Originalens titel:
RAWHIDE RIVER AMBUSH

Til dansk ved
MICHAEL DANE

Copyright:
AMERICAN COPYRIGHT TRUST

Printed by
UNIPRINT, Copenhagen

1.

De h�rte skud i det fjerne - en time efter at have brudt lejr. Lige indtil da havde texanerne nydt roen og freden, forfriskede af en hel nats hvile oppe p� den vindbl�ste h�jslette. De f�lte sig afslappede, i fred med hele verden. For fem dage siden havde de i gr�nsebyen Hammonsville sat alle deres skillinger ind i en god gang rafling - god i ordets bogstaveligste forstand. For nu havde de hver 250 dollars p� lommen - og t�nkt sig at tage den med ro et stykke tid.
- I samfulde tre m�neder har vi redet os �mme i rumperne, arbejdet h�rdt og holdt os langt v�k fra ballade, havde Ben Emerson filosofisk bem�rket ved morgenmaden. - Gamle jas, det er p� h�je tid, mig og dig f�r det lidt sjovt.
Bill Valentine var fuldkommen enig med sin langstrakte partner. Tre m�neder var en unaturlig lang tid for de to helvedeshunde fra En-Stjerne-staten at holde sig ude af n�vekamp og andre muntre adspredelser. I l�bet af denne tid havde de redet med to kv�gdrifter, bestemt for Las Guardas, New Mexico. Det havde v�ret en forbandet tid. St�v og hede havde gjort okserne uvane, olme og bissevorne - parat til at stikke af ved f�rste tordenskrald. Men tordenen havde ventet med at komme til syv uger efter, at Bill og Ben havde f�et deres afregninger. De var redet gennem to forrygende uvejr undervejs til Colorado territoriet. Men nu var himlen atter skyfri og bl� som et par dragonbukser. Og i den k�lige for�rsmorgens friske luft h�rte de netop i dette �jeblik colts kaliber .45 glamme gustent ... og spekulerede p�, hvad pokker der kunne v�re p� f�rde.
- Jeg f�r det til over et halvt dusin, erkl�rede Bill og holdt sin hest an p� en skr�ning.
- Og det er ikke s�rlig langt v�k, bem�rkede Ben. - Hvis vi havde lyst til at lege med, ville vi m�gtig hurtigt kunne n� frem.
Bill nikkede, trak sin seksl�ber og unders�gte om den var skudklar - med den hurtige selvf�lgelighed, som en mand op�ver, n�r hans skyder er blevet et liges� uundv�rligt lem som hans h�jre h�nd. Han var sorth�ret, kobberbrun, seks fod og to-en-halv tomme h�j med brede skuldre og svulmende brystkasse. Hans f�lgesvend, Ben, var tre tommer h�jere, slank, senet, med et par uskyldige bl� �jne og sandfarvet h�r. Men han var n�jagtig liges� skrap en helvedeshund som Bill. I mods�tning til denne var han bev�bnet med to sv�rkalibrede Colts. Og lige i �jeblikket havde han et yderst forventningsfuldt udtryk i ansigtet - takket v�ret skydningen.
- Kan v�re, det kun drejer sig om en form for selskabsleg, foreslog han. - M�ske nogle fyre, som skyder til skive efter blikd�ser.
Bill knurrede blot: - Kom med! S� f�r vi se.
De sendte hestene ned ad skr�ningen, som var fyldt med pr�riehundehuller or klippeblokke. Et terr�n som selv en stabil krikke med lethed kunne br�kke benene p�. Men texanerne lod hestene selv bestemme farten. Nedenfor ville de finde sporet, som de s�gte - det nordg�ende snor til kv�gbyen Rocklin. En spiller i gr�nsebyen havde betroet dem, at Rocklin var den helt rigtige by at drive den af i. Det lod til, den var velforsynet med flotte salooner, prima sprut og masser af spillemuligheder. I Rocklin fandtes tilsyneladende alt - lige med undtagelse af Bill og Ben. Men det var en fejl, der hurtigt ville blive r�det bod p�.
Da de var n�et n�sten helt ned ad skr�ningen, gav Bill med armen signal til at svinge til venstre:
- Sporet ligger der. Og skydningen er kommet allerhelvedes n�rmere. Hold godt udkik, lange spir.
- Bare f�r an, gamle jas, brammede Ben.
Bill f�rte an - hen til en kaktus-klump, der l� ved siden af en lavaklippeblok. De befandt sig nu p� det st�vede spor, dannet af utallige hestes hove og vognes hjul. Lige forude h�rtes skuddenes brag og hvinende pift fra rikochetterende kugler.
Bill holdt sin hest an, sad af og gjorde med revolveren tegn til Ben om at f�lge efter. Side om side begyndte de at stige op ad klippeblokken. Da de n�ede toppen, smed de sig og spejdede. Bill opfattede hele situationen med �t blik. Mere skulle der ikke til for en mand med hans skarpe hjerne.
- Diligence standset, mumlede han. - Blev stoppet ved at de nedlagde den ene f�rerhest. Men de regnede ikke med, passagererne ville s�tte sig til modv�rge.
- Ser helt lystigt ud, grinede Ben og sp�ndte begge sine Colts.
Karrossen var blevet standset ved et sving p� sporet. Den ene f�rerhest l� p� siden. Seks banditter, maskeret med t�rkl�der for ansigterne, var g�et i d�kning bag nogle bomuldstr�er en snes skridt til h�jre for texanerne og vekslede skud med gev�rvagten og en passager. Kusken sad i en lidet malerisk stilling med hovedet h�ngende nede mellem kn�ene. Blod postede ud af et infamt s�r i hans bryst. Der var vist ingen tvivl om, at han var ved at d� - hvis det ikke allerede var sket, t�nkte Bill. Vagtmanden havde smidt sig bag bukken og brugte sin Winchester flittigt. Bag en m�gtig kuffert sad en hvidh�ret gamling p� kn� og knaldede l�s med sin langl�bede revolver. Der m�tte v�re to passagerer til. Men texanerne kunne ikke se dem s�rlig tydeligt. For de havde skjult sig p� den anden side af diligencen.
- Mellem tr�erne, knurrede Bill. - To af slynglerne sidder stadig til hest. Det skal de ikke f� lov til at vedblive med ret meget l�ngere. De fire andre kryber sammen som sm� snoede orme bag vindf�lden.
- Jeg kan slet ikke undg� at se dem, grinede Ben og tog sigte. - De har vel nok en overraskelse i vente.
Bills Colt tordnede og t�mte en sadel. Hans bytte drattede sidel�ns ned fra hesten og ramte jorden med hovedet f�rst. Ben gav sig samtidig til at fyre l�s med begge seksl�bere og pebrede vindf�lden til med en byge af bly. Den gamle mand p� vogntaget opsendte et rungende br�l og skr�lede til gev�rvagten:
- Vi har f�et unds�tning!
Ben plantede en kugle i en af de maskerede banditters h�jre arm. Samtidig med at fyrens skyder faldt ud af h�nden p� ham, bem�rkede Ben henkastet:
- H�rte du den liflige lyd, gamle jas? Jeg vil holde min pels p�, det var et rigtigt godt regederligt rebelbr�l.
- Ja, mon ikke, dr�vede Bill, mens han pumpede friske patroner i revolvertromlen. - Med tre texanere mod sig har de forbaskede banditter ikke skyggen af en chance.
Den videre slagudvikling skulle inden l�nge vise, Bill Valentine havde ret - som s�dvanlig. En af landevejsr�verne rejste sig og begyndte at tr�kke sig tilbage mod sin hest. En velrettet kugle fra Bills skyder ramte ham over �ret. Han d�de st�ende, mens hans kumpaner gloede forskr�kket hen mod klippeblokken.
- Hold hellere inde, mens legen er god, r�bte Bill til dem. - I er omringet!
Ben sendte ham et bebrejdende sideblik: - Rolig, gamle jas. Det kan v�re, de tror dig. Og dette her er den f�rste ordentlige sk�rmydsel, vi har haft i hele tre triste m�neder.
- Jeg er morderlig ked af at �del�gge forn�jelsen for dig, mumlede Bill. - Men jeg har lige f�et �je p� et kvindfolk bag vognen. Vi er n�dt til at t�nke p� hende.
- Hellige Hanna, sukkede Ben. - Det er naturligvis en anden sag.
En kugle slog fliser af klippeblokkens lavatop og fik dem til at dukke sig. Bandende gnikkede de snavs ud af �jnene. Men synet, Bill fik at se, da han atter spejdede over blokkens kant, fik ham til at bande endnu mere ind�dt. Den gamle mand var ved at kravle ned fra vogntaget uden hensyn til kuglerne, der hvinede rundt om ham. Gev�rvagten var sprunget ned til den modsatte side og ormede sig frem under diligencen.
- De er ved at storme, knurrede Bill.
- Okay, dr�vede Ben. - S� m� vi hellere g�re det samme.
De sprintede ned til sporet og fortsatte i et zig-zag-stormangreb frem mod banditterne. I det samme br�lede den gamle hvidh�rede:
- Smid skyderne, forbandede stinkdyr!
Bill s� en bredbrystet krabat i r�dternet skjorte hvirvle rundt mod sig. Fyrens seksl�ber flammede. Kuglen pillede ved den brede skygge p� Bills Stetsonhat. Bill kastede sig p� kn�, tog lynhurtigt sigte og sk�d revolveren ud af bandittens h�nd. Ben sprang hen over sin partner og stormede videre, skydende med begge revolvere.
- All right, all right, snerrede den r�dternede bandit. - Vi overgi'r os!
- Det var i sidste sekund, grinede den gamle. - Drop s� skydejernene - for helvede!
Bill havde allerede rejst sig og var sat efter Ben. Netop som han n�ede tr�erne, stak de tre banditter grabberne i vejret.
