund tid at blive knotten, Weyman.
Fire passagerer steg ud af k�ret�jet og traskede tr�t hen til Blanton Hotel. Kusken smed posts�kken ned til Ryner. Han bar den ind p� sit kontor, t�t fulgt af Weyman, som stod og stirrede skarpt p� ham i de f� minutter, det tog at gennemg� brevene.
Ryner skelede til den magre, dystre skikelse i det rustr�de sorte t�j og t�nkte: Hvis han ikke havde v�ret s�dan en forbandet hallunk, ville han kunne v�re blevet en udm�rket bedemand. Det er lige det, han ligner - en ligkisteforhandler!
Hans hurtige efters�gning bragte en aflang gul kuvert med officielt segl for dagen. Endnu f�r han havde n�et at se p� adressaten, havde Weyman fl�et brevet fra ham. Ryner skulle lige til at protestere, men tog sig i det. Weyman var berygtet for sit ilde sind: Hidsig, begik vold for mindre end et ondt ord og brugte alle de mest infame og beskidte kampknep, der fandtes.
Weyman vendte sig og ilede hen mod d�ren. I det samme kom gev�rvagten ind og smed et bundt aviser p� gulvet.
- Sidste nyt fra Denver, Lew, bekendtgjorde han.
Weyman standsede: - Lad mig f� en.
Ryner kom hen, satte sig p� hug og begyndte at l�sne knuderne p� snoren om bladene. Vagtmandens �jenbryn r�g op i panden, da Weyman brutalt skubbede Ryner v�k, svirpede en foldekniv frem og skar snoren over med �t snit. I n�ste sekund havde han stukket den �verste avis ind under armen, smidt en m�nt p� gulvet og skyndt sig ud. Ryner rettede sig op og trak �rgerligt p� skuldrene.
- S�d dreng, hva' Jesse, mumlede han.
- Hvem d�len er han? spurgte vagten. - Har aldrig f�r i mit liv set en fyr, der s� s� nederdr�gtig ud - eller var s� helvedes ut�lmodig.
- Det er Buck Weyman, svarede Ryner. - Bror til Jud Weyman, som skal h�nges i tugthuset. Og han er mindst liges� infam som Jud. Her i Rangle City mener man, at Buck og Jud var anf�rere for en bande landevejsr�vere. Marshal Downes havde mistanke til dem, men kunne ikke bevise noget.
- H�v la' mig lige t�nke mig om, udbr�d vagtmanden.
- Blev Jud ikke s�ret og arresteret for tre m�neder siden, da Bradenville diligencen blev standset af en halv snes ...
- Nej, Ryner rystede p� hovedet. - Der var kun otte - Jud medregnet. Og han var den eneste, der blev taget. De syv andre undslap, og ingen var i stand til at identificere dem, fordi de havde formummet sig med h�tter. Kusken og en passager blev dr�bt under skydningen. Og nu skal Jud op at dingle. Lovh�ndh�verne er sikkert blevet gale p� ham, fordi han ikke har villet r�be sine medskyldige.
- Og bror Buck er alts� stadig p� fri fod.
- Javist. Marshal Downes har ikke kunnet g�re et klap. Buck og resten af banden kan ikke anholdes, fordi ingen kan identificere dem. Hvem resten er, ved jeg for�vrigt ikke. Buck har ikke ligget p� den lade side. Han har lavet en allerhelvedes ballade om, at Jud ikke er blevet retf�rdigt behandlet - og har f�et sendt en ans�gning til guvern�ren om, at sagen mod Jud genoptages. N�sten alle her har skrevet under p� denne ben�dningsans�gning, som de kalder det. Og det viser ganske tydeligt, hvordan en hel by kan lade sig bluffe af en enkelt beskidt sjover. For at sige det m�gtigt mildt. Selv jeg skrev under.
- Ogs� du?
- N'turligvis. Jeg havde ikke noget valg. Hvis jeg havde n�gtet at g�re det ville jeg en m�rk aften v�re blevet overfaldet, trukket ind i en sort gyde og t�vet halvt ihjel. Det er p� den m�de, Buck Weyman arbejder. Ryner trak igen p� skulderen - Kan v�re, marshal Downes er blevet for gammel til sit arbejde.
- Tror du, den ans�gning vil hj�lpe Jud Weyman?
- Ikke en chance. Han bliver h�ngt ganske planm�ssigt eg p� klokkesl�t. Skal op at spj�tte p� m�nedens sidste dag. Ryner kastede et blik hen p� kalenderen p� v�ggen. Det bliver den 30. april. I dag har vi den 5. Jud Weyman har ikke lang tid tilbage at leve i.
Buck Weyman havde sat sig i en kurvestol p� Blanton Hotels veranda. Hans fingre sk�lvede, da han rev konvolutten op og halede den officielle skrivelse ud. Han l�ste den hurtigt igennem, bandede ind�dt - og l�ste den atter, langsomt. Ad helvede til med den store og m�gtige guvern�r Brill! Altfor fornem og storsnudet til at svare personligt. Brevet her - sandsynligvis et guvern�ren betragtede som ganske uv�sentligt - var skrevet af en sekret�r, Oliver Davis. Og lod kort og godt:

�Jeg har f�et besked om at meddele Dem, at guvern�ren n�je har overvejet den ans�gning, indsendt gennem Dem og g�ende ud p� en genoptagelse af sagen mod Deres bror, Jud Weyman.
Efter indg�ende og grundige overvejelser er hans excellence imidlertid kommet til det resultat, at der under hensyn til de f�ldende bevisligheder, som forefindes mod Deres bror, ikke foreligger nogen grund til en genoptagelse af sagen og ej heller en uds�ttelse af henrettelsen.
S�fremt De skulle for�nske at bes�ge Deres bror i tugthuset, kan De fremsende en skriftlig anmodning herom til inspekt�r McMurtrie.
�rb�digst Oliver J. Davis, sekret�r hos hans excellence H. D. Brill, guvern�r for staten Colorado�

- �rb�digst! gentog Weyman bittert. - �rb�digst! Aff�rdiget af en elendig penneslikker. Hvad rager Juds liv Brill! Ikke en disse; Han gider ikke engang ulejlige sig med selv at skrive, men lader en af sine spytslikkere g�re det!
Han stak rasende brevet ned i lommen, lod avisen falde p� gulvet og satte sig med sit sk�ggede ansigt st�ttet i h�nderne til at betragte sine st�vlesnuder. Pludselig opdagede han at vinden havde �bnet avisen. Et navn i en overskrift fangede hans blik: Guvern�r Horace D. Brill.
Han tvang sig til at v�re rolig, rullede ovenik�bet en cigaret, f�r han tog avisen op og l�ste artiklen. Og han var tilsyneladende stadig stenrolig, da han et kvarters tid senere red ud af byen og sparkede sin hest i galop �stp�. Brevet og avisen sad i hans sidelomme. Hans sk�ggede ansigt var ganske udtryksl�st, skjulte som en maske de forvirrede tanker, der snurrede rundt i hjernen. Forvirrede? Nej! Der var ikke spor forvirret ved det, han t�nkte - forsikrede han sig selv. Det var fuldkommen logisk. Den letteste, sikreste og eneste m�de, som Jud kunne hj�lpes p�. Og guvern�r Brill havde sig selv uafvidende spillet den lige i h�nderne p� ham.
En times ridt bragte ham til den faldef�rdige r�nne i Rafael dalen, som folkene i Rangle Creek troede beboedes af ranchejer Marty Danslow. Ikke �n - selv ikke bymarshallen - havde den ringeste mistanke om, at dette her ikke var en lille, elendig ranch eller at Marty Danslow var alt andet end kv�gavler. Nogle enkelte langhornskreaturer gik og gr�ssede i dalen som skalkeskjul og forklaring p�, at hytten husede fem-seks mand. Her var hver eneste af Weyman bandens utalte forbrydelser omhyggeligt blevet planlagt af den snedige og skrupell�se Jud Weyman. Men nu var hjernen i banden borte - sad i d�dscellen i tugthuset og ventede p� at blive h�ngt ved sin hals, til han var d�d.
- Men det kommer ikke til at ske hvis jeg kan forhindre det, mumlede Buck Weyman, da han holdt hesten an ved folden. S� h�vede han stemmen: - Marty! Er du hjemme?
En kraftigbygget, r�dh�ret mand kom til syne i et vindue og nikkede.
- Lad din sadel k�le af, Buck. Vi er her alle.
Marty Danslow var en muskul�s fyr p� seks fod og i begyndelsen af 40rne - samt liges� brutal og blodt�rstig som den mand, han havde sl�et sine pjalter sammen med. Og de fem andre - i �jeblikket var banden jo kun p� syv, Buck Weyman medregnet - var af n�jagtig samme st�bning. Steve Larsen, Tyler McRae, Blackie Marlowe, Ed Sears og Luke Nash var alle kl�dt som cowboyer men levede af lovl�sheder. Larsen var smidig, blond, bl��jet og r�dkindet ligesom sine skandinaviske forf�dre. McRae havde t�ndeformet brystkasse, tyndt brunt h�r og pjusket oversk�g. Marlowe var, ligesom Buck Weyman, udstyret med sort fuldsk�g. Sears var halvvissen og skel�jet. Nash m�rk og k�n, n�r man s� bort fra knivarret p� hans h�jre kind.
De sad rundt om et bord, som var d�kket med kort, flasker, glas og cigaretskod. Danslow b�d sin g�st tage plads med en let h�ndbev�gelse og sk�nkede ham en stiv rye-whisky.
- Har du h�rt nyt? spurgte han.
- Kom med diligencen til morgen, nikkede Weyman, tog en slurk og trak det kr�llede brev op af lommen. Han rakte det til Danslow og bem�rkede, da denne begyndte at l�se det: - Afslag. Brill vil hverken g� med til, at sagen genoptages eller henrettelsen uds�ttes.
- S� er Jud f�rdig, gryntede Danslow.
Uden at gide l�se skrivelsen rakte han den til den n�rmest siddende. Weyman gylpede en ordentlig slurk ildvand til i sig, rystede s� p� hovedet.
- Nej! hvislede han. - Jeg siger nej!
- Vi kan ikke g�re et klap Buck, erkl�rede Tyler McRae. - Jud er langt herfra - sidder forsvarligt sp�rret inde i tugthuset. Hva' tror du, der ville ske. Hvis vi tog til Denver og pr�vede at befri ham?
- Det ville v�re for vanskelig en opgave - selv for os, mumlede Blackie Marlowe.
Der findes en helt anden m�de, sagde Weyman med et ondt grin.
- Du har skrevet til guvern�ren, uden at det nyttede. Danslow s� forventningsfuldt p� Weyman. - Well? Hva' mener du, der ellers er at g�re?
- Vi kan snakke med Brill - personligt!
- Hva' kan vi?
- Jeg mener det, Marty! Jeg har f�rst fundet ud af det nu, men har t�nkt grundigt over det hele vejen fra byen. Vi kunne tvinge Brill til at h�re p� os. Han klukkede h�st. - Alle er parat til at h�re efter, n�r de har en revolver plantet mod knoppen!
- Satans! gispede Ed Sears.
- Fald ned, Buck, brummede Danslow. - Tag det roligt og forklar dig n�rmere.
Weyman halede avisen op af lommen, �bnede den og lagde den p� bordet samtidig med, at han pegede p� den artikel, som havde tiltrukket sig hans opm�rksomhed.
- Det st�r her - altsammen, sort p� hvidt, bekendtgjorde han. For to dage siden tog Brill ud p� en turn� ... Han rejser rundt i hele Colorado. Og om en uges tid er han her i n�rheden.
- Hvor n�r? spurgte Luke Nash.
- Randolph City, grinede Weyman.
- Hej, udbr�d Sears. - Vi kan v�re i Randolph i l�bet af tre-fire dage!
- Hold lige k�ft et �jeblik, knurrede Danslow. - La' mig l�se, hva' der st�r.
Af artiklen fremgik, at Horace Denham Brill f�rst for ganske nylig var blevet valgt til guvern�r. Og som en venlighed overfor de ukendte tusinder, som havde stemt p� ham, var han startet p� en rundrejse til den vestlige del af sin stat. Der skulle v�re modtagelser, taler, festbanketter i over en snes af de st�rre pionerbyer i det vildeste Vesten. Rejse- og festprogrammet stod omtalt ganske n�jagtigt: Karlsburg den 5. Hendricks Peak den 7. - Randolph City den 10. Sidstn�vnte var en trivsom kv�gby, der var ved at blive en hel storstad - og l� kun f� dages ridt fra Rangle Creek!
Danslow rakte avisen til McRae, s� skarpt p� Weyman og spurgte:
- All right, Buck hvad har du s� t�nkt dig?
- Det er ganske ligetil, erkl�rede Weyman. - Han rejser med s�rtog. Og vi ved ganske n�jagtig, hvor han befinder sig hver eneste dag under rejsen. Vi har masser af tid til ...
- At unders�ge egnen omkring Randolph City, huh? indsk�d Nash.
- Vi skal standse toget? spurgte Marlowe tankefuldt.
- Akkurat, nikkede Weyman. - Vi bortf�rer Brill, bringer ham hen et sikkert sted og tvinger ham til at udf�rdige et ben�dningsbrev for Jud. Vi beholder ham, til vi ved, at Jud er sat p� fri fod. S� lader vi hans forbandede excellence l�be - m�ske!
- Rolig, Buck - koldt vand i blodet, r�dede McRae. - Hvis man dr�ber en s� h�jtst�ende mand som Brill, kommer man i store vanskeligheder - kolossalt store! Lovhundene og milit�ret vil jage os, til de har fundet os. Pinkertons detektiver bliver pudset p� os. Og ...
- Derfor vil jeg m�ske ogs� la' Brill f� lov at leve, grinede Weyman.
Danslows brede ansigt fl�kkede i et stort grin. De andre betragtede beundrende Weyman. Og det overraskede ham ikke. Han havde fuldt og helt stolet p�, at de �jeblikkelig ville g� med til planen. Dumdristighed, der tit gr�nsede til det fuldkommen vanvittige, havde altid v�ret et af Weyman bandens kendem�rker. Fantastisk mod og iskold beregning havde hjulpet den ud af mange livsfarlige situationer. I syv �r havde denne bande r�vet og plyndret, h�rget og myrdet, uden at nogen var blevet klar over, hvem dens medlemmer i virkeligheden var. Nu sad en af dem for f�rste gang bag tremmerne - noget der m�tte r�des bod p� i en fart. Galgens sorte skygge hvilede over bandens boss. Der var ikke l�ngere nogen tid at spilde.
- Ham guvern�ren vil ikke rejse helt alene, mumlede Blackie Marlowe.
- Avisen skriver han rejser uden bed�kning, sagde Danslow. - Hva' fanden det er, aner jeg ikke. Men der st�r, han kun har sin sekret�r med.
- Du kan trygt holde din sidste cent p�, at han har livvagt med, erkl�rede Marlowe. - Sandsynligvis et bundt Pinkerton detektiver.
- Og hva' s�? indvendte Weyman. - Vi er syv. Og det ville ikke v�re f�rste gang, vi fik en sk�rmydsel med Pinkerton fyre - og vandt.
- Hor lige her, Buck, sagde Danslow. - Vi har brug for et skjulested til Brill. Hva' med det?
- Hver eneste lovhund i Randolph distriktet vil ryge ud for at finde os, sp�ede Sears.
- Og ikke nok med det, indsk�d Steve Larsen. - Ogs� byfolk og cowboyer - sv�rtbev�bnede og med blod i �jnene. Mand! Vi bliver allesammen skydeskiver!
- Glem ikke, p�mindede Weyman ham. - At vi har masser af tid til at planl�gge det hele i. Og med hensyn til et sikkert skjulested ... Han grinede til Danslow. - Marty! Kan du huske, at mig og Jud har talt om f�tter Zeke?
- F�tter Zeke, nikkede Danslow. - Er det ikke ham, som ikke ville lege med jer - fyren som �nskede at v�re h�derlig?
- Det er f�tter Zeke, klukkede Weyman - Zeke Elgart er en forbandet forsigtigpeter, hundeangst for at komme i vanskeligheder p� grund af, han er i sl�gt med mig og Jud. For fem �r siden rejste han nordp� fra Rangle Creek, sagde han ville f� det forbandet, hvis han ikke kom v�k fra os. Han �ndrede ovenik�bet navn. Kalder sig Ackland nu. Men jeg ved, hvor jeg kan finde ham, drenge. Han har en lille s�lle ejendom - nogle f� miles fra Randolph City.
- Hej ..., gispede Sears.
- Er det ikke fandens risikabelt, indvendte Danslov. Man vil omg�ende s�tte ham i forbindelse med dig, Buck. Hvis du skjuler Brill p� din f�tters sted, vil lovhundene trampe p� d�rtrinet, inden der er g�et en time.
Nej. Weyman rystede p� hovedet. - Zeke er startet p� en frisk. Der findes ingen i Randolph City, som kender hans rigtige navn og aner, han er i familie med os Weymans. Og n�r vi stopper Brills flotte tog - tror du s�, vi vil pr�sentere os? Vi har h�tter og st�vkapper p�.
- Hvis Zeke har kvaj, vil det v�re d�dlet, mumlede McRae. - Der er masser af m�der at skjule sit spor p� p� gr�sgange.
Weyman rejste sig, t�mte sit glas, satte det fra sig og s� udfordrende p� Danslow:
- Well, Marty? Hva' synes du om det?
- Vi skulle kunne ordne det, grinede Danslow. - Det er m�jfr�kt. Men netop s�dan noget, som Jud selv ville kunne have fundet p�.
- Okay, s� er vi alts� enige, nikkede Weyman. - Jeg er her igen ved solnedgang. S� tager vi afsted til Randolph City!
Sherif Eli K. Richwater lagde Randolph Citys �Tidende� fra sig efter n�je at have gransket artiklen om guvern�rens rundrejse, l�nede sig tilbage i stolen og gloede henrykt p� vicesherif �Jumbo� Heap.
- Den 10. april bliver den stolteste dag i Randolph Citys historie, bekendtgjorde han. - Vi skal give guvern�r Brill en velkomst, han aldrig vil glemme. Randolph City vil v�re ren - en by hvor ingen banditter og ballademagere vover at vise sig - en by med et tomt f�ngsel. Guvern�ren vil blive dybt betaget af vor by. M�gtig dybt!
- Naturligvis, nikkede vicesheriffen ivrigt. - Randolph City er den mest lovlydige by vestfor Missouri floden - takket v�re dig sherif!
Den trinde Jumbo Heap tiltalte altid sin overordnede p� denne tjenstagtige m�de. Thi han var ligesom mange af Randolph Citys andre indv�nere, dybt imponeret over sherif Richwater. Sheriffen var blevet en ren sagnskikkelse - en beundringsv�rdig sj�ldenhed, som ragede h�jt op over alle andre lovh�ndh�vere i Det vilde Vesten. Han var 42 �r, seks fod og to tommer h�j, irriterende sund og rask - og if�lge sit eget udsagn en af de allerbedste lovh�ndh�vere, som nogensinde havde ordnet paragrafferne i hele Colorado. Hans brune �jne var s�dvanligvis knebet sammen til smalle spr�kker, som skulle vise, hvordan han altid t�nkte skarpt og hurtigt Hans bryn var buskede. Hans mahognibrune oversk�g hang liges� smukt som en hvalros' - og kunne sl� gnister, n�r det gjaldt. Over sk�gprydelsen stak en skarp �rnen�se frem. Byens beundrende indbyggere svor p� at sheriffens n�sebor spilede sig ud, hver gang en bandit n�rmede sig p� ti miles afstand. Det var den almindelige mening, at Richwater ligefrem kunne lugte lovl�se flere timer, f�r de viste sig. Under h�ngesk�gget sad en bred, sammenknebet mund. Og sheriffens knortek�be stak altid udfordrende frem som et forbjerg.
Det m�tte indr�mmes, at Eli Richwater var den flittigste lovh�ndh�ver, Randolph City nogensinde havde kendt. Han sled h�rdt og utr�tteligt i det for at nedk�mpe de lovl�se elementer. Og det allermest beundringsv�rdige ved ham var, at han blev anset for at v�re en skrap detektiv.
- Jeg kan i allerh�jeste grad takke politichef Patrick Monahan for min succes, plejede sheriffen at bekendtg�re uden blusel. - Af ham har jeg l�rt at v�re mere end blot en ganske almindelig lovh�ndh�ver i en kv�gby. Af ham har jeg l�rt detektiv-kunsten - at unders�ge, efterforske og analysere den forbryderiske mentalitet.
S�ledes l�d Richwaters tit gentagne lovsang til hans store forbillede - forfatteren til den bog, som var blevet sheriffens bibel. Patrick Monahan, tidligere politichef i New York, havde efter at v�re g�et af skrevet en langtrukken og dr�bende kedelig h�ndbog for politifolk og lovh�ndh�vere af alle slags. Den hed kort og godt �Hvordan man f�r succes i kampen mod forbrydelse�. Richwaters eksemplar l� altid p� hans skrivebord i kontoret under distriktsf�ngslet. Og ved siden af gev�rstativet hang der et stort gulnet billede af Monahan, hvorunder Richwater havde anbragt en jernplade med hyldest til idealet, udf�rdiget af ham selv og ristet urokkeligt ind af en lokal guldsmed.
De fleste af byens og distriktets indbyggere var for naive til at indse, hvad Richwater i virkeligheden var: En h�rdtarbejdende sherif, der var offer for sin egen enorme indbildskhed. Ved hver given lejlighed fremdrog han et kolossalt forst�rrelsesglas, som han havde indforskrevet fra New York, og gav sig til at studere �beviser� i det. Beviserne var ting som hans fangers revolversk�fter, klapper p� sadeltasker, tomme whiskyglas og andet, som han overfor sin vicesherif omtalte som �mulige betydningsfulde spor�. I mods�tning til de fleste sheriffer var han ikke behageligt sk�desl�st p�kl�dt, men gik altid i skr�ddersyet byt�j, p� hvis revers stjernen str�lede som en pinsesol. Han var skrap til n�vekamp. Og hans hurtige, pletrammende revolverh�nd havde ogs� v�ret med til at �ge hans ry.
- En m�gtig fin og god guvern�r, sagde han og sendte sin Jumbo et triumferende grin. - Ved Patrick Monahan! Vi vil f� ham til at f�le sig meget stolt. Der bliver utvivlsomt en officiel modtagelse. Og borgmester Burbridge er n�dt til at anbringe mig ved guvern�rens bord. Han vil ikke turde vove andet!
- Naturligvis, nikkede vicesherif Heap. - Du er den mest fremtr�dende personlighed i hele distriktet, sherif. Og guvern�ren kunne ikke v�re kommet til Randolph p� noget bedre tidspunkt. Der findes ikke �n landevejsr�ver, kv�gtyv eller anden form for bandit l�ngere p� disse kanter. Selv cowboyerne fra Barr dalen opf�rer sig ordentligt og anst�ndigt nu, n�r de kommer til byen. Du har t�mmet alle uheldige elementer, sherif. Du har renset Randolph City ud i bund og grund.
- Det var slet ikke s� vanskeligt. Richwater vendte sig for at stirre p� sin afguds m�nerunde �syn. - Takket v�re al den l�rdom, som jeg har f�et ved at l�se Monahans bog, fik jeg let krammet p� alle ballademagere og hvad v�rre var. N�r man anvender de rette detektivmetoder, Heap, kan man aldrig undg� at sejre. For har man kendskab til dem og forst�r at udnytte dem rigtigt, kan man overvinde, og tilfangetage selv de v�rste mordere og banditter.
- Fuldst�ndig rigtigt, sherif, mumlede Jumbo med �rb�digt m�le og tilf�jede som han tit gjorde, n�r hans chefs storhed rigtigt gik op for ham: - Sir! Det er derfor vi har f�et en fredelig by at bo i.
- Vi m� s�rge for, at den vedbliver at v�re det, brummede Richwater. - Himlen se i n�de til den elendige slyngel, som stikker snuden ind i min by mens jeg er v�rt for guvern�ren.
- Ingen vil vove det, forsikrede Jumbo Heap. Ingen vil vove at forstyrre ro og orden.
Knap havde han sagt det, f�r hans p�stand blev modsagt med umiskendelig tydelighed af seksl�bertorden, der rungede kun et par husblokke borte. Et kort sp�ndingsm�ttet sekund gloede Richwater og Jumbo p� hinanden med alle tegn til vantro. S� blev Richwater kokr�d i kraniet og gispede:
- Kom henne fra Pioner Kreditbanken - vil jeg v�dde p�!! Ved Patrick Monahan - n�r jeg f�r de tyvekn�gte i sigtekornet ...!
Han snappede en Winchester fra gev�rstativet, knaldede sin sorte Stetson-hat p� hovedet og stormede ud af kontoret med Jumbo jumpende lige i h�lene. Hovedgaden var ved at blive ryddet i en ruf. Det var en sollys formiddag sent p� v�ren. S� der var ingen af Barr dalens cowboyer i byen. Men Randolph City havde et stort befolkningstal. Og p� dette tidspunkt af dagen var husm�drene ude p� indk�b. Kvinder af alle aldre og v�gtfylder forsvandt som h�ns, der ser h�gen n�rme sig. Fulgt af gode borgerm�nd, som benede rundt om det n�rmeste hj�rne.
Richwater h�rte hurtige hovslag, da han r�g ud p� gaden. To ryttere trak sig hastigt tilbage nordud ad hovedgaden og s�rgede for at sl� mulige forf�lgeres mod ned ved at sende kasteskud mod plankefortovene. Sheriffen s� kun et kort glimt af de to fukse, som blev redet h�rdt af to h�je m�nd i cowboyt�j. S� forsvandt rytterne ud af syne og Richwater n�ede hen til gerningsstedet for forbrydelsen. Det var ikke banken, som han havde troet, men Elmer Becks k�bmandsg�rd.
Beck, en gr�h�ret k�bmand i 60erne med for h�jt blodtryk og for lille tillid til banker, l� og vred sig i d�ren til sin forretning, svovlende som en forrykt og sagte mumlende til den halve snes m�nd, der var n�et frem f�r loven. Richwater banede sig vej gennem opl�bet og begyndte at glamme sp�rgsm�l fra sig. Den s�rede kr�mmer skulede til ham og mumlede:
- To h�je m�nd. De gik ganske roligt ind - stak revolverne ind i mit ansigt og tvang mig til at �bne pengeskabet. Tog hver eneste cent - 3000 dollars! Du m� stoppe dem - du m�, sherif ...
- Elmer er h�rdt s�ret, sherif sir, bekendtgjorde vicesherif Jumbo. - Skudt i hoved og bryst!
- Jeg har �jne i hovedet, svarede Richwater t�rt. Han lagde h�nden p� k�bmandens sk�lvende skulder. - Beck, du skal nok f� dine penge igen. Den tyvkn�gt er ikke f�dt endnu, som kan undslippe mig ..
- La' v�re med at holde taler! gispede Beck. - Find dem for fanden.
- Var de maskerede? forh�rte Richwater.
- Nej. Og jeg fik set grundigt p� dem. Vil kunne genkende dem ... hvis jeg nogensinde ser dem igen.
I det samme dukkede den firkantede hvidh�rede dr. Grunstein op. Kurt Grunstein var tysk j�de - og den dygtigste l�ge, der nogensinde havde praktiseret i Randolph City. Desuden var han menneskekender - og en af de f� i byen som foragtede sheriffen p� grund af dennes storskrydende pralen.
- Ikke mere snak, gryntede han og skubbede Richwater til side med albuen. - G�r din pligt sherif. Og lad mig g�re min! Lucius - Mike - Jethrow - vil I venligst b�re Beck hen til klinikken.
Med blodet fossende ud af s�rene blev k�bmanden l�ftet op og b�ret bort. Richwater gav sin vicesherif ordre til at afhente hestene. S� vendte han sig og s� kritisk p� de m�nd, der kom farende hen mod forretningen. Der var over et dusin, alle bev�bnet. Flere havde ovenik�bet allerede sadlet op.
- �nsker du en trop, sherif? r�bte en b�fr�d bartender ved navn Cotterel. - All right - du har en trop. Hva' venter vi s� p�?
- De morderiske krabater har f�et et fandens langt forspring sagde en anden frivillig advarende.
- Men de skal ikke slippe ret langt bort, lovede sheriffen. - Har I nogensinde v�ret ud for en forbryder, der var smart eller hurtig nok til at slippe bort fra mig?
I det samme ankom Richwaters arrestforvarer og fik sheriffen til at r�dme ved at brumme, at det var et allerhelvedes m�rkeligt tidspunkt for en lovh�ndh�ver at holde taler p� - i stedet for at begynde p� jagten. Charles Buddington Briskin - af hele byen kaldet �onkel Bud� - var en skr�tobaksgumlende, rundrygget pioner i begyndelsen af 70erne. Det var l�nge siden, han havde m�ttet tr�kke sig tilbage som lovh�ndh�ver p� grund af en benskade. Han var nu sunket ned til en slutters laverest�ende stade, men var stadig en fin menneskekender. Onkel Bud foragtede ligesom dr. Grunstein sheriffen grundigt p� grund af hans storagtighed - og fandt ikke, der var nogen grund til at l�gge skjul p� sine f�lelser.
- Mens du st�r og meddeler folk, hvor fandens dygtig du er, slipper slynglerne l�ngere og l�ngere v�k, sagde han spottende til sin overordnede.
- Ret langt kommer de ikke! snerrede Richwater. - Og du har at rubbe dig hen til arresten. Du skulle have tiltr�dt din tjeneste for to timer siden.
- Jeg sov over mig, svarede onkel Bud og blottede sine sidste s�re gule t�nder i et udfordrende grin.
F� minutter senere f�rte Richwater og Jumbo Heap en trop p� 15 mand i strakt galop ud af byen. Inden l�nge fandt j�gerne deres vildts spor og fulgte dem nordp� ad sporet til Buckhorn floden. Ved denne lavvandede str�m var sheriffen n�dt til at dele sin styrke. Det var ganske givet, banditterne var redet ud i og op eller ned ad floden for at ryste forf�lgerne af sig.
Ved hj�lp af dette fif vandt de v�rdifuld tid. F�rst langt over middag fik sheriffen atter �je p� sporene fra to heste, samlede atter hele sin styrke og gav den med sm�ldende kommandor�st ordre til at falde ind bag sig.
- De er p� vej til skoven p� Coyote klippen! glammede han. Vi indringer skoven og rykker ind p� dem! Fremad, folkens!
Han sagde det med fortr�stning i stemmen. For han anede ikke, at han ikke l�ngere fulgte pengeskabsr�vernes spor, men var p� vej til sit f�rste m�de med Bill Valentine og Ben Emerson!

KAPITEL 2

To flotte fukse gr�ssede en halv snes skridt fra det nedbr�ndte lejrb�l. Den eneste lyd, der h�rtes i rydningen, var to sovende m�nds snorken.
- Mest forslidte fif i bogen, Heap! hviskede Richwater. - De lader, som om de sover. De l�gger sig ved siden af et koldt lejrb�l. N�r vi g�r p� dem, p�st�r de, at de har sovet hele formiddagen - og det er derfor, b�let er br�ndt ned. Men deres l�gne skal ikke hj�lpe dem! Hold dem d�kket, mens jeg foretager anholdelsen.
M�ndene fra troppen havde omringet lysningen, var g�et i d�kning bag alt, hvad der fandtes at d�kke sig bag. 15 skydev�ben - Colts kaliber .45, rifler og haglgev�rer - var rettet mod de sovende. Selvom disse var rullet ind i t�pper, kunne alle de frivillige tydeligt se, det drejede sig om et par endda meget h�je m�nd. Og de gr�ssende heste var fukse. Ingen tvivl var mulig! Disse to m�tte det v�re, som havde udplyndret gamle Elmer p� s� bloddryppende en m�de!
Richwater spankulerede hen mod de sovende, mens han sigtede p� dem med sin skudklare seksl�ber. Jorden var overstr�et med kogegrejer og tomme konservesd�ser. Et par bl� l�rredscowboybukser med us�dvanligt lange ben hang p� en gren og viftede sagte for brisen To medtagne Stetson-hatte l� fredeligt side om side nedenunder bukserne. Begge m�ndene sov med hovederne hvilende p� sadlerne. Den ene var m�rkh�ret, med firsk�rent hoved og st�rkt hageparti. Selv i s�vne var hans solbr�ndte ansigt k�nt p� en robust m�de - et rigtigt mandfolkeansigt, som kun kunne tilh�re �n, der ikke lod sig g� p� af noget og hverken frygtede Gud eller Fanden. Den andens h�r var sandfarvet, k�ben n�sten udfordrende kraftig. Han l� og sov med �ben mund og et ansigtsudtryk s� uskyldigt som et lille barns.
Richwater tilkastede sin trop et triumferende blik, sigtede p� den sorth�rede og skr�lede:
- Op med jer! Ud af t�pperne i en fart! Grib ikke efter skydev�ben - hold h�nderne, s� vi kan se dem!
Manden med det sandfarvede h�r sov uforstyrret videre. Den sorth�rede �bnede det ene �je, studerede Richwater n�sten et helt minut, begyndte s� at rejse sig.
- Du er g�et helt galt i byen, erkl�rede han, da han smed t�ppet til side. - Vi er ruinerede. Har tabt vore moneter i ...
- Jeg er ikke kommet for at udplyndre jer - for helvede! snerrede Richwater. - Jeg er Eli Richwater, sherif i Randolph distriktet - er kommet med min trop!
- Gamle jas, brummede den anden uden at �bne �jnene. - La' v�r' med at hyle s�dan op. Det ender med, du v�kker mig.
- Du m� hellere krybe ud af t�pperne lange spir, knurrede hans partner, mens han tankefuldt betragtede stjernen p� sheriffens jakkerevers. - En p�tr�ngende lovfyr �nsker at snakke med os.
- Hvordan kan du vide det er en lovhund? mumlede den anden.
- Han er bev�bnet med en str�lende stjerne og en seksl�ber - og har det st�rste oversk�g, som du nogensinde har set.
- Well - det kunne lyde til at v�re en rigtig lovh�ndh�ver.
Manden med det sandfarvede h�r rullede ud af sine t�pper og plantede sig ved siden af sin partner, mens han glippede ugleagtigt med �jnene mod Richwater. Troppen begyndte at rykke n�rmere for at f� et bedre overblik over fangerne.
- Et par lange r�kler, bem�rkede Jumbo Heap. - N�jagtig som gamle Elmer sagde.
- Det er de fyre, vi er ude efter, erkl�rede sheriffen.
Han studerede de to fremmede indg�ende. Selv p� str�mpesokker ragede de godt i vejret. Den sorth�rede var over seks fod h�j - den anden endnu h�jere, seks-en-halv fod. De var if�rt slidt og medtaget cowboykluns. Deres revolverb�lter l� ved siden af t�pperne. Efter at de havde konstateret tilstedev�relsen af adskillige haglgev�rer, havde de besluttet ikke at s�tte sig til modv�rge.
- Du der ... Richwater nikkede til den h�jeste. - Tager dine bukser p�.
- Nemlig, nikkede den tiltalte. - P� tide at g�re det. Der er temmelig koldt oppe p� dette hersens h�jdedrag.
Han gik hen, tog sine bukser ned fra grenen og begyndte at tr�kke i dem. Richwater g�ede:
- Hva' hedder I?
- Valentine, dr�vede den sorth�rede. - Bill Valentine. Det der er min partner Ben Emerson. Og du? Du sagde, du hed Fiskewater? Fandens fint navn til en ...
- Richwater! skummede sheriffen.
- Fiskewater? spurgte Ben Emerson.
- S� kan det v�re nok! g�ede Richwater.
- I ska' ikke pr�ve at v�re morsomme, Valentine, gryntede Jumbo Heap. - I er anholdt.
- Det siger du ikke, mumlede Bill.
Ben sp�ndte sin livrem og gik hen og anbragte sig ved siden af sin partner. P� Richwaters kommando satte de sig og tog st�vler og hatte p�. To af troppens menige medlemmer samlede deres sadler op og gik hen og lagde dem p� fuksene. Bill rullede en cigaret, t�ndte den og spurgte sk�desl�st.
- Hvorfor fanden har I lyst til at anholde os?
- Det er ikke s� lidt fr�kt af dig at sp�rge om det, sagde Richwater h�nligt. - Sigtelsen lyder p� r�verisk overfald og fors�g p� manddrab.
- Er det os, han vr�vler om? spurgte Ben forbl�ffet.
- Ja, det er, nikkede Bill. - Men han er p� vildspor - n�jagtig som de fleste andre blikstjerneb�rere, vi er st�dt p�. Naturligvis! Du m� da v�re klar over, at en lovh�ndh�ver der er s� opbralrende som han her, ikke ejer hjerne i sin dumme knop.
Richwaters ansigt antog samme i�jnefaldende kul�r som en arrig kalkunhane. En af m�ndene i troppen klukkede sagte og spurgte:
- I er fra Texas, ikke ogs�?
- Fuldkommen rigtigt svarede Bill.
De to texanere rettede sig op sm�kkede h�lene sammen og s� stolte ud, da deres hjemstat blev n�vnt. Men d�t gjorde ikke noget dybere indtryk p� Richwater. Han pegede med sin skudklare seksl�ber hen mod fuksene:
- Pak jeres grejer og sid op. Vi bringer jer tilbage til Randolph City.
- Tilbage til Randolph City, grinede Ben. - Hellige Hanna! Vi har endnu aldrig v�ret der!
- Fiskefatter mener noget andet, forklarede Bill og s� hvast p� sheriffen. - Hvem er det vi beskyldes for at have skudt ned og udplyndret - og hvorn�r?
I formiddag - som om I ikke var klar over det! skumlede Richwater. - Elmer Becks k�bmandsg�rd. Du er ikke s� snedig, som du bilder dig ind, Valentine. I dr�bte trods alt ikke Beck. Han er stadig i live og fik set godt p� jer begge. Han er ganske givet i stand til at identificere jer.
Bill s� p� Ben. Ben s� p� Bill. - Bill grinede uforskammet og sagde til Richwater:
- Jeg skal g�re dig en tjeneste, Rikkefatter. Du er dum og uforskammet og opf�rer dig yderst uvenligt - men jeg vil alligevel pr�ve at forhindre dig i at beg� denne dumhed. Vi har ligget i lejr heroppe siden i aftes. Mig og min partner er ikke de to fyre, du er ude efter. Vi sov over os, fordi vi havde redet en hel flok miles uden s�vn og var temmelig tr�tte. Vi var p� vej til Randolph City, men har aldrig f�r v�ret p� disse kanter - det er den stenkolde sandhed.
- Jeg har aldrig m�dt en tyvagtig bandit, der ikke ogs� var en forbandet l�gner, hv�sede Richwater.
- Gamle jas, brummede Ben. - Han kalder dig l�gner.
- Fordi han kan d�kke sig bag sin blikstjerne og har en hel flok skydere til at beskytte sig, knurrede Bill.
- Texanere ..., hvislede Richwater h�nligt. Han var fast besluttet p� at nyde denne situation til sidste dr�be.
- Det g�r det endnu bedre. Jeg har endnu aldrig m�dt den texanske sadelbums, der var i stand til at spille mig et puds eller g�re mig til grin - eller - eller f� krammet p� mig.
De to vejfarere vekslede atter et yderst talende blik.
- Hikkefatter dog ... Bill rystede medlidende p� hovedet. Det g�r mig pokkers ondt for dig. Fra nu af vil du st�de p� vanskeligheder, hvis lige du aldrig har kendt.
- Hvor er pengene, I r�vede fra Elmer Beck? forh�rte Jumbo Heap. - Hvor har I skjult dem?
- Visiter dem, Heap, kommanderede Richwater.
Heap unders�gte texanerne og deres grejer grundigt.
Ben s� medlidende p� Richwater og bem�rkede:
- Du finder aldrig de gysser.
- 3000 dollars, hvislede Richwater. - Jeg skal nok finde dem - tag ikke fejl af det! I skal nok f� tungen p� gled, n�r jeg begynder at tage jer i forh�r!
- Jeg skal gerne spare dig ulejligheden, tilb�d Ben. - Vi har ikke moneterne - fordi vi har sk�nket dem v�k. Vi traf en stakkels, lille, fattig, gammel kone med 17 sultne unger. S� vi ...
- Stille! bj�ffede Richwater. - Cotterel - hent vore heste. Jagten er forbi!
Under turen til byen red partnerne side om side bag Richwater. Jumbo l� lige i deres k�lvand sammen med troppen. Mange skudklare skydere glimtede stadig i solen. Havde texanerne pr�vet at flygte ville de v�re blevet dr�bt i l�bet af 15 sekunder. Richwaters frivillige var nerv�se og med god grund. Tilfangetagelsen var kommet til at foreg� helt anderledes end de havde ventet. Var g�et altfor let. Og det lod ogs� til, disse to koldblodige vejfarere ikke var gode at bide skeer med.
Bartender Abe Cotterel red op p� siden af Richwater og gav udtryk for sin frygt: - Sku' ikke undre mig, om du har anholdt nogle forkerte, sherif.
- Jeg! Richwater sendte ham et ringeagtende sideblik. - Jeg anholde nogle forkerte. Aldrig! I de 15 �r jeg har b�ret stjernen, har jeg aldrig foretaget en forkert anholdelse, Cotterel.
- Men disse her texanere ... Jeg synes ikke, de lyder til at v�re dumme. Det er fandens sv�rt at forestille sig, de efter at have plyndret Elmer ikke er redet l�ngere end til Coyote klippen - og s� har lagt sig til at sove ved siden af et koldt lejrb�l - og ladet os liste os ind p� dem ...
- De har b�ret sig klodset ad, genm�lede Richwater.
- En list som de har brugt med vilje, for at lokke mig p� vildspor. Det er dem, der er de skyldige. Det er ganske vist! Og s� snart jeg har f�et dem hen p� mit kontor, skal jeg ogs� nok f� dem til at tilst� - og fort�lle, hvor de har skjult pengene. Fald s� tilbage� Cotterel. Det er mig, der f�rer troppen ind i byen.
Bill og Ben havde ikke sagt ret meget. Det var der ingen grund til. Sheriffen havde jo lovet, at ofret for forbrydelsen kunne identificere dem. Og det kunne kun blive ensbetydende med �n ting. De ville aldrig kunne blive genkendt som de skyldige - medmindre de havde f�et et par dobbeltg�ngere. Og det forekom ikke sandsynligt. Derfor var de iskoldt rolige og revnende ligeglade med de skumle blikke, der sendtes dem. Det ville ikke v�re f�rste gang, de r�g i kasjotten. Faktisk var de netop redet til Randolph City for at komme indenfor murene - sikre sig gratis kost og logi p� deres egen ganske specielle m�de.
Lyksaligvis for Richwaters sj�lefred var han fuldst�ndig uvidende om, at han ved at anholde texanerne havde rodet op i et rent hvepsebo. Han havde aldrig h�rt om det vidtber�mte par - Valentine og Emerson. De to helvedeshunde, som havde f�et blodtrykket til at stige til kogepunktet og bragt nerverne til bristepunktet hos en hel flok lovh�ndh�vere i Wild West. Bill og Ben var f�dt i Texas, men bes�gte sj�ldent deres hjemstat. Istedet havde de tilbragt en r�kke vilde og voldsomme �r med at ride fra sted til sted - havde gang p� gang taget kampen op mod banditter og altid vundet. Mangen en by havde grund til at velsigne den dag, de to partnere var redet ind i den. For hvis uretf�rdigheder skulle udryddes, hvis kv�gtyve, bankr�vere eller landevejsbanditter drev deres nedrige spil - s� kunne man trygt stole p�, at Bill og Ben tog sagerne i deres h�rdtsl�ende og pletskydende h�nder og straks gik i blodig krig mod de lovl�se, til de sad bag l�s og sl� eller - oftere - vred sig i de sidste krampetr�kninger.
De holdt st�rkt p�, at de aldrig var ude p� ballade. Men alligevel lod det til, at ballade fulgte dem som en uafrystelig skygge. I langt over en halv snes �r havde de flakket rundt og k�mpet - deres fjender var altid de lovl�se. De var parat til at samarbejde med h�derlige og ordentlige h�ndh�vere af lov og orden. Det var imidlertid sj�ldent, de havde truffet en lovh�ndh�ver, som de fandt var v�rd at hj�lpe og st�tte. Og derfor red de ikke alene deres egne veje, men k�mpede ogs� p� deres egen m�de - fulde af ringeagt overfor det s�dvanem�ssige og som en h�rd pr�velse for selv de mest h�rdhudede sheriffer og marshaller.
Bill havde forl�ngst set, at Richwater h�rte til de storpralende, selvglade stjerneb�rere - var et udpr�get eksemplar af en type han inderligt foragtede. S� Richwater skulle nok komme ned med nakken. Den tid var ikke fjern, da han ville komme til at fortryde grueligt, at han af en fejltagelse havde anholdt de to flinke farende svende, kaldt dem l�gnere og talt h�nligt om texanere.
Ben br�d tavsheden ved at dr�ve: - Pudsigt - som det kan komme til at g�, huh gamle jas?
- V�ldig sk�g, nikkede Bill. - Jeg kunne grine h�jt, hvis jeg ikke var s� forbandet tr�t.
Sherif Richwater ville slet ikke have v�ret i stand til at indse det humoristiske ved situationen. N�r texanerne var �konomisk p� spanden - hvad tit skete - skaffede de sig gratis kost og logi til sig selv og hestene p� en s�re nem m�de: Ved at lade sig anholde. De s�rgede altid for at uds�ge sig de bedste og behageligste by-arrester. For en uges tid siden havde de truffet en patent-medicin-forhandler, som havde givet dem den vigtige oplysning, at Randolph Citys kasjot var den reneste, roligste og varmeste indenfor 300 miles' omkreds. Derfor var de draget mod denne stad. Og efter at Eli Richwater havde anholdt dem, beh�vede de ikke engang have ulejligheden med selv at s�rge for at blive anholdt. Det havde to ukendte banditter ordnet for dem!
Trods deres indgroede modvilje mod lovh�ndh�vere havde de aldrig selv v�ret lovl�se eller p� kant med loven. Deres metode til at skaffe sig kasjot-bekvemmelighed var yderst h�rdtsl�ende, men ikke d�dbringende. Undertiden n�jedes de blot med at smadre en bymarshals vindue. Det virkede hver gang. Undertiden arrangerede de et bedre slagsm�l i en saloon. Og det virkede n�jagtig liges� godt.
- Ham her Hikkehikkefatter bliver vel nok dybt skuffet n�r han opdager, han har anholdt de forkerte, brummede Ben. - Lagde du m�rke til den m�de, han gloede p� os p�, gamle jas? Han har et beskidt blik. Hader texanere.
- Han har ikke mere forstand end den svupvommede vicesherif bag os, erkl�rede Bill.
Ben kastede et blik tilbage over skulderen og nikkede. Den tykmavede Jumbo Heap med dobbelthagerne var et typisk vedh�ng til en sherif af Richwaters kaliber. Han s� slasket og snydedum ud - en fyr der ikke duede til en d�jt, hvis han ikke var under en st�rkere mands kommando.
Partnerne var tordnende ligeglade med den opsigt, deres ankomst vakte. Rytterskaren red ind p� hovedgaden p� slaget tre. Byens indv�nere tr�ngtes p� fortovene, gloede m�bende p� de, to yderst rolige og ligeglade ianger, skr�lede sp�rgsm�l og lyk�nskninger til sheriffen, der str�lede som en nysl�et s�lvdollar.
- Du klarede det igen, sherif!
- Flot gjort, Eli!
- Det tog dig faneme ikke ret lang tid, sherif!
Den n�rsynede borgmester Bartley Burbridge rejste sig fra sin stol p� verandaen til Randolph Hotel, blinkede gennem lorgnetterne hen mod optoget.
- Hjertelig tillykke, sherif Richwater! Vi vidste, vi kunne lide p� dig!
- Ikke noget at tale om, borgmester Burbridge, svarede Richwater i en tone, der tydeligt sagde det stikmodsatte. - Den detektiviske fremgangsm�de vinder altid sejr over den brutale magt.
Han f�rte med vilje optoget hen til hj�rnet af Palmo Street og gav ordre til holdt. Clara Finchs lille spisehus l� p� dette hj�rne. Og den opbralrende lovh�ndh�ver havde et stykke tid gjort haneben til den k�nne Clara, der var i begyndelsen af 30rne og mere end smigret over hans opvartning. Hun kom til syne i d�ren og sendte sheriffen et nerv�st smil. Han svang sin sorte hat i en stor bue og nikkede hen mod fangerne.
- Er netop vendt tilbage, min k�re Clara. - De pr�vede at skjule deres spor, men forg�ves.
Hun var h�j, havde en god skikkelse, et smukt ovalt ansigt og store bl� �jne. Hendes h�r var gyldent som solmodent korn og anbragt i en knude i nakken. Hun s� nydelig ud, yderst tiltr�kkende og frisk. Og gjorde et dybt indtryk p� texanerne. De stak deres solbr�ndte n�ver til hatteskyggerne og grinede venligt til hende.
- Davs, dr�vede Bill.
- M�gtig stolt over at m�de dig, min k�re miss Clara, sagde Ben overstr�mmende hjerteligt.
- Sheriffen lader ikke til at v�re s� h�flig, at han vil pr�sentere os, sagde Bill bebrejdende. - S� vi m� selv g�re det. Det der er min partner Ben Emerson. Jeg hedder ...
- Stille! dr�nede Richwater. - Har jeg givet jer tilladelse til at tiltale min forlovede?
- Eli ... mumlede Clara. - Er det sandt!
- Akja, sukkede Ben. - Hvis du t�nker p� at lade dig smede sammen med mr. Hikkefatter her, s� ...
- Har vi virkelig ondt af dig, fortsatte Bill. - Han ser ud til at v�re beskidt nok til at kunne lynche sin egen bedstemor.
- Jeg ville ikke stole p� ham - l�ngere end jeg kan kaste en pr�mietyr, erkl�rede Ben oprigtigt.
- S� kan det v�re nok, skr�lede Richwater. - Heap! Vi rider videre!
Optoget fortsatte hen til tinghuset. Richwater afskedigede hurtigt de frivillige, gav Heap ordre til at sadle fangernes heste af og marcherede dem selv ind p� sit kontor med revolver i ryggen. Onkel Bud rejste sig fra den gamle l�dersofa, s� ransagende p� de to nyankomne og sagde:
- Er det dem, huh? Har du allerede fanget dem?
- Selvf�lgelig, svarede Richwater knivskarpt. - Man kan ikke holde sig ret l�nge p� fri fod, n�r man overtr�der loven i min by.
- De ser egentlig ogs� m�gtig farlige ud, brummede arrestforvareren. - Skal jeg sp�rre dem inde med det vuns?
- Ikke endnu. Elmer Beck m� v�re kommet s� meget til h�gterne at han kan identificere dem. N�r Heap er f�rdig med at slippe deres heste ind i vores fold, m� du hellere stikke hen til Grunsteins klinik og sp�rge.
Heap kom traskende ind et �jeblik efter, sl�bende p� texanernes sadeltasker og skydere. De to Winchestere blev anbragt p� Richwaters skrivebord sammen med revolverb�lterne med Bills ene og Bens to Colts. Onkel Bud humpede af for at sp�rge til den s�rede k�bmands helbredstilstand. Heap anbragte sig p� kanten af sofaen og d�kkede fangerne med sin seksl�ber, mens de uden opfordring t�mte deres lommer og anbragte indholdet ved siden af skydev�bnene. Richwater betragtede dem yderst mist�nksomt og mumlede:
- Erfarne, s�re erfarne. Det er ikke f�rste gang, de er blevet anholdt. Ved Patrick Monahan! De ved, hvordan det g�r til.
- Det er ikke f�rste gang, vi er blevet anholdt, tilstod Ben skaml�st. - Og bliver sikkert heller ikke sidste.
- I vil komme til at angre denne dag! gispede Richwater og stak sin skyder i skeden. - Jeg skal s�rge for, I kommer til at undg�lde for det, I har beg�et. Hvilken uh�rt fr�khed! At overtr�de loven i min by, lige f�r vi venter en h�jt�ret g�sts ankomst.
- Hvem kommer? dr�vede Bill.
- Abraham Lincoln? gabede Ben.
- Lincoln er d�d, indsk�d Heap. - Vidste du ikke det?
- Hold k�ft, Heap, skummede Richwater - Kan du ikke se, de vil spille smarte?
- �h. Jumbo nikkede forst�ende.
- S�t jer! befalede sheriffen fangerne.
Bill og Ben smed sig i et par stole. Bill stak h�nden hen mod skrivebordet. Richwater udst�dte et s�lsomt gisp og vippede sin skyder op. Men Bill tog ikke andet end sin tobakspose, cigaretpapir og t�ndstikker. Kokr�d i hovedet stak Richwater atter sin Colt i hylstret og gloede olmt p�, at fangerne rullede sig en sm�g.
Og s� gik de l�s - med den forh�rsmetode, som Jumbo Heap s� ofte havde v�ret vidne til med m�bende beundring. Sherif Eli Richwaters gennempr�vede og aldrig svigtende afh�ringsm�de. Jumbo havde set mangen lovbryder kn�kke sammen efter f� minutters forl�b. Fremgangsm�den havde aldrig sl�et fejl. Og han var sikker p�, den heller ikke ville g�re det nu.
Langsomt fjernede Richwater sin hat fra hovedet og anbragte den p� knagen bag skrivebordet. S� bev�bnede han sig med sin dyrebare Monahan-bibel og storkede majest�tisk hen til d�r�bningen.
- N�r du alligevel skal ud kan du liges� godt bestille frokost til os, foreslog Bill gennem en bl� r�gsky. - Vi vil gerne have ...
- Stille! snerrede Richwater.
- Sheriffen skal ingen steder hen, forklarede Jumbo.
Richwater l�nede sig mod d�rkarmen, sendte de siddende et truende blik og begyndte at bladre i bogen. Hurtigt fandt han det, han �nskede: Kapitlet der hed �Forh�r - metoder og udf�relse af samme�. I et par minutter gennemgik han sin afguds anvisninger. I de minutter plejede arrestanterne altid at krybe svedende sammen i stolene. Men disse fanger lod ikke til at h�re til den ormevridende art. Og Jumbo f�lte sig dybt skuffet.
Richwater sm�kkede bogen i med et knald, trampede hen og stillede sig foran Bill og Ben - gloede truende ned p� dem og begyndte sit forh�r. Hvor kom de fra? Hvorfor befandt de sig p� denne egn? Hvad levede de af? Hvad var deres rigtige navne? Texanerne besvarede hvert sp�rgsm�l roligt og uden t�ven. Resultatet var at Richwater igen r�df�rte sig med bogen. Hidtil var afh�ringen ikke g�et som forventet. P� dette tidspunkt skulle arrestanterne have vist tegn til nerv�sitet.
�Det skarpe sp�rgsm�l, der stilles fangen meget h�jt og med overraskende pludselighed, vil s� godt som altid forskr�kke ham i den grad, at han fremkommer med et omg�ende og trov�rdigt svar�, havde mesteren skrevet.
- Det skarpe sp�rgsm�l, gentog Richwater for sig selv. - Ja, og i det psykologisk rigtige �jeblik ...
Han stak atter bogen ind under armen, smilede ned til texanerne. De geng�ldte smilet med engleagtig t�lmodighed.
- S� I h�vder alts�, at I er ganske uskyldige, sagde han sagte. - Ikke?
Ben nikkede: - M�gtig uskyldige.
- I gik ikke ind i Elmer Becks butik og truede ham med revolvere? smilede Richwater.
- Vi har aldrig set Elmer Beck, erkl�rede Bill.
- S� kan det alts� ikke v�re jer, der sk�d ham, t�mte hans pengeskab og stak af med 3000 dollars? smilede Richwater.
- N�eh, sagde Bill med et skuldertr�k. - Det kan ikke ha' v�ret os. Det har vi jo allerede fortalt dig.
- Naturligvis, sagde Richwater overstr�mmende. - Naturligvis. Han begyndte at nynne sagte og vendte sig halvvejs v�k fra dem. Jumbo Heap sad som p� n�le - afventende det store �jeblik. Bill og Ben n�jedes med at sidde. S� snurrede Richwater rapt rundt, stak pegefingeren ind i Bills ansigt og br�lede: - Hvor har I skjult pengene!
Bill svarede gravalvorligt uden at t�ve: - I dit oversk�g.
- Hej ... begyndte Heap.
- Og det er et godt skjulested, bem�rkede Ben t�nksomt. - Stort nok til at skjule 50.000 dollars i.
Richwater blev knaldr�d, trak sig bagl�ns mumlende noget uforst�eligt i lige n�vnte oversk�g. Vanskelige tilf�lde - det var alts� et par vanskelige tilf�lde. Javist. Der m�tte noget ganske s�rligt til for at f� dem til at bryde sammen. Well - spillede ingen rolle, Monahan kendte fremgangsm�den. Atter �bnede han sin h�jt elskede bibel og satte sig endnu grundigere ind i mesterens forh�rsmetoder. �h, ja! Her var det!
�N�r det drejer sig om de mest forstokkede forbrydere, er man n�dt til at gribe til h�rdh�ndede metoder,� havde Monahan skrevet uden at r�dme. �Et pludseligt slag i ansigtet med �ben h�nd giver en ufejlbarlig chokvirkning. N�r det falder ganske uventet, virker det forvirrende p� fangen. Og i en s�dan tilstand vil han s� godt som altid buse ud med det sandf�rdige svar p� det sp�rgsm�l, som den kyndige forh�rsleder stiller ham. Mangen forbryder har tilst�et alt efter at v�re blevet rystet med et enkelt slag i ansigtet.�
Richwater smilede atter da han igen anbragte sig foran Bills stol. Bill s� vagtsomt op p� ham.
- S� du er alts� uskyldig hva' Valentine? klukkede sheriffen. - Ikke noget at v�re bange for, hva'?
I n�jagtig samme sekund demonstrerede han, at han var lovh�ndh�ver i dette ords bogstaveligste forstand: Han stak Bill en dr�nende bagh�ndslussing p� h�jre kind.
- Himmel ...! gispede Jumbo.
- Nu! skr�lede Richwater. - Tal!
Bill sagde ikke �t ord - men reagerede p� en ganske anden m�de. Hans venstre knytn�ve hvinede gennem luften og begravede sig i Richwaters vom. Richwater blev ligbleg og kn�kkede forover. Uden at rejse sig slog Bill til med h�jre. Den ramte Richwaters hagespids og sendte ham bagl�ns som en kastebold. Samtidig med at hans h�je chef gik i gulvet, sprang Heap op med en ed og for l�s p� Bill. Men undervejs tabte han balancen. Ben havde med sk�desl�s mine sp�ndt ben for ham. Heap ramte gulvet med et smask som en kl�g pandekage og tabte sin revolver. Ben samlede den muntert klukkende op og dunkede l�bet ned oven i Heaps Stetson. Heap gryntede som en gris - og gik ud som et lys, n�jagtig som sin chef.