- D�k dem, gutter, r�bte gev�rvagten. - S� tager jeg deres v�rkt�j.
Den gamle kom hen og stillede sig ved siden af texanerne med sin rygende Colt i h�nden, mens vagtmanden man�vrerede sig hen bag banditterne og samlede deres skydere op.
- Fandens glad for, at I to' gutter kom, sagde den gamle uden at fjerne blikket fra fangerne. - Mig og vagten kunne sikkert nok ha' klaret dem p� egen h�nd. Men det er jo altid rart at f� hj�lp.
- Du og vagten klarede jer fint, grinede Ben. - Men I var kun to - mod seks.
Efter at vagten havde smidt banditternes seksl�bere hen mod diligencen, gav han sig til at l�sne lassoerne, der hang ved deres sadler.
- H�nder og f�dder, r�bte Bill. - Og n�r du s�tter dem p� hestene, s� sur dem ordentlig fast. Det ville v�re s� synd for dem, hvis de drattede af og slog sig.
F�rst da banditterne sad forsvarligt bundet i sadlerne, kaldte den gamle p� de andre passagerer:
- Nu kan I godt komme frit frem, folkens.
Bill og Ben gik hen til den s�rede bandit, der l� og vred sig bandende som en balstyrig bokser.
- Hold k�ft, g�ede den gamle til ham. - Her er damer til stede.
Bill trak sin Bowie-kniv og brummede til Ben: - Sur de d�de tv�rs over sadlerne. Jeg graver kuglen ud af armen p� fyren her,.
- Du sku' nunte v�re bl�ds�den mod ham, fremmede, sagde vagten. - Det er vist den fyr, som dr�bte min gamle ven - Johnny Crane. Gid fanden ville fort�re hans indvolde. De sataner gav os ikke �n chance, plaffede blot l�s uden varsko, da vi rundede svinget - nedlagde en krikke og gamle, go'e Johnny.
- Javist, brummede Bill og kn�lede ned ved siden af den s�rede. - Spar bare forklaringen til sheriffen. Vi bringer fyrene til den n�rmeste kasjot.
- Ligger i Rocklin, svarede vagten. - Det er der, vi er p� vej til.
Bill unders�gte hurtigt bandittens s�rede arm. Kuglen havde sat sig fast i underarmen. Han stak knivsbladet ind og begyndte at grave efter den - hvilket fik banditten til at hyle h�jt og h�sligt.
- Well, knurrede Bill. - S� m� jeg jo hellere bed�ve dig. Du har selv bedt om det.
I n�ste sekund d�de hylene bort som hurtig f�lge af Bills bed�velsesmiddel: En lige h�jre til k�ben. Efter at have sk�ret kuglen ud bandt Bill bandittens t�rkl�de om s�ret.
- Nu har jeg set det med, sagde en blid stemme i det samme. - Og jeg har set meget f�r.
Bill vendte sig om og grinede venligt til pigen, der var kommet med bem�rkningen.
- Davs, sagde han og str�g topsejlet. - Du burde ikke have v�ret tilskuer. S�dan noget er ikke et passende syn for en smuk pige.
- Tak for de smukke ord, Tex. Pigen lo sagte og betragtede Bill interesseret. S� stak hun h�nden frem. - Jeg hedder McKimm - kaldes R�dtop p� grund af h�ret, l�vrigt ved jeg godt, hvad du hedder. Din kammersjuk har lige pr�senteret dig.
- S� slipper jeg for ulejligheden, grinede Bill, b�jede sig og l�ftede den s�rede bandit op p� hans hest. - Sid stille, din bavian. Ellers dratter du m�ske af og kn�kker den anden arm.
Med pigen ved sin side og hesten ved t�jlen gik han hen til diligencen, hvor det �vrige blandede selskab var samlet. Ben og gev�rvagten var ved at sp�nde den d�de hest fra. Bill kikkede p� den sidste passager for at tage ham i n�rmere �jesyn. Det var en fedvommet fyr med farsblegt ansigt.
- Jeg har sk�ldt ham huden fuld, Texas, sagde R�dtop sagte.
- Hvorfor? spurgte Bill.
- Han har en skyder, den maddike ... har skyder p�, men er for fej til at bruge den. Gamle Kr�lle Buck og vagten optog kampen. Men den gemene sagf�rer smed sig og l� og gnavede i jorden, rystende af r�dsel.
Bill kastede et foragteligt blik p� sagf�reren, der var if�rt et gr�t s�t byt�j, og s� n�rmere p� den gamle hvidh�rede pioner. Kr�lle Buck lod til at v�re mindst 60 �r. Hans snehvide manke var kr�llet og hans fuldsk�g liges�. Men hans �jne var klare, hurtige, vagtsomme og lignede en ynglings. N�r han gik, haltede han en smule. Hans kr�llede t�j havde engang v�ret hvidt, men n�rmede sig nu de m�rkegr� nuancer. Hans gammeldags, langl�bede Colt sad i et slidt hylster. Bill syntes umiddelbart godt om den gamle og spekulerede p�, hvad han mon var. Det lod n�sten til, pigen l�ste Bills tanker, for hun forklarede:
- Han er tidligere ranchejer. Hedder Buckley Jenner, men bliver aldrig kaldt for andet end Kr�lle Buck. Stammer fra Texas. Han fortalte vidt og bredt om sig selv undervejs nordp� fra Beacon Peak.
Hun betroede videre Bill, at hun var saloon-sangerinde, p� vej til Rocklin, hvor hun skulle optr�de i Guldsporen. Bill regnede med, hun var sidst i 20rne. Hendes flammer�de h�r var givetvis �gte. l�vrigt var hun h�j, kun et hoved mindre end han selv. Den gr�nne rejsedragt fremh�vede hendes velskabte skikkelse.
Da den d�de hest var blevet fjernet, lagde Bill kuskens lig tv�rs over sin egen krikke og sagde til vagten:
- Du kan k�re. Jeg overtager gev�rvagten. Min partner vogter fangerne og ligene. Har i guld med - eller noget andet, der virkede tillokkende p� de nu s� bedr�vede banditter?
- Ingen guld, fremmede. Men l�nningspenge til Garside T�mmerkompagni i Red Mountain.
Efter at gamle Kr�lle havde hjulpet R�dtop ind i vognene, s� han grinende p� de to vejfarere: - Texanere, huh? Vidste det, allerede f�r jeg h�rte jer �bne gabene, fremgik tydeligt af den m�de, I pustede med bly p�.
Jeg hedder Kr�lle Buck Jenner - kommer helt fra Alamo Gulch. Fra nu af vil vi tre v�re venner, huh?
- Naturligvis, brummede Bill.
- Alle texanere er vore venner, grinede Ben.
- Jeg bliver boende i Rocklin et stykke tid, fortsatte Kr�lle Buck, efter at de to vejfarere havde pr�senteret sig og pumpet h�nd med ham. - Hva' siger I til at spise til aften med mig p� mit hotel? Jeg har ogs� noget at fort�lle jer.
- Lyder fint, nikkede Bill og klatrede op p� bukken.
- Det bliver dyrt for dig, Buck, advarede Ben. - Der findes kun �n ting, som mig og Bill er bedre til end at sl�s - nemmerlig at drikke. Og der er kun �t vi er bedre til end at drikke - �de.
Gamle Kr�lle kravlede klukkende ind i karrossen. Ben svang sig i sadlen og tog enden af lassoen, som resten af hestene var bundet sammen med. Der var s� godt som ingen fare for, at de overlevende landevejsr�vere ville pr�ve at flygte. For Bill havde anbragt sig s�dan oppe p� bukken, at han hele tiden d�kkede dem med det dobbeltl�bede haglgev�r, han havde overtaget fra vagten, der netop havde pr�senteret sig som Lon Dewey.
- Jeg har aldrig set nogen af de hallunker f�r, fortsatte han med et nik hen mod banditterne, hvis t�rkl�der var blevet fjernet fra deres fj�s. - Men jeg t�r v�dde med, at Eli Toogood nok skal vide, hvem de er. EU har en allerhelvedes god hukommelse - alts� af en sherif. Kender hvert eneste slyngelfj�s - i hvert fald p� disse kanter.
- Skal alle tre passagerer af i Rocklin? spurgte Bill.
- Ak'rat. Ham den smadderfeje sa'f�rer har fortalt, han vil sl� sig ned i Rocklin. Hedder forresten Glass - Alvin Glass.
Netop i samme �jeblik var omtalte Glass i f�rd med at pr�ve at forsvare sig inde i vognen. Ingen af hans medpassagerer havde sagt �t ord til ham efter overfaldet.
Det havde f�et sveden til at springe frem p� hans gr�blege ansigt.
- Nogle mennesker er dygtige til at h�ndtere skydev�ben, erkl�rede han i en tone, som ville han pr�ve at frelse en misd�der fra galgen. - Andre er det ej. Jeg ville ikke have v�ret til nogen nytte i den kamp. Og desformedelst fandt jeg det klogest at holde mig udenfor.
- N�r der er tale om rigtig kamp, kan man ikke holde sig ude af den, hvis man er et ordentligt mandfolk! knurrede Kr�lle Buck. - Og dermed er alt sagt, mister!
- Med andre ord - betragter du mig som en kujon, sagde Glass og pr�vede at fremstille noget, der skulle ligne et smil.
- Jeg har ikke mere at sige, mister! gryntede Kr�lle.
- Men naturligvis har du ret. Og hvis du f�r mod nok til det, s� kom bare og udfordrer mig. Jeg bliver i Rocklin et stykke tid.
- Det ville aldrig kunne falde mig ind, at - �h - udfordre nogen, sagde sagf�reren med et skuldertr�k.
- Jeg er afgjort modstander af vold. Efter min mening er kamp det rene spild af tid og kr�fter.