KAPITEL 3

Bill rejste sig gabende og pegede med tommelfingeren hen mod trappen:
- G� op og kik p� cellerne, lange spir. Hvis de ikke er s� hyggelige, som medicinmanden p�stod, forsvinder vi ud af denne forbandede by som d�d og helvede. Jeg har allerede f�et nok af denne storskrydende stjernevom.
Han slentrede hen og kikkede ud p� gaden gennem vinduet. Lige i �jeblikket var der stille p� den. Nogle f� kom forbi, men ingen lagde m�rke til ham. En stor og velhavende by, t�nkte han. Noget ganske andet end en almindelig lille kv�gby. Her i byen fandtes et nydeligt beboelseskvarter, flot r�dhus og mange forlystelsessteder udover de s�dvanlige salooner og spillebuler. Flere banker, telegrafstation, jernbane, restauranter. Randolph City kunne med rette kalde sig for en by.
Ben kom ned ad trappen og grinede hen mod de trygt slumrende lovh�ndh�vere: - De ser vel nok fredelige og stilf�rdige ud, ikke gamle jas.
- Tjep, nikkede Bill. - Hikkefatter er n�sten til at udholde, n�r hans k�ft er lukket. Hvordan ser der ud ovenp�?
- Bedste kasjot, jeg nogensinde har set, svarede Ben begejstret. - Jeg pr�vede k�jerne.
- Bl�de?
- Som duedun! Og jeg har taget en celle til os med vindue til hovedgaden Der er to k�jer. Vi vil kunne have det v�ldig hyggeligt i den. Hva' siger du?
- Hvad med selskab, brummede Bill.
- Ingen selskab. Kasjotten er helt tom.
- Well, Bill trak sk�desl�st p� sin muskul�se skulder. - Vi kunne sikkert g�re det, der var v�rre.
- Men vi skulle m�ske hellere rydde op her f�rst, foreslog Ben.
- Uh huh. Du kender fremgangsm�den. Find Skvadderm�sens n�gler. Stuv vore seksl�bere ind i pengeskabet og riflerne i det skab derhenne.
Ben havde allerede forsynet sig med sheriffens n�gleknippe. Da han �bnede pengeskabet, fik han �je p� noget af Eli Richwaters spiritusbeholdning - en helt fuld halv flaske fin bourbon-whisky.
- Tag den med, beordrede Bill, mens han samlede deres andre personlige ejendele op fra skrivebordet og gik hen mod trappen. - Efter den m�de, mr. Skvadderm�s opf�rte sig p�, skylder han os en p�n erstatning.
Cellen, som Ben havde valgt, stod �ben. Bill gik ind, unders�gte k�jerne og nikkede tilfreds. Ben, der stadig var bev�bnet med n�gleknippet, spurgte: - Hva' skal jeg g�re med dem her?
- Anbring dem hvor du har taget dem.
- Han havde dem h�ngende i livremmen.
- Okay. S�t dem der igen. Denne l�s er en af den slags der sm�kker n�r d�ren l�ses. Giv ham hans elendige n�gleknippe igen. S� tager vi os et par gode hiverter og forts�tter den afbrudte s�vn.
P� det tidspunkt arrestforvareren kom humpende tilbage til kontoret var Richwater og Jumbo Heap ved at v�gne til bevidsthed. Sheriffen kravlede rundt p� alle fire, stygt mumlende. Jumbo var ved at hale sig op p� sofaen med den ene h�nd mens han jamrende tog sig til sit smertende hoved med den anden. Onkel Bud stirrede lamsl�et p� dem.
- Hva' d�len i hede, hule helvede er her sket? spurgte han lamsl�et.
- Jeg ved det ikke rigtigt ... st�nnede Heap.
- Det g�r du aldrig, grinede onkel Bud.
Richwater vaklede op, gloede sig fortinnet rundt og udst�dte en balstyrig ed:
- De slap bort! Gid satan havde det - de er stukket af ...!
- Det ser s�dan ud erkl�rede den gamle slutter med et groft grin. - Du har sikkert gjort dem godt gale, sherif. Hva gjor'de du - talte med dem? Du skulle have sp�rret dem inde f�rst - og s� snakket. S� havde de v�ret n�dtvunget til at h�re p� dig. H�, h�, h�!
- Klap dit dumme gab i! vr�lede Richwater.
Han snurrede rundt, gloede p� det tomme skrivebord og fandt hurtigt den mest n�rliggende forklaring.
Jumbo sagde ydmygt: - Jeg - �h - pr�vede at hj�lpe dig sherif sir. Men den lange bengel sp�ndte ben for mig. Han m� have sl�et mig ud med min egen skyder.
- Sikken vicesherif. h�nede onkel Bud. - H�, h�, h�!
- Heap, gispede sheriffen. - S�rg for en trop. Vi s�tter efter dem - og denne gang skyder vi, n�r vi f�r dem i sigte. Vi skal afsted om senest fem minutter. Rub dig, Heap.
- Jeg rubber mig, jamrede Jumbo. - Men mit hoved f�les, som om det er ved at falde af.
- Det ville kun pynte, klukkede onkel Bud.
Atter greb jagtiveren Randolph City. I l�bet af f� minutter samledes en v�bnet ryttertrop udenfor sherifkontoret. Da Richwater kom flintrende ud, var han v�bnet til t�nderne. I den ene armkrog hvilede en Winchester. I den anden et haglgev�r. Heaps hoved hamrede stadig hult, men han var fast besluttet p� at ride med sin beundrede chef. Sherif Richwater skulle nok give dem en l�restreg. Det kunne man v�re evigt forvisset om!
- Dem texanere slipper ikke godt fra dette her, skr�lede han til den gamle arrestforvarer, der stod udenfor d�ren.
- Sagde du texanere, Jumbo? grinede onkel Bud. - Ved himlen! Havde jeg anet, det var texanere, ville jeg have hjulpet dem med at flygte.
Efter Bud Briskins mening fandtes der slet ikke texanere nok i Colorado. Han var selv f�dt og opvokset i Texas - og delte alle andre texaneres k�rlighed til En-Stjerne-staten. Han havde et lunt glimt i �jnene, da han s� troppen rute ud. 25 mand st�rk var den - den st�rste sheriftrop Randolph City nogensinde havde m�nstret. S� mange skulle der alts� til for at indfange to texanere, t�nkte han. Well, det var m�gtig fair odds. 25 mod to - to texanere. Tjep, de stod faktisk helt lige.
Partnerne s� oppe fra deres cellevindue troppen galopere hen ad hovedgaden i fladt firspring. De var straks faldet i s�vn efter at have taget nogle �sovedr�ber� af den nyerhvervede flaske. Men Richwaters h�je, gennemtr�ngende stemme havde v�kket dem.
- Ny trop, bem�rkede Bill.
- Tjep, nikkede Ben. - Hvem tror du de nu er p� jagt efter?
- Ja, hvem fanden tror du?
- Os?
- Ganske givet. Skvadderm�s havde ikke omtanke nok til at se efter i folden ude bagved, hvor vore kuler gr�sser. Han blev straks enig med sig selv om, at vi igen var p� fri fod.
- Jas�. Ben kikkede op mod den klare bl� himmel. - Well, det er ogs� en dejlig dag at ride p�.
- Og blive godt �mme i rumperne grinede Bill. N�, la' os krybe til k�js igen.
De lagde sig atter. Nedenunder halede den gamle slutter en medtaget guitar frem under sofaen, satte sig p� hug og begyndte at klimpre p� strengene. Ben brummede, rullede rundt og bem�rkede:
- Nydeligt.
- Uh, mumlede Bill.
Onkel Bud r�mmede sig kraftigt, komponerede h�jst egenh�ndigt et forspil og begyndte at kv�de en vise, sunget p� mange salooner og kendt af alle En-Stjerne-statens mangfoldige s�nner:

"Er her no'en fra Texas,
s� kom og tryk min n�ve.
Er her no'en fra Texas,
s� sig, hva' du vil k�ve.
Vi har �l og cognac,
tequila fra Mexico.
Men er her no'en fra Texas,
skal han f� whisky, min tro.
Whi-i-i-isky, whisky til os to!"

Den gamle sendte en velrettet spytklat hen midt i spyttebakken, satte sig bedre til rette og pr�vede at huske det n�ste vers' gribende lyrik. Og s� - netop som han huskede alle ordene og skulle til at klemme p� igen - h�rte han bifaldet. H�je klap. D�d og dj�vel! Der var nogen, som klappede ad ham! Han spejdede ud gennem den �bentst�ende d�r. Ingen derude. Han tittede hen mod trappen - og s� f�jedes et r�b til h�ndklappene ... et regederligt rebelbr�l, som ikke kunne stamme fra nogen anden end en texaner.
Langsomt lagde han guitaren fra sig og rejste sig. Oppe fra kaldte Ben:
- Bliv ved, gamle pioner. Du synger s� sk�nt.
- Hej, Pop, r�bte Bill. - Kan du ogs� �Den �mrumpede pr�st p� det svajryggede muldyr�?
Onkel Bud bev�bnede sig omhyggeligt med et haglgev�r og begav sig forsigtigt op ad trappen. Da han n�ede 1. sal, var partnerne kommet i tanke om en sk�nsang fra Texas og sang den af deres lungers fulde kraft. Da slutteren kom humpende hen til cellen, br�d Bill af og h�vede h�nden til hilsen:
- Davs med dig.
- Uh - davs, brummede onkel Bud. Han stod et �jeblik og kl�ede sig i sine sidste h�r, fortsatte s�: - Sheriffen er p� jagt efter jer - med den st�rste trop, der nogensinde er set p� disse kanter. Han p�st�r, I er flygtet. Men her sitter I alts� alligevel - og hygger jer i cellen.
- Vi er aldrig flygtet fra noget, forsikrede Bill ham roligt.
- Det kunne ikke falde os ind at bryde ud af en kasjot, erkl�rede Ben. - Det ville jo ligefrem v�re at overtr�de loven!
- Well ... Onkel Bud trak opgivende p� skulderen. - I er jo texanere. S� det har sikkert ikke v�ret s� sv�rt for jer at narre Eli. �h - hvordan bar I jer egentlig ad?
- Vi har ikke engang fors�gt, grinede Bill.
Han beskrev kort den h�rdh�ndede forh�rsmetode, som Patrick Monahans trofaste discipel havde benyttet og den deraf f�lgende kortvarige sk�rmydsel. Onkel Bud lyttede ivrigt Da Bill var f�rdig, klaskede han sig p� l�ret og grinede, s� t�rerne str�mmede ned over hans furede kinder.
- D�d og dj�vel, gispede han. - Det kommer Eli aldrig til at overleve. Og ved I hva'? Han vil sikkert lade troppen ride rundt i masser af timer. H�, h�, h�!" Det har han mere end godt af, den stud.
Den gamle hentede en trebenet skammel og satte sig udenfor cellen.
- Hedder Briskin, bekendtgjorde han. - Charles Buddington Briskin. Alle kalder mig onkel Bud. Jeg er arrestforvarer - fangevogter her. Eli ville gerne fyre mig, men kan ikke, fordi jeg er udn�vnt af distriktsr�det. I hedder Valentine og Emerson, huh?
- Nemlig, nikkede Bill. - Men kald os bare Bill og Ben.
- Gl�der mig at tr�ffe jer, grinede onkel Bud. - Alle, der f�r Eli Richwater til at dumme sig, er en ven af mig - is�r n�r det drejer sig om texanere. Jeg er selv fra Texas!
- Har vi allerede g�ttet, sagde Bill. - Hov, sagde Hikkefar forresten ikke til dig, at du skulle unders�ge, hvordan det st�r til med den fyr, som blev udplyndret?
- Han hedder Elmer Beck, svarede onkel Bud. - Men han kan ikke identificere nogen i �jeblikket. Dr. Grimstein siger, han ikke er ved bevidsthed, ved det at doc var n�dt til at give ham noget at sove p� for at kunne kule kuglen ud af ham.
- Er han alvorligt s�ret?
- Well - doc siger, Elmer er n�dt til at holde sengen en tid, men at han nok skal komme sig. Han gav besked om, at Eli kunne bringe jer to over til klinikken ved solnedgang. Til den tid ville Elmer v�re v�gnet op. Elmer p�st�r, han fik set meget grundigt p� jer.
- Elmer fik set meget grundigt p� de stinkdyr, der udplyndrede ham, rettede Bill venligt. - Men han har aldrig set s� meget som et h�r af os, onkel Bud.
- Vi er fuldst�ndig uskyldige, forsikrede Ben med v�gt. - Ja, alts� ikke altid - men i dette tilf�lde.
- Det var ikke jer? spurgte onkel Bud.
- Nej. Det har vi jo lige fortalt, svarede Bill. - Og det er derfor, vi tager det knaldkoldt.
- Hej, grinede onkel Bud. - Er det ikke nydeligt? Er det ikke str�lende? S� snart Elmer har set jer og sagt, det ikke er jer, s� er Eli n�dt til at l�slade jer. Jeg havde mest lyst til at g�re det med det samme. En texaners ord stoler jeg altid p�.
- Vi vil hellere blive her, indvendte Bill. - Vi foretr�kker at vente, til Beck kan kikke p� os.
- Tja, det m� I selv om, svarede onkel Bud og nikkede til den �organiserede� flaske whisky. - Jeg regner med, I har alt, hva' som at I har brug for.
- Vi kunne godt t�nke os lidt fast f�de, sagde Bill hurtigt. - Vi er pokkers sultne.
Onkel Bud rejste sig: - I skal nok f� mad i l�bet af ti minutter. Det offentlige betaler for fangernes �delse. Og jeg ved, hvem der laver den allerbedste mad her i byen - lille miss Clara.
- Hende har vi allerede truffet, indsk�d Bill.
- M�gtig s�d pige, bem�rkede Ben.
- Og ogs� v�ldig rar og venlig, forsikrede onkel Bud. - Hun har kuns �n fejl: Hun la'r Eli Richwater g�re haneben til sig. Gid den onde havde ham - han har g�et og haft et godt beskidt �je til hende l�nge.
- Tror du virkelig, hun vil lade sig sm�kke sammen med en kanut som ham? spurgte Bill tankefuldt.
- Man ved aldrig, hvor man har kvinder, svarede onkel Bud verdensklogt. - Jeg er bange for, hun vil give efter. Og det forbandede ved det er, at der ogs� er en anden, som er lun p� hende. Men han er s� forbistret mundlam og kvindesky, at Clara knap aner hans eksistens.
- Hvem er det? spurgte Ben.
- Shad Keefer, der har O. K. smedjen. Bedste grovsmed, som vi nogensinde har haft i Randolph City. H�derlig i bund og grund og en flinker fyr - men for kvindesky til at turde erkl�re sig overfor Clara. Jeg sku' ta' meget fejl, hvis det ikke ender med, at Eli sl�ber hende til altret, mens arme Shad endnu pr�ver p� at tage mod til sig til at fri til hende. - Well - nu skal jeg hente jeres h� og hakkelse.
- B�f, bestilte Bill.
- Meget store, tilf�jede Ben.
- Med kartofler og gr�ntsager, sagde Bill.
- Og majsbr�d med masser af sm�r, grinede Ben.
- Ska' komme, ska' komme, klukkede onkel Bud.
Da han begyndte at humpe af, sagde Bill: - Og hemmelighold endelig, at mig og Ben sidder her. Der er ingen grund til at �del�gge forn�jelsen - for Hikkefatter.
- Go' id�, Bill. Go' id�!
Clara Finch blev temmelig forundret over, at der sad fanger i f�ngslet, men lavede nogle k�mpeb�ffer, som onkel Bud bragte tilbage - og Bill og Ben huggede i sig med synlige tegn p� velbehag.
- Bedste kasjot-kost, jeg nogensinde har smagt, erkl�rede Bill. - Husk mig p�, at jeg skal takke Hikkefatter for hans g�stfrihed, lange spir.
- Eli f�r sandsynligvis en prop, sp�ede onkel Bud nok s� muntert. - Hans stolthed er hans �mme punkt, s�rer nogen den er han helt til rotterne. Han kalder sig detektiv og stikker ustandselig sit dumme snydeskaft ned i den kraftidiotiske bog.
- N� den, nikkede Bill forst�ende, - Bliver man detektiv af at l�se i den? Har du selv l�st den, onkel Bud?
- Den onde bevareme nej! svarede den gamle slutter forf�rdet. - Men jeg ved, hvad der st�r i den.
I den n�ste timestid beskrev han i yderst malende og svovlsprudlende vendinger sheriffens hundeagtige hengivenhed overfor Patrick Monahans s�rpr�gede l�res�tninger i detektiv-kunsten. Partnerne lyttede dybt grebne. I l�bet af de �r, de var redet rundt sammen, havde de l�rt mangfoldige lovh�ndh�vere at kende - gode og d�rlige, dovne og drevne. Men her var der noget ganske nyt: En Wild West-sherif der arbejdede udfra en h�ndbog om politimetoder i en storby. Det lod i �vrigt til, at den opskvaldrende og n�venyttige Eli havde haft en vis succes med disse metoder. Men det fik ikke texanerne til s� meget som at h�ve et �jenbryn. Da Bud Briskin var f�rdig med sin forklaring, knurrede Bill blot:
- Vi kunne m�ske tilgive Dekkedikkewater, at han er s� satans stolt af sig selv - hvis han optr�dte en smule venligere. Men han sagde stygge ting om texanere - og det skal han nok komme til at fortryde noget s� l�sterligt!
Sheriffens anden trop - tr�t, �mrumpet og eddersp�ndt �rgerlig - forlod den del af pr�rien, hvori Almirado dalen udmundede, samtidig med at syv fremmede ryttere ankom. Skumringen havde forl�ngst s�nket sig. Og ingen i troppen lagde m�rke til rytterskaren, som var p� vej mod dalen sydfra. Richwater havde skummende af raseri afbl�st jagten. Der havde ikke v�ret nogen spor at f�lge. Og hans frivillige lagde ikke skjul p� deres �rgrelse, men beskyldte ham h�jlydt for at have f�et dem til at g� p� en vildmand.
Buck Weyman og hans seks banditter skjulte sig i et cedertr�skrat, til sheriftroppen var ude af syne, fortsatte s� ind i dalen.
- Almirado dalen, mumlede Weyman til Danslow. - Det m� v�re denne her. Ven af mig kom herigennem for en tid siden. Det var p� den m�de, jeg opdagede, f�tter Zeke bor her.
- Zeke bliver vist ikke kisteglad for at se dig, grinede Danslow.
- Buck, kaldte Blackie Marlowe et stykke bagude. - Ser ud til, Elgart har godt 100 h�veder.
Weyman s� hen p� den lille hjord, der gik og gr�ssede: - Uh huh. Zeke har altid v�ret i den lille stil. Aldrig turdet pr�ve at tjene rigtig store penge - som Jud og mig. Well, det lader til, han har f�et fat p� den lille ranch, han altid har �nsket. Og for min skyld m� han godt beholde den - blot han g�r, som han f�r ordre til, mens vi bes�ger ham.
Zeke Elgart havde kun to ryttere - mexicanere fra San Joachim. De sad p� trappen til mandskabsbarakken med deres bredskyggede sombreros trukket ned over �jnene, da Weyman f�rte sin bande ind. Han gad ikke v�rdige dem s� meget som et sideblik, men r�bte hen mod blokhuset. Et �jeblik efter kom en mand i 50erne ud. Han var kraftigbygget, hjulbenet, uredt og nerv�s. Da han fik �je p� Weyman, tr�dte han uvilk�rligt forf�rdet et skridt tilbage.
- Er det dig!
- Ingen navne, snerrede Weyman, svang sig af hesten og trampede hen mod sin sl�gtning. - Olie�dere har lange �rer.
- Miguel og Ricardo ved, n�r de skal holde k�ft, mumlede Elgart.
- Bueno, grinede Weyman. - Tr�d s� til side, Zeke. Vi kommer indenfor.
Elgart trak fortabt p� skulderen: - Jeg kan ikke standse jer.
- Skjul hestene, beordrede Weyman Danslow. - Ingen grund til at bekendtg�re, Zeke har g�ster.
Da de var kommet ind i stuen, satte Weyman sig i den bedste stol. Elgart blev st�ende og stirrede p� Weymans banditter.
- Hvorfor er du kommet, Buck? spurgte han sagte.
- Vi f�r brug for din hj�lp i l�bet af nogle dage, meddelte Weyman ham koldt.
- Det er udelukket! gispede Elgart. - Jeg �nsker ikke at have nogen del i noget, som du ...
Han fik ikke lov at tale ud. Weyman havde hurtigt rejst sig og knaldede ham tre dr�nende slag i ansigtet med flad h�nd. Elgart udst�dte et grynt, tumlede over mod v�ggen og holdt h�nden for sin blodige mund.
- Du hj�lper os, hvislede Weyman sagte. - Du g�r n�jagtig, som du f�r besked p� - af mig! Og du holder helt k�ft - forst�et, f�tter?