- Du burde takke din gud - hvis du alts� har nogen! - for at texanerne ikke mener det samme, sn�ftede R�dtop h�nligt. - Hvis de ikke havde blandet sig i det, s�...
- Ville vi let kunne v�re blevet dr�bt - allesammen, indsk�d Kr�lle Buck. - Ham vagten og s� mig gjorde vores bedste - men tr�ngte ganske forbandet til hj�lp! Og jeg ku' desuden ikke risikere, at nogen tyvagtige banditter �bnede min kuffert. Det ville v�re endnu v�rre end at krepere.
- Hvad har du i den kuffert? spurgte Glass hurtigt.
- Planer? Kort? Du har foretaget en hel del unders�gelser i temmelig lang tid, ikke sandt?
Sagf�reren fik imidlertid ikke noget ud af sit fors�g p� at pumpe den gamle texaner. Kr�lle Buck Jenner havde allerede fortrudt, han havde v�ret s� snakkesalig. Hele vejen fra Beacon Peak til overfaldsstedet havde han v�ret yderst �benhjertig overfor sine medpassagerer. Noget meget typisk for en mand som han - vennes�lt, gammelt friluftsmenneske, der havde f�rdedes meget alene og derfor n�d at sludre med venligtsindede fremmede. Men nu angrede han sin �benmundethed. Ikke overfor R�dtop. Hun var god nok. Men overfor Glass - som den gamle ogs� havde regnet for at v�re helt fin i kanten, indtil sagf�reren ved sin fejhed viste sig at v�re alt andet. N�r en mand i s�dan en n�dsituation �d st�v i stedet for at sl�s - well, s� kunne man vente sig alt af ham!

2.

Bill og Ben konstaterede straks ved ankomsten til Rocklin, at spilleren ikke havde l�jet. Det var en meget stor kv�gby. Knap var de kommet ind p� hovedgaden, f�r de fik �je p� fem salooner - n�sten p� stribe. l�vrigt var her masser af forretninger, telegrafstation, diligencestation samt tinghus, r�dhus og noget, der nok s� pralende blev kaldt for Operaen. Her fandtes tre store banker og et halvt dusin rejsestalde. Jovist, Rocklin var en by af karat.
Det s�lsomme optog vakte kolossal opsigt. Folk for ud fra saloonerne s� hastigt, at ae glemte at t�mme glassene. Forretningerne var tomme p� sekunder. En stor skare ledsagede diligencen og den s�rpr�gede rytterskare helt ind til byens midte, hvor tinghuset l� p� hj�rnet af Pine Avenue. K�nt var det ikke - bygget af tegl og sandsten. Men solidt s� det ud. Lod til at v�re s� godt som umuligt at bryde ud af for fangerne. P� dets trappe stod sheriffen for Rocklin distrikt - og m�bede.
Hans vicesherif kom traskende ud fra kontoret og stillede sig op ved siden af ham - pulsende p� en fortygget cigarstump.
Sheriffens fulde navn var Elias Teal Toogood. Han var spinkel, smalskuldret, havde tyndt gr�t h�r, lang n�se og lille hage. Men hagemanglen var ikke noget sandt udtryk for hans karakter. Han var alt andet end en svag mand, tv�rtimod modig og dygtig. Desuden var han hidsig og i besiddelse af en medf�dt, aldrig slumrende mist�nksomhed. Det var muligvis den sidste, der var skyld i, at han foruden at v�re sherif ogs� var noget andet - noget som man mindst af alt ventede sig af en sherif. Han var pr�st i De gudfrygtige Br�dres Menighed - og pr�dikede hver s�n- og helligdag �ret rundt i sektens lille br�ddekapel. Denne h�jst ejendommelige dobbeltstilling havde tit f�et folk til at spekulere p�, hvad man burde kalde Toogood i tiltale - sherif eller pastor? Men Toogood havde kl�vet knuden ved offentligt fra pr�dikestolen at forkynde, han ville kaldes begge dele. Pastor n�r han pr�vede at frelse sj�le fra helvedes luer. Sherif n�r han sm�kkede en misd�der i kasjotten.
Hans vicesherif var en ligev�gtig, godmodig gut, som aldrig blev kaldt for andet end Sm�g Muldoon. Navnet var yderst passende. For Muldoon k�der�g cigarer. Der var aldrig nogen, som havde set ham uden en osepind mellem t�nderne. Ja, mange p�stod ovenik�bet, han ogs� r�g i s�vne.
Men rygningen havde �jensynligt ikke skadet Muldoons helbred. Han var stor, bredskuldret, muskelsvulmende, med sort h�r og skarpe gr� �jne. I mods�tning til sin blandede chef, der var if�rt et sort s�t t�j, havde Muldoon cowboy-kluns p� - gammel Stetsonb�r, bl� l�rredsbukser og ternet skjorte.
- P� vej mod os sagde han til sheriffen og nikkede hen mod optoget.
Det var Toogood forl�ngst blevet klar over. Han gloede med store �jne p� diligencen, rytterne som Ben f�rte i snor og det stadig st�rre opl�b.
Indehaveren af Guldsporen var kommet ud p� verandaen og stod l�net op ad en s�jle og betragtede forestillingen uden at fortr�kke en mine. Han var et yderst flegmatisk individ i begyndelsen af 40'erne, k�n, velbarberet, velkl�dt, med udtryksl�se bl� �jne og et s�rdeles veltrimmet oversk�g. Han var if�rt kul�rt vest som alle af sit erhverv - og holdt masken. Det sagdes, at Eddie Kern var den mand i Rocklin, som havde de st�rkeste nerver. Han havde �bnet Guldsporen kort efter sin ankomst til byen for 16 �r siden - og i hele den forl�bne tid var der aldrig nogen, som havde set ham ophidset. Intet var i stand til at bringe den urokkelige Eddie Kern ud af fatning. Tornadoer, slagsm�l, revolverkampe, k�mpeballader - alt tog han uden s� meget som at glippe med �jnene. Han holdt altid masken - og viste aldrig sorg eller gl�de, utilfredshed eller triumf. Og derfor havde han ogs� f�et �genavnet St�tte Eddie.
Det eneste interessante for ham ved dette optog, som havde f�et resten af byen til at st� p� den anden ende, var den k�nne, r�dh�rede pige, som vinkede til ham fra diligencevinduet. Da han regnede med, han vidste, hvem hun var, nikkede han n�sten um�rkeligt, gik s� ind i saloonen og sagde til bartenderne:
- Vi f�r sikkert travlt om et �jeblik, drenge. Hele byen er ophidset. Og n�r Rocklins m�nd bliver ophidsede, bliver de ogs� t�rstige.
Gev�rvagt Lon Dewey standsede karrossen foran trappen til sherifkontoret. Toogood tr�dte et trin ned og gav sig til at skr�le sp�rgsm�l h�jt og gennemtr�ngende for at overd�ve den almindelige hurlumhej. Dewey svarede - b�de p� sheriffens sp�rgsm�l og p� dem, der blev fyret af mod ham af den magre Tim Webster - diligencestationsforstander og repr�sentant for Hollinswood Diligencelinien. Villige h�nder havde allerede givet sig til at hj�lpe med til at l�se den d�de kusks b�nd. En radmager, sortkl�dt fyr - Rocklins bedemand havde allerede indfundet sig for at overtage de tre lig. Sm�g Muldoon betragtede de skulende fanger med professionel interesse, smuttede s� ind p� kontoret efter h�ndjern. Bill hoppede ned fra bukken og hjalp R�dtop og Kr�lle Buck ud af vognen.
Alle vedblev at hyle op i munden p� hinanden. Det var ikke til at f� �renlyd. S� Toogood beordrede til slut alle de tilrejsende ind p� kontoret til videre afh�ring. Texanerne var allerede p� vej derind. De var ved at hj�lpe Muldoon med at f� fangerne sat forsvarligt bag l�s og sl�. Cigar-storforbrugeren havde allerede konstateret, hvem de tilfangetagne var. F�rst da de var anbragt i cellerne, tog han h�ndjernene af dem - mens Bill og Ben d�kkede dem med deres Colts.
- N�dvendigt med s�rlige sikkerhedsforanstaltninger til disse hersens gorillaer, forklarede vicesheriffen. - Det er nemmerligen Castro banden. Men det har I vel allerede opdaget.
- Nixen! Bill rystede p� hovedet. - Vi har aldrig f�r v�ret p� disse kanter.
- Tre af de fyre er spillevende og d�dfarlige, brummede Sm�g Muldoon. - En s�ret - to dr�bt. Er det rigtigt - det som Dewey fortalte Eli om, at I to alene t�vede hele banden?
- Dewey hjalp i h�j grad med, grinede Ben.
- For ikke at tale om Kr�lle Buck, brummede Bill.
Inde p� kontoret havde Toogood anbragt sig bag sit skrivebord med foldede h�nder. Han lignede i langt h�jere grad en pr�st, der har konfirmationsforberedelse, end en h�ndh�ver af lov og orden, der skal h�re n�rmere om et banditoverfald. R�dtop og den gamle texaner delte nok s� p�nt en l�dersofa. Alvin Glass, Lon Dewey og Tim Webster havde fundet stole. Dewey var netop f�rdig med endnu en gang at berette om overfaldet, da Bill og Ben kom ind fra arresten. Han nikkede hen mod dem og sagde:
- Det er de to gutter der, som reddede vores pels, sherif. Hvis de ikke havde grebet ind, ville banditterne have lavet os til hakkemad.
Toogood skelede hen til partnerne og bj�ffede:
- Hva' hedder I?
- Jeg hedder Bill Valentine, svarede Bill med et sk�vt grin. - Og hvad hedder s� du, lille ven?
Toogoods �syn fortrak sig. Han lukkede �jnene, mumlede: - Nej - oh, nej ... jeg m� ha' h�rt forkert!
- Han er ganske rigtigt Bill Valentine, forklarede Ben med et huldsaligt smil. - Og jeg er Emerson.
- Ben Emerson? spurgte Muldoon s� overrasket, at han for en gangs skyld tog cigaren ud af munden. Da Ben nikkede, grinede han bredt. Toogood frembragte en sagte jammerklage.
- Bill Valentine og Ben Emerson, gispede han. - I min by! Det er ikke ret og rigtigt.
- Han har h�rt om os, bem�rkede Bill til Ben.
- Det er der ingen tvivl om, nikkede Ben. - Man kan se det - han er, s� han dirrer.
- Jeg dirrer aldeles ikke! glammede Toogood.
Muldoon klukkede sagte: - Tag det roligt, Eli. Disse hersens gutter er vidt ber�mte - eller berygtede. Men lige i �jeblikket er vi dem stor tak skyldig. Burt Castro og tre af hans slamberter sidder i din arrest.
Webster rejste sig, trykkede texanerne i h�nden og erkl�rede: - Jeg er den af de tilstedev�rende, som er jer st�rst tak skyldig. Hvis I nogensinde f�r brug for hj�lp ...
- Glem det, afbr�d Bill.
- Vi er altid glade for at kunne give en lille h�ndsr�kning, grinede Ben.
- Tabet af en l�nningsforsendelse p� 80.000 dollars ville have betydet meget store vanskeligheder for diligencelinien, sagde Webster og s� p� Toogood: - Har du mere brug for Lon, Eli? Vi skulle gerne have vognen hen til stationen.
- I kan godt g�, nikkede sheriffen. - Men Dewey m� blive her i byen. Vi f�r brug for hans vidneudsagn ved ligsynet over Johnny Crane. Han s� hen p� texanerne: - Det g�lder ogs� for jer to.
- Naturligvis, brummede Bill.
- Med st�rste forn�jelse, sagde Ben overstr�mmende.
- Hvad med os? spurgte R�dtop McKim. - Jenner vil gerne hen p� hotellet. Og Kern venter at se mig i Guldsporen.
- I kan godt g�, sukkede Toogood.
Dewey og Webster gik hen til d�ren, men standsede, da Jenner sagde:
- Bring min kuffert hen p� byens bedste hotel. Jeg har i sinde at blive her et stykke tid.
- Det bedste hotel er Rocklin House, men ..., Webster betragtede den gamles medtagne kluns et kort sekund, fortsatte s� t�vende. - Men det er m�gtig flot - og m�gtig dyrt.
- Det helt rigtige sted for mig, grinede Kr�lle Buck.
- Bring kufferten derhen, drenge.
Webster nikkede. Kr�lle rejste sig og b�d galant R�dtop sin arm:
- Det vil v�re mig en stor gl�de at ledsage dig hen til saloonen. Han grinede muntert til texanerne: - Regner s� med at se jer til aftensmad, gutter.
- Vi skal nok v�re der - som to sm� s�m, smilede Bill.
- N�r sheriffen er f�rdig med at tude jer �rerne fulde, m� I hellere kikke ind i Guldsporen, sagde R�dtop med et muntert smil. - Min nye boss vil ganske givet v�re glad for at give jer en drink, n�r han h�rer, hvordan I klarede �rterne for os.
- Vi kommer, forsikrede Bill. - Vi er noget s� t�rstige.
- Det er vi altid, tilf�jede Ben.
Samtidig med at R�dtop og gamle Buck gik, nikkede Toogood til Glass for at meddele, hans n�rv�relse ikke l�ngere var p�kr�vet. Knap var sagf�reren ude ad d�ren, f�r Sm�g Muldoon gav sig til at rode i et skab mumlende:
- S� vidt jeg husker, har jeg en flaske st�ende her. Dette hersens er en begivenhed, der b�r fejres.
- Ikke her, indsk�d Toogood hastigt. - Der bliver givetvis ballade, n�r de to her begynder at drikke. Og orgiet skal ikke starte i mit kontor.
- En ordre er en ordre, mumlede Muldoon med et undskyldende grin til partnerne.
Toogood harkede h�rdt, sagde s�: - All right - all right. I er helte - lige i �jeblikket. Jeg er en retf�rdig sj�l og ved, at jeg er jer tak skyldig for tilfangetagelsen af Castro banden. Den omrejsende dommer ankommer hertil om en halv snes dage. Hvis I stadig befinder jer her, m� I m�de som vidner i retten.
- Vi skal nok stille, lovede Bill. - Vi synes godt om byen. Har i sinde at blive her forel�big.
Toogood skar en grimasse, som havde han pludselig f�et en besk smag i munden.
- Det er ikke n�dvendigt, I bliver, sagde han sorrigfuldt. - Deweys, Jenners og de andre passagerers vidneudsagn er mere end tilstr�kkeligt.
- Eli mener, grinede Muldoon. Han mener, at han vil v�re kisteglad som en julebuk, hvis I forlod Rocklin med det vuns.
- Hov, sherif, sagde Bill m�rkeligt mildt. - Du tager fuldkommen fejl af os. Vi vil meget n�dig forvolde dig sorg.
- Vi er lovlydige borgere, erkl�rede Ben med eftertryk. - Vi laver aldrig ballade.
- Det er altid de andre, forklarede Bill.
- Hvilke andre? spurgte Toogood mist�nksomt.
- Dem vi sl�s med - det er dem, der begynder, sagde Ben.
Muldoon fik r�gen i den gale bals, hostede og klaskede sig grinende p� l�ret. Sheriffen skulede som en dommedagspr�dikant - hvad han jo ogs� var.
- Jeg ved alt om jer to, skumlede han. - Har h�rt om jer i �revis. Jeg hader jer ikke. Det strider mod min religion at hade nogen. Jeg er en retf�rdig lovh�ndh�ver og h�jtanset pr�st i menigheden. S� det ville aldeles ikke fryde min sj�l at v�re n�dt til at s�tte jer bag tremmerne.
- Ork, det vil pokker pl�kkene ikke genere os en d�jt, forsikrede Ben. - Vi har siddet i spj�ldet masser af gange - ikke ogs�, gamle jas?
- Absolut, nikkede Bill. - S� mange, at jeg ikke l�ngere kan holde tal p� dem.
- Hvad jeg mener er, at jeg vil bede jer om at tage den med ro, mens I opholder jer i min by, sagde sheriffen t�lmodigt. - Ingen ballade - hold jer langt fra den slags. Jeg har allerede h�nderne fulde, n�r jeg m� vogte p� disse fire dr�bere. Alt har v�ret roligt i Rocklin i lange tider. Jeg vil foretr�kke, freden varer ved. Forst�r I mig?
- Naturligvis, brummede Bill. - Du beh�ver ikke g�re dig nogen bekymringer med hensyn til os.
- Vi er noget s� lovlydige, forsikrede Ben igen meget, meget alvorligt.
Toogood sukkede: - All right. Det st�r jer frit for at g� og g�re, hvad I vil ... Alts� hvis I ikke laver ballade.
Bill og Ben rejste sig med magelig langsomhed og slentrede hen mod d�ren. Da de n�ede den, standsede de og stak hviskende hovederne sammen et sekund - vendte s� tilbage til Toogoods skrivebord. Han glanede mist�nksomt p� dem. Bill tog en cent frem. Ben gjorde liges�. De anbragte m�nterne p� skrivebordet samtidig med, at Bill gravalvorligt erkl�rede:
- Vi har aldrig f�r truffet p� en pr�kende sherif. Og vi er ikke helt sikre p�, vi kommer i din kirke p� s�ndag. S� v�r s� venlig at l�gge disse her i kirkeb�ssen for os.
Det var Toogood umuligt at finde et passende svar. For en gangs skyld var han fuldkommen mundlam. Det var Sm�g Muldoon derimod ikke. Han hylede h�jt af grin, mens texanerne mosede ud. Efter en forbipasserendes r�d bragte de deres heste hen til Barcombes rejsestald og gav ordre til, at dyrene skulle have en ordentlig afgnidning, havre og vand. De f�lgende ti minutter slentrede de ned ad hovedgaden for at tage n�rmere bestik af byen - og blev enige om, at den svarede til det f�rste indtryk, den havde givet. S� f�rte deres t�rst dem ind i Guldsporen.
R�dtop McKimm var til deres overraskelse allerede g�et i arbejde. Hun stod if�rt en perlebroderet kjole sk�desl�st l�net op ad et �ldre opretst�ende klaver og sang en popul�r cowboy-vise ... mens de mandlige g�sters �jne og �ren stod p� stilke. Is�r �jnene. R�dtop var den k�nneste sangerinde, som nogensinde havde opl�ftet sin r�st i Guldsporen.
Bill og Ben styrede direkte hen til baren. Mens bartenderen sk�nkede �l op, betroede han dem, at R�dtop var noget af det labreste og k�kkeste, han nogensinde havde v�ret ude for.
- St�tte Eddie ville ha' hende til at hvile lidt, forklarede �lsk�nkeren. - Men selvom hun lige havde v�ret udsat for dette hersens overfald, ville hun ikke. Nix, sir! Hun ville begynde p� arbejdet med det omg�ende.
Texanerne var n�et halvvejs gennem �l nr. 2 og R�dtop liges� langt gennem kvad nr. 4, da St�tte Eddie dukkede op ved siden af dem.
- H�rt alt om jer to, sagde han kort. - Tak skal I ha'. Den lille dame kunne v�re kommet noget til.
- Det var os kun en gl�de, forsikrede Bill.
St�tte Eddie nikkede til bartenderen: - Deres penge dur ikke i dag, Sam.
- Okay, grinede giftblanderen.
- Ih, mange tak, sagde Ben henrykt.
- P� husets regning. Eddie Kern pegede hen mod spillebordene med en storladen h�ndbev�gelse, der fik diamantringen p� lillefingeren til at skyde lyn. - Spil alt, hvad I lyster, drenge. Jeg driver en h�derlig saloon.