KAPITEL 4

For anden gang p� denne samme dag forte sherif Richwater en trop ind i Randolph City. Men denne gang smilede han ikke triumferende til de nysgerrige p� fortovene. Denne gang var hans ansigt sort som en torden sky. Han sk�lvede af raseri over sit bitre nederlag.
Adskillige af de frivillige var kommet med utilsl�rede hentydninger om, at sheriffen burde give en omgang p� den f�rste saloon. Men Richwater vendte det dove �re til. Det eneste, han t�nkte p�, var at f� sadlet en frisk hest og ride ud igen - alene. Jumbo Heap var faldef�rdig. Og det var mere end tvivlsomt, om nogen anden mand i Randolph City ville f�lge med. De havde f�et nok.
Nogle af troppens medlemmer blev h�ngende p� trappen, efter at sheriffen og hans vommede underordnede var trampet ind p� kontoret. Et �jeblik efter ankom dr. Grunstein for at fort�lle om patientens tilstand. Sammen med ham kom en slank mand med skarpsk�rent ansigt: Sam Bailey, en af Randolph Citys tre sagf�rere. Bailey havde l�nge v�ret en torn i Richwaters k�d. Af den gode grund, at han ligesom Grunstein, Bill og Ben samt enkelte andre ikke lagde skjul p� sin ringeagtende modvilje mod Richwaters storpralende opf�rsel.
- Beck er v�gnet til d�d, meddelte Grunstein efter at have sat sig uopfordret. - �nsker du at f�re fangerne over p� klinikken til identifikation?
- Skal det v�re en morsomhed? snerrede Richwater.
Grunstein s� uforst�ende p� ham. Bailey betragtede ham bebrejdende gennem sine st�lindfattede briller og sagde:
- Doc fremsatte en h�flig foresp�rgsel, sherif Richwater. Hva' fanden g�r der egentlig af dig?
- Vil I p�st�, at I ikke har h�rt, de texanske tyvekn�gte er flygtet? bj�ffede Richwater. - Men - ved Patrick Monahan! - de skal ikke f� lov til at forblive p� fri fod ret l�nge. Jeg skal nok fange dem - om det s� skal tage mig resten af mit liv, sluttede han temmelig ulogisk.
- Well, well, well! sagde Bailey gl�destr�lende. - N� s� de slap fra dig, huh?
Richwater vendte ryggen til de to og knaldede en ordre ind i Jumbos dellede fj�s: - Sadel en frisk ganger til mig. Og l�s godt med ammunition plus proviant p� en pakhest. Ikke godt at vide, hvor l�nge jeg bliver v�k. Han vendte sig om mod trappen: - Briskin! Hvor satan er du henne?
- Heroppe, l�d onkel Buds stemme ovenfra.
- Kom ned! glammede Richwater. - Jeg har s�rlige ordrer til dig!
- Elmer Beck vil blive s�rdeles skuffet, indsk�d Grunstein. - Han blev himmelhenrykt, da han h�rte, at du havde anholdt de m�nd, der har s�ret ham.
- H�jst ejendommeligt, sagde Bailey meget h�jt. - Jeg har altid forst�et, at det var plat umuligt for en fange at flygte fra sherif Richwater.
Hvis blikke kunne dr�be, ville det blik, Richwater sendte sagf�reren, have f�et denne til at synke d�d om p� stedet. Onkel Bud kom humpende ned ad trappen og brummede:
- Hva' satan er der s� los?
- Jeg rider ud igen - omg�ende, sagde Richwater kort. Heap er for tr�t. Men jeg kan let holde mig i sadlen 4 timer til. Mens jeg er v�k, er jeg n�dt til at overlade dig ...
- Hvor ska' du hen? afbr�d onkel Bud.
- Alle vegne, svarede Richwater uden at r�dme. - Hvordan skulle jeg vide hvilken vej de er stukket. Men jeg skal nok finde dem. Jeg vil fink�mme hvert eneste krat i hele territoriet, og jeg ...
- Hvem ska' du ud efter? afbr�d onkel Bud igen.
- Ja, hvem tror du? skr�lede Richwater. - Valentine og Emerson! Hvem ellers?
N�eh - dem? Den gamle slutter rystede uforst�ende p� hovedet og blinkede til l�gen og Bailey. - Der er da ingen grund til at g� p� jagt efter dem.
Richwater var begyndt at putte patroner i kammeret p� en Winchester. Men onkel Buds erkl�ring fik ham til at fumle og tabe nogle patroner p� gulvet. Han s� eddersp�ndt p� den gamle og mumlede harsk:
- Ingen grund til at g� p� jagt efter Valentine og Emerson? Du vil m�ske venligst forklare mig grunden?
- De er ikke flygtet, klukkede onkel Bud.
Richwater tabte samtidig underk�ben og Winchesteren.
Dens kolbe ramte hans venstre fods bedste ligtorn. Han udst�dte en smertefyldt ed og rykkede frem mod den gamle mand: - Sig det igen!
- De er her, forklarede onkel Bud t�lmodigt.
- Hvor er de?
- Ovenp�. I en celle. Hygger sig sv�rt. Og er meget selskabelige. Vi har sludret sammen et stykke tid ...
- Er de her - i f�ngslet ... mit f�ngsel?
- Javist. Onkel Bud h�vede sine buskede bryn i forstilt forundring. Det burde du da vide bedre end nogen anden. Det var dig, der anholdt dem.
- Hej! r�bte en af de frivillige henne fra d�r�bningen. - Er det virkelig rigtigt, fangerne slet ikke er flygtet, onkel Bud?
- Da jeg kom tilbage efter at have v�ret henne hos doc for at forh�re mig om Elmer, l� de og sov, l�set inde i en celle, forklarede den gamle slutter.
- Hej, folkens! r�bte manden i d�ren. - Richwaters fanger har siddet her hele tiden. Vi har v�ret p� jagt efter den tomme luft!
- Jeg m� til bunds i det her! gispede Richwater og stormede op ad trappen - fulgt af onkel Bud, l�gen, sagf�reren og de trops-frivillige.
- Rejs jer! vr�lede sheriffen, da han n�ede hen til texanernes celle.
Det eneste, de gjorde, var at rulle sig om p� siden og glo p� ham. Ben gabede. P� gulvet l� den t�mte whiskyflaske. Bill brummede uden at fjerne cigaretten, der sad klistret til hans underl�be:
- Ryg ad helvede til.
- Hvis I tror, I kan dreje mig en modbydelig knap - og slippe godt fra det, m� I tro om igen, st�nnede Richwater. - Fort�l sandheden for satan! I red tilbage i en bue og skjulte jer i mit f�ngsel, ikke sandt?
- Han er vel nok snedig, grinede Ben.
- Den fuldendte detektiv, knurrede Bill.
- Mine herrer, smilede Bailey. - Mit navn er Sam Bailey. Sagf�rer. Hvis I �nsker, at jeg skal repr�sentere jer i ...
- Hold k�ft, Bailey! br�lede Richwater.
- Du beh�ver ikke hyle til Bailey, sagde onkel Bud bebrejdende. - Han er ikke d�v.
- Det her skal komme jer dyrt at st�, snerrede Richwater til de to farende svende. - I skal komme til at svede for det her. Flugt fra f�ngslet er yderst strafv�rdigt. Kan komme til at koste ...
- Hvem er flygtet? spurgte Bill udfordrende. - Vi? Du er skrupsk�r, Dekkedikkewater. Vi har ikke v�ret udenfor tinghuset, efter at vi blev anholdt.
- Det er den stenkolde sandhed, grinede onkel Bud.
- Jeg kan bevidne det.
- Pr�v ikke at bilde mig ...! begyndte Richwater.
- Skvadderm�s, afbr�d Bill. - Du kan finde vores v�rkt�j l�set inde i dit pengeskab. Vore kramper g�r ude i folden bagved.
- Det lader til, du har draget en forhastet slutning, sherif, indsk�d Bailey.
- Er det det, han har gjort? spurgte Ben.
- Akkurat, nikkede Bill. - Efter at have beroliget dig stuvede vi vore grejer til side og gik herop og valgte en celle.
- Sherif, erkl�rede Bailey. - Du vil f� sv�rt ved at bevise, disse m�nd er flygtet fra f�ngslet under de forh�ndenv�rende omst�ndigheder.
- Det er de to, der sk�d Elmer ned og udplyndrede ham! snerrede Richwater. - Den sigtelse kan de ikke sno sig uden om! Og desuden vil de ogs� blive sigtet for overfald p� lovh�ndh�vere i funktion! De slog mig og min vicesherif ned - bevidstl�se! Denne forbrydelse straffes med ...
- Jeg ville ikke have givet dig den i din dumme kaje, hvis du ikke havde sl�et mig f�rst, indsk�d Bill.
- Et �jeblik, sagde sagf�reren og s� skarpt p� Bill. - Siger du, sheriffen slog dig?
- Rutine! hv�sede Richwater - h�rer med til de normale afh�ringsmetoder. Jeg har ret til ...
- Han slog gamle Bill i ansigtet, forklarede Ben bedr�vet Bailey. - Man m� da indr�mme, at det er en m�gtig grim m�de at opf�re sig p� selv af en sherif. Well - jeg tror ikke, han vil pr�ve igen.
- Heap! Forklar det! sagde Richwater indtr�ngende.
- De overfaldt os, svarede Jumbo omg�ende og pegede p� Bill: - Han slog sheriffen i maven og dern�st p� k�ben. Jeg pr�vede at gribe ind. Men den anden forbryder sp�ndte ben for mig og slog mig kold med min egen seksl�ber.
- Der h�rer du! Richwater sendte sagf�reren et ulvegrin.
- Det var nu ikke helt s�dan, det gik til, forklarede Ben. - Gamle Bill gav kun sheriffen en sovepille, fordi Dikkewater havde sl�et ham f�rst. S� kom ham vicesheriffen trampende - og f�r jeg fik flyttet mine store plader, var han drattet over dem.
- Lyder troligt, nikkede Bailey.
- Yderst sandsynligt, grinede l�gen.
- Hvem har spurgt jer? g�ede Richwater.
- Den lange slog mig med min egen skyder, h�vdede Jumbo Heap.
- H�r nu, sagde Ben mildt irettes�ttende. - Du har vist f�et kludder i kraniet. Forst�r du, sagf�rer - han tabte sit skydejern, da han snublede over mine f�dder. Jeg ville samle den op for ham, men tabte den herrenhj�lpeme ud af h�nden - smask ned i hovedet p� ham.
- Det er l�gn! gjaldrede Richwater. - Heap - l�s cellen op. Vi bringer dem straks hen til klinikken. N�r Beck har identificeret dem, har vi dem, hvor de skal v�re. Han stak hagen krigerisk frem og skulede til sine plage�nder: - S� skal vi se, om I kan lyve jer fra det!
Texanerne blev ledsaget til klinikken af en stedse st�rre skare og de to lovh�ndh�veres revolvermundinger boret mod rygraden.
I et hvidkalket v�relse sad den s�rede k�bmand op i sengen, sv�rt forbundet, men stadig stygt forbandende de m�nd, der havde v�ret �rsag til hans tab og kvide. Da texanerne kom ind sammen med noget af eskorten, glippede Beck forbavset og sagde:
- Well? Har du gode nyheder til mig, sherif?
- Nyheder? Richwater rynkede panden dystert. - For fanden -; se p� de her to fyre. Kan du ikke genkende dem? Det var dem, der udplyndrede dig og sk�d dig ned! Se p� dem, Beck.
- Jeg bestiller ikke andet, gryntede kr�mmeren.
- Davs, Beck, nikkede Bill.
- Hvordan har konen og b�rnene det? spurgte Ben.
- Elmer er ungkarl, forklarede onkel Bud.
- Stille! br�lede Richwater.
- V�r venlig at tale lidt sagtere, sagde Grunstein bebrejdende. - Elmer t�ler ikke at blive altereret.
K�bmanden kikkede uinteresseret p� texanerne. Iskoldt myrekryb forplantede sig langs Richwaters rygrad. Hans hjerte sank langt ned i livet - i takt med underk�ben, der n�rmede sig brystet, da Beck irriteret sagde; - Jeg har aldrig f�r set de her to fyre - i hele mit liv.
- Det er dem! gispede Richwater. - Det m� v�re dem!
- Plidderpladder, knurrede kr�mmeren. - Tror du ikke, jeg ved, hvem det var, der begik den formastelige forbrydelse. Hvorfor g�r du ikke p� jagt efter de skyldige - i stedet for at anholde et par uskyldige fremmede?
- Det er lige, hva' vi er - knald uskyldige, erkl�rede Ben.
- Anholdelse af sagesl�se, bekendtgjorde Bailey triumferende og greb fat i Bills arm. - Tillad mig at repr�sentere jer, n�r I anl�gger erstatningssag mod det offentlige.
- I samfulde seks timer red vi med dig, sherif, beklagede en af de trops-frivillige sig. - Vi forlod arbejdet, flintrede rundt over hele egnen, fordi du ...
I de n�ste fem minutter herskede der en syndig forvirring i sygev�relset. Sheriffen affyrede beskyldninger mod Bailey og de andre. Richwater gav Heap ordre til at fjerne sagf�reren med magt. Nogle af de frivillige tog sagf�rerfens parti. Under den f�lgende sk�rmydsel v�ltedes to sygesenge - heldigvis tomme - og to fremtr�dende medlemmer af selskabet forsvandt.
Da Richwater opdagede, texanerne var forduftet, kendte hans raseri ingen gr�nser.
- De er flygtet igen! br�lede han s� h�jt som en tyr, der har f�et en burre i halen. - Efter dem - alle mand!
- Aldrig i livet, erkl�rede de sadeltr�tte frivillige som med �n r�st.
- Hov, vent et �jeblik! Et snedigt grin, som skulle vise mesterdetektivens skarpe hjerne, fik Richwaters h�ngesk�g til at vifte. - Mig narrer de ikke igen. Jeg ved, hver de er! De er vendt tilbage til mit f�ngsel. Jeg kender fyre af deres kaliber - sadelbumser, som ikke ejer en red reje. De tror, de kan indlogere sig i mit f�ngsel, som om det var et pensionat! Men jeg skal l�re dem noget ganske andet!
Han stormede ud af klinikken med de andre lige i h�lene.
- De er ovenp� - i den samme celle, forudsagde Richwater, da han sprintede op ad tinghustrappen.
- Men vi smider dem ud, gispede Jumbo Heap.
De brasede ind p� kontoret - og standsede s� brat, som havde de rendt panderne mod en granitmur. Texanerne var ganske rigtigt vendt tilbage - men ikke til cellen. De havde ganske simpelt overtaget Richwaters kontor. Bill sad med f�dderne oppe p� skrivebordet. En af sheriffens dyreste cigarer stak k�kt ud af hans mund. Han var ved at vederkv�ge sig med et godt skud bourbon-whisky fra en ny sherif-flaske. Og mens han drak og r�g gennembladede han interesseret stakken af efterlysninger.
Ben f�lte sig n�jagtig liges� meget hjemme. Han var travlt besk�ftiget med at �ndre lidt p� billedet af Richwaters afgud - ved hj�lp af en blyant. Tre af Monahans fort�nder var sortnet ud. Det samme var tilf�ldet med hans hvalrossk�g - model for Richwaters. Istedet havde forfatter-politichefen f�et et gedebukkesk�g. Hans sorte h�rpragt var forsvundet, s� han nu s� pilskaldet ud. Og lige i �jeblikket var Ben ved at g�re ham grundigt skel�jet. Richwater udst�dte et gungrende glam:
- Smid den blyant - i lovens navn! Lad Monahan v�re! Det er - helligbr�de!
- Det er Skvadderm�s, som er vendt tilbage, meddelte Bill Ben.
- N�eh, er han det, bem�rkede Ben. - Davs igen, sherif. Ingen grund for dig til at blive s� gal. Jeg forsk�nner kun din mors billede en smule.
- Det er ikke sheriffens mor, mumlede Jumbo Heap. - Det er ham, som at der har skrevet den bog.
- Hvilken bog? dr�vede Bill.
- For helvede! Du har plantet dine forbandede plader p� den, hylede Richwater.
Bill svingede f�dderne ned p� gulvet, rejste sig og sp�ndte musklerne samtidig med, at han sagde:
- P� tide vi drager videre, lange spir.
- Nemlig, nikkede Ben og vendte sig bort fra det �smukkeserede� billede. - Her er ikke mere at lave for os udover at overtage vore skydere og krikker fra sherif Dekkewater.
- I er under arrest! glammede Richwater. - Hvis I tror, jeg lader jer g� herfra, efter at I har �delagt mine personlige ejendele, beg�et overfald, drukket min whisky ...
- Valentine og Emerson, indsk�d Bailey med fryd i blikket. - Tillad mig at repr�sentere jer. Jeg kan garantere for, at I nok skal f� en kl�kkelig erstatning for ...
- S� er det nok, Bailey! hvislede Richwater.
- Og der foreligger ogs� det anklagepunkt om, at du har anholdt to sagesl�se personer, fortsatte Bailey ufortr�dent. - Jeg har i sinde at r�df�re mig med dommer Cavanaugh desang�ende. Og jeg f�ler mig overbevist om, at hans n�de vil medgive mig, at dine handlinger ikke kan betragtes som ...
- Det er nok - nok! gispede Richwater og skvattede ned i en stol. - Mere end nok!
Bailey havde sat fingeren p� hans aller�mmeste punkt. Dommer Cavanaugh havde ved adskillige lejligheder givet Richwater iskolde irettes�ttelser fordi han var for ivrig til at foretage anholdelser - og for h�rd i sine forh�rs-metoder.
Richwater skulede olmt til sagf�reren, gloede s� p� texanerne og mumlede: - Jeg skal nok huske jer, n�r vi m�des igen!
- Og vi vil skam heller ikke glemme dig, sherif, erkl�rede Ben med et solskinssmil. - Og selvom vi skulle glemme dig - ville det v�re os helt umuligt at glemme dit r�dselsfulde oversk�g.
- Heap, hv�sede Richwater t�ndersk�rende. - Giv dem deres v�ben tilbage og f�r dem ud til folden. S�rg for, at de sadler deres elendige �g op. Han borede atter sit detektivblik ind i texanerne: - I har frist til daggry. S�rg for, at v�re ude af mit distrikt inden da. Og vend aldrig tilbage. Hvis jeg nogensinde genser jer, s� ...
- Vi har rent tilf�ldigt allerede f�et mere end nok af Randolph City, knurrede Bill. - Vi �nsker at komme v�k herfra.
Da Heap havde udleveret partnernes skydev�ben, pegede Bill med tommelfingeren p� stakken af efterlysninger:
- Du burde gennemg� den stabel noget tiere, Dekkewater. Et par af fyrene - Laredo Joe Moss og Slim Bill Orden - kunne se ud til at v�re de to, der overfaldt Beck. Det er et par h�je banditter, der altid udplyndrer k�bm�nd.
- Gu-ud, gispede Jumbo Heap. - Kanske han har ret, sherif sir.
- S� er det nok! for Richwater op. - Det er mig, der er sherif. Mig der tr�ffer bestemmelserne.
Onkel Bud humpede ud sammen med texanerne. Sam Bailey nikkede et muntert farvel og forlod kontoret sammen med de trops-frivillige. Richwater fik lov til at sidde i majest�tisk ensomhed og ruge over sin forsm�delse - den sorte tragiske skygge, der var kommet til at form�rke hans liv. Gid den onde ville radbr�kke disse fr�kke texanere! I morgen ville han - den uovervindelige Eli Richwater - v�re til spot og spe for hele byen. Well, himlen v�re priset ville Randolph City snart f� noget andet at tale om: Guvern�r Brills bes�g. Og han selv, Richwater, ville atter komme til �re og v�rdighed som hans excellences livvagt og beskytter. N�r Brill vendte tilbage til Denver, ville han prise sherif Richwater i h�je toner. Javist, store �refulde dage havde Eli Richwater at se hen til.
Pludselig faldt en anden tanke ham ind - en tanke, der fik ham til at rejse sig og trave op og ned ad gulvet som en hy�ne i bur. Han var pludselig kommet til at t�nke p� den dejlige Clara Finch, som han havde udset sig til sin �gtehustru. Hvad ville hun mon mene om ham nu? Clara ville givetvis tr�ste ham, gyde balsam p� hans s�r. Clara var trofast. Hun ville ikke deltage i den almindelige skadefryd over hans fiasko, som mange i Randolph City gned sig henrykt i h�nderne over i aften ... alle de misundelige, der ikke undte en dygtig mand hans succes, t�nkte Richwater selvtilfreds.
Han besluttede at g� hen til sit hjertes udk�rne med det samme - uden at ane, at hans mest uforsonlige fjender allerede var henne i restauranten, hvor den henrykte onkel Bud var ved at pr�sentere dem for sk�n Clara. Og de blev ogs� pr�senteret for en anden: Richwaters rival, grovsmeden Shad Keefer, der futtede ind i spisehuset hele dagen lang og drak kaffe samt nedsv�lgede um�delige masser af mad - blot for at kunne sidde og se p� den pige, han ikke turde tolke sine f�lelser overfor.
Grovsmeden pumpede henrykt texanernes n�ver og lyk�nskede dem med sejren: - P� h�je tid, at Richwater blev pillet lidt ned. Han er blevet lidt for h�jrum ... - storsnudet. Og han ...
- Shad, sagde Clara bebrejdende. - Det er ikke p�nt at omtale retf�rdighedens hengivne beskytter p� den m�de.
- Er det det, du kalder gamle Dekkewater? grinede Bill.
Hans grin var s� vindende og smittende, at Clara ikke kunne lade v�re med at geng�lde det. Ben roste hende med et bredt grin for hendes enest�ende mad. Det fik hende til helt at smelte - og skynde sig ud i k�kkenet for at lave noget til dem.
Onkel Bud lagde h�nden p� Shads brede skulder og betroede igen texanerne, at Shad var vildt forelsket i Clara.
Smeden r�dmede og nikkede dystert: - Men jeg har ikke skyggen af en chance. Hun har kun �je for Richwater - synes han er en allerhelvedes fin karl.
- Det lyder fuldkommen utroligt, indvendte Bill. Clara dukkede op i k�kkend�ren og rynkede bebrejdende sine smukt svungne �jenbryn men der skulle betydeligt mere til at forhindre Bill i at sige sin mening. S� han fortsatte:
- En ordentlig og h�derlig smed vil v�re en betydelig bedre mand for Clara end den opskvaldrende idiot af en sherif.
Henne fra d�ren til gaden dr�nede en kendt stemme:
- Jeg h�rte det godt, Valentine!
- Hellige Hanna, st�nnede Ben. - Kan vi dog" aldrig slippe af med gamle Skvadderm�s?
Bill kastede et ligegyldigt sideblik hen mod d�ren. Clara blegnede. Richwater var kridhvid i ansigtet af raseri og ude af stand til at beherske sig. Shad og onkel Bud tr�dte hurtigt til side da sheriffens h�nd fl�j ned mod revolverhylstret.

KAPITEL 5

Gamle Bud Briskin havde set mange tr�kke hurtigt fra l�deret - lovh�ndh�vere, banditter, professionelle revolverm�nd og skydegale cowboyer. Men aldrig havde han v�ret vidne til en revolverraphed, der kunne sammenlignes med de to texaneres. Bills Colt var oppe og hanen sp�ndt, mens Richwaters sk�lvende h�nd endnu hvilede p� hans revolversk�fte. Begge Bens seksl�bere var ogs� oppe af skederne og skudklare. Tre skydere d�kkede sheriffen med de blodskudte �jne. To solbr�ndte ansigter grinede forventningsfuldt.
- Og du p�st�r, du er en smart lovhund - detektiv!
dr�vede Bill. - Du har ikke mere forstand p� at bruge dit jern end en bovlam stud.
- Hvordan kan det v�re, du ikke er blevet skudt ned for mange �r siden, Skvadderm�s? spurgte Ben.
- Dekkewater, knurrede Bill. - Jeg venter p�, at du giver slip p� dit v�rkt�j - eller tr�kker.
Langsomt slap Richwater taget i sit revolversk�fte og holdt h�nden langt v�k fra siden. Han dirrede som et espel�v og var blevet askegr� i ansigtet.
- Jeg har taget fejl af jer, gispede han h�st. - I er ikke kun sadelbumser, men et par professionelle revolver-svingere! Jeg burde have v�ret klar over det!
- Hvad havde du egentlig regnet med, de ville g�re? spurgte Shad Keefer. - St� stille, mens du pl�kkede dem? Det var ikke dem, men dig, der var p� krigsstien, sherif.
Richwater s� hurtigt hen p� Clara. Hvad mon hun t�nkte. Hun geng�ldte et kort �jeblik hans blik, s� s� p� Bill og sagde sagte:
- Jeg pr�ver at drive et anst�ndigt og roligt spisehus. Revolverduel fremmer ikke min forretning.
Bill nikkede smilende og stak sin Colt ned i muffen. Ben lod sine g� samme vej, men vedblev at holde udkik med lovh�ndh�veren.
- Trist, at dette skulle komme til at ske i din restaurant, mumlede Bill. - All right, vi tager afsted nu, Ben.
- Og vov aldrig at vende tilbage! hv�sede Richwater.
Bill og Ben sagde p�nt farvel til alle - undtagen sheriffen. Onkel Bud og Shad Keefer fulgte dem ud til hestene. Richwater skyndte sig hen til buffeten og greb efter Claras h�nd:
- Jeg skylder dig en undskyldning, min k�re, mumlede han. - Jeg mistede selvbeherskelsen - p� grund af de to fr�kke hallunker.
- Men det er da s� forst�eligt, smilede Clara opmuntrende. - Du har jo haft en h�rd dag.
- S� er du ikke vred p� mig for det?
- Naturligvis ikke. Du er stadig den bedste sherif, som denne by nogensinde har haft.
Richwater udst�dte et lettelsens suk. Han kunne altid stole p� Claras huldskab og troskab. Hans sol skinnede stadig. Dette havde kun v�ret skyer i horisonten. Valentine og Emerson var redet bort for aldrig at vende tilbage. Snart ville de v�re glemt i Randolph City. Og han havde langt vigtigere ting at t�nke p�: Guvern�r Brill var undervejs.
Ved midnat slog Buck Weyman og hans bande lejr h�jt oppe i San Carlo bjergene. Det havde taget Weyman mange timer at forberede Zeke Elgart p� den rolle, han skulle spille, efter at guvern�ren var blevet kidnappet. Men sk�nt Elgart var mere end modvillig, turde han ikke andet end samarbejde med banditterne.
- Zeke skal nok adlyde, forsikrede Weyman Danslow, mens de sad og r�g ved lejrb�let. - Han ryster i bukserne, men t�r ikke g� imod os.
- S� har vi alts� et godt skjulested p� hans A-Bar ranch, nikkede Danslow.
Resten af banden havde allerede lagt sig til at sove. Nu trak Weyman en kortskitse, som han havde tvunget sin arme f�tter til at lave over egnen, frem.
- Her har vi jernbanen, sagde han og pegede. - Kan du se der, hvor den drejer - lige f�r den l�ber ind i Table kl�ften? Det hedder Banner buen, et fuldendt bagholdssted.
- Ak'rat. Ruller vi et klippestykke ned p� skinnerne.
- Muligvis en tr�stamme. Tager, hvad vi finder. Vi blokerer sporet knap 100 skridt p� den anden side af svinget. S� kommer Brills s�rtog helt ind i kl�ften - men heller ikke l�ngere. Det er n�dt til at standse - og vi er parat til modtagelsen. Muligvis kommer det til skydning. Men jeg regner ikke med, Brill har mere end h�jst et par livvagter med.
- S� nupper vi Brill ...
- Mig og Marlowe nupper Brill og bringer ham til A-Bar. Du tager de andre med dig og laver et falsk spor ind mellem bjergene. S� snart I er kommet et stykke op, deler du styrken i tre og sender dem mod nord, ost og vest. Der kommer en sheriftrop farende i l�bet af et par timer - det er ganske givet. Well, de fyre f�r en h�rd ridetur - uden at finde et klap. Du m�des med drengene p� den anden side af bjergene. S� arbejder I jer langs Grady floden. Rider i vandet, s� alle spor slettes. Og derefter kan I godt give jer god tid, mens I vender tilbage til A-Bar.
- Og mexicanerne p� ranchen?
- Zeke skaffer sig af med dem i morgen. Han sender dem sydp� til Vicksburg med 40 h�veder. De vil v�re langt v�k, n�r vi dukker op p� A-Bar. Vi har hele ranchen for os selv. Der er masser af t�t mesquitekrat et par hundrede skridt fra huset. Der kan vi skjule vore krikker, n�r vi er sikre p�, lovhundene er f�rdige med at snuse rundt i Almirado dalen.
- Og s� vil du f� Brill til at lytte efter fornuft?
- Han skal nok g�re, som jeg siger. Vi kan bruge Zeke. Han kan aflevere Brills budskab i Randolph City. Og s� beh�ver vi bare vente p�, Jud bliver sluppet l�s.
- Fint - smaddersmaskende fint, grinede Danslow.
- Toget skal efter planen ankomme til Randolph City i overmorgen ved middagstid, fortsatte Weyman. - Det vil sige, det runder Banner buen hen p� morgenen. S� vi har masser af tid. Vi tager h�tter og st�vkapper p�. Og himlen se i n�de til Brills f�lge, hvis det pr�ver at g�re modstand!
Og i det f�lgende d�gn blev der s�ledes arrangeret to vidt forskellige modtagelser af hans excellence guvern�r Horace D. Brill. Mens Weyman banden udforskede det sted, bagholdet skulle l�gges, havde de fremtr�dende borgere udi Randolph City snydetravlt med at forberede en pasende velkomst. R�dhushallen var blevet nymalet. Over gaderne sp�ndtes farvestr�lende l�rreder med velkomsthilsner. Et orkester var blevet dannet og �vede sig under ledelse af den gamle musikl�rer, Otto Schlinger, for at kunne spille s� smukt som muligt ved det store gallabal.
Kun de allermest fremst�ende indbyggere blev inviteret til at sidde ved �resbordet ved denne enest�ende fest. Og sherif Richwater modtog ogs� indbydelse til at sidde ved guvern�rens bord - og tog Clara Finch med. Hun var himmelhenrykt, da han kom hen til hende og bekendtgjorde:
- Vi h�rer til �resg�sterne, min k�re Clara. Skal sidde ved samme bord som guvern�ren.
- Ved guvern�rens bord! Clara ville knap tro sine egne �rer. - Jeg - der driver den mindste spiserestaurant i hele Randolph City skal sidde ved samme bord som guvern�ren! �h, Eli - det lyder altfor vidunderligt til at kunne v�re sandt!
- I morgen aften, p�pegede Richwater uden falsk beskedenhed. - S� vil du v�re andet og mere end blot og bar restauratrice - s� vil du v�re den dame, som sherif Richwater ledsager til gallaballet.
- �h. Hvor jeg dog gl�der mig, Eli.
- Tag din fineste kjole p�. Jeg har bestilt et nyt s�t t�j til lejligheden.
- Du kommer til at se enest�ende flot ud, Eli.
- Det er min pligt, sagde han med et let skuldertr�k. - Er n�dt til at se s� p�n ud som mulig. Jeg skal jo v�re p� stationen, n�r toget kommer. Modtagelseskomiteen ville ikke v�re fuldtallig uden mig.
F� minutter efter, at Richwater var g�et, kom Shad Keefer ind, stod og gloede f�ret og indb�d Clara til ballet.
Clara sagde nej tak s� n�nsomt som muligt. Han traskede bort med sl�bende skridt. Richwater havde igen sl�et ham ud!
Og s� satte udrensningskampagnen i Randolph City ind. Alle indv�nere, som ikke fandtes v�rdige til at blive set af guvern�ren, fik ordre til at holde sig indend�rs. Drukkenbolte plattenslagere, professionelle spillere, dagdrivere, lazaroner og l�se fugle af hunk�n - hver og �n ops�gte sheriffen personligt og gav dem s�dan en overhaling, at de veg skr�mt ind i en m�rk krog og svor p� ikke at fjerne sig fra den, f�r guvern�ren var draget videre. Ikke �n vovede at komme med indvendinger - overfor den drabelige sherif.
Den ret �ndssvage Jerry Bindle, en snavset lille dagdriver midt i 50erne, forstod ikke ganske, hvad det var, der ventedes af ham - men drog sine egne slutninger.
- Sherif Richwater mener, mig og dig er det rene skidt, Herman, sukkede han. - S� vi m� skjule os, n�r denne hersens guvern�rsert kommer. Well - vi er da ogs� ligeglade, ikke? Vi har jo hinanden.
Tiltalte Herman var ingen anden end Jerrys yndling - en gedebuk, der stank endnu v�rre end den slags plejer at g�re, og havde fulgt ham som en skygge overalt i mangfoldige �r. Folk i byen havde v�nnet sig til den - og var holdt op med at komme med indvendinger, n�r geden gimpede ind i en beskidt saloon efter Jerry ligesom en trofast hund.
S� gryede da omsider den store dag. Byen var rede, festkl�dt og -stemt - parat til at give guvern�ren en velkomst, han aldrig ville glemme. Borgmester Bartley Burbridge k�mpede med at f� en ny celluloidflip p� allerede kl. 9,30, sk�nt toget f�rst ventedes ved middagstid.
Dr. Kurt Grunstein barberede sig to gange. Dommer Nathan Cavanaugh vankede rundt i sin have for at finde en blomst, der kunne pryde hans knaphul. Og sheriffen! Richwater spankulerede allerede rundt i gaderne if�rt sin splinternye habit, med et skinnende skorstensr�r k�kt p� snur et stykke over hvalrossk�gget, der var pomadiseret, s� det dryppede fra spidserne. I k�ften havde han en lang cigar. P� sk�defrakkens opslag str�lede stjernen nypudset.
Randolph City var parat - og det var Buck Weyman ogs�.
Kl. 9,45 p� hin begivenhedsrige morgen havde banditterne fuldf�rt deres forberedelser. Et stort klippestykke var rullet ud p� jernbanesporet 100 skridt p� den anden side af Branner buen s� lokomotivfolkene ikke ville kunne f� �je p� det, f�r toget var kommet helt ind i Table kl�ften. Afstanden var knap lang nok til at bremse p�, men som Weyman grinende sagde:
- Hva' rager det os, om det forbandede tog bliver smadret? Blot vi f�r fingre i Brill.
Danslow nikkede klukkende. De havde allerede if�rt sig st�vkapper og var parat til at ombytte Stetson-hattene med h�tter. Blackie Marlowe var redet hen til kl�ftmundingen for at holde udkik efter s�rtoget. Resten af banden holdt sig hos Weyman og Danslow - og var ved at efterse deres v�ben. Der var ikke nogen ordentlige skjulesteder her. Men Weyman var revnende ligeglad. Han regnede med overrumplingsmomentet.
- Flyt hestene v�k fra sporene, beordrede han, da Marlowes h�je br�l fortalte, at nu var vildtet ved at ankomme. - Stuv hattene i sadeltaskerne. Tag h�tterne p�!
Marlowe kom galoperende hen il Weyman og meldte: - Det m� v�re s�rtoget Buck. Der er kun �n salonvogn og personalevogn. Om et par minutter vil du kunne se r�gen.
Weyman nikkede tilfreds, lod hurtigt blikket glide hen over kl�ftens sider. De lod til at v�re tomme ... Thi p� dette tidspunkt var de to ryttere som n�rmede sig, endnu ikke n�et helt hen til sydsidens kant.
Bill og Ben havde overnattet oppe p� h�jsletten. De var deres egne herrer. Randolph City havde mistet sin tiltr�kningskraft. Og de forlod distriktet - i roligt tempo. P� h�jsletten havde jagten v�ret god. De havde spist dyresteg til morgenmad, s� de var behageligt m�tte. Ganske automatisk red de helt hen til klippekanten for at se n�rmere p� terr�net nedenfor.
Bill fik straks �je p� bagholds-arrangementet. Mens han trak sin Winchester op af sadeltasken, klarlagde han kort, koldt og knapt situationen:
- Nogen1 er ude p� at afspore et tog.
- H�ttem�nd, bem�rkede Ben. - Syv. Hov, se der. R�g!
- Toget er p� vej, nikkede Bill. - Hvis jeg ikke tager meget fej!, vil lokomotivf�reren ikke f� �je p� det klippestykke, f�r han er helt inde i kl�ften.
- De h�ttehalunker er udenfor skudhold, gamle jas.
- Ikke - hvis vi kan komme lidt n�rmere.
Ben kastede et tvivlende blik p� den stejle klippev�g: - Vi kan let komme til at kn�kke halsen, hvis vi pr�ver at n� derned, f�r toget kommer.
- Vi s�tter halsen p� spil, erkl�rede Bill.
- Det t�nkte jeg nok, sukkede Ben.
Bill sendte sin hest ud over klippekanten. Ben fulgte lige efter. Hestene vrinskede skr�kslagent, da de begyndte p� den forrygende nedfart. Jord og sten spr�jtede frem foran deres hove, mens de kurede afsted - hovedsagelig p� bagparten. Men det lykkedes dem at n� halvvejs ned, uden at de blev opdaget af banditterne.
S� - n�jagtig samtidig med at lokomotivet begyndte at komme til syne i svinget, kastede Ed Sears et blik til h�jre og fik �je p� de to ryttere.
- Buck! Derovre! P� skr�ningen - kan du se dem?
- Javist, mumlede Weyman og svingede sin riffelmunding hen mod siden. - To! D�d og helvede - de har faneme valgt et skidt tidspunkt til at m�nge sig ind p� os p�.
- Hva' venter vi p�, snerrede Danslow, smed sig ned og sigtede p� de ankommende.
- Sears - Marlowe! kommanderede Weyman. - Hold de to fyre besk�ftiget. I andre f�lger mig. Jeg vil helst v�re m�gtig n�r ved salonvognen, n�r toget standser.
Lokomotivf�reren havde hugget bremserne i. Toget var begyndt at stoppe med et langtrukkent hvin, da Sears og Marlowe tog sigte p� texanerne og fyrede l�s. Fra et vindue i salonvognen tordnede en revolver. Tyler McRae, der red ved siden af Weyman, udst�dte en ed og greb sig til venstre skulder.
- Spred jer! skreg Weyman. - Tag dem fra begge sider.
McRae vendte sin hest. Weyman fl�j forbi ham med Danslow lige i h�lene. Nash og Larsen sendte deres heste frem foran det blokerede lokomotiv og fyrede en salve mod det. Lokomotivf�reren og fyrb�deren smed sig bandende.
Oppe p� klippesiden m�rkede Bill det dr�nh�rde indslag da en riffelkugle ramte hans fuks i brystet. Hesten styrtede og smed ham af. Han slog en kolb�tte hen over dens hoved med riflen knuget i h�nden, faldt ned p� blod jord og rullede sig lynhurtigt hen mod et stort klippestykke - den n�rmeste d�kning. Banditbly summede som vrede bier rund om ham. Men han n�ede uskadt hen i d�kning. En dybtf�lt ed fra Ben fortalte tydeligere end mange ord, at banditterne forstod at bruge deres v�ben. Bens hest var ogs� ramt og styrtede.
- Husk riflen! br�lede Bill.
Ben landede en halv snes skridt fra Bills d�kning. Hans hest var faldet p� venstre side, s� sk�ftet til Winchesteren stak frem. Han kravlede tilbage for at f� fat p� riflen. Og Sears og Marlowe fornyede deres angreb.
- Tag riflen, sagde Bill igen. - Jeg d�kker dig.
Og nu var det Sears og Marlowes tur til at f�le d�dens sm� blybier. De l� fladt p� jorden og sk�d stadig op ad kl�ftsiden. Sm� m�l - men store nok for Bills d�dsikre skyde�je. Hans Winchester sm�ldede tre gange. Sears udst�dte et forbl�ffet gisp, da texanerens f�rste kugle pl�jede en fure langs hans isse. Han tabte bevidstheden n�jagtig samtidig med, at Marlowe tabte sit v�ben. En anden af Bills kugler havde givet gevinst, ramt Marlowes riffell�b. Marlowe rejste sig halvt op, greb fat i den bevidstl�se Sears og begyndte at hale ham med hen til deres heste.
Ben, der nu havde f�et fat p� sin Winchester, kastede sig ned bag klippestykket og for�gede texanernes ildkraft til det dobbelte. Da han sendte en salve efter Marlowe, sagde Bill.
- To til - p� denne side af toget. Pas godt p�, n�r du skyder. Vi skulle n�dig ramme nogen af passagererne.
- Nej da, grinede Ben. - Det ville ligefrem v�re uh�fligt.
Larsens hest stejlede et par skridt fra salonvognen. Det reddede hans liv. For det medf�rte, at Bens kugle strejfede hans skulder i stedet for at bore sig ind i hans krop. Men slaget sm�kkede Larsen hen over sadelhornet. N�jagtig samtidig sendte Bill to kugler mod Luke Nash, som var siddet af og stormede frem mod platformen p� vogn nr. 2. Nash standsede s� hurtigt, at han kurede et lille stykke, og hans h�r rejste sig p� hovedet, da kuglerne fik st�vet til at h�ve sig lige foran hans f�dder.
P� den anden side af vognen s� Weyman et flygtigt glimt af et rodmosset ansigt, der stirrede ud p� ham over et revolverl�b. Revolveren flammede. Kuglen kom ubehagelig n�r - s� n�r at Weyman kunne f�le dens lufttryk. Han knaldede et skud ind gennem vinduet. Ansigtet trak sig hastigt v�k. Danslow var ved at vende sin hest og ride tilbage mod den s�rede Tyler McRae r�bende:
- Vi kan ikke efterlade nogen s�rede!
Weyman bandede bittert og t�mte sin seksl�ber ind gennem vinduerne til salonvognen. Overfaldet ville ikke lykkes. Ingen grund til at putte sig selv bl�r i �jnene. P� den anden side havde Larsen og Nash indstillet skydningen, Og han kunne se Marlowe og Sears henne foran lokomotivet. Sears s� ud til at v�re alvorligt s�ret. Marlowe havde mere end nok at g�re med at bytte bly med disse forbandede p�tr�ngende fremmede.
Nash kravlede ind under toget, stak hovedet frem og gispede til Weyman: - Der m� v�re mere end to oppe p� siden. De sender bly, som om der er seks mand!
Weyman kr�b sammen i sadlen og bandede, da d�ren til personalevognen �bnedes. Et sp�ndingsm�ttet sekund gik - s� fik han �je p� den hvidh�rede togf�rer, som sad sammenkr�bet og sigtede p� Danslow med et dobbeltl�bet haglgev�r. Weymans advarselsskrig fik Danslow til at dukke sig, tidsnok til ikke at blive ramt af hele haglladningen. Dyrehagl hvinede hen over hans hoved. Nogle slog ind i hans skuldre, da han sparkede sin hest i gang og greb efter McRaes bidsel.
- Pas p�! vr�lede Larsen fra den modsatte side af toget. - De rykker n�rmere!
Texanerne var sprunget frem fra deres d�kning og begyndt at storme ned mod kl�ftens bund til fods. Og manden med det r�dmossede ansigt sprang fra vindue til vindue og vedblev at beskyde banditterne. Weyman inds� altfor sent sin fejltagelse. Han havde regnet med at kunne overmande Brills livvagt ved simpel overmagt. P� dette tidspunkt skulle de forl�ngst have v�ret inde i vognen - og Brill og hans ledsagere st�et med grabberne i vejret. Men det var ikke g�et som planlagt. Ved de hurtigt-skydende fremmedes hj�lp var det det rene legev�rk for manden i vognen at holde dem stangen.
- Vi er helt blottet! skr�lede Danslow til Weyman. - Tre af os er blevet s�ret. Vi er n�dt til at tr�kke os tilbage!
- Ned gennem kl�ften - i galop, kommanderede Weyman og sporede sin hest.
Texanerne havde smidt sig ned i kl�ftbunden og t�mte deres seksl�bere efter de flygtende banditter. McRae l� tv�rs over sin sadel som en stor kludedukke. Larsen, hvis ansigt var kridhvidt af smerte, klamrede sig til sadelhornet. Marlowe havde sat Sears op foran sig og f�rte Sears' hest ved t�jlen. Og Danslow bandede som en spr�jtegal sergent over haglsmerterne i sine skuldre. S� godt som alle i Weymans bande havde m�rket stik fra forsvarernes bly. Selvom de ikke var d�dbringende s�ret, var de ude af stand til at forts�tte kampen.
Inde i vognen rejste manden med det r�dmossede ansigt sig bag et vindue og stak sin rygende Colt kaliber .38 ned i skulderhylstret.
- De er stukket af, meddelte han de to m�nd, der ormede sig p� gulvet. - Jeg talte syv. Ingen mulighed for at genkende dem, Deres excellence. De var if�rt h�tter og st�vkapper.
- Forbandet ogs�! gispede guvern�r Horace Brill, rejste sig og t�rrede sveden af panden med sit lommet�rkl�de. - Jeg vidste, jeg har politiske modstandere. Men jeg havde aldrig troet, de ville gribe til denne slags midler.
- Fors�g p� overlagt mord! st�nnede Oliver Davis. - Vi skulle ikke v�re taget s� langt mod vest, Deres excellence.
- Hold op med at st� og b�vre, Davis, sagde guvern�ren skarpt til sin sekret�r. - De ligner et fad �l i gel�.
Guvern�ren var midt i 50erne. Han s� yderst robust ud, var seks fod h�j, rank som en ladestok og havde ikke ret meget overfl�digt fedt. Hans tykke h�rmanke var jerngr� ligesom det veltrimmede oversk�g. Hans �jne var m�rkebrune, skarpe og udtryksfulde. Han var som regel venlig og forst�ende - parat til at finde sig i de ubehageligheder, rejsen medf�rte. Men lige i �jeblikket var han hverken venlig eller forst�ende.
- Men Davis har fuldkommen ret, sagde manden med det r�dmossede ansigt fladt. - I hvert fald med hensyn til, at det var et overlagt mordfors�g. De slyngler var ude efter blod - Deres excellences blod!
- Hold op med al den excellence-snak, brummede guvern�ren. - Den h�nger mig langt ud af halsen.
Manden med det r�dmossede ansigt nikkede. Han var h�j, slank og havde skarpe �jne. Han hed Calhoun og var hverken mere eller mindre end guvern�rens livvagt, en tavs og koldblodig Pinkerton detektiv.
- Jeg kan h�re togf�rerens stemme, meddelte Davis. - Han snakker formentlig med lokomotivfolkene.
- Tjae. John Thomas Calhoun anbragte sig igen ved et vindue og kikkede ud. - Det er togf�reren. Han er p� vej herhen. Rooney! Er nogen af jer blevet ramt?
- Ikke en skramme, svarede togf�reren. - Hva' med hans h�jhed?
- Sig til ham, han skal kalde mig �sir� - for himlens skyld, mumlede Brill gysende.
- Guvern�ren er okay, svarede Calhoun. - Og Davis med. Hvor l�nge varer det, f�r vi kan k�re videre?
- Sv�rt at sige, sagde togf�reren tanketungt. - Vi m� have hj�lp for at f� det satans klippestykke fjernet. Men hj�lpen er undervejs - de fyre der kom ned ad kl�ftsiden. S� I dem?
- Jeg s� dem, nikkede Calhoun. - Hvis de ikke havde grebet ind ...
- Er det de m�nd, der slog alarm og nedk�mpede banditterne? spurgte guvern�ren interesseret. - F� fat p� dem, Calhoun. Jeg vil gerne takke dem personligt.
- De er p� vej, sir, bekendtgjorde Davis henne fra et vindue p� den modsatte side.