- Bueno, smilede Bill. - Vi skal nok benytte os af tilbudet.
- Bliver? spurgte Kern.
- Forel�big, nikkede Bill.
- S� ses vi igen.
- Selvf�lgelig.
St�tte Eddie halede cigarer op af vestelommen, rakte hver af partnerne en og storkede bort. Bill s� efter ham og jog albuen ind i siden p� Ben:
- M�gtig snakkesalig fyr, huh?
- Nemlig. Ben s� p� bartenderen: - Sam, hvad var det, du kaldte din boss?
- St�tte Eddie, forklarede sprutsk�nkeren. - Det bliver han altid kaldt, ved ded at han aldrig lader sig g� p� af noget. Tager alt koldt og roligt.
- Det siger du ikke, mumlede Bill.
Mens partnerne slukkede deres t�rst og slog sig ned ved et pokerbord, indlogerede Kr�lle Buck sig p� Rocklin House. At han var en u�nsket g�st fremgik tydeligt af den modtagelse, der blev ham til del fra hotelejer Cyrus Bygraves' og portier Wilbur Wilkies side. Rocklin House var efter deres mening et hotel, der kun var for bedrebemidlede og fremtr�dende folk - ikke for en lurret gammel ranchmand som Kr�lle Buck.
Men Kr�lle Buck haltede ind i vestibulen fuldkommen uimponeret af den blankpudsede mahogni og de skinnende messingspyttebakker. Hans k�mpem�ssige, firkantede kuffert var blevet stillet lige foran portierskranken af dragerne fra diligencestationen. Og i dette �jeblik stod Wilkie og Bygraves og betragtede den nerv�st. De var begge ulastelig kl�dt i sort. Portieren var et magert gespenst. Hotelejeren derimod flommefed, r�dblisset og skaldet. Kun en tynd h�rkrans omgav hans skinnende isse. De stirrede begge bebrejdende p� den indtr�dende.
- Din? Bygraves strittede en tyk tommeltot hen mod kufferten.
- Naturligvis, grinede Buck. - Mit navn er Jenner - men I kan kalde mig Kr�lle Buck. Jeg vil s�tte pris p� at f� det allermest forbandet gode v�relse, I har - og et bad med det samme.
- Lige et �jeblik, sagde Bygraves. - Er det reserveret?
- Reserveret - reservat - reser-hva'-for-noget, brummede Kr�lle Buck. - Hva' sku' jeg med et reservat. Jeg er nunte indianer.
Han havde en stor firkantet pakke indsv�bt i sejldug under armen. De to hotelfolk s� dystert p� hinanden, da han lagde den temmelig snavsede pakke p� det tykke gulvt�ppe.
- H�v, sagde Bygraves h�nligt. - Der kan du ikke efterlade den.
- Heller ikke min hensigt, erkl�rede Buck, der allerede var ved at �bne pakken. - Jeg vil ha' dette hersens skilderi h�ngt op - her i vestibulen, hvor alle kan se det. K�nneste skilderi, som I nogensinde har set - v�r vis p� det.
Bygraves blev bl�rod i ansigtet. Han stak sin t�ndevom frem og dundrede: - Jenner. Vi har beklageligvis ikke noget v�relse ledigt. Jeg vil foresl� dig at ops�ge et - �h - billigere etablissement.
- Nejda. Den gamle rystede sin hvide manke. - Rocklin House passer mig udm�rket. Hvis I ikke har et v�relse ledigt, kan jeg sove her i vestibulen.
- M-m-men ..., begyndte Bygraves.
- Kik lige p� dette her, afbr�d Buck. - Er det ikke det k�nneste syn, som I nogensinde har set?
Han holdt stolt sit elskede maleri op. Kunstmaleren, som Buck havde ladet udf�re dette arbejde, havde s�rget for at f� selv de mindste enkeltheder med, da han gengav et ranchhus af tegl og t�mmer. Denne r�nne dv�lede under en knaldbl� himmel midt i den br�ndende sol ved siden af nogle folde, en faldef�rdig lade, og - p� det h�jeste punkt - s�s tydeligt et godt gammeldags lokum, som en enlig ko stod og snusede til.
- Kun �t hul, forklarede Buck. - Der kom sj�ldent g�ster p� Dirty J.
- Dirty J, gispede portieren.
- Tjep. Det kaldte jeg min ranch p� grund af st�vet og skidtet. Gamle Buck sukkede vemodigt. - Det var nu alligevel en fin ranch. Eneste hjem jeg har haft - indtil jeg solgte det til mineselskabet. Der var fundet guld p� mine nordlige gr�sgange. Og da man s� gav mig et godt tilbud - well - slog jeg til. Han lod blikket feje hen over vestibulen, pegede s� p� et sted p� v�ggen lige bag skranken: - H�ng det der. Tjep. Det er den helt rigtige plads.
Portieren blegnede og g�s. Hotelejeren gispede som en torsk, der er trukket p� land. Pletten, Buck pegede p�, var allerede optaget - af et portr�t af en gusten gamling med knortek�be.
- Vi, st�nnede Bygraves. - Vi vil aldrig kunne tillade at den - den tingest bliver h�ngt op her i vestibulen. Og det smukke portr�t forestiller ingen anden end hotellets f�rste ejer og byens grundl�gger - selveste Mortimer Danvers Rocklin. l�vrigt kan jeg kun atter anbefale dig at s�ge et andet sted hen. S� l�nge jeg er v�rt, vil du ikke kunne flytte ind her.
- Du ejer stedet her, huh? spurgte Buck.
- Til m�nedens udgang.
- Hva' sker der s�?
- Harvey Hotelringen har tilbudt at k�be mig ud, svarede Bygraves koldt. - For�vrigt er det ikke noget, som vedkommer dig.
- Well, dr�vede Buck. - Det kan da v�re, det kommer til det. Hvor meget har man tilbudt dig?
- 30.000 dollars. Bygraves lod summen rulle hen over tungen, som var det en s�rlig uds�gt delikatesse.
- Tilstr�kkeligt til, at jeg kan vedblive at leve, som jeg er vant til.
Buck nikkede og s� den fede lige ind i �jnene: - Jeg byder mere.
Den fede tabte alle sine dobbelthager ned p� brystet:
- Hva'-hva'-hvabbehar?
- Jeg vil gi' 40.000. Hva' siger du til det?
- N�h, h�r nu her. Bygraves sk�d atter sin formidable bug frem. - Jeg s�tter ikke pris p� denne form for sp�g.
- Sp�g? Hvem taler om sp�g? Buck trak ligegyldigt p� skulderen. - Vil du s�lge til mig eller ikke?
Bygraves vendte ranchejeren ryggen og blinkede spotsk til Wilkie.
- Udm�rket, erkl�rede han storladent. - Jeg tager mod dit tilbud p� 40.000.
Buck fiskede uden at fortr�kke en mine en n�gle op af lommen.
- Begynd at skrive, foreslog han og satte' n�glen i kuffertens l�s. Jeg har kun brug for en kvittering og erkl�ring om, at du overdrager hotellet til mig.
- Hvis......hvis du vil sige mig navnet p� din bank, s� ..., begyndte Bygraves usikkert.
- Har ingen tiltro til banker, gryntede Buck og lettede kuffertl�get. - Banker br�nder - eller bliver udplyndret. Jeg medbringer altid mine dinero. S� ved jeg immer, hvor jeg har dem.
Portieren stod p� t�spidserne for at kunne kikke ned i kufferten. Synet fik ham til at gispe h�jt. Han besvimede, forsvandt ud af syne, ned p� gulvet bag skranken. Bygraves �bnede munden, klappede den atter i og klaskede en fed pote mod hjertet. Kr�lle Bucks kuffert var fyldt til randen med store pengesedler.

3.

Det varede en stund, inden Cyrus Bygraves havde genvundet noget af sin fatning. Han var ret velst�ende og plejede normalt at kunne holde sine f�lelser i ave. Men han havde aldrig set en formue blive afsl�ret med en s�dan overlegen sk�desl�shed. Sveden sprak frem p� hans pande. Her er flere penge, end jeg nogensinde har set f�r, t�nkte han - og gemt i en kuffert!
Med sk�lvende h�nder tog han pen og papir og udf�rdigede de for�nskede dokumenter. Buck kastede et kort blik p� dem og stak dem s� i lommen.
- Min bankforbindelse ..., begyndte den fede eks-hotelejer.
- Hold den udenfor, afbr�d Buck. - Det er en �rlig handel, ikke sandt. Jeg har f�et papirerne. Det eneste, der mangler, er betalingen.
Han gravede et seddelbundt op af kufferten, bladrede hurtigt igennem og smed det s� p� skranken med ordene: - T�l efter.
Bygraves gjorde det med stor fingerf�rdighed. - 40,200, stammede han.
- Behold bare de 200, sagde Buck flot. - K�b et par str�mper til konen. Og v�k ham fyren med bumserne. Jeg bryder mig ikke om, mine folk sover, n�r de er p� arbejde.
- S� gerne, s'gerne! Bygraves stuvede sin nyerhvervede rigdom i en inderlomme og greb en karaffel vand.
- Hvis der ellers skulle v�re noget, Jenner, kvad han med respekt i m�let. - Altid til tjeneste.
- Bare v�k ham, knurrede Buck.
Wilkie v�gnede med et spj�t, da hans fede fordums boss sjaskede karaflens indhold ned i hans ansigt. Spyttende og spruttende rejste han sig, st�ttede sig til skranken og undgik omhyggeligt at se p� den �bentst�ende kuffert. Bygraves, der var i det mest str�lende hum�r i hele sit liv, klaskede jublende Wilkie p� ryggen og udbasunerede:
- �nsk mig til lykke, Wilbur. Jeg har just solgt hotellet til denne gentleman for 40.000 dollars!
- Gra-gratullererer, mumlede Wilkie.
- Hold op med den snak, brummede Buck, lagde sit maleri p� skranken og pegede p� portr�ttet. - Tag den stodder ned og h�ng mit skilderi op i stedet, Wilbur.
Portieren tog uden et ord maleriet. Buck lukkede og l�sede kufferten: - Og f� s� denne her sl�bt op p� det allerbedste v�relse.
- Javel, sir - mr. Jenner, sagde Wilkie svedende.
- Skal ske med det samme, sir.
Bygraves nikkede og forlod sit gamle hotel i en gangart, som sv�vede han p� rosenr�de skyer.
Da Kr�lle Buck under megen bukken og skraben var blevet f�rt op til den bedste suite i sit nye hotel og var alene, satte han sig, t�ndte en cigar og gav afl�b for sine hemmelige tanker.
- Jeg har alle de penge, man kan �nske sig - flere end nogen kan bruge, mumlede han. - Og s� betyder de ikke et klap - hvis jeg ikke kan finde hende.
Han sad og fyldte det luksu�st udstyrede v�relse med bl� cigarr�g og t�nkte, at nu m�tte nyheden om hans rigdom v�re ude over hele byen. Men det ragede ham en fjer. l�vrigt havde han ret. Knap fem minutter efter at Bygraves var vappet ud af Rocklin House, bredte den store nyhed sig som en l�beild Hvilken sensation! Sherif Toogood t�nkte et �jeblik pr�steligt p�, om han ville kunne form� Jenner til at sk�nke en kl�kkelig sk�rv til en ny kirke. Og samtlige enker og peberm�er gav sig til at se forh�bningsfuldt i spejlet og tage pudderkvaster frem. Det lod ikke til, at den rige texaner var gift. Sandsynligvis var han enkemand eller ungkarl. Her var noget at hapse!
I Guldsporen var rigsdoms-sensationen naturligvis det store samtaleemne. Alle gav deres forbl�ffede besyv med og s� ud til at v�re sv�rt ophidsede over, at s�dan en guldfugl havde sl�et sig ned i byen.
Bill og Ben h�rte nyheden, mens de sad ved et hj�rnebord sammen med R�dtop, som skyndte sig at give dem private underretninger om gamle Kr�lle Buck.
- Han snakkede v�ldig l�s undervejs, fortalte R�dtop. - Det lader til, han havde en gammel d�rlig ranch i Alamo Gulch, Texas, og var rent til rotterne. S� blev der fundet guld p� hans jord - og han solgte hele molevitten til et mineselskab for store penge.
- S� er han rigtigt ved muffen, brummede Bill.
- Tjep, nikkede Ben. - Ikke s� underligt, at han er s�dan en glad, gammel gut.
- Han er aldeles ikke glad, forklarede den k�nne r�dh�rede. - Ikke rigtig glad. Han fortalte mig, han har pr�vet at finde en pige - i lang tid.
- En pige? spurgte Bill.
- Det sku' da ikke v�re sv�rt med alle de penge, sagde Ben verdensklogt.
- Ikke s�dan en pige, bem�rkede R�dtop. - Det drejer sig om hans datter. Han fort�ller, han mistede hende et �rs tid efter, hun var blevet f�dt. Han og konen r�g vist i totterne p� hinanden. Konen stak af og tog ungen med. Det var n�r ved at lykkes ham at glemme dem - til han for et par �r siden - lige f�r der blev fundet guld p� hans jord - l�ste i en avis, at hans kone var d�d.
- Og s� holdt han op med at glemme pigen, ikke sandt? spurgte Bill.
- Uden tvivl. Det n�ede han ikke at fort�lle, f�r skydningen begyndte. Og bagefter var han stum som en �sters, fordi han var blevet godt gal p� Glass.
Pianisten slog i det samme en strofe an, som var signal til R�dtop om, at hun skulle til at synge igen. Hun rejste sig og spurgte smilende de to vejfarere, om der var nogen s�rlig sang de �nskede.
- V�lg selv, svarede Bill galant. - Alle sange lyder smukt i din mund.
R�dtop gik med en munter vinken op p� forh�jningen til klaver og optr�dende - og sang en vise, som givetvis var en hilsen til texanerne, da den handlede om en cowboy fra En-Stjerne-staten, der red helt til Californien for at finde sin elskede med de violbl� �jne.
Hun var n�sten f�rdig med sangen, da fire muskelsvulmende bisser kom trampende ind. De var h�je, h�rdkogte og deres t�j var d�kket af et st�vlag, som kunne tyde p�, de var redet langt for at f� slukket t�rsten. Bill betragtede dem interesseret. Hans sjette sans arbejdede allerede livligt. For hvis han nogensinde i hele sin brogede karriere havde set fire fyre, der var ude p� ballade, s� var det disse her.
Deres anf�rer - en m�gtig b�rste, der tr�ngte ganske forbandet til at blive barberet - rettede sine bleggr� �jne mod pigen p� forh�jningen og udst�dte et �res�nderrivende vr�l. R�dtop, der lige var blevet f�rdig med sangen, vinkede smilende som tak for bifaldet og sendte kun de fire nyankomne et ligegyldigt sideblik. Ved bordet ved siden af texanernes mumlede en mand noget til en anden, som ikke undgik Bills skarpe �re.
- Dusen igen, sagde manden. - Den mest storskrydende ballademager i hele distriktet. Han vil sikkert skr�mme hende den flotte, nye sangerinde fra vid og sans.
- H�rte du det, gamle jas? hviskede Ben.
- Jeg h�rte, nikkede Bill. - Lader til, de fire kraftkarle er de stedlige ballademagere.
- Mig og dig m� nok hellere blive h�ngende her lidt endnu, brummede Ben.
- Uh huh. Bill naglede blikket mod de fire. - Det er lige, hvad vi m�.
Denne Dusen lod til at anse sig selv for at v�re en uimodst�elig Don Juan. Med de tre andre i k�lvandet trampede han hen mod forh�jningen og br�lede til sangerinden. R�dtop, som stod og snakkede lavm�lt med pianisten, s� op og geng�ldte br�let med et k�ligt nik. Pianisten glippede nerv�st med �jnene og hviskede:
- Hank Dusen og hans drenge - ude fra Copperhead dalen. Pas godt p�. Der er nogen, som har fortalt Dusen, han ser godt ud - og Dusen har v�ret dum nok til at tro p� det.
Dusen n�ede forh�jningen, blottede sit gule gebis i noget, der skulle ligne et smil, og bredte armene ud.
- Jeg er den allersombedste danser i hele dette forbandede distrikt, meddelte han h�jlydt og uden falsk beskedenhed. - Og jeg har lyst til at danse med den labreste pige i hele byen - og det er dig!
- En anden gang - Smukke. R�dtop var absolut ikke diplomatisk. Men hun var i mange henseender kr�sen. Og at Hank Dusen tr�ngte til et bad kunne lugtes langt v�k. - Jeg skal til at synge igen, fortsatte hun.
- Du kan synge bagefter, klukkede Dusen. - Men f�rst ska' du danse med mig!
F�r R�dtop n�ede at smutte bort, havde to beh�rede n�ver lagt sig om hendes slanke liv og plukket hende ned fra forh�jningen. Dusen anbragte hende p� gulvet alt andet end blidt. Hans tre ledsagere glammede af grin og vr�lede til pianisten:
- Spil noget hurtigt. Spil for Hank Dusen!
Henne i hj�rnet lod texanerne deres cigaretter falde ned p� gulvet, tv�rede dem ud med h�len og rejste sig.
- Nu? spurgte Ben ivrigt.
- Nu! knurrede Bill barsk.
N�jagtig tre minutter senere kom en af St�tte Eddies bartendere fusende ind p� sherifkontoret.
- Du m� hellere skynde dig at komme, sagde han stak�ndet til Toogood. - Der er ballade - k�mpem�ssig. Hank Dusen og hans drenge ...
- Dusen er en elendig sjover, afbr�d Toogood, rejste sig og tog sin hat. - Hvis de ballademagere fra Triangle D er begyndt at gennemt�ve flere gode borgere, s� skal jeg ...
Bartenderen blinkede muntert til Sm�g Muldoon:
- Vent bare, til du ser dem - Dusen og hans drenge. Det er dem, det g�r ud over for en gangs skyld.
Toogood traskede hurtigt ud sammen med bartenderen - fulgt af den vagthavende Muldoons misundelige blik.
- Hvordan begyndte det? spurgte sheriffen undervejs hen til saloonen.
- Eddies nye sangerinde br�d sig ikke om, Dusen greb fat i hende. Hun sagde til ham, han tr�ngte til at f� et bad. S� blev han sur. Og s� blandede de to texanere sig i ...
- Hvem? �h nej!
- Akkurat. De sagde til store Hank, at han skulle holde guler�dderne fra den lille dame. Og en af Triangle D slamberterne sagde noget beskidt om Texas. Og ... well ...
- Du beh�ver ikke fort�lle mere! jamrede Toogood og satte farten op. - Har de smadret alle vinduerne? St�r Guldsporen i lys lue?
- �h - well - ikke endnu, sherif.
- Det er kun et tidssp�rgsm�l, mumlede Toogood.
Et st�rre opl�b havde allerede samlet sig foran Guldsporens svingd�r. Toogood var n�dt til at bruge hele sin stemmes basunkraft plus albuerne for at komme igennem. Fra alle sider kom folk farende til. Rygtet spredtes altid hurtigt i den gode stad Rocklin. Og ingen �nskede at g� glip af forn�jelsen af at se egnens fire mest berygtede ballademagere f� tv�ret n�serne ud.