KAPITEL 6

Da texanerne n�rmede sig jernbanelinien, havde togf�reren, lokomotivf�reren og fyrb�deren allerede sat skuldrene mod klippestykket foran toget. Da Bill r�bte, om de ville have en h�ndsr�kning, nikkede togf�reren ivrigt.
Partnerne stillede deres rifler op ad lokomotivet og gik hen for at forene deres kr�fter med togfolkenes.
- Trans-Colorado Jernbaneselskab er jer mere end taknemlig, st�nnede togf�reren.
- Ikke noget at tale om. Det var s� lidt, grinede Ben.
- Mit navn er Rooney. Lokomofutf�rerens O'Rielly. Fyrb�derens Schwartz.
Texanerne nikkede smilende og stemte s� skuldrene mod klippestykket. Alle fem m�nd svedte og masede et langt �jeblik, s� begyndte klippestykket, der var rundt, at rulle. Efter et par hiv-o-h�j til, trillede det v�k fra sporet. Rooney pegede med tommeltotten hen mod salonvognen og meddelte:
- Hans h�jhed �nsker at hilse p� jer.
- Hans h�jhed? gentog Bill.
- Guvern�ren.
- Mener du, det her er guvern�rens private tog?
- Akkurat. Vidste du ikke, han var p� rundrejse i staten?
- H�rt noget om det, svarede Bill med et skuldertr�k. - Men det interesserede mig ikke s�rligt.
- Begynd s� og interesser dig for det nu, sagde Rooney.
- Der er ikke noget at v�re bange for. Guvern�r Brill er en flinker fyr.
Partnerne slentrede hen til salonvognen, i hvis d�r Calhoun stod og ventede p� dem. Han nikkede venligt til dem om at stige op.
- Calhoun, brummede han, da de var kommet op til ham. - Pinkerton Bureauet. Det er formentlig myndighederne i Randolph City, der har sendt jer herud som eskorte.
- Nejda. Vi kom bare rent tilf�ldigt ridende oppe p� klippen, svarede Bill. - Da vi opdagede f�lden ...
- Syntes vi ikke, vi kunne undlade at blande os j balladen, fuldf�rte Ben.
- Rider blot rundt, huh? spurgte Calhoun.
- Bare rider, nikkede Bill.
- Well - heldigt for os, at I kom drivende denne vej, erkl�rede Calhoun og stak dem p� n�ven. - Hvad kalder I jer?
Efter at de havde navngivet sig, �bnede han d�ren til salonvognens indre, der bar tydelige pr�g af overfaldet. Alle vinduer var skudt ud. Og s�derne var gennemhullede af kugler. Bill udst�dte en langtrukken fl�jten.
Guvern�r Brill rejste sig og tr�dte frem med udstrakt h�nd.
- M� jeg pr�sentere Bill Valentine og Ben Henderson, sagde Calhoun.
- Ben Emerson, rettede Bill. - Davs, guvern�r.
- Den korrekte tiltaleform er Deres Excellence, indsk�d den lille t�ndeformede fyr til h�jre for Brill.
- Fanden i den slags pjat, grinede Brill og trykkede varmt texanernes h�nder. - Vi er jer alle mere end tak skyldig, fordi I greb ind. Det har jeg h�rt fra Calhoun. Kunne ikke selv se noget. L� fladt p� gulvet. Han stak en albue ind i siden p� detektiven. - Calhouns ordre.
- Smart ordre, nikkede Bill. - Gulvet er det eneste sikre sted, n�r man er ubev�bnet og nogle banditter plaffer bly efter �n.
- Dette er min sekret�r, Oliver Davis, forklarede Brill.
- Det er mig en gl�de, sagde sekret�ren med et nik til texanerne. - Og m� jeg tilf�je min tak? Jeg skal �rligt indr�mme, jeg var bange. Regnede med, vi alle ville blive myrdet.
Davis var en lille lavbenet mand p� alder med guvern�ren. Han var trind som en t�nde, havde et lyser�dt skaldet hoved. Hans hvide t�j sad som et �leskind om hans fl�sk. Han skrupsvedte stadig. Og Bill regnede med, det ville vare noget, inden han kom sig af sit chok.
P� guvern�rens indtr�ngende opfordring berettede texanerne om deres deltagelse i kampen. De tre andre lyttede dybt imponerede. Det var Bill, der fortalte det meste. Da han var f�rdig, sagde guvern�ren:
- De sk�d jeres heste under jer?
- Tjep guvern�r, grinede Ben. - Det var det, der gjorde os godt gale i knolden.
- Vi havde et par fukse, forklarede Bill. - St�rke og hurtige.
- Aha! Davis nikkede forst�ende. - En cowboys bedste ven er hans hest. I har opdr�ttet dem fra f�l. Og. nu er I dybt nedtrykte over at have mistet dem. Og ...
- Hov, der tager du fejl, grinede Bill. - Vi har kun haft dem et par m�neder.
- Vandt dem fra en Lock River hestepranger, forklarede Ben. - I poker. Gamle Bill er n�sten uovervindelig, n�r han spiller poker. Alle de p�ne store kort g�r lige n�jagtig, hvad han siger til dem.
- Jo mere jeg h�rer om de her to, des bedre synes jeg em dem, sagde Brill smilende til Pinkerton detektiven. - Davis - hvorfor byder vi ikke vore redningsm�nd p� fransk cognac?
- Glimrende id�, sir, nikkede Davis ivrigt.
De to vejfarere satte sig og s� beundrende p� salonvognens luksus-udstyr: Tykke t�pper, fl�jlsgardiner for vinduerne. Men mest af alt beundrede de det blankpolerede mahogniskab, der var fyldt med alleh�nde spirituosa. Davis sk�nkede godt i fem pokaler. Da texanerne havde f�et overrakt deres, h�vede de dem og udbragte en bramfri sk�l for guvern�ren:
- Forh�bentlig n�r du helskindet hjem til Denver.
- Store himmel! gispede Davis.
Men Brill lo forn�jet: - Det var ganske givet velment, Davis - og nydeligt sagt. S� blev han alvorlig: - Vi st�r som sagt alle i stor g�ld til jer to, Bill og Ben. Havde I ikke grebet ind, ville vi have v�ret d�de nu. Var I p� vej noget bestemt sted hen?
N�eh, vi havde ikke noget bestemt m�l, svarede Bil! med et skuldertr�k.
- Det har vi sj�ldent - driver bare rundt, forklarede Ben.
- Et par nomader, smilede Brill. - Men nu er I blevet ber�vet jeres transportmidler?
- Tjep, sagde Bill. - Vi har brug for et par heste.
- Men vi ejer ikke en skejs, gamle jas, brummede Ben.
- S� hvordan pokker skulle vi kunne f� fat p� et par kuler?
- Det er bestemt ikke noget problem, erkl�rede Brill.
- Det mindste jeg kan g�re er, at - �h - give jer penge til et par nye heste. Hvad koster de? 200 dollars?
- Hellige Hanna, gispede Ben. - S� meget har vi ikke brug for.
- Men jeg vil ikke tillade jer at tage mod mindre, sagde Brill bestemt. - Noget andet er, at da I ikke kan k�be heste her ude i bjergene, m� I hellere k�re med mig - hvis det passer jer. Mit n�ste bestemmelsessted er Rudolph City.
Davis r�mmede sig diskret: - Randolph City, sir.
- All right, alts� Randolph City, fortsatte guvern�ren og s� sp�rgende p� texanerne: - Passer det jer at tage med dertil?
Bill og Ben vekslede et talende blik. S� grinede Bill sk�vt og sagde:
- Randolph City vil passe os udm�rket.
- I har m�ske v�ret der f�r? spurgte Brill.
- Ja, vi kender byen. Vi ... Bill s�gte efter det helt rigtige ord. - Vi havde en lille uoverensstemmelse med sheriffen.
- Aha, klukkede Brill. - Det m� I fort�lle mig n�rmere om. Men f�rst m� I hellere hente jeres udstyr.
Senere da de, efter at have hentet sadler og oppakning, havde sat sig mageligt til rette i salonvognen, bem�rkede Ben:
Pudsigt som det kan komme til at g� her i verden, huh, gamle jas?
- Det er at sige det meget mildt, knurrede Bill. - Jeg er ved at revne af grin indvendig ... ved tanken om gamle Dekkewater. Jeg gl�der mig til at se hans ansigt, n�r dette hersens flotte tog ruller ind i Randolph City - med os i guvern�rens private salonvogn!
Ben nikkede henrykt og lukkede �jnene. Et �jeblik efter sov partnerne trygt - ligesom de tre andre, der allerede havde lagt sig til at hvile ud ovenp� forskr�kkelsen. Det sidste den t�ndetrinde Davis havde sagt til texanerne, da de spurgte ham, om han havde noget begreb om, hvem overfaldsm�ndene var, havde lydt:
- De desperados. Store himmel - nej! Men jeg har en frygtelig f�lelse af, at vi ikke har set dem for sidste gang. Gud bedre det!
Hvortil Bill og Ben havde klappet beroligende p� deres revolversk�fter.
Weyman gav f�rst ordre til holdt, da banden var n�et til en lysning i en fyrreskov en mile udenfor Table kl�ftens nordlige udmunding. Ingen af de s�rede havde mistet bevidstheden, men de var udmattede og martrede af deres vunder, Weyman havde l�rt sig selv en del s�rpleje - fordi det havde v�ret n�dvendigt under bandens blodige bane - og var besluttet p� at unders�ge s�rene n�rmere.
Hele banden svang sig af sadlerne og t�jrede hestene. De vekslede ikke ret mange ord. Til geng�ld br�des skovens tyste ro af den ene salve forrygende eder efter den anden. Alle rettet mod samme m�l: De m�nd, som havde f�et krammet p� dem.
- Hvem var det? sagde Danslow gang p� gang. - Det ville jeg eddermaleme gerne vide. Hvor kom de fra? Hvor kom de fra? Hvordan kunne de vide, vi var der?
- Jeg vil g�tte p�, det var et rent tilf�lde, hvislede Weyman. - De kom tilf�ldigvis forbi og ku' ikke la' v�re at blande sig i det. Men vi skal nok f� en anden chance. Vi er ikke sl�et ud!
- Brill m� v�re i byen om et par timer, indsk�d Marlowe.
- Og if�lge hans rejseplan vil han opholde sig der i 48 timer, sagde Weyman tankefuldt. - S� vi har stadig tid til at nappe ham.
- I byen! udbr�d Larsen.
- Hvorfor ikke, svarede Weyman udfordrende. - Han er n�dt til at bo et sted, ikke? Til at sove! Man anbringer ham sikkert p� det bedste hotel. Vi skal nok f� vores chance. Vi rider ind og finder ud af, hvor han bor - og s� ...
- Buck ... Ed er alvorligt s�ret, afbr�d Marlowe. - Jeg har aldrig f�r set s� meget blod.
Weyman gav sig til at se n�rmere p� de s�rede. Begyndte med Sears. En af Bills riffelkugler havde pl�jet en ture langs hans isse. Hele hovedet var d�kket af en blodmaske.
Men da blodet blev vasket af, s�s det, s�ret kun var overfladisk.
- Du skal nok komme dig, Ed, erkl�rede Weyman. - Dit hoved vil g�re allerhelvedes ondt et stykke tid. Og du har f�et en konstant skilning i h�ret. Men ellers er du sluppet heldigt.
Han unders�gte derp� Tyler McRaes skulders�r. McRae var ogs� sluppet heldigt. Kuglen havde kun ramt k�d uden at knuse knogle. Marty Danslow havde blot f�et nogle overfladiske s�r af dyrehaglene. Steve Larsen havde en lang kuglefure tv�rs over ryggen. Weyman, Marlowe og Nash var sluppet uden �n skramme.
Marlowe samlede p� Weymans ordre h�tterne og stoppede dem i en s�k. St�vkapperne blev stuvet i sadeltaskerne.
- Og s�? spurgte Danslow.
- Skilles vi og rider til byen, fortsatte Weyman. - Du rider med mig. Blackie, Ed og Tyler f�lges ad. Luke og Steve rider sammen. Vi rider ind i Randolph City fra nord, syd og �st - det er jo muligt lovhundene er p� udkik efter syv fremmede.
- Javist, nikkede Danslow. - V�ldig snedigt.
- Byen vil v�re stuvende fyldt, sp�ede Weyman. - Hver eneste indbygger p� egnen vil komme ind for at glo p� guvern�ren. Vi kikker ogs� p� ham, finder ud af, hvor han skal sove i nat. Et par timer efter midnat afl�gger vi ham et lille bes�g og inviterer ham med ud p� en stille og ubem�rket ridetur.
Kort efter red de ud af skoven mod Almirado dalen. Og n�sten samtidig fik den ut�lmodige modtagelses-komite i Randolph City �je p� r�gen fra lokomotivet mod den �stlige horisont.
- Det var p� h�je tid, udtalte dommer Cavanaugh. - Jeg afskyr upr�cision - selv hos guvern�rer.
- Toget er over en time forsinket, nikkede borgmester Burbridge og kastede et blik ned i det lange manuskript til sin velkomsttale.
Toget n�rmede sig hurtigt. Og Randolph Citys indv�nere str�mmede n�sten liges� hurtigt ind p� perronen, hvor vicesherif Jumbo Heap skvulpede svedende frem og tilbage for at tilskuerne ikke skulle l�be det lokale messingsuppe-band over ende. S� skreg dirigenten en kommando, viftede med sin stav - og to tubaer, en fl�jte, tre horn og en stortromme satte i samtidig med fuld musik.
Det fik sherif Richwater til at rette sig strunk med en mine, som var han kavalerigeneral - og Clara Finch til at klamre sig endnu h�rdere til hans arm.
- En stolt dag for vor k�re stad, min k�re Clara erkl�rede Richwater og sendte Jumbo et lynende blik, fordi han ikke p� forh�nd havde kunnet forudse, at to drenge ville give sig til at sl�s p� det sted, som p� forskud var helligt for sheriffen, da man regnede med, guvern�ren ville placere sine excellente gangvorter der.
Tr�ngslen voksede fra sekund til sekund. Byens uheldige elementer - i hvert fald de fleste - havde tilsyneladende i den almindelige festrus ganske glemt sheriffens manende advarsel om at krybe ind i den m�rkeste krog og optr�dte nu side om side med h�derlige borgere og sammes koner, hvis farvepr�gtige parasoller gjorde attentat p� attentat mod m�ndenes hovedbekl�dninger.
Og s� - s� kom det helt store �jeblik: Toget rullede ind, standsede og sendte en tyk dampsky ud over tilskuerne.
Tubaer, horn, fl�jte og tromme dr�nede endnu h�jere. Folk begyndte at skr�le hurra. Calhoun tr�dte ud p� salonvognens udsigtsplatform, h�vede h�nden for at p�byde stilhed og bekendtgjorde:
- Det varer kun et �jeblik, folkens. S� kommer guvern�ren og hans sekret�r herud og hilser p� jer.
Alles blikke var rettet mod den elegante salonvogn. Men hvad der foregik inde i den, kunne ingen se. Gardinerne var trukket for vinduerne p� den side, der vendte mod perronen.
Da Calhoun gik ind i vognen igen, var han lige ved at snuble over texanerne.
- Stikker I af nu? grinede han.
- Fandt, det var bedst at forsvinde, f�r guvern�ren viser sig, svarede Bill. - Desuden har vi travlt med at f� k�bt nye heste.
- Selvf�lgelig, nikkede Pinkerton detektiven. - Men la' nu v�re med at ha' altfor travlt. Husk, guvern�ren venter jeres tilstedev�relse ved festen i aften. I skal v�re hans �resg�ster - sidde til bords med ham.
- Tror du, vi kan glemme s�dan noget, grinede Ben. - Mig og Bill - vi s�tter pris p� din boss. Flinker fyr den guvern�r.
- Brill er okay, nikkede Calhoun. - Den behageligste af de politikere jeg har m�ttet bevogte.
- Well, p� gensyn, dr�vede Bill og �bnede d�ren.
Med Ben ved sin side tr�dte han ud p� udsigtsplatformen. Straks h�vede der sig et �red�vende br�l fra den ventende skare. Hatte kyledes op i luften. Orkestret - hvis man kunne kalde det s�dan - satte endnu mere tryk i tudehornene et �jeblik, forstummede s�, da den n�rsynede borgmester Burbridge anbragte sig lige nedenfor de grinende texanere, blinkede gennem lorgnetterne og begyndte p� sin velkomsttale, der fyldte tre t�tskrevne ark. Sherif Richwater kokr�d i knoppen af raseri, rev sig l�s fra Clara og begyndte at bane sig vej gennem tr�ngslen, glammende til borgmesteren om, at han skulle tie stille.
- Det er ikke guvern�ren - for helvede! Det er de to forbandede sadelbumser igen ...!
Men hans velvalgte ord druknede i hurrar�bene og latterbr�lene fra de mennesker, som havde genkendt texanerne - og var glade for at gense dem. Onkel Bud Briskin, if�rt rustr�d sk�defrakke og b�verhat, kravlede op p� plankev�rket rundt om stationen og skreg velkommen. Sagf�rer Bailey og dr. Grunstein s�rgede sammen med adskillige andre h�derv�rdige borgere for at sp�rre vejen for sheriffen, s� han ikke kunne n� hen til salonvognen. Richwater var ude af sig selv af raseri. Men selvom det var ham umuligt at komme frem, var han stadig ved sin fulde stemmekraft. Og hans h�jlydte advarsel n�ede omsider borgmesterens �rer.
- La' for himlens skyld v�re med at holde tale for dem! Det er ikke guvern�ren og hans sekret�r!
Burbridge satte lorgnetterne bedre til rette og kikkede op p� texanerne. De nikkede muntert til ham.
- Vi s�tter saftsuseme stor pris p� de smukke ord, borgmester, grinede Bill. - Men vent lige med resten. Guvern�r Brill kommer straks.
Partnerne tr�dte ned p� perronen n�jagtig samtidig med, Brill og Davis �benbarede sig. Et nyt velkomstbr�l h�vede sig. Guvern�ren modtog det med et stort venligt smil og vinkede. Og s� ...
- Bliv, hvor I er, gutter, r�bte han til Bill og Ben. - Jeg �nsker at fort�lle befolkningen i Randolph City om det morderiske overfald - og jeres modige indgriben, som ...
- Hov, nej, guvern�r, protesterede Ben. - Vi har allerede f�et vores betaling. Du skylder os ikke spor.
- Ikke andet end mit liv! erkl�rede Brill. - Bliv st�ende.
Borgmesteren kravlede op til Brill og Davis og startede p�ny p� velkomsttalen - der blev behagelig kort, fordi han i sin almindelige forvirring havde tabt to af arkene. Dommer Cavanaugh fremkom ogs� med et par velmente bem�rkninger. Og s� tr�dte Brill hen til kanten af platformen og afleverede sin svartale.
Efter f�rst at have takket hjerteligt for den enest�ende modtagelse berettede Brill i enkeltheder om den blodige begivenhed i Table kl�ften og sluttede:
- Havde disse to unge m�nd med tapre hjerter ikke v�ret der, ville det v�re blevet n�dvendigt at v�lge en ny guvern�r. Jeg var i dag n�rmere d�den end nogensinde, mine venner. Han slog ud med h�nden mod texanerne. - Men disse to modige s�nner af En-Stjerne-staten satte deres liv heltemodigt p� spil for at frelse mit. Sj�ldent har jeg v�ret nogen s� megen tak skyldig!
Bill havde sl�et blikket ned, men sk�vede til Ben - og s�, det lange spir var helt r�d i hovedet. Brill fortsatte sin tale, uddybede sine taknemlige f�lelser overfor sine redningsm�nd. Da han omsider var f�rdig, fik h�jlydte jubelskrig og hyldestbr�l luften til at dirre. En endel�s flok hurra'er blev r�bt for texanerne.
Sherif Richwater ville knap tro sine egne strittende �rer. Disse to - helte? Var vendt tilbage til Randolph City i triumf - efter at han, Eli Richwater, havde jaget dem ud af byen og forbudt dem nogensinde at vise sig i den igen!
- Helte eller ikke! gispede han. - De blev udvist fra distriktet. Jeg fortalte dem, hvad der ville h�nde, hvis de ikke lystrede mine ordrer. Nu - anholder jeg dem ... p� st�ende fod ...!
Han tromlede frem gennem m�ndene, som pr�vede at sp�rre ham vejen - hen mod Bill og Ben. Ben stak en albue i siden p� Bill og begyndte at mase sheriffen i m�de. Den naturlige f�lge var, at Richwater et �jeblik efter m�rkede, hans f�dder hang fast i et fremstrakt ben. Forg�ves pr�vede han at genvinde balancen. Han styrtede hovedkulds til jorden. Hans skinnende, nye h�je hat tog afsked med kraniet. Ben samlede den op - efter omhyggeligt at have jokket p� den - b�rstede den af og rakte den tilbage til sheriffen.
- Davs, sherif Drattewater, sagde han med et str�lende smil. - Er det os, du leder efter?