Forn�jelighederne befandt sig stadig p� deres h�jdepunkt, da Toogood brasede ind gennem d�ren. V�ggene var ligefrem bekl�dt med tilskuere. Nogle var ovenik�bet kravlet op p� borde for at se bedre. Alle skreg opmuntrende til de k�mpende. R�dtop var vimset op p� balkonen p� 1. sal - dels for at komme i sikkerhed, dels for at f� et fuldendt overblik over kampen. Henne ved rouletten stod Hank Dusen og Bill Valentine t�spids mod t�spids og udvekslede drabelige st�d og slag. Dusens fule fj�s var n�sten ikke til at kende. Men Toogood havde intet besv�r med at genkende Bill Valentine - et sikkert tegn p�, at mange af Dusens slag ikke havde ramt m�l.
F� skridt til venstre for Toogood var Ben Emerson netop ved at s�tte en fejende uppercut ind mod en Triangle D mand, som blev slynget en halv snes skridt gennem luften og landede midt i en klump tilskuere. Toogood br�lede en kraftig kommando, stormede frem - og knaldede n�sen i gulvet. Han var snublet over benene p� en mand, som han ikke havde lagt m�rke til ... en af Dusens s�kaldte drenge, der sad p� rumpen og pr�vede at befri sig for den stol, der sad rundt om hans hals og skuldre som en bedre pr�stekrave. Den fjerde Triangle D mand kastede sig op p� ryggen af Ben n�jagtig samtidig med, Toogood fik rejst sig. Men angriberen blev ikke h�ngende ret l�nge. Ben gik nogle skridt frem, b�jede sig hurtigt og sendte med et elegant kast fyren tv�rs over baren.
Aldrig f�r havde man set s� godt et slagsm�l i Rocklin. Hovedparten af tilskuerne skr�lede beundrende til texanerne. Men ikke s� f� tiljublede St�tte Eddie. Hver eneste gang en af de k�mpende ramlede ind i et bord, var St�tte Eddie der tidsnok til at redde flasker og glas. Da en af Bens modstandere gik hovedkulds i gulvet med bl�dende tud, dukkede Eddie op som en trold af en �ske og stak en avis ind under det blodige ansigt for at v�rne sit gulv. Da Bill med et velrettet st�d sendte Hank Dusen ind mod baren, var St�tte Eddie straks p� pletten, fordi han havde forudset n�ste man�vre. Dusen greb snerrende fat om en flaskes hals. Men da der stadig var whisky i flasken, vristede Eddie den ud af Dusens n�ve og erstattede den med en tom.
Bill dukkede sig, s� flasken fl�j hen over hans hoved - og sprang s� frem for at g�re en ende p� sin modstander. N�sten i samme �jeblik som han begyndte at overd�nge Dusens fj�s og mellemgulv med en serie korte lige st�d, dukkede bissen bag baren igen op p� arenaen. Han begyndte at klatre hen over bardisken. Bill n�jedes en sekundbr�kdel med at t�ve l�s p� Dusen med den ene n�ve, s� han havde den anden fri til at stikke bar-kravleren �n lige i masken, s� han atter forsvandt af syne.
Efter at have konstateret, at fyren, som han havde givet en uppercut, var sat ud af spillet, samlede Ben sin interesse om manden, der var bekranset med stolen. Uden at tage mindste hensyn til Toogoods hvasse kommando fjernede Ben stolekraven, hev bissen op p� fode - og stak ham en lige venstre til k�ben. S� vidt tilskuerne kunne se var slaget ikke synderlig h�rdt. Men det sendte bissen bagl�ns gennem lokalet - helt hen til svingd�ren, hvor han sank sammen slap som en s�k - til Bens �rgrelse. S� vendte han sig for at se, hvordan det gik med Bill.
- Brug for hj�lp, gamle jas? spurgte han.
- La' v�r' - med - at sp�rge - dumt ...! st�nnede Bill b�st.
Han havde atter naglet Dusen mod baren. Den store ildelugtende fyrs arme arbejdede stadig, men slagkraften var nedsat til det minimale. Og han var heller ikke engang i stand til at afparere den slagbyge, som Bill lod regne ned over ham. Toogood sprang frem med et s�t som en fr�, greb fat i Bens arm og hylede:
- Jeg advarede jer - sagde I skulle holde jer langt v�k fra ballade ...!
- Hyssshhh! Ben viftede gravalvorligt med fingeren foran sheriffens n�se. - Min partner er optaget - og han ka' ikke li', folk skr�ler op, n�r han arbejder. Han s� igen hen mod baren: - Er du ikke f�rdig endnu?
- S� godt som ...! knurrede Bill.
Han tr�dte et skridt tilbage og trak vejret dybt. Dusen udst�dte et jammergrynt, langede endnu et slag ud, ramte ved siden af - og gik i kn�.
- Pudsigt, bem�rkede Ben. - Jeg troede ellers ikke, han var religi�st anlagt.
Da Dusen kyssede gulvet, h�vede der sig et �res�nderrivende jubelr�b i saloonen. Fra alle sider kom m�nd farende for at daske texanerne p� skuldrene og stikke dem p� n�ven. Eli Toogood opslugtes af forvirringens malstr�m. I et par minutter blev han kastet frem og tilbage som et vragstykke mellem b�lger. Ingen lod til hverken at se eller h�re ham - sk�nt han hylede op af sine lungers fulde kraft.
Og det tog ham derefter samfulde fem minutter at f� ryddet saloonen. Da den sidste g�st var blevet jaget ud p� fortovet, begyndte han at glamme sp�rgsm�l i en tone, der ville have f�et en bidsk l�nkehund til at r�dme af misundelse. De eneste tilstedev�rende udover Bill og Ben var St�tte Eddie, R�dtop, personalet og fire bevidstl�se skikkelser, som virkede alt andet end forsk�nnende p� gulvet. Texanerne havde allerede sat sig og slikkede p� deres hudl�se knoer - mere end villige til at overlade alle forklaringerne til vidnerne. Og alle erkl�ringerne gik mod Dusen sl�nget.
- Du har aldeles ingen ret til at l�gge skylden p� mine venner, sherif, erkl�rede R�dtop og lagde h�nderne p� Bills og Bens skuldre. - Det var ikke dem, der begyndte.
- Det er det aldrig! rasede Toogood.
- De �nskede blot, fortsatte R�dtop temmelig dramatisk. �nskede at v�rne en dames �re.
Ben s� forbavset op p� hende, derp� p� Bill: - Var det det, vi gjorde?
- Noget i den retning, grinede Bill.
- Det var ikke deres fejl, Eli, erkl�rede den f�m�lte Eddie Kern. - Dusen sl�nget begyndte p� hele postyret. Valentine og Emerson l�rte dem, hvordan man skal opf�re sig. Hvis du �nsker at arrestere nogen - s� tag Triangle D. Han vendte sig mod sit personale. - Ikke sandt, drenge?
- Fuldkommen rigtigt, boss, erkl�rede bartendere og spillere i blandet kor.
- Tilfreds? spurgte St�tte Eddie Toogood.
Sheriffen slugte en klump, han havde f�et i halsen, vadede hen til en stol og nedlod sit korpus p� den. Stolen var ulykkeligvis den, der havde tjent som krave for en af bisserne og ikke l�ngere tjenlig til sit oprindelige form�l. Den br�d sammen under lovens h�ndh�ver. Han ramlede ned p� gulvet p� ryggen, �bnede gabet for at affyre en dybtf�lt ed, men erindrede i sidste sekund sin pr�stev�rdighed, og n�jedes med at sige: - Er der nogen, der vil hj�lpe mig op?
Da han atter var kommet p� ret k�l, storkede han hen og gloede texanerne ind i ansigterne:
- S� jeg kan alts� ikke arrestere jer!
- Ikke denne gang, knurrede Bill. - Bedre held n�ste gang, Toogood.

4.

Da Hank Dusen v�gnede op var det f�rste, han fik �je p�, Toogoods anklagende blik. De tre cowboyer fra Triangle D var allerede vendt tilbage til livet og sad og klamrede h�nderne om deres smertende hoveder. St�tte Eddie havde forl�ngst sat sine folk til at rydde op.
- Dusen, hv�sede sheriffen. - Jeg er ved at blive gebommerlig tr�t af at give dig advarsler. Du bilder dig selv ind, du er en h�rd negl - og kan slippe godt fra at lave ballade i min by. Men du tager fejl.
- Jeg kom i slagsm�l, gryntede Dusen og t�rrede blodet af munden med sit skjorte�rme. - Hvis du har lyst til at sm�kke mig og mine drenge i b�tten, s� for vores skyld gerne. Vi har ikke noget mod at �de og logere p� det offentliges bekostning.
Toogood strittede med tommelfingeren hen mod indgangen: - Min arrest er allerede fuldt optaget. Jeg har fire meget vigtige fanger at passe p� - s� jeg �nsker ikke at give nogle bisser gratis kost og logi. Forsvind fra byen, Dusen - og hold dig v�k fra den. Mens den ildelugtende b�rste rejste sig med besv�r, sigtede sheriffen p� ham med pegefingeren. - Og tro endelig ikke, du ikke kommer til at sidde i mit f�ngsel. For det g�r du i meget, meget lang tid.
- Hva' mener du med det? gryntede ranchmanden.
- At Marty Dunne stadig mister kv�g!
- Dunne kan ryge ad helvede til, grinede Dusen udfordrende. - Hvis hans h�veder strejfer, er det hans opgave at finde dem. Hva' rager det mig.
- Du ved udm�rket, hvad det rager dig! snerrede Toogood. - Dunne har mistanke til dig - og jeg med. N�r vi f�r beviser, m� du og dine drenge hellere stikke i galop mod gr�nsen. Det er meget nemt at forandre Dunnes br�ndem�rke til dit eget, ikke Dusen!
- Som du selv sagde, har du ingen beviser, hv�sede den ildelugtende, nikkede til sine m�nd og begyndte at trampe hen mod indgangen. Da han n�ede udfor texanerne, standsede han og skulede til dem.