KAPITEL 7

Med det kn�kkede skorstensror i en sk�v vinke] p� hovedet, beskidt ansigt og snavset t�j pr�vede den rasende Richwater at f� fat i disse to sataner, der igen havde gjort ham helt til grin.
Men atter blev der sp�ndt ben for ham - om ikke s� bogstaveligt, som da Ben gjorde det. Shad Keefer og flere andre st�rke m�nd holdt sheriffen tilbage mens Bill og Ben forsvandt i m�ngden. Guvern�ren afsluttede sin tale helt og blev bukket hen til en ventende vogn, som bragte ham til Randolph Hotel, hvor der var reserveret en suite til ham med f�lge - og fra hvis veranda borgmester Burbridge holdt en ny tale til m�ngden og meddelte, at guvern�ren kl. 4 ville l�gge grundstenen til Randolph City kommuneskole.
- Og kl. 8 er der gallabal, sluttede han henrevet.
Clara Finch kunne ikke forst�, hvor hendes ledsager var forsvundet hen. Hun havde st�et for langt v�k til at f�lge med i hans nedv�rdigende fald, som havde medf�rt, at han nu havde trukket sig tilbage for at f� t�jet renset bedst muligt.
Netop som hun havde besluttet at begive sig hjem alene, dukkede Shad Keefer op og tilb�d at f�lge hende - uden at forklare n�rmere hvad der var blevet af Richwater.
Ved halv-tre-tiden havde den f�rste begejstringsrus over guvern�r-bes�get lagt sig. Der var kommet gang i flasker og glas p� saloonerne. For m�ndene var blevet godt t�rre i halsene af at skr�le hurra s� mange gange. Bill og Ben udnyttede pausen til at bes�ge Dan Thacker, Randolph Citys st�rste hestehandler. Her fik de for en yderst overkommelig pris en kraftig skimmel til Ben eg en langbenet sort hingst til Bill.
Efter at have hentet sadler og grejer i s�rtoget og stuvet dem ind i Thackers stald begav de sig hen til den n�rmeste saloon - Guldstjernen. For efter at have betalt hestene havde de endnu 45 dollares tilbage af de penge, guvern�ren havde givet dem.
- Vi kan ikke vise os ved ballet som Horaces �resg�ster i disse klude, erkl�rede Bill.
- Horace - hvem er det? spurgte Ben.
- Brill.
- N�eh - ham. Men vi har jo ikke andet kluns at ta' p�, indvendte Ben. - Og han bliver meget skuffet, hvis vi ikke kommer.
- Well, men s� m� vi pr�ve, om lykken smiler til os, s� vi kan k�be byt�j og blive klippet og alt s�dan noget krimskrams, forklarede Bill.
- Helt i orden, grinede Ben. - Lad os se, hva' der kommer til at ske i Guldstjernen.
Der var stuvende fyldt ved baren af m�nd, som modtog texanerne med muntre tilr�b. Efter at have drukket to krus �l slentrede de hen mod det n�rmeste pokerbord. En af spillerne var netop ved at rejse sig. Bill forberedte sig p� at tage hans plads, men f�r han n�ede at s�tte sig, m�rkede han en h�nd gribe fat om sin arm, vendte sig og s�, den tilh�rte en lille mager vissenpind i skjorte�rmer.
- Ikke poker! hviskede den lille mand, som havde en gr�n sk�rm over �jnene. - Roulet Texas! Spil p� mit hjul.
- Lille mand lader til at v�re m�gtig ivrig efter at f� gang i hjulet, gamle jas, grinede Ben.
Bill betragtede indg�ende den lille - lagde m�rke til hans vigende �jne, friluftsgebis og n�sten totale mangel p� hage.
- �rligt-Spil Kilgannon er mit navn, mumlede den lille. - Jeg skal nok f� fat p� nogle flere spillere, Texas. Vent blot et �jeblik. I kommer ikke til at fortryde det. I kan ikke undg� at vinde.
Partnerne vekslede et hurtigt blik. Bill spurgte stilf�rdigt:
- Hvordan kan du v�re s� forbandet sikker p� det, amigo?
- Det er jer to, der gjorde Eli Richwater rent til grin, ikke?
- Uh huh. Det kan man vist godt sige.
- All right. Det er jeres garanti. I kan simpelthen ikke tabe. Vi er mange, der hader Richwater som pesten. Han er en storsnudet klaptorsk, der g�r alt for at genere os. Den lille roulet-drejer s� beundrende p� Ben: - Aldrig i mit liv har jeg set noget s� dejligt, som da du fik ham til at dratte - og s� det med hans forbistrede h�je hat!
- Jeg er begyndt at synes godt om �rligt-Spil, knurrede Bill til Ben. - Tror vi skal f�lge hans r�d og pr�ve hjulet i stedet for kortene.
Kilgannon havde inden l�nge f�et lokket en h�ndfuld m�nd hen til rouletten. Bill og Ben rullede cigaretter, mens de kikkede n�rmere p� tallene. Bil satte ti dollars ind p� nr. 5.
- Ikke flere indsatser? spurgte Kilgannon. - Ikke? Okay - s� snurrer hun ...!
Han satte rouletten i gang og smed den lille hvide kugle ind p� den. Den hoppede nok s� lystigt rundt et stykke tid og lagde sig s� til hvile i hullet m�rket �5�. De �vrige spillere gryntede �rgerligt og gravede flere penge op af lommerne.
- Og hvem er den heldige vinder? spurgte Kilgannon.
- Mig, svarede Bill. - Jeg satte ti p� nr. 5.
- Det m� v�re din heldige dag, ven, erkl�rede Kilgannon. - Du har fordoblet indsatsen.
- N�ste gang s�tter jeg alle 20 p� 20, besluttede Bill.
- Er det ikke nydeligt, klukkede Kilgannon. - 20 p� 20 - helt poetisk.
De andre spillere gjorde ogs� deres indsatser. Lykkens lille hvide pille gav sig atter til at trille - og lagde sig p� �20� li' s� stille. Ti minutter senere vendte resten af de spillende skuffet tilbage til baren. Kilgannon gjorde nok s� forn�jet regnskabet op med texanerne - ved at udbetale dem gevinsten p� 350 dollars.
- �rligt-Spil, klukkede Bill. - Det er lige, hva' jeg kalder dette her - �rligt spil. Tak, ska' du ha'.
- Guldstjernen er kun glad for at sige jer en klingende tak, erkl�rede Kilgannon. - Jeg kommer forresten i tanke om en anden dag, der ogs� var en af de gladeste i mit liv. En sur taber havde beklaget sig til Richwater om, at jeg spillede u�rligt - med et �fikset� hjul. Richwater var beskidt nok til at sm�kke mig i kasjotten et par dage. Well, s� - lige efter at han havde sluppet mig l�s - storkede han afsted for at bes�ge Clara Finch. Da han kom forbi en sidegade - den ved Hoppers isenkrambutik - hvem kommer s� mosende ud af gyden andre end Jerry Bindle og Herman.
- Hvem er det? spurgte Ben.
- Jerry Bindle er en uskadelig gammel sut - Herman hans gedebuk, grinede Kilgannon. - Well, Richwater havde skub p� og skvattede over Herman - knaldede sit dumme fj�s lige ned i skidtet! Mand! Aldrig har man set noget lignende. Og han kunne h�re hans hylen over hele byen.
- Og du gl�dede dig - naturligvis, nikkede Bill. - Hvad foretog du dig ellers?
- Foretog. Det eneste, der var at g�re! Jeg greb fat i Jerry Bindle og halede ham med ind i Guldstjernen. Han havde kun en dollar i lommen - og �nskede ikke at spille. Men jeg anbragte ham ved rouletten. Og da han var f�rdig med spillet, havde han vundet 50 dollars! S� mange penge havde han aldrig ejet i hele sit liv! Kilgannon sukkede henrykt ved tanken.
- Du er et godt menneske, �rligt-Spil, sagde Ben anerkendende.
- Bestemt, nikkede Bill. - Noget andet er. Vi skal ha' nyt kluns. Hvor f�r man det bedste af det bedste?
- Holly Brubecks herreekviperingshandel, svarede Kilgannon omg�ende. - For et par m�neder siden sk�ldte sheriffen Holly huden fuld - beskyldte ham for at tage for h�je priser. Holly var s� eddersp�ndt, at ...
- Du beh�ver ikke at sige mere, amigo, grinede Bill.
- Det lader til, Brubeck vil behandle os godt.
- Akkurat liges� godt, som du har gjort, klukkede Ben.
Brubeck viste sig at v�re en lille trind mand, der modtog texanerne med uds�gt h�flighed og var mere end villig til at sl� af p� priserne til tak for det, han havde v�ret tilskuer til p� stationen. Inden l�nge forlod partnerne butikken med store pakker i favnen. Pakkerne indeholdt deres splinternye sorte s�t t�j, sorte bindeslips og hvide skjorter.
- Og nu, erkl�rede Bill. - G�lder det om at blive klippet, barberet, f� bad - hele molevitten.
Da de stadig havde masser af gevinsten tilbage, kunne do let tillade sig at hengive sig til al den luksus, der bades p� i McVies fris�rsalon. Matt McVie, der vidste de var guvern�rens n�re venner, behandlede dem med uds�gt omhu - klippede dem omhyggeligt og barberede dem endnu omhyggeligere Og mens processen stod p�, pr�senterede han dem for en anden af sine �rede kunder - Jerry Bindle. Den lille sut havde tjent en halv dollar p� at muge ud i Dan Thackers stald og tillod sig derfor at blive klippet. Hvilket ogs� var yderst tiltr�ngt, da hans r�dlige h�r tjavsede helt ned til skuldrene.
- Mig en �re at hilse p� jer, sagde han med et forlegent smil. - Og jeg ville s� gerne pr�sentere jer for Herman.
- Vi har h�rt om Herman, grinede Bill og forlod fris�rstolen.
- For helvede, skumlede den pomadestr�lende McVie. - Vi vil ikke ha' Herman herind. Han stinker.
- Alle gedebukke lugter, sagde Jerry dybt kr�nket.
- Hvor er han? spurgte Ben.
- Udenfor, svarede Jerry og kaldte: - Herman.
Gedebukken stak hovedet ind ad d�ren, vippede med sk�gget, gloede ligegyldigt p� texanerne og trak sig atter tilbage. Bill spurgte McVie, hvor badeanstalten var, og blev vist hen til en d�r, hvor p� der stod �For Herrer�.
- Derinde, forklarede barberen og rakte dem h�ndkl�der. - Der er en gruekedel med slange. Stik blot slangen ned i et kar og post det fuldt med varmt vand. S�ben ligger p� hylden under vinduet.
Texanerne bar deres pakker ind p� badeanstalten, smed klunset og gav sig til at vaske fire dages rejsest�v af kroppen. Der var seks tr�badekar i lokalet. Men ikke andre badende - lige i �jeblikket. En halv snes minutter senere, da de l� og gassede sig i det varme vand og med v�de dampende h�ndkl�der over hovederne, ankom imidlertid en tredie renlighedstilh�nger. Sherif Richwater havde travlt med at f� skidtet, han havde f�et p� sig p� stationen, skrubbet af.
Han genkendte ikke de to tavse partnere, kl�dte sig blot af uden at m�le et ord til hilsen - og plumpede ned i et kar. Da Bill begyndte at stige op af badet, var Richwater ved at s�be sit ansigt ind. Bill tr�dte hastigt hen til Ben og hviskede ham smilende noget i �ret. Ben skyndte sig op af karret og t�rrede sig. De havde netop f�et det nye t�j p� og pakket det snavsede ind, da Richwater udst�dte en arrig ed, fordi han havde f�et s�be i �jnene, rejste sig halvt op og bj�ffede:
- H�ndkl�de! Giv mig et h�ndkl�de! Hurtigt! Det er sherif Eli Richwater!
Texanerne vekslede et tankefuldt blik. Ben gik hen til t�jet, der l� p� b�nken under vinduet og tog en flunkende ny hvid skjorte, som Richwater havde k�bt p� vejen hen til badeanstalten. Ben stak den i h�nden p� ham. Og Richwater gav sig - uden at sige s� meget som tak - til at t�rre sig i ansigtet med kl�dningsstykket.
- Kunne ikk' finde dit h�ndkl�de, Dekkewater, dr�vede Ben. - Dur den der?
Richwater bandede, �bnede �jnene, gloede p� texanerne - og dern�st p� den dyngv�de skjorte.
- Jer igen! gispede han.
- Pudsigt, som vore veje altid krydses, grinede Ben.
- Min nye skjorte! st�nnede Richwater - Ved Patrick Monahan! Det her skal komme jer dyrt at st�! Jeg skal ...
Han var midt i en forrygende salve eder og trusler, da Bill og Ben liges� stille forsvandt ud ad d�ren. Efter et par minutters forl�b h�rte sheriffen en ophidset stemme skr�le inde i barbersalonen:
- Hej! texanerne er p� vej ind i banken - med trukne seksl�bere ...!
Med et jubelskrig sprang Richwater ud af badekarret, hyllede et h�ndkl�de om sine l�nder og vippede sin revolver op af hylstret. Endelig! Endelig havde de beg�et noget rigtigt! Endelig havde de givet ham den chance, han s� l�nge havde higet efter at f�! N�, s� de troede, de kunne udplyndre Randolph Citys bank. Men han skulle vise dem noget andet. Spr�jtende vand til alle sider for han ud ad d�ren. I barbersalonen var McVie stadig i f�rd med at klippe Jerry Bingles forhen fagre lokker. Der var ikke andre i salonen. Og gaden udenfor l� tyst og stille.
- Ingen grund til at blive ophidset, sherif, mumlede Mc Vie uden at se op p� den r�dhovedede lovh�ndh�ver. - Det var sikkert kun ment som en sp�g fra texanernes side.
- Hva' satan snakker du om, glammede Richwater.
- De er slet ikke g�et hen mod banken, grinede McVie og pegede: - De gik i den retning.
- Der var nogen, som skreg gevalt!
- Det var Jerry, der skr�lede, klukkede Mc Vie.
- Uh huh, nikkede Jerry. - De ga' mig en hel dollar for barestens at r�be, de var p� vej til banken. Sikken sp�g, huh, sherif?
- Gid satan havde dem! skummede Richwater og vendte tilbage til badstuen. - Og jer med.
Han havde hevet h�ndkl�det af og atter anbragt sig i karret, da han opdagede det: Hans nye t�j var v�k! Det havde ligget p� b�nken under det �bne vindue. Gid den onde ville annamme de helvedeshunde! De havde ogs� stj�let hans t�j!
Men nej! Pludselig m�rkede han, at hans pomp�se bagdel ikke hvilede p� det h�rde tr�, men p� noget bl�dt. Med en ny ed stak han h�nden ned i vandet - og trak sin nye, sorte sk�defrakke op. Han kylede den fra sig, s�gte igen - og fiskede de nye bukser op. Igen! De havde v�ret p� spil igen! Havde �delagt det andet nye s�t t�j for ham i l�bet af ingen tid!
- Fra nu af vil jeg ikke slippe dem af syne, st�nnede han h�jlydt. - De skal komme til at undg�lde for det her - til at gr�de blod!
Pr�cis kl. 4 blev grundstenen til den nye skole nedlagt af guvern�r Brill i overv�relse af mange mennesker.
I udkanten af folkeforsamlingen stod to alt andet end i�jnefaldende fremmede, som ikke var et klap interesseret i de mange taler, men hele tiden betragtede Brill skarpt og indg�ende.
Buck Weyman hviskede gennem mundvigen til Marty Danslow: - Well - s� ved vi alts�, hvordan han ser ud! Og den elendige lus har Juds liv i sin hule h�nd - endnu! Lad os g� hen og f� en drink. De taler er til at br�kke sig over.
- Drengene er henne p� et sted der hedder Wallingtons saloon - et lille stykke herfra, mumlede Danslow.
Saloonen var s� godt som folketom, fordi byens indbyggere n�sten fuldtalligt var m�dt op til h�jtideligheden. Ejeren, Wallington, stangede t�nder, mens han l�nede sig mod baren og l�ste i en avis. Bartenderen var ved at vaske glas. Blackie Marlowe og Luke Nash sad med to store whisky ved det bord, der var l�ngst v�k fra baren. Weyman og Danslow satte sig. Samtidig opfangede den sidste bartenderens blik og bestilte:
- En flaske af det samme og et par glas.
Efter at bartenderen var kommet med drikkevarerne og atter havde fjernet sig, stak de fire hovederne sammen over bordet til en hviskende samtale.
- Den store kanon har f�et v�relse nr. 1 p� 1. sal i Randolph Hotel, meddelte Nash Weyman. - Det er en hel stribe - suite kaldes det vist. Tre v�relser med d�re imellem. Han sover i det midterste - nr. 10. Hans sekret�r sover i et af de andre. Pinkerton fidusfyren i det tredie.
- D�ren vil uden tvivl v�re l�set, indsk�d Marlowe.
- Det er ikke noget problem, grinede Weyman. - Den l�s er endnu ikke lavet, som McRae ikke kan dirke op.
- Der er noget helt andet, sagde Nash tanketungt.
- Well?
- De to sp�khuggere, der �delagde det hele for os, er her i byen. Lader til, de er blevet fandens fine venner med den store kanon, fordi han tror, de frelste hans elendige liv. Jeg har lyttet mig til, at de hedder Valentine og Emerson.
- Jeg har h�rt de navne f�r, brummede Danslow.
- Det er meget muligt, de vedbliver at holde sig i n�rheden af guvern�r-stabejsen, fortsatte Nash. - Han vil muligvis la' dem bo p� hotellet. De er m�gtig popul�re i byen. Den eneste, der ikke kan li' dem, er sheriffen.
- Ham har jeg set - han er et dumt k�lhoved, mumlede Weyman. - Men det ville v�re det bedste for hele planen, hvis vi kunne skaffe os af med de to fyre, f�r vi nupper Brill. Desv�rre kan vi ikke lave st�rre ballade lige i �jeblikket - f�r vi sl�r til. S� ...
- T�v en kende, afbr�d Nash. - Jeg f�r en id�. Hvis vi fik de to fyre, de er texanere, sm�kket i kasjotten, ville de ikke kunne komme i vejen for os.
- S� hva' har du t�nkt dig at g�re? spurgte Danslow ut�lmodigt. - Bede sheriffen om at arrestere dem?
- Det ville han fandens gerne, erkl�rede Nash. - Jeg har h�rt, de ska' ha' gjort helvede hedt for ham. Han hader dem v�rre end pesten. Men ...
- �jeblik, afbr�d Weyman og l�nede sig frem over bordet. - Lad mig t�nke - forstyr mig ikke.
De andre betragtede ham forventningsfuldt uden at m�le et ord, mens han sad og gned sig om hagen. S� sagde han:
- De vil sikkert v�re med ved festen i aften. Hele byen skal vist til det bal. S� sheriffen vil ogs� v�re der. Okay. Blackie og Luke! I skal ogs� med. Vent til balfalderaet er n�sten forbi og sl� s� til.
- Vi skal l�gge os ud med texanerne? spurgte Nash.
Weyman nikkede: - I skal sl� dem ned. S�rg for, der ingen vidner er, og at sheriffen er i n�rheden. Han er n�dt til at blande sig i det. Bild ham ind, at det var texanerne, der overfaldt jer. I forst�r?
- Mon ikke, grinede Nash. - Han er vild efter at sm�kke de to fyre i kasjotten. S� han vil straks bide p� - og g�re det omg�ende.
- Mig og Marty holder os i n�rheden, fortsatte Weyman. - Hvis sheriffen skulle v�re mist�nksom, kommer vi og sv�rger p�, vi s� det hele - og at I taler sandt. Og n�r lovhunden har bragt dem bort, g�r vi i stilling i gyden og g�r som planlagt.
- Du og Blackie bringer den store kanon til A-Bar, nikkede Danslow. - Jeg tager resten af drengene med til bjergene og laver falske spor. Hva' med denne Pinkerton detektiv - og ham den lille fede?
- Livvagten m� uskadeligg�res f�rst, forklarede Weyman. Vi binder og knebler ham - og den lille fede. Der er st�rst chance for ingen opdager, Brill er borte f�r � morgen tidlig. Med et smalt smil str�g han sig igen om hagen. Han havde barberet sk�gget af for at forandre sit udseende. Marlowe var ogs� blevet s� glatbarberet som et �g. Weyman banden lignede i �jeblikket kun tilf�ldige rejsende - og havde derfor ikke vakt den ringeste opsigt i Randolph City. - Well, fortsatte Weyman.
- Det skal nok g� fint - denne gang. Den her plan kan ikke g� galt. Denne hersens guvern�r har s� godt som allerede udf�rdiget ben�dningen for Jud.

KAPITEL 8

Gallaballet blev en �red�vende succes. Dansegulvet var t�tpakket lige fra det �jeblik orkestret spillede op til f�rste dans. Sherif Richwater havde f�et fat p� endnu et nyt s�t t�j. Guvern�ren underholdt sig ved �resbordet med byens spidser - men snakkede i �vrigt s� meget som det var muligt med sine egne �resg�ster: Bill og Ben, der var ulasteligt kl�dt i sort.
Ved 11-tiden bem�rkede den altid �rv�gne Ben til Bill: - Jeg har l�nge set stakkels Shad Keefer st� og stirre p� Clara. Han er helt syg efter at komme til at vende gulvet med hende Men den elendige Dekkewater klistrer til hende hele tiden.
- Det siger du ikke, knurrede Bill. - Well, s� m� vi nok hellere fjerne gamle Skvadderm�s et stykke tid.
- Hvordan?
- Vi sender ham et lille budskab. Bill fandt en blyantstump og et stykke papir frem og begyndte at skrive en kort meddelelse. - H�r - kan du huske, hvad det er den fyr, Dekkewater beundrer s� h�jt, hedder? Ham med bogen.
- Hoolahan, sagde Ben tankefuldt. - Nej - Hanrahan - nej ...
- Nu har jeg det, sagde Bill. - Patrick Monahan.
Bill skrev sit budskab f�rdigt og forlod �resbordet for at finde et sendebud. Han bestemte sig efter nogen s�gen ti! at v�lge Hunt Longford, normalt en af Randolph Citys mest stabile forretningsfolk, men lige i �jeblikket i den tilstand, man ikke undg�r at komme i, n�r man har tilbragt hovedparten af en aften med at nyde forfriskninger af spiritu�s art.
- Om jeg vil gi' dette hersens til sheriffen, svarede han hjerteligt p� Bills sp�rgsm�l. - Naturligvis. H�r - har jeg ikke set dig f�r?
- Sikkert, svarede Bill venligt. - Jeg er ansat p� Western Union telegrafstationen her i byen.
- �h - ja vist. Husker dig godt. Ha' en drink?
- Desv�rre ikke tid. Jeg har lovet min pige at danse med hende. Det er derfor, jeg vil v�re dig pokkers taknemlig, hvis du vil finde sheriffen og give ham det her.
- Bare overlad det til mig. Jeg ska' nok ordne det.
Et �jeblik efter fik den st�rkt spiritusp�virkede Longford �je p� Richwater, der valsede rundt med Clara. Undervejs hen til ham p� dansegulvet var Longford ved at v�lte flere andre dansepar. Sheriffen standsede midt i et fejende sving og stirrede skarpt p� forretningsmanden - uden at slippe sin partnerske.
- Specialtelegram til dig, sherif, grinede Longford og stak det sammenfoldede papirstykke op i hans fj�s. - Fra Western Union ...
- Tak, Longford, sagde Richwater s� h�fligt, som han nu var i stand til, og tog papirlappen. - Jeg vil i �vrigt tilr�de dig at holde dig fra st�rke drikke resten af aftenen. Da Longford dinglede bort, klappede Richwater Claras arm: - Du undskylder mig nok, at jeg lige l�ser det her, min k�re. Uden tvivl noget presserende.
- Naturligvis, Eli.
Lige midt p� dansegulvet l�ste sheriffen det �presserende� budskab - fra Bill Valentine:
SHERIF RICHWATER - SPECIALTELEGRAM
VENTER P� WESTERN UNION - FRA PATRICK
MONAHAN, NEW YORK CITY - HASTER.
Det gib, der gik gennem sheriffen, fik Clara til at gispe forskr�kket:
- Eli - hvad i alverden ...?
- Han har sendt mig et telegrafisk budskab, jublede Richwater. - Den dygtigste detektiv - mesteren fremfor nogen - Patrick Monahan. Han har telegraferet til mig!
- Men - det var da v�ldig p�nt af ham, smilede Clara.
- Han m� ha' h�rt om mig! Javist - andet kan ikke v�re tilf�ldet! Clara - jeg kan ikke vente ...
Uden at give sig tid til at f�lge hende p� plads snurrede han rundt p� h�len og begyndte at tromle sig vej gennem de dansende hen mod hovedindgangen. For anden gang p� �n og samme dag fandt Clara sig ene og forladt under h�jst ubehagelige omst�ndigheder. Hun var strandet midt p� det t�tpakkede dansegulv. Blodet sk�d op i hendes kinder.
N�jagtig samtidig med at Shad Keefer fik �je p� hende, m�rkede han en h�rd albue blive hamret ind i sine ribben og h�rte en kendt stemme dr�ve:
- Der st�r hun - og venter p� dig. Hva' d�len n�ler du efter, Shad.
- Tak, Bill, gispede grovsmeden. - Hjertelig tak.
Han ilede ind mellem danseparrene og n�ede Clara, netop som hun skulle til at tr�kke sig tilbage til sin plads.
- M� jeg f� denne dans? spurgte han �rb�digt.
- Hellere end gerne, Shad, sukkede hun og gled ind i hans favn. - Aldrig f�r er jeg blevet s� ydmyget ...
- Du beh�ver ikke komme med forklaringer, sagde han tr�stende. - Lad os bare danse.
Richwater havde s� travlt med at komme ud af r�dhuset, at han undervejs v�ltede tre m�nd, der stod og k�lede for nogle flasker. Uden hensyn til deres arrige protester brasede han videre, ud p� fortovet og for hen mod telegrafstationen. Monahan kendte ham! Monahan havde telegraferet til ham! M�ske havde Monahan brug for hans hj�lp! Det ville v�re det helt store! Han - Eli Richwater - skulle samarbejde med selveste Patrick Monahan!
Han var n�et n�sten helt hen til telegrafstationen, f�r den frygtelige sandhed gik op for ham. Hvordan skulle Monahan have kunnet sende ham et telegram? Monahan var d�d for et par �r siden - af hjertelammelse. Havde han ikke selv l�st om det i Colorado Tribune! Havde han ikke vanket rundt med sort s�rgeflor om armen i fire uger! Og desuden var Western Union telegrafstationen lukket s� sent p� aftenen. Han var blevet fuppet. Af hvem? Det kunne der ikke v�re nogen tvivl om ...
Valentine og Emerson! Hvem ellers?
Han snurrede rundt og sprintede tilbage til r�dhuset. Der spredte han opl�bet ved d�ren til balsalen som avner for vinden. Og netop som han kom farende ind, fik Marlowe og Nash �je p� ham.
- Han er vendt tilbage, gryntede Marlowe. - Og texanerne er ved at mose ud af sided�ren. Her har vi vores chance, Luke.
- Jeg kan se Buck og de andre, mumlede Nash. - De er parat til at optr�de som vidner.
De banede sig hurtigt vej hen til sided�ren og fulgte ud efter Bill og Ben, som var g�et ud for at tr�kke lidt frisk luft. I n�ste �jeblik tumlede Bill forover. Nash havde bagfra langet ham et dr�nh�rdt st�d lige bag h�jre �re, som et �jeblik gjorde Bill uklar. Men han kom hurtigt til h�gterne - n�jagtig samtidig med at Ben udst�dte en sagte ed og snurrede rundt for at ordne angriberne. Marlowe sprang l�s p� ham, pr�vede at sparke ham i skridtet. Ben sidesteppede s� elegant som en balletdanser og lod sin lige venstre lande i Marlowes k�be - med for�nsket resultat: Marlowe gik i jorden som en s�k korn.
G�sterne tr�ngtes i sided�ren - ivrige efter at blive vidner til kampen. Men Weyman, Danslow og Larsen sp�rrede d�ren, s� ingen kunne komme ud - indtil Richwater dukkede op og forlangte at komme igennem.
- Det var netop i rette tid, sherif, sagde Weyman med respekt i m�let. - Der er et par bisser, som gennembanker et par sagesl�se borgere.
Richwater ville knap nok tro, lykken pludselig smilede huldsaligt til ham. Marlowe var kommet p� fode, men blev hurtigt igen sl�et ud af den n�vekampskyndige Ben. Bill vekslede slag med Nash, hvis ansigt allerede bar tydelige m�rker af Bills knoer. Er af hans �jne var ved at lukkes som en blomst ved aftenstide. Hans n�se var en blodig klump.
- Heap! br�lede sheriffen med en s�dan stemmekraft, at orkesteret holdt op med at spille.
Jumbo dukkede op bag ham og gispede sp�rgende.
- Det er de sadelbumser igen, snerrede Richwater. - De startede slagsm�let ...
- Fuldkommen rigtigt, forsikrede Weyman. - Mine venner og jeg s� det hele - lige fra starten.
- Det er en forbandet l�gn, knurrede Bill og sendte Nash ned med en lige h�jre. - De slubberter overfaldt os - bagfra!
- Det nytter ikke, Valentine, kroede sheriffen sig. - Denne gang kan I ikke sno jer ud af det. Han trak sin seksl�ber og sigtede p� texanerne. Marlowe var nede igen og gjorde ikke fors�g p� at rejse sig. - Heap! Tag deres skydere. Valentine - Emerson, I er anholdt!
Bill s� ikke p� nogen af lovh�ndh�verne. Han havde kun �je for Weyman, Danslow og Larsen. Han mente ikke at kende dem - og undrede sig derfor over, at de var s� ivrige efter at lyve ham og Ben noget p�.
Da Heap havde forsynet sig med texanernes Colts, kommanderede Richwater: - Marcher dem hen til f�ngslet. Jeg er lige i h�lene. Hvis de pr�ver at stikke af, skyder jeg - for at dr�be.
F�r han forlod d�ren, b�vlede Richwater en ordre til gamle Bud Briskin om at komme med.
Undervejs hen til kasjotten vekslede partnerne nogle lavm�lte bem�rkninger.
- Jeg forst�r det alts� ikke, gamle jas, mumlede Ben forvirret. - Vi passede os selv - og s� r�g disse fuldkommen fremmede p� os og ...
- Jeg er endnu ikke helt klar over det, knurrede Bill. - Men �n ting er givet: Det var en f�lde - arrangeret. Ogs� med de tre, der var s� rappe til at vidne. Bare giv tid, lange spir. Jeg skal nok finde ud af, hvad der ligger bag.
I f�ngslet traf den triumferende Richwater ganske ekstraordin�re foranstaltninger for at sikre sig, hans plage�nder ikke kunne flygte. Han anbragte Jumbo Heap p� kontoret med et haglgev�r. Og efter at Bill og Ben var sp�rret inde i en celle, forlangte sheriffen at f� udleveret b�de Heaps og onkel Buds n�gle til d�ren.
Da Richwater var spankuleret af, grinede onkel Bud: - S�dan set var det klogt af Eli at tage min n�gle. Ellers ville jeg have lukket jer ud omg�ende.
- �rgerligt, at det skulle ske netop nu, sukkede Ben. - Jeg morede sig s� forbasket godt ved det gilde.
- Det gider jeg ikke t�nke mere p�, sagde Bill eftert�nksomt. Det eneste, der interesserer mig i �jeblikket, er: Hvorfor pokker de fremmede spillede os i h�nderne p� Dekkewater.
Ballet fortsatte til langt hen p� natten. F�rst ved 3-tiden var Randolph Citys h�jt�rede g�st i seng p� sit hotel. I v�relset til venstre for hans snorkede John Calhoun h�jt og lydeligt. I det til h�jre l� Oliver Davis og vred sig af mavepine - og der var sandelig ogs� meget at have ondt i p� �n gang.
Hotellets hovedindgang var l�set forsvarligt. Vestibulen tom men ...
Men kl. 3,10 skaffede Weyman og hans banditter sig adgang gennem en bagd�r. Marlowe og Sears blev ude i gyden bag hotellet for at holde vagt og passe p� de otte heste. Weyman sneg sig lydl�st op ad trappen sammen med resten af banden. De havde alle skudklare seksl�bere i h�nderne - og bundet t�rkl�derne for underansigtet. Nash og Larsen medf�rte lange l�derremme.
De bankede h�rdt p� d�ren til Calhouns v�relse, m�tte banke adskillige gange, f�r han v�gnede og brummede:
- Hvem der?
- Natportieren, svarede Weyman. - Telegram til mr. Calhoun fra Pinkerton Bureauet.
Den blinde sk�bne ville, at Calhoun faktisk ventede telegram. S� han stak f�dderne i et par t�fler, if�rte sig sl�brok og traskede hen til d�ren, l�sede den op. I n�ste sekund fl�j d�ren ind, hurtigt og h�rdt. Calhoun bandede sagte og greb efter sin Colt .38 i sl�broklommen - og gik derp� ud som et lys. Weyman havde sl�et ham i tindingen med sit revolverl�b. Detektiven sank sammen som en slap klump k�d. Weyman mumlede:
- Steve - bind og knebel ham. L�g ham tilbage i sengen. I andre kommer med mig.
De gik forbi guvern�rens v�relse. Davis var omsider faldet i dyb s�vn, reagerede ikke p� banditternes banken. S� Tyler McRae gav sig til at arbejde med l�sen. Da d�ren gik op, hviskede Weyman til ham:
- G� i gang med guvern�rens d�r nu. Vi kommer straks.
Danslow og Nash sneg sig hen til den sovende Davis, som knap anede, han blev ramt med noget. Han gled fra dyb s�vn over til smertefuld bevidstl�shed ... ved hj�lp af Danslows revolverl�b. S� blev han surret fast til madrassen og kneblet.
McRae havde allerede dirket l�sen i den midterste d�r op. Weyman tr�dte f�rst ind.
- Ham her tager jeg mig af. hv�sede han.
Brill v�gnede n�jagtig samtidig med, Weyman n�ede sengen. En slags sjette sans havde sl�et alarm. Han havde rejst sig halvt op, da Weymans venstre knytn�ve smadrede lige ind i hans ansigt. Brill sank bagover med et gisp. Weyman greb fat i brystet p� hans natskjorte, hev ham op og slog ham oven i hovedet med revolverl�bet.
- G�r det hurtigt, kommanderede han til Danslow og Nash.
Bundet og kneblet blev guvern�ren smidt over Danslows brede skuldre og b�ret ud af v�relset. Banditterne skyndte sig hen ad gangen, ned ad trappen og ud ad bagd�ren til de ventende heste. Deres fange blev surret fast til reservehestens sadel - og det lange ridt begyndte. Snart l� Randolph City en halv mile bag dem. De var sluppet ud af den sovende by, uden at nogen havde hverken set eller h�rt dem.
Ved en korsvej tre miles nordfor byen delte Weyman banden. Danslow tog hovedstyrken med til bjergene mod �st, s�rgede for at efterlade et meget tydeligt spor over pr�rien til forf�lgerne, der ville komme farende inden ret mange timer. Weyman og Marlowe holdt sig til det st�rkt bef�rdede spor. Brill var stadig bevidstl�s - anede ikke. hvad der var p� f�rde.
- Flod forude en mile l�ngere fremme, sagde Marlowe.
- Lavvandet, nikkede Weyman. - Der forlader vi sporet her. Hvis vi rider i floden, kan vi n� hen til dalen. Og n�r vi kommer op af vandet, vil hovaftrykkene blive blandet med, forsvinde i aftrykkene fra den hjord, som Zeke har ladet drive sydp�. Ved solopgang har vi den alm�gtige Brill stuvet sikkert af vejen. Og s� skal jeg nok jage ham en skr�k i livet, s� han lystrer mit mindste vink!
Solen var netop ved at dukke op over de savtakkede San Carlo bjerge, da de to banditter holdt hestene an udenfor A-Bar ranchhuset og grinede triumferende til den �ngstelige mand i d�r�bningen. Zeke Elgart var fuldt p�kl�dt. Det s� ud til, han slet ikke havde v�ret i seng hele natten, t�nkte Weyman.
- Tag dig af hestene, Zeke, kommanderede han, da han svang sig af sadlen og begyndte at l�sg�re sin fange - vi har �delagt br�ndem�rkerne p� krikkerne, s� du kan slippe dem ind i folden til dine egne. Skjul sadlerne. Men rub dig, Zeke!
- Buck, sagde Elgart og gik ud p� g�rdspladsen. - Jeg tror ikke, du kan slippe godt fra det her. Jeg ...
- Zeke, afbr�d Weyman ham med et knivskarpt smil. - Jeg har allerede sagt dig, at det er revnende ligegyldigt, hvad du tror og t�nker. Du har bare at adlyde!
Han sl�ngte Brill over skulderen, bar ham gennem stuen ind i sovekammeret og smed ham p� sengen. Det fik Brill til at v�gne til fuld bevidsthed Han hostede, glippede med �jnene og mumlede:
- Hvad - uh - hvad skal dette betyde - dette forbryderiske overgreb.
- Jeg vandt, grinede Weyman. - For jeg v�ddede med mig selv om, at du ville sige n�jagtig s�dan, n�r du kom lidt til sn�vsen.
Marlowe kom ind, l�nede sig mod d�rkarmen og begyndte at rulle en cigaret. Brill rev og sled forg�ves i remmene, der bandt hans h�nder p� ryggen og surrede hans ankler t�t sammen. Weyman klukkede sagte:
- Spar p� kr�fterne, mister guvern�r. Du kan aldrig f� dem l�snet. Du slipper aldrig fri - medmindre du g�r n�jagtig, hvad jeg forlanger.
- Hor nu lige her, brusede Brill op. - Hvis du regner med at kunne f� l�sepengene for mig, bliver du dybt skuffet. Guvern�rer er ikke altid rigm�nd. Og for�vrigt kan man ikke holde mig skjult for evigt. Der vil blive sat en st�rre efters�gning i gang. Hvad ...
Weyman b�jede sig grinende ned og stak ham et bagh�ndsslag i ansigtet. Brill gispede og bandede.
- Der er noget, jeg har �nsket at f� dig til at g�re - lige siden jeg modtog det brev fra din pennesm�rer af en sekret�r, sagde Weyman. - Mit navn er Buck Weyman.
- Buck Weyman? gentog guvern�ren. - Navnet siger mig intet.
- S� skal jeg forklare dig det n�rmere. Jeg er Jud Weymans bror. Og jeg �nsker, at du skal ben�de ham - l�slade ham.
- Lige et �jeblik, indvendte Brill. - Jeg har ikke myndighed til at ...
- Tror du, du kan narre mig? afbr�d Weyman hvast.
- Du har al den myndighed, der er brug for. Du er den eneste, der kan redde Jud, Brill. Derfor skriver du et brev til din sekret�r om, at han skal telegrafere til Denver. Du giver ham besked om, at man skal l�slade Jud. Ellers ...!
- Men v�r dog fornuftig, mand! F�ngselsinspekt�r McMurtrie vil forlange at f� alle enkeltheder. Han kan ikke l�slade en d�dsd�mt mand uden min ...
- Uden at f� det skriftligt, nikkede Weyman. - Se din underskrift. Du ved, hvordan det skal ordnes, Brill. Du er smart.
Brill rystede p� hovedet. - Det er fantastisk! Du kan aldrig slippe godt fra det.
- Det skulle ikke v�re s� sv�rt at overbevise inspekt�ren, p�pegede Weyman. - Du kan skrive, at der er fremkommet nye beviser. Han vil tro p� det omg�ende. Og det ville ikke v�re f�rste gang, en guvern�r ben�dede en fange. Det er sket adskillige gange.
- Det er sket, nikkede Brill. - Men jeg vil faneme ikke v�re med til s�dan et overgreb mod retf�rdigheden. Du tror, du forskr�kker mig, ikke? Well, det er rigtigt. Jeg er bange. Hvem ville ikke v�re det i denne situation. Men jeg vil ikke v�re med til at beg� den slags slyngelstreger. Dr�b mig bare, Weyman. Men jeg skriver ikke noget brev - eller under p� noget.
- Han er vel nok tapper, grinede Marlowe.
- Det skal han snart holde op med, mumlede Weyman h�nligt, satte sig p� sengekanten og trak sin seksl�ber.
- Jeg har anbragt mine drenge overalt, Brill. Ogs� i Randolph City. De er sikre nok. Ingen kender dem.
- Du kan behandle mig liges� modbydeligt, du vil ... jeg vil vedblive at n�gte ...
- Ham din sekret�r, afbr�d Weyman. - Er du ogs� ligeglad med, hva' der sker med ham?
- Davis? Store himmel - hvad ville du kunne f� ud af at g�re ham noget?
- Det drejer sig om, hvordan du f�ler for ham. Jeg beh�ver kun at give en ordre. Og ... Weyman knipsede med fingrene. - Adios, Davis.
- Du mener?
- Davis kommer til at d�, hvis du ikke g�r, som jeg siger. En af mine drenge i byen vil kunne ordne ham hurtigt - og st�jfrit med en kniv, ikke Blackie.
- Vil v�re d�dlet, gryntede Marlowe.
- For satan! protesterede Brill. - Davis er ganske uskadelig. Han kan ikke g�re dig noget.
- Har denne Davis kone - b�rn?
- Tre b�rn, st�nnede Brill.
- Well, grinede Weyman. - De kommer sandelig til at s�rge.
- Det er fuldkommen vanvittigt! Man - du kan ikke ...
- Vi kan! snerrede Weyman. - Du vil aldrig blive fundet, Brill. Se hellere at blive klar over det! Nogle af mine m�nd har lagt et falsk spor op i bjergene. Det vil vare l�nge, f�r dalen her bliver efters�gt. Og n�r det sker, vil vi gemme dig godt. Du vil ikke blive l�sladt - f�r Jud bliver det. Hvis han bliver h�ngt den sidste i denne m�ned, s� er du ogs� f�rdig. Forel�big giver jeg ordre til, at man skal v�re parat til at dr�be Davis - for at du kan v�re klar over, det her er alvor!
- Jeg - jeg tror virkelig, du kunne f� dig selv til at g�re det, gispede guvern�ren.
- T�nk over det. Jeg giver dig n�jagtig en time til at tr�ffe din afg�relse. Weyman rejste sig og stak sin skyder i skeden. - Bliv hos ham, Blackie.
- Okay, nikkede Marlowe.
Weyman gik ud p� g�rdspladsen. Da han s� sin f�tter, sagde han: - N�r Brill bryder sammen, bringer du hans brev til byen - s�rg for, Brills sekret�r f�r det. Der er i masser af m�der, du kan g�re det p� uden at blive opdaget. L�g det p� et bord i hotellets vestibule - for eksempel. Eller stik det ind under d�ren til Brills v�relse.
- Men - Buck, du kan aldrig gennemf�re det her. I l�bet af f� timer vrimler det med efters�gnings-patruljer p� egnen. Og ...
- S� snart Brill bryder sammen, afbr�d Weyman. - Sadler du op og rider, Zeke!

KAPITEL 9

P� den dag, der skulle blive den mest sensationelle og bev�gede i hele Randolph Citys historie, ankom sherif Richwater tidligt til sit kontor. Hans hum�r var liges� str�lende som solskinnet. Thi han gl�dede sig p� forh�nd s�re til at foreholde sine fanger det forkerte i deres opf�rsel. Det skulle ske godt og grundigt og p� den m�de, som Richwater f�lte sig overbevist om, at kun han og salig Monahan mestrede til fulde.
Da han gjorde sin entr�, fandt han vicesherif Jumbo Heap siddende som en slatten klump b�vrefl�sk. Hans �jne var r�drandede af mangel p� s�vn. Men i h�nderne knugede han, s� godt som han nu evnede, stadig haglgev�ret - med en mine som ventede han at se Bill og Ben dukke ud af pengeskabet og sige b�h!
Oppe fra arresten h�rte Richwater brudstykker af en af En-Stjerne-statens mangfoldige muntre viser.
- S�dan har det v�ret - hele natten! st�nnede Heap.
- De skal nok komme til at synge i en ganske anden toneart, f�r jeg er f�rdig med dem, bj�ffede sheriffen. - Briskin! Stille!
Bartender Abe Cotterel kom i det samme til syne i d�ren til gaden og rakte Richwater et telegram.
- Jeg kom lige forbi Western Union. Og Jeb Vaughan bad mig ta' det med. Mente, det var vigtigt.
- Godt, Cotterel, sagde Richwater uden at nedv�rdige sig til at takke for tjenesten. Hans �jenbryn r�g op i panden, da han l�ste telegrammet h�jt:
- Ved Patrick Monahan - det er fra sheriffen i Millsville! H�r her: �Arresteret Moss og Orden p� Carlinsburg sporet. Pengene stj�let fra Beck fundet hos dem. De har tilst�et. Amos Healey, sherif.� For satan da ogs� ...
- Det lader til, at denne Valentine havde ret, sherif sir, mumlede Heap.
- Rent tilf�lde. Richwater krammede telegrammet sammen og smed det p� gulvet. - Jeg ville selv v�re kommet til at t�nke p� Moss og Orden, hvis - hvis jeg blot havde f�et en smule tid!
- Javist - naturligvis, sherif sir.
Ovenp� lagde onkel Bud sin guitar fra sig, rejste sig fra skamlen og grinede til texanerne:
- M� hellere g� ned og afl�gge rapport til Eli om, hvad jeg h�r v�ret n�dt til at g�re for at holde jer to desperate fyre i ro, huh?
- G�r det endelig, nikkede Bill. - Og fort�l ham, vi foretr�kker skinke-med-�g til morgenmad.
- Og meget af det, tilf�jede Ben.
Onkel Bud humpede ned ad trappen - og s� ... S� l�d det, som om helvede br�d l�s p� hovedgaden. Bill kravlede op p� en k�je og spejdede ud gennem tremmerne. Han kunne se en masse mennesker styrte afsted i samme retning - mod Randolph Hotel. Der l�d h�je r�b, ophidsede sp�rgsm�l og mere lavm�lte svar, som han ikke kunne opfange.
- Der er noget l�s, meddelte han Ben. - Jeg er ikke sikker p�, hva' det er. Men det lyder som om, der er m�gtig ballade.
- Det kan ikke v�re helt rigtig ballade, indvendte Ben. - N�r du og jeg sidder sp�rret inde.
I n�ste sekund h�rte de tunge trin nede i kontoret - og Richwaters stemme br�le:
- Kidnappet? I min by? Umuligt!
- Kidnappet, gentog Bill. - H�rte du det?
- Javist, nikkede Ben.
- ... trop! skr�lede Richwater. - Hver eneste v�benduelig mand i byen skal ud - telegrafer til Denver!
Larmen og forvirringen varede et kvarter til. P� dette tidspunkt stod begge texanerne forl�ngst p� k�jen og kikkede ud ad vinduet p� hovedgaden. En formidabel og sv�rtbev�bnet sheriftrop flintrede nordp�. Richwater og Heap red i spidsen. Lige bag dem fulgte en kendt skikkelse: John Calhoun, hvis hat sad og gyngede ovenp� en hvid bandage.
- Hej! udbr�d Ben. - Det er Pinkerton.
- Tjep, nikkede Bill. - Ham er det og ingen anden. Lange spir jeg kan ikke lide lugten af dette her. Han sprang ned fra sengen, hen til d�ren og r�bte: - Hej! Hvem er nedenunder?
- Mig, gensvarede onkel Buds stemme. - Kommer straks. Men har lige f�et �je p� liden Clara. Vil bestille mad hos hende f�rst. Hele byen st�r p� den anden ende.
- Vi har �jne i hovederne, brummede Bill t�rt.
Nogle minutter senere dukkede onkel Bud op og meddelte f�rst det vigtigste: At morgenmaden snart ville komme, masser af �g-og-skinke. S�: - Ham guvern�ren er blevet kidnappet.
- Horace! Hellige Hanna! mumlede Ben. - Snappe-nappet!
- Engang i nat, nikkede gamle Briskin. - De smadrede hovedet p� ham Pinkerton manden - slog ogs� sekret�rsen ned. Og de bortf�rte Brill!
Partnerne vekslede forbl�ffede blikke. Bill smed sig p� k�jen og begyndte at rulle en cigaret. Ben holdt k�ft. P� kritiske tidspunkter plejede han altid at overlade al t�nkning og planl�gning til Bill, som Ben nok s� muntert plejede at omtale som �yderst aktiv mellem �rerne�. Onkel Bud pludrede videre - berettede om alt hvad han havde h�rt om forbrydelsen. Bill indsugede hvert et ord.
Da Clara lidt efter bragte maden, spurgte Bill ligesom rent tilf�ldigt om Shad Keefer var redet ud med troppen. Det var han ikke. Hun havde lige set ham, da hun passerede hans smedje med den stopfyldte morgenmadskurv til texanerne.
Da hun var g�et, kastede de to sig over hendes mad. Men Bill sp�kkede m�ltidet med sp�rgsm�l. Hvorn�r var ballet holdt op? Kl. 2,30. All right, s� m�tte guvern�ren have v�ret p� hotellet og nok v�re blevet overfaldet ved 3-tiden. M�ske lidt senere. Hvor lang tid var der forl�bet mellem kidnappingen og sammes opdagelse? Hvor ville banditterne sandsynligvis ride hen efter at have forladt Randolph City? Hvor fandtes de bedste skjulesteder i dette territorium?
- Det afh�nger af, hvor langt de har i sinde at bringe ham bort, sagde onkel Bud grublende - Mod vest er de sikkert ikke redet. Det er ranchland. Og de kunne risikere at blive set af en cowboy. De er sikkert redet mod San Carlo bjergene - godt fem miles herfra. Meget vildsomme. Tusinder af gode skjulesteder. P� den anden side af bjergene ligger Millsville - Pohansee �rkenen - en ny bjergk�de - og Kansas gr�nsen.
- Hva' tror du, gamle jas? spurgte Ben interesseret.
- De kan have et tilholdssted i bjergene, sagde Bill langsomt. - Men hvis de har venner p� egnen, beh�ver de ikke v�re redet s� langt.
- Well, brummede den gamle. - Hvis de er redet til bjergene, kan de ikke undg� at have efterladt sig et meget tydeligt spor. Ingen veje f�rer dertil. Man m� ride over pr�rie hele tiden. Er de taget derhen, kan Eli - selv Eli! - ikke undg� at finde deres spor.
- Det er m�ske ogs� netop hvad de banditter �nsker, erkl�rede Bill.
- Lad os unders�ge hver eneste enkelthed n�je, sagde han n�rmest henvendt til sig selv. - Banditten, der har nappet Brill, �nsker at f� ham i levende live - ellers ville man have fundet en meget d�d guvern�r p� hotellet. Hvorfor han �nsker at f� fat p� Brill, ved vi ikke - men kan m�ske finde ud af det. Hvis slynglen har udspejdet egnen ordentligt, ved han, at man ikke kan n� bjergene uden at efterlade sig spor. S� det er meget muligt, han har delt sin bande. Ladet den ene halvdel lave falsk spor til bjergene, for at ryste forf�lgerne af, vildlede dem - mens han selv bringer Brill til et eller andet skjulested.
- Yderst sandsynligt, nikkede onkel Bud.
- Du m� kende sheriffens stak af efterlysninger, fortsatte Bill eftert�nksomt. - Findes her en skrap bande p� disse kanter, som muligvis kunne t�nke sig at samarbejde med kidnapperne?
- N�eh, hold nu op, indvendte onkel Bud. - Jeg kender hver eneste ranchmand i Randolph distriktet. Og de er gode nok helt igennem allesammen. Jeg har boet her i mange �r - med undtagelse af et par m�neder, da jeg var nede p� Rangle Creek kanten for at bes�ge min bror Lon, og ... Han tav brat, rejste sig fra sin skammel, greb fat i gitterd�ren og stirrede p� Bill. - H�v! Der findes en fyr, som ...
- Som hvad? spurgte Bill skarpt.
- Han har A-Bar, lille elendig ranch i Almirado dalen, fortsatte onkel Bud n�sten n�lende. - Jeg s� ham i sin tid ved Rangle Creek. Lon fortalte mig om ham. Han hedder i virkeligheden Elgart, men heroppe kalder han sig Ackland.
- Ackland? gentog Bill. - Aldrig h�rt om ham. Fort�l mere, onkel Bud.
- Well, denne Elgart er i familie med de to Weyman br�dre. I har sikkert h�rt om Weyman banden, nogle morderiske banditter. Lovh�ndh�verne kalder den Weyman banden, selvom man aldrig rigtigt har kunnet bevise, det var br�drene, som anf�rte den. For de havde altid h�tter p�. Men man regnede med, det var Jud Weyman, som var bandens virkelige boss. Han blev taget for nogle m�neder siden, da han blev vinget grundigt ved et diligenceoverfald. Onkel Bud fortalte alle enkeltheder om Jud Weymans d�dsdom og forest�ende henrettelse. Fortsatte s�: - Min bror Lon fortalte, Elgart er i familie med de to br�dre - og r�veangst for at blive rodet ind i ubehageligheder p� grund af dem. Derfor har han forladt Rangle Creek kanten. Jeg anede ikke, hvorhen han var taget, f�r jeg en dag s� ham p� hovedgaden her i Randolph City.
- Du er sikker p�, det var ham? indsk�d Bill.
- Uh huh. Jeg blev nysgerrig og spurgte mig for - fik at vide, at det var en fyr ved navn Zeke Ackland, der havde sl�et sig ned i Almirado dalen. Well, det er alt, hvad jeg ved.
- Er du helt sikker p�, du ikke kan huske mere? pumpede Bill.
- Brandbombe! Jeg har holdt k�ft med det. Syntes ikke, der var nogen grund til at fort�lle nogen, denne fyr Elgart var i familie med banditter. Han �nskede ikke at have noget at g�re med sine gemene f�tre. S� jeg fandt, han burde have en chance for at holde sin sti ren og leve som et h�derligt menneske.
- Weyman - Jud Weyman, sagde Bill tankefuldt. - Kan du ikke huske, vi har l�st om den historie, lange spir? Hans bror fik folkene i Rangle Creek til at sende en ben�dningsans�gning til guvern�r Brill. Han tav et �jeblik, udbr�d s�: - Overfaldet p� Brills tog blev sikkert beg�et af den bande - de fyre havde ogs� h�tter p�!
- Lyder yderst fornuftigt, nikkede Ben. - Vi sp�ndte grundigt ben for dem. Og ...
- Det er derfor, vi sidder her i kasjotten, fortsatte Bill. - De ved, det var os, der pumpede bly i dem - og ville ikke ha' os til igen at blande os i det, n�r de pr�vede at tage Brill. Derfor arrangerede de det s�dan, at vi kom til at fylde op i en celle, mens de ordnede arbejdet!
- D�d og dj�vel ...! begyndte den gamle slutter.
- Onkel Bud! erkl�rede Bill med eftertryk. - Du er n�dt til at s�rge for, vi kommer ud i en fart. Der findes en - �n! - chance for, at denne Elgart er blandet ind i dette her. Det er givet, det er Weyman banden der har lavet det. Og Brill holdes muligvis fangen ude i Almirado dalen! Luk os ud, s� vi kan ride ud og se efter.
- Jeg ville pokkers gerne slippe jer l�s, drenge, sukkede den gamle. - Mer. kan ikke! Har I glemt, at Eli har taget min n�gle fra mig?
- Naturligvis ikke, svarede Bill. - Hent Shad Keefer, onkel Bud. Han skulle let kunne f� tremmerne over - d�ren op.
- Okay, grinede den gamle og humpede ned ad trappen.
Lidt efter vendte han tilbage med grovsmeden, som - f�r han gav sig til at save l�sen i celled�ren ud - bestemt kr�vede at komme ud p� togtet med texanerne.
- Det er kanske den eneste chance, jeg nogensinde f�r til at - �h� - g�re indtryk p� Clara, sagde han, da Bill og Ben i kor indvendte, at de arbejdede bedst alene.
- Hvis I ikke lover at tage mig med, kan I f� lov at blive siddende, hvor I sidder.
Bill s� p� Ben. Ben s� p� Bill og grinede: - Hvorfor egentlig ikke. Han er stor og st�rk. Og en ekstra skyder kan vel aldrig skade.
- Shad, smilede Bill. - Du skal f� lov at ride med.
Shad Keefer gik i gang med sin sav. Ti minutter efter var texanerne i stand til at skubbe resten af l�sen bort med skuldrene.
- Bueno, grinede Bill, da han tr�dte ud p� gangen. - Sadel en krikke, Shad, og tag et haglgev�r fra Dekkewaters arsenal. Onkel Bud, kan du hente vore krikker henne hos hestehandleren. Vi skulle n�dig vise os mere end h�jst n�dvendigt.
- N'turligvis, sukkede den gamle. - Jeg ville faneme gi' meget for ogs� at kunne komme med. Hvis jeg ikke var s� aff�ldig, s� ...
- Det er meget bedre, du bliver her, tr�stede Bill.
- N�r mister Skvadderm�s vender tilbage, m� her v�re nogen til at fort�lle ham, hvordan mig og Ben er brudt ud.
- S'f�lgelig. Hva ska' jeg sige?
- At du kom til at spilde noget af hans bourbon-whisky p� tremmerne - ved en fejltagelse.
- Og at tremmerne smeltede v�k, grinede Ben.
Kort efter m�dtes texanerne ude i gyden bag tinghuset med onkel Bud, der allerede havde udleveret dem deres v�ben og nu ogs� hentet de nye opsadlede heste. Shad Keefer holdt allerede parat p� en sp�ttet vallak.
De red ud af Randolph City ad sidegader for ikke at v�kke opsigt. Og de folk, de traf p�, lagde knap m�rke til dem. Alle var kun optaget af et: Den dramatiske katastrofe - bortf�relsen af guvern�ren.
S� snart de var n�et ud af byen, overtog Shad f�ringen. De fulgte sporet, som banditterne var redet ad f�rst og siden sheriftroppen. Da de n�ede det sted, hvor troppen var svinget fra sporet hen mod bjergene, brummede Bill:
- Se den stupide sherif lader til at have udskrevet hver eneste mors sj�l i byen.
- Nemlig, nikkede Ben.
- Vi holder os kun p� sporet her lidt endnu, forklarede Shad. - N�r vi n�r floden, f�lger vi sydbredden til vadestedet lige i n�rheden af Almirado dalen.
- Lyder godt, nikkede Bill. - F�r an, Shad.
Da de en time senere begyndte at ride langs floden, fik grovsmeden �je p� en fjerde rytter, som kom ridende dem langsomt i m�de.
- Ackland, mumlede Shad Keefer. - Ejer A-Bar.
- Zeke Ackland? spurgte Bill eftert�nksomt.
- Akkurat.
Da Bill holdt sin sorte hingst an, fulgte Ben og Shad hans eksempel. Ranchejeren n�rmede sig stadig mere, men jo n�rmere han kom, des tydeligere kunne Bill se, hvor ansp�ndt og nerv�s han var.
Elgart havde ingen anden udvej end at g�re holdt og udveksle hilsner med de tre, der sp�rrede ham vejen.
- Dav, Ackland, sagde Shad med et nik. - Vi var p� vej ud til din dal. Kender du Valentine og Emerson?
Elgart hilste texanerne med et kort nik.
- Er du p� vej til byen - Elgart? spurgte Bill.
Det gav et m�gtigt s�t i Elgart. Han s� hastigt v�k og mumlede:
- Du m� forveksle mig med en anden ... Jeg hedder Ackland - Zeke Ackland.
- Jas�? Bill trak sin hest n�rmere til ranchmandens. - Og hvordan st�r det til p� A-Bar. Har du s�rget for, at guvern�r Brill har det s� behageligt som muligt?
Elgart blev kridhvid i ansigtet som et liglagen. Han mumlede en ed, begyndte at vende sin hest - men ikke hurtigt nok. Bills n�ve hvinede betydeligt rappere gennem luften - ramte ham p� siden af hovedet og fik ham til at tumle ud af sadlen. Hesten stejlede. Elgart n�ede lige i sidste sekund at f� f�dderne ud af stigb�jlerne. Han rullede rundt og greb efter sin skyder. Ben vippede sin h�jreh�nds-revolver ud af hylstret og dr�vede advarende. Bill sad af, b�jede sig ned og afv�bnede Elgart.
- Lad mig v�re! st�nnede denne. - Jeg kender dig ikke - aner ikke, hva' det er du snakker om! Jeg hedder Ackland - aner ikke, hvor guvern�ren er skjult ...!
Bill smed Elgarts revolver hen til Ben, som greb den og stak den i sit b�lte. Bill begyndte at kropsvisitere Elgart, der sagte at s�tte sig til modv�rge - men forg�ves.
- Bliv liggende, tilr�dede Bill, da han rejste sig. I Elgarts sidelomme havde han fundet en konvolut", stilet til Oliver Davis, Randolph Hotel. - Det er ikke s�rlig h�fligt at l�se andres breve, knurrede han og �bnede konvolutten. - Men jeg tror ikke, Davis har noget mod det.
- Naturligvis ikke, grinede Ben. - Han vil ligefrem v�re glad for det. Hvad st�r der i det, Bill?
Bill l�ste h�jt:

"Davis,
Jeg er uskadt. S� De kan give sherif Richwater besked om at indstille efters�gningen. Jeg er blandt venner, men foretr�kker ikke at r�be hvor indtil videre. Der er dukket noget af livsvigtig betydning op i forbindelse med Weyman sagen. Jeg er kommet i besiddelse af uomst�delige beviser for, at Jud Weyman er uskyldig. Vedlagt finder De en ordre om, at Weyman skal l�slades. Den er adresseret til inspekt�r McMurtrie. Forsegl den med mit officielle segl - og telegrafer til ham om, at jeg har besluttet, Jud Weyman skal l�slades p� st�ende fod. Jeg vender tilbage til Randolph City om nogle dage. Horace D. Brill."

- Well, well, ser man det, brummede Ben.
Bill studerede l�sladelses-ordren og stak s� den og brevet i lommen. Elgart vaklede op. Han svedte tran og sk�lvede som en malariapatient. Bill s� p� ham og knurrede:
- N�r vi overgiver dig til lovens h�ndh�vere, bliver du h�ngt, Elgart. Du vil blive betragtet som medskyldig i en d�dsstrafs-forbrydelse.
- Hva' ... hva' ... Jeg kunne ikke g�re andet, stammede Elgart. - Du kender ikke Weymans - rigtigt!
Bill tr�dte hen, greb fat i hans skjortebryst og stak ansigtet t�t ind til hans: - Brill er p� A-Bar - ikke sandt? Hvor mange vagter, Elgart? Svar mig!
- Kun to ... Buck og en fyr ved navn Marlowe! Men du kan ikke stille noget op, Valentine! De skyder Brill, hvis du pr�ver at bryde ind i huset.
- Arme gamle Elgart, mumlede Ben. - Han er ved at falde helt sammen - som jeg regnede med.
- Elgart, fortsatte Bill. - Hvis de s� dig komme tilbage, ville de ikke skyde. De ville �nske at f� at vide, hvorfor du kom hjem s� hurtigt - ikke?
- Well - �h - sikkert.
Hva' siger du til det? Vil du hj�lpe os? Det er din eneste chance, Elgart. Hvis du hj�lper os med at f� krammet p� dem, skal vi nok fort�lle lovh�ndh�verne, at du ops�gte os og gik frivilligt med. Du vil kunne slippe helskindet ud af dette her lusede foretagende.
- Vil I ordne paragrafferne for mig? st�nnede Elgart.
Bill nikkede og gav slip p� ham. S� s� han p� Ben, som trak Elgarts skyder op af b�ltet og smed den tilbage til ham. Elgart greb den og stak den ned i hylstret.
- Kan to af os liste os ind p� huset bagfra? spurgte Bill.
- Det er temmelig farligt, mumlede Elgart. - Man m� klatre ned ad klippev�ggen cirka 300 skridt bag huset.
- Det skulle kunne lade sig g�re, nikkede Bill. Hvis du og Shad n�rmer jer forsiden, vil banditterne holde �je med jer - ikke os.
- M-men - hva' skal vi sige til dem?
- Alt muligt - find selv p� det. S�rg blot for at holde dem hen, s� mig og min partner f�r tid til at smadre et vindue p� bagsiden og slippe ind. Bill b�jede sig ned, glattede et stykke bar jord ud og tog en kvist. - Tegn en plan over stedet, Elgart. Vi er n�dt til at vide, hvilket v�relse, guvern�ren holdes fangen i.
- Der - �h - der er der et bagvindue, forklarede Elgart, tog kvisten og begyndte at tegne en skitse af ranchhuset. - Vinduet til mit sovekammer. Det er der, Brill er. Hvis Buck kommer ud p� g�rdspladsen, vil han givetvis lade Marlowe blive inde i kammeret for at bevogte Brill.
- Forts�t endelig, Elgart, grinede Bill.
Elgart var s� ivrig efter at rense sig for mistanke om meddelagtighed, at han fortalte Bill alt, hvad han vidste - ogs� at resten af banden f�r eller siden ville slutte sig til boss'en p� A-Bar.
- Shad, sagde Bill. - Det kan komme til at g� morderlig varmt til. �nsker du stadig at lege med?
- Pr�v, om du kan forhindre det, grinede Shad Keefer.

KAPITEL 10

Ved middagstid havde den snu John Calhoun dannet sig sin egen mening om banditternes strategi. Den store trop med den konstant ordre-glammende Richwater i spidsen, havde fink�mmet San Carlo bjergenes fodklipper. Sporet var blevet stadig mere forvirret og indviklet. Kidnapperne havde uden tvivl delt sig og var redet i tre forskellige retninger. Richwater skulle lige til at dele sin trop. da Calhoun kom med indvendinger.
- T�v nu lige et �jeblik, sherif, sagde han. - Lad os t�nke os lidt om.
- Og give dem tid til at slippe endnu l�ngere bort, skummede Richwater. - Er du helt blind, Calhoun! Kan du da ikke se deres spor?
- Naturligvis, nikkede Pinkerton-manden. - Det kan selv et fem-�rs barn - det er s� tydeligt, fordi de �nsker, vi skal se det!
M�ndene i troppen dannede rundkreds om den koldsindige detektiv og den skummende sherif. Det lod til, at de kunne f� et lille, st�rkt tiltr�ngt hvil.
- Hvorfor spilde kostbar tid? bj�ffede Richwater. - Vi ved, de befinder sig etsteds i bjergene.
- Og det er et forbasket stort omr�de, sagde Calhoun - Vi kunne komme til at gennems�ge bjergene i ugevis.
- Well ... Richwaters mund fortrak sig i foragt. - Det er naturligvis et h�rdt job for en by-detektiv. Men jeg har ellers forst�et, at du er guvern�rens livvagt. S� du skulle ikke regne med, nogen strabadser var for store til at redde ham. Du skulle ...
- T�nke mig om, afbrod Calhoun. - Og det er netop, hvad jeg fors�ger. At bortf�re en guvern�r er en d�dstraf-forbrydelse - noget som m� planl�gges meget omhyggeligt p� forh�nd, ikke sandt?
- Jeg forst�r ikke, hvorfor ...
- Lad mig tale f�rdig. Hvis det nu var dig, der havde kidnappet guvern�r Brill, sherif - s� ville du vide, hvad der var i vente, ikke? Du ville vide, at hele egnen - hele distriktet ville komme til at vrimle med efters�gnings-patruljer, ikke? All right - og derfor ville du ride over fladt terr�n, hvor du efterlod et tydeligt spor, ikke? Well, banditterne kunne ikke have fortalt det tydeligere, hvis de havde efterladt sig et kort over deres rute.
- Himmel, sherif sir, udbrod Jumbo Heap, - De lyder helt rigtigt.
- Du har ikke at blande dig i det her, snerrede Richwater. - Calhoun, vil du dermed mene, vi er p� jagt efter nogle forkerte?
- Ikke helt. Jeg mener, at dette spor er blevet lagt af nogle af banditterne, som skulle lede os p� vildspor.
Eli Richwater bed sig �rgerligt i underl�ben. S� n�dig han end ville, var han n�dt til at give denne Pinkerton detektiv ret.
- Men hvilket motiv kan de have haft ti! ... begyndte han.
- Det bedste motiv af alle, brummede Calhoun. - At lokke lovens h�ndh�vere og flest mulige v�benf�re m�nd ud af Randolph City.
- Ud af Randolph City - du mener ...?
- Vi troede det, som de �nskede, vi skulle tro: At de har bragt guvern�ren til bjergene. Well, jeg tror ikke l�ngere rigtigt p� det. Jeg er mest tilb�jelig til at mene, at nogle af banditterne er sendt denne vej for at l�gge et falsk spor og lokke os p� en vildmand. Jeg vil mene, der er stor chance for, Brill er skjult et sted i byen!
De fleste af m�ndene i troppen begyndte at give deres besyv med. Richwater opdagede snart, at hovedparten var af samme mening som Calhoun - og sk�nt det nagede ham, var han n�dt til at indr�mme, det l�d m�gtig logisk.
Men naturligvis kom han med indvendinger: - Vi kan s�tte guvern�rens liv p� spil ved at afbl�se jagten og vende tilbage til byen. Hvis de trods alt har bragt ham op i bjergene ...
- Sherif, grinede Calhoun. - Det tror du slet ikke selv p�. S� hvad venter vi p�. Randolph City er din by. Du formodes at kende hver en krinkelkrog i den. Lad os vende tilbage til byen og fink�mme den. Du har masser af mandskab - kan l�gge en v�bnet ring rundt om byen. mens hvert eneste hus bliver unders�gt fra k�lder til kvist.
- Det er en kolossal opgave, erkl�rede Richwater. - Men ikke for kolossal for mig! Ved Patrick Monahan! Jeg skal nok klare den! Han gav sig til at b�vle ordre ud. - Vend hestene, folkens! Vi rider hjem!
Hvordan pokker var en s� stupid stodder som Richwater egentlig blevet valgt til sherif, t�nkte Calhoun. I Chicago eller New York ville han ikke engang kunne blive gadepanser.
Fra sin udkikspost oppe p� en bjergtop s� Marty Danslow i kikkert, sheriftroppen g�re omkring og vende n�sen hjemad. Han gloede, som ville han ikke tro sine egne �jne.
- De rider hjem til byen, mumlede han. - Det ser helt vanvittigt ud!
Han blev st�ende p� udkiksposten en halvtimestid til, indtil han var sikker j sin sag. F�rst da den sidste rytter var ude af syne, steg han ned til de andre, som l� i d�kning i en kl�ft. Sears, Larsen, Nash og McRae stirrede forventningsfuldt p� ham.
- Jeg aner ikke, hva' der er p� f�rde, erkl�rede Danslow. - Men den forbandede sheriftrop har afbl�st jagten! Ved at vende tilbage til fl�kken! Well, vi har fri bane til Almirado dalen nu. S� vi g�r, som Buck gav besked om - slutter os til ham p� A-Bar.
F� minutter senere var de fem banditter p� vej for at m�de deres anf�rer.
I over en time havde texanerne m�ttet opbyde alle deres um�delige kr�fter for at kravle op p� toppen af granitmuren bag A-Bar ranchhuset. Nu var de n�et til et sted, hvorfra de havde fri udsigt over hele dalen. De kunne se Elgart og Shad Keefer netop var begyndt at ride ind gennem dalens udmunding.
- Han beregnede tiden helt rigtigt, den Elgart, mumlede Bill. - Da han bed�mte, hvor lang tid det ville tage os at komme herop.
- Zeke har spillet �rligt hidtil, nikkede Ben.
- Vi kan vist godt stole p� ham, erkl�rede Bill. - Han er r�veangst for at blive br�ndem�rket som bandit. Han kr�b frem og betragtede skr�ningen nedenfor. - Well, vi skal videre, lange spir. Skal til at kravle ned denne vej. Her er ikke overdrevent stejlt - heldigvis. Vi rykker frem ganske forsigtigt - s� Elgart f�r tid nok til at n� til sit k�re hjem. Kom s�.
De kom ned hurtigere end beregnet - hovedsagelig takket v�re, at Ben mistede fodf�stet og trimlede det sidste stykke af vejen. Han var skrammet og forsl�et, men med hele lemmer, da Bill n�ede ned til ham og t�rt spurgte:
- Er du stadig i live?
- Tjep, brummede Ben, rejste sig, trak sine Colts og spejdede hen mod huset.
Der er ikke s�rlig langt, mumlede Bill og trak ogs� fra l�deret. - Elgart og Shad kan ikke ses l�ngere. Det er ensbetydende med, de m� v�re n�r hytten. Tiden er inde til at n� hen til vinduet, lange spir.
De begyndte at sprinte frem i zigzag. N�sten samtidig h�rte Buck Weyman hovslag, der fortalte, at hans f�tter og grovsmeden n�rmede sig. Han rejste sig hurtigt inde i opholdsstuen, skyndte sig hen og �bnede ford�ren p� klem. Efter at have spejdet ud lukkede han den og r�bte til Marlowe inde i sovekammeret:
- Bliv, hvor du er, Blackie. Knebel Brill igen. Zeke kommer tilbage - og er ikke alene.
Marlowe skyndte sig at surre t�rkl�det om guvern�rens mund. S� gik han hen til d�ren og s� ud p� Weyman:
- Hva' er der los?
- Jeg er ikke klar over det - endnu, gryntede Weyman der sad p� hug ved et vindue ud mod g�rdspladsen og iagttog de kommende skarpt. - Zeke er vendt tilbage hurtigere end beregnet - har en fremmed med. Hov. ham kender jeg. S� ham i byen. Grovsmeden.
- Well - hvorfor helvede har Zeke taget en smed med?
- Det beh�ver ikke betyde ballade. Men jeg tager ingen chancer. Du bliver hos Brill. Hvis han pr�ver at rulle sig ned fra sengen, dunker du ham i kraniet med din skyder!
- Gerne.
Marlowe vendte tilbage til sovekammeret. P� husets anden side holdt Shad og Elgart hestene an ved folden og begyndte at sidde af. Weyman havde st�ttet sit revolveranl�g mod vindueskarmen for at have fast anl�g - og ventede. Elgart s� hen mod huset og h�vede h�nden til hilsen samtidig med, han r�bte:
- Har taget en ven med hjem - Shad Keefer, fra byen. Hans kule har en l�s sko ...
- Hva' med hensyn til det andet? r�bte Weyman.
Alt i orden, forsikrede Elgart. - Kom med hen til laden med krikken, Keefer. S� kan vi ...
- Bliv st�ende! br�lede Weyman og sigtede p� Shad.
- Sig til din ven om at smide det haglgev�r!
Netop i dette �jeblik opfangede Marlowes skarpe �rer en sagte skraben udenfor vinduet. Han sp�ndte hurtigt revolverhanen, kastede et advarende blik til manden p� sengen og begyndte at orme sig hen mod vindues-v�ggen. Udenfor stod Bill klemt op mod v�ggen ved siden af vinduet med h�jre arm h�vet til slag. Ben var forsvundet rundt om hj�rnet.
Marlowes revolverh�nd kom f�rst til syne, s� hans hoved og skuldre. Bills seksl�ber beskrev en kort, men virkningsfuld bue. Mundingen knaldede ind i bandittens tinding og sendte ham over i dr�mmeland. Guvern�r Brill h�rte det dumpe slag og s� Marlowes tunge krop glide ud ad vinduet. Han landede n� jorden under det. Bill satte sig i besiddelse af hans skyder og knipsede med fingrene. Ben vendte tilbage om hj�rnet bredt grinende. Bill stak benet ind over vindueskarmen og kravlede ind. Brill pr�vede at rejse sig op og gurglede uforst�elige lyde i kneblen.
Bill lagde en finger tv�rs over munden, skyndte sig hen og fjernede kneblen. - Stille, hviskede han.
- En til ... mumlede Brill. - Ude foran.
- Vi ved det, nikkede Bill. - Ben, l�s hans bundne b�nd, skjul ham under sengen. Muligvis vil Weyman anvende skydende argumenter.
Lydl�st sneg han sig hen til d�ren, �bnede den knap en tomme - og fik �je p� Weyman, som han straks genkendte som et af �vidnerne�. Weyman sad stadig p� hug bag vinduet og snerrede ordrer til m�ndene p� g�rdspladsen.
- Zeke - det er alvor! Sig til din ven, han skal smide den haglspr�jte.
- Weyman, knurrede Bill. - Det er dig, der smider skyderen!
Weyman sad som stivfrossen et ansp�ndt �jeblik. S� hvirvlede han bandende rundt, kastede et skud hen mod d�ren. Kuglen gik ind i karmen t�t ved Bills skulder. Hans Colt tordnede n�jagtig samtidig med, Weyman atter fyrede. Weymans anden kugle pl�jede ind i loftet, fordi Bills havde sl�et ham ud af balance. Han svajede, men knugede stadig fast om sin seksl�ber. Blod fossede ud af hans venstre arm. S�rsmerterne blindede ham n�sten.
- Smid den! kommanderede Bill. - Ellers er du f�rdig, Weyman - helt f�rdig med at se godt ud - hvad du vist aldrig har gjort!
Weyman rettede sig ikke efter advarslen, men h�vede sin revolver for at affyre et skud til. Men Bill sk�d f�rst. Hans kugle ramte Weyman i brystet og smadrede ham over mod v�ggen. Weyman d�de samtidig med, at revolveren gled ud af hans kraftesl�se fingre. Bill var allerede henne ved ford�ren, havde �bnet den og kaldte p� Shad og Elgart:
- Kom ind!
Ben kom tilsyne i sovekammerd�ren, s� p� den d�de og brummede: - De ser slet ikke s� skrappe ud, n�r de har stillet t�flerne.
- Valentine ...! Elgart kom tumlende ind. - Jeg har lige h�rt ryttere! Det kan v�re resten af banden! Den skulle m�des med Buck her ...
Hans stemme d�de bort, da han fik �je p� sin f�tters kraftesl�se kadaver. Bill skyndte sig at pumpe friske patroner i revolvertromlen.
- S� har jeg ikke mere at frygte fra hans side, mumlede Elgart.
- Hva' med guvern�ren, Bill? spurgte Shad. - Er han ...
- Brill har det godt, afbr�d Bill. - Men Elgart har muligvis ret - med hensyn til Weymans kumpaner. Luk hestene ind i laden, Shad - og skynd dig tilbage hertil.
- Vi l�gger os p� lur, forklarede Ben grinende. - Der er �n ting, som er bedre end at fange to af dem - at nappe hele bundtet.
- Elgart, sagde Bill. - Tror du, du kan holde modet oppe i livet l�nge nok til at hj�lpe os endnu en gang?
- Hva' - hva' skal jeg g�re?
- Lok dem herind. Vi venter p� dem. Hvis det kommer til skydning, kan du slippe ud af ildlinien - blot du holder dig i d�r�bningen. Forst�r du meningen? Du hopper ud p� g�rdspladsen, hvis banditterne begynder at vise t�nder.
- All right. Elgart trak p� skulderen. - Jeg skal pr�ve.
Gennem vinduet s� Bill de fem ryttere komme galoperende ind i dalen n�jagtig samtidig med, at Shad Keefer vendte tilbage og meddelte, hestene var skaffet af vejen.
- Du holder vagt ved k�kkend�ren, forkyndte Bill. - S�t dig p� hug med din kanon - brug den, hvis det skulle blive n�dvendigt. Ben, hal Weymans s�rgmodige lig ind i sovekammeret, lad d�ren st� halvt �ben og hold dig bag den. Jeg skjuler mig bag ford�ren, n�r Elgart �bner den.
Ben hev den d�de bandit ind i sovev�relset. Nedenunder sengen l�d Brills stemme:
- Hvor l�nge skal jeg blive liggende her?
- Det hele er snart overst�et, Horace, grinede Ben. - Bare lig stille.
S� kom han i tanke om noget og tr�dte hen til vinduet. Marlowe var bandende og st�nnende ved at rejse sig med h�nderne knuget mod sit smertende kranie. Da han var indenfor r�kkevidde fra vinduet, foretog Ben sig det eneste naturlige: Stak sin lange arm ud og knaldede revolverl�bet ned mod hans isse. Marlowe holdt m�rkelig brat op med at bande og st�nne og indtog uden mukken atter sin udstrakte stilling p� jorden. Ben vendte tilbage til sovekammerd�ren, lukkede den halvt i og lagde sig ned p� det ene kn�.
Shad Keefer stod ude ved siden af k�kkend�ren med gev�ret skudklart. Bill havde skjult sig bag den �bne ford�r. Elgart stod i d�r�bningen og gjorde sit bedste for at se uber�rt ud, da han vinkede sk�desl�st til rytterne.
Banditterne gjorde holdt ved folden og sad af.
- Hvordan gik det? r�bte Elgart.
- D�dlet, grinede Larsen. - Sheriftroppen har allerede givet op.
- Har Buck f�et denne her Brill til at b�je sig? spurgte Danslow, mens han trampede hen mod huset.
- S� godt som, nikkede Elgart. - Buck vil gerne tale med jer - allesammen.
- Om hva'? spurgte Danslow.
Han traskede forbi Elgart, tr�dte ind i stuen. Larsen fulgte lige efter ham s� kom Nash, McRae og Sears. Da den sidste gik forbi Elgart, tr�dte denne til side - s� hurtigt at han drattede ud p� g�rdspladsen, hvor han landede p� alle fire. Sears vendte sig og gloede p� ham, begyndte at sp�rge:
- Hva' satan er der i vejen med ...?
- Ingen r�rer sig! kommanderede Bill. - St� stivfrosne. Han stak hoved og revolverh�nd frem bag d�ren. - I er d�kket fra alle sider. Op med grabberne!
De stod alle fem i en t�t klynge og kneb �jnene skarpt sammen. Deres fingre krummede sig som kl�ende kl�er. Danslow fugtede l�berne og kastede et blik hen mod sovekammerd�ren hvor Ben stak hoved og skydere frem og nikkede venligt.
- Texanerne igen! gispede Danslow.
- Pr�v at r�re loftet, knurrede Bill. - Det er sidste advarsel!
- Marty, hv�sede Larsen. - Der er kun to ...!
Han tr�dte hurtigt til side og svippede sin seksl�ber op ... Og det var signalet til den blodige ildkamp, der kun kom til at vare et minut, som bestod af 60 blym�ttede sekunder. Danslow havde trukket, og Nashs h�nd havde lagt sig p� revolversk�ftet, da Bills og Bens seksl�bere begyndte p� deres d�dbringende sang. Samtidig �bnede de ild. Bill sendte en kugle ind i den hurtigt-tr�kkende Larsen, hvis ben kn�kkede sammen som to slappe foldeknive. Sears revolver var oppe. Og McRaes. De snurrede rundt mod Bill da Shad Keefer kom til syne i d�ren til k�kkenet og gav sit besyv med. Det sv�rkalibrede haglgev�rs torden blandede sig med Sears smertensskrig. Han blev kastet over mod bordet, drattede hen over det og blev liggende med dinglende arme og ben. McRae knaldede to lynhurtige skud mod Bill. F�rste kugle var en forbier. Nr. 2 strejfede texanerens ribben. Bill kastede sig p� kn� for at undg� McRaes tredie kugle - og fyrede igen. McRae tabte sit skydejern, slog h�nden for brystet, tumlede sidel�ns - ind mod grovsmeden.
- Bliv siddende stille, drenge, h�rte Bill Ben brumme.
Nash sad p� enden og pr�vede forg�ves p� at tr�kke.
Hans h�jre arm var blodr�d fra albue til h�ndled. Danslow p� ryggen med arme og ben strakt ud til siderne.
I h�jre h�nd holdt han stadig sin seksl�ber. Men han ville aldrig mere f� den til at snakke med. Bens kugle havde gennemboret hans hjerte.
- Well - s� skulle den bande v�re uskadeliggjort, dr�vede Bill og smed sig i en stol. - Elgart! Har du forbindsstoffer?
Elgart kom ind i det krudtr�gfyldte v�relse, stirrede m�ll�s p� de d�de og s�rede og nikkede.
- Hent det, beordrede Bill. - N�r vi har forbundet de s�rede og surret ligene til deres krikker, rider vi til byen. Folk er nok begyndt at blive bekymrede for gamle Horace.
Kun en time var der til tusm�rkets frembrud, og husunders�gelsen i Randolph City var stadig langt fra afsluttet. En skare sv�rtbev�bnede, �rv�gne m�nd fink�mmede hver et hus under ledelse af Richwater, Calhoun og - til dels - Jumbo Heap. Hver en k�lderkrog og loftskammer blev endevendt ... Men efters�gningen standsede brat, da ophidsede og h�sligt-h�je skrig h�rtes ude fra hovedgaden.
Richwater var den f�rste, der n�ede ud p� fortovet. Han m�tte bane sig vej med albuerne gennem det t�tte opl�b af glanende m�nd og kvinder p� fortovet. Da han n�ede k�rebanen, standsede han s� brat som ramt af lynet og gloede �benmundet p� det blodige men triumferende optog:
I spidsen red guvern�ren, if�rt t�j han havde l�nt af Zeke Elgart. P� hver side af ham red texanerne pulsende p� cigaretter og nikkende venligt-nedladende til de gode borgerfolk, der hyldede dem med hujende hurrar�b. Bag texanerne fulgte syv heste med tre s�rede og fire d�de banditter surret til sadlerne. Shad Keefer og Elgart dannede bagtrop.
Richwater skulle lige til at glamme gustent, da han h�rte et skrig - og s� Clara Finch styrte ud p� k�rebanen med susende sk�rter og gribe fat i Shad Keefers stigb�jle. Smeden b�jede sig grinende ned og klappede hendes h�nd.
- Bare tag det roligt, Clara, beroligede han. - Jeg har ikke f�et s� meget som �n skramme.
- Mener du ...
- N'tyrligvis. Jeg red med ud til A-Bar for at hj�lpe Bill og Ben med at befri guvern�rsen.
- Men, Shad - du... kunne - v�re blevet dr�bt.
- Well. Ville du ikke have v�ret ligeglad?
Clara begyndte at g� ved siden af hesten med blikket kl�bet til Shads ansigt. De smilede til hinanden - og Richwaters raseri kendte ingen gr�nser. Hvor meget mere skulle der mon komme til at overg� ham fra disse grinende sadelbumsers side? De havde gjort det tilsyneladende umulige! De var brudt ud af f�ngslet, havde frelst guvern�ren, taget loven i deres egen h�nd - l�st det hele p� deres egen m�de!
Optoget gjorde holdt udenfor Randolph Hotel. Brill sad af hesten, gik op p� verandaen til sin t�ndetrinde, geleb�vrende sekret�r og holdt en kort tale om, hvad der var sket. Han sluttede med en flammende hyldest til sine redningsm�nd:
- Disse frygtl�se s�nner af En-Stjerne-staten er skyld i, at jeg st�r her. Han slog dramatisk ud mod Bill og Ben. - Havde de ikke grebet ind ville jeg m�ske nu v�re slagtet - myrdet af kidnapperne. Men sk�nt de k�mpede mod en overmagt, s� ...
- Hej, Horace, kaldte Bill. - Glem ikke Shad Keefer.
- Shad Keefer, fortsatte guvern�ren hjertegribende. - En af Randolph Citys egne s�nner. Ogs� han kom, da faren var st�rst - rede til at ofre sit liv for at redde mit ...
Opl�bet og den dermed f�lgende forvirring varede ved et stykke tid. S� lykkedes det - hovedsagelig takket v�re John Calhouns indsats - at f� hovedgaden ryddet, s� ligene kunne bringes til bedemanden og de s�rede til kasjotten.
Senere holdtes et vigtigt m�de i spisesalen p� hotellet. Alle byens f�rende borgere deltog - samt Brill med sekret�r, Calhoun, de to lokale lovh�ndh�vere, Shad Keefer, Zeke Elgart og - sidst men ikke mindst - Bill og Ben. Der var stadig en del l�se tr�de, som skulle f�stnes ind i det almindelige monster. Men nu da sp�ndingen var forbi, kedede texanerne sig. Set fra deres synspunkt var der ingen grund til igen at trevle det hele op.
- Bliv endelig helt klar over, sherif, sagde Brill til Richwater. - At hvis der bliver gjort noget fors�g p� igen at anholde Valentine og Emerson, vil jeg anvende hele min magt for at s�rge for, Randolph City f�r en ny sherif omg�ende!
- Deres excellence, indvendte Richwater. - De er brudt ud af arresten. Og ...
- Efter at v�re blevet anholdt p� grundlag af forbryderes udsagn, afbr�d Brill hvast. - Ikke �t ord mere �nsker jeg at h�re. Forst�et, sherif!
Richwater b�jede hovedet. Aldrig f�r i sit liv var han blevet s� ydmyget. Og for at f�je spot til skade havde Clara ogs� svigtet ham - k�ret denne elendige grovsmed til sin helt. Var der da ingen ende p�, hvilke nedv�rdigelser, han skulle komme ud for?
Da guvern�rens s�rtog n�ste dag k�rte fra byen, var der en st�rre afskedsforestilling p� stationen. Men Eli Richwater holde sig beskedent i baggrunden - kunne ikke udholde at se Clara klynge sig til Shad Keefers arm.
Efter de uundg�elige taler dampede toget af. Opl�bet spredtes. Tilbage var snart kun sheriffen og to h�je m�nd, som sad sk�desl�st p� deres heste og nikkede venligt farvel til ham.
- Vi rider nu, Dekkewater, grinede Bill. - Tak for al din venlighed. Vi har moret os dejligt. Kommer sikkert snart igen p� bes�g i Randolph City.
- Nej, st�nnede Richwater. - Jeg forbyder det. Ved Patrick Monahan! Jeg vil aldrig se jer mere!
- Hov, sherif, protesterede Ben og lod sig glide ned p� jorden. - Det kan du da ikke mene.
Han gik hen til den raserisydende lovh�ndh�ver og klappede ham venligt p� skuldrene og brystet. Richwater gispede halvkvalt:
- Fjern dine beskidte grabber fra mig. Forsvind! For helvede!
- Lader til, at gamle Dekkewater ikke har lyst til at v�re omg�ngelig, brummede Ben og svang sig i sadlen.
S� lettede texanerne h�jtideligt p� l�get, vendte hestene og red ned ad hovedgaden. Richwater gloede skulende efter dem, trampede s� tilbage til sit kontor. Der sad han l�nge og stirrede tomt p� det �delagte billede af hans afgud. Hvordan kunne det dog v�re g�et til, at disse to elendige texanere havde f�et ham til at lide nederlag.
Bill og Ben havde lagt Randolph City langt bag sig, da sheriffen med �t opdagede, at hans k�reste eje - stjernen - var forsvundet fra hans jakkeopslag. Hvordan kunne det v�re g�et til? Han m�tte have tabt den. Med en ildhu, der var en langt bedre sag v�rdig, fink�mmede han hovedgaden - forg�ves. S� gik den frygtelige sandhed op for ham. Det m�tte v�re Emerson - ja, henne ved stationen! Der havde Emerson beg�et denne helligbr�de at stj�le sherifstjernen?
Da Richwater omsider fandt sin stjerne et par timer senere, blev han ikke glad, men endnu mere eddersp�ndt. For texanerne havde, f�r de forlod Randolph City, omhyggeligt sat stjernen fast til halsb�ndet p� Jerry Bindles gedebuk. Der hang den til skue for hele byen!
Bill og Ben var v�k - men hele deres indflydelse var ikke forsvundet med dem!

讓我們程式搜尋結果更加完美 如果您覺得該文件有幫助到您，煩請按下我 如果您覺得該文件是一個一無是處的文件，也煩請按下我

該文件您看起來是亂碼嗎？您可以切換編碼方式試試看！ISO-8859-1 | latin1 | euc-kr | euc-jp | CP936 | CP950 | UTF-8 | GB2312 | BIG5 | 本文件可能涉及色情、暴力，按我申請移除該文件 網址長？按我產生分享用短址

©2026 JSEMTS