- Jeg skal nok huske jer to, hvislede han t�ndersk�rende.
- Ja, g�r endelig det, svarede Bill yderst venligt.
- I har f�et hele byen til at tro, I er et par skrappe drenge, fortsatte Dusen. - Lad det ikke stige jer til hovedet. Jeg er ikke f�rdig med jer, hvis I tror, I kan ...
- Klap i, fyr, tilr�dede Bill roligt og rejste sig. - Jeg er blevet tr�t af at h�re dig br�le op som en trommesyg ko. Forsvind. Vamoose!
- N�ste gang ..., hvislede Dusen.
- Javist, grinede Bill bredt. - N�ste gang skal jeg nok s�rge for at tv�re din tud helt ud!
- N�, s� det tror du, gryntede Dusen. - N�ste gang kommer det til at g� ganske anderledes til. Forsvind hellere herfra, mens tid er - for dit eget helbreds skyld, Texas!
Han vendte sig p� h�len og stampede videre fulgt af sine tre bisser. Toogood knyttede n�verne og mumlede ind�dt:
- Jeg har brug for en meget st�rre arrest!
Han gik ud og beordrede vredt opl�bet til at sprede sig. Alle fulgte opfordringen - undtagen �n: Gus Haydon, Ricklins rigeste og st�rste bankmand og en af dens mest fremtr�dende borgere. Fremtr�dende i dette ords bogstavelige betydning var han ogs� - som indehaver af en k�mpevom og en hel flok dirrende dobbelthager.
- Rart, jeg fandt dig, Eli, erkl�rede han pomp�st og klaskede en kl�g pote ned p� sheriffens skulder. - Har brug for din hj�lp.
- Skal v�re mig en gl�de, Gus. Toogood optr�dte altid yderst �rb�digt overfor Haydon og fyre af hans slags - uundv�rlige st�tter ved sherifvalgene. - Er der noget specielt, jeg kan g�re for dig?
- Well - Bygraves har fortalt mig om denne rige texaner, Buck Jenner. Ham med en hel kuffertfuld gode dollars.
- Har h�rt om det.
- Den slags penge b�r ikke ligge og flyde, Eli. For fristende.
- Naturligvis, Gus.
- Det er allerede ude over hele byen. Hvis en beskidt tyvekn�gt f�r nys om det, ved man aldrig, hvad der kan ske. Du m� foretage dig noget.
- For eksempel foresl� Jenner at s�tte sine penge ind i en bank - din bank? Udm�rket id�. Lad os g� hen og snakke med ham med det samme.
Og s�ledes gik det til, at den nye ejer af Rocklin House fik bes�g af to af byens mest fremtr�dende m�nd. Det gjorde nu ikke s�rlig indtryk p� Kr�lle Buck. Han havde haft i sinde at g� hen og tale med sheriffen - men ikke i en finansmands n�rv�relse. S� da de to tr�dte ind, skulede han dystert til den huldsaligt smilende Gus Haydon og erkl�rede efter at have f�et at vide, at Haydon var direkt�r og indehaver af Pioner Banken, at han ikke �nskede at have noget med banker at g�re.
- Men det er en frygtelig fristelse at have s� mange penge liggende l�st i en kuffert, indvendte Toogood. - De vil v�re langt sikrere i en bank.
- Ikke efter min mening, erkl�rede Buck. - Og forresten er der ikke tale om l�se penge. De er pakket meget fast sammen i kufferten.
- Men - men - men ... begyndte Haydon.
- Spar p� stemmeb�ndet. Jeg har truffet min beslutning, afbr�d Buck Jenner og betragtede tankefuldt bankmandens m�gtige bug. - Sig mig, kan du ikke spise dig m�t?
- Jeg forst�r ikke ...! spruttede Haydon.
- Haydon vil kun hj�lpe dig, Jenner, indsk�d sheriffen.
- Og sig selv - f�rst og fremmest sig selv. Buck grinede vidende til bankdirekt�ren og nikkede hen mod d�ren: - Mos venligst af. Jeg vil gerne have mig en privatsnak med loven.
Haydon vappede ud sydende af arrigskab. Da han havde sm�kket d�ren i efter sig, nikkede gamle Buck mod en stol og satte sig selv i en anden.
- Har du boet l�nge i Rocklin, sherif? spurgte han.
- Du er kanske f�dt her?
- Ikke f�dt her, brummede Toogood. - Men levet her det meste af mit liv. Hvorfor?
- Kender du alle her?
- S� godt som.
- Kan du ogs� huske dem, der er d�de?
- Well, hvis du blot vil sige, hvem det er, du �nsker at f� noget at vide om, s� ...
- Kvinde ved navn - eller rettere som kaldte sig Harriet Kalmus. Husker du hende, sherif?
- Hende husker jeg udm�rket, svarede Toogood omg�ende. - K�n kvinde p� et halvthundrede �r. D�de her i Rocklin for et par �r siden. Lungebet�ndelse. Han l�nede sig frem i stolen og s� Buck ind i �jnene. - Er - var du i familie med hende?
- Det var min kone, sagde Kr�lle Buck trist. - Kalmus var ikke hendes rigtige navn, sherif. Aner pokkerme ikke, hvor hun har f�et det fra. Jeg tror ikke, hun har giftet sig igen - fordi hun ikke var skilt fra mig. Og hun var ikke f�dt Kalmus, men Coslow.
Toogood blev pr�stelig og fremmessede nogle medf�lende ord.
Gamle Buck afviste dem med en let h�ndbev�gelse: - Nytter ikke at gr�de over spildt m�lk, som man siger. Vi havde en datter - Lucy, opkaldt efter min mor. Det er barnet, jeg t�nker p�, sherif. Jeg m� og skal finde hende, f�r jeg stiller t�flerne. Har du nogen id� om, hvad der er sket med hende?
- T�v en kende, brummede Toogood. - Ellers g�r du mig helt forvirret, Jenner. Harriet Kalmus kom til Rocklin alene for en halv snes �r siden.
- Alene, gentog gamle Buck. - Hun havde ikke en lille pige med?
- Ikke nogensomhelst. Hun ankom alene, boede alene i et lille v�relse i Olivers pensionat og arbejdede i mrs. Morrisons modehandel.
- Jas�. Buck krattede sig tankefuldt i sk�gget. - Var denne Morrison Harriets veninde?
- Det tvivler jeg p�, Jenner. Din kone holdt sig for sig selv. Jeg snakkede naturligvis med hende nogle gange. Hun fors�mte aldrig s�ndagsgudstjenesten i min menighed. Men hun betroede mig aldrig noget - og heller ikke andre.
- Slet ingen? Havde hun slet ingen fortrolige, sherif? T�nk dig nu godt om. Hvis hun har haft blot �n ven eller veninde, er det muligt, hun har betroet sig til vedkommende. M�ske fortalt det, som jeg har brug for at f� at vide.
- Jeg t�nker, forsikrede Toogood. - T�nker h�rdt. Der var nogen - en eller anden ... Pludselig slog han sm�k med fingrene. - Her har vi det. Den eneste mand i Rocklin, der nogensinde kom til at st� p� en fortrolig fod med Harriet Kalmus.
- En mand? Hvem?
- Jason Arno, bekendtgjorde Toogood pomp�st. - Denne bys gode borgmester. Han ankom hertil for 12 �r siden, blev interesseret i det offentlige arbejde. Og efter et �rs forl�b valgte vi ham til borgmester - hvad han har v�ret lige siden.
- Og han havde forbindelse med min kone?
- S� vidt jeg husker, var han hendes eneste ven. Naturligvis aner jeg ikke, om hun betroede sig til ham, Jenner. Det m� du selv sp�rge ham om.
- Er han i byen i �jeblikket?
- Nej - men vi venter ham hjem i aften. Han er taget op i bjergene, Red Mountain, et par dage for at bes�ge en ven i t�mmerlejren.
- Lader til, denne Arno er mit eneste h�b, mumlede gamle Buck n�rmest henvendt til sig selv.
Toogood rejste sig: - Well, jeg har fortalt dig alt, hvad jeg ved, Jenner. Hvis du kommer i tanke om et eller andet - hvis jeg p� nogen m�de kan v�re dig behj�lpelig med noget. S� sig bare til.
- Tak, sherif. Buck stirrede tankefuldt p� pengekufferten, der stod midt p� gulvet. - Du m� m�ske hellere l�ne mig din vicesherif en lille tid - til at holde �je med kufferten.
- All right, sukkede Toogood, der t�nkte p� de fire farlige fanger i arresten. Men p� den anden side fremb�d kufferten ogs� en meget stor fristelse for svage sj�le. - Jeg skal sende Muldoon herhen.
- Jeg har ikke brug for ham s� farlig l�nge, forklarede Buck. - laf ten ans�tter jeg et par livvagter. Da Toogood ville til at �bne d�ren, fortsatte han hastigt: - Der er lige �n ting til.
- Ja? Toogood s� forventningsfuldt p� ham.
- Jeg tror, jeg vil uds�tte en bel�nning - 20.000 dollars - til den, der finder Lucy til mig. Det har du vel ikke noget mod? Jeg mente, det er noget, loven har ret til at f� meddelelse om.
Naturligvis har jeg ikke noget mod det, erkl�rede Toogood. - Det er jo dine egne penge.
Et �jeblik efter at Toogood var g�et, traskede Kr�lle Buck ned i vestibulen og spurgte Wilkie, om denne vidste, hvor borgmesteren boede.
- Naturligvis, svarede portieren servilt. - Han bor her p� hotellet. V�relse nr. 10 p� 1. sal. Skal jeg meddele ham, at ...
- Akkurat, Wilbur, afbr�d Buck. - S� snart han vender tilbage, skal du sige til ham, jeg �nsker at tale med ham.
Men borgmesteren i Rocklin skulle komme til at veksle ord med en anden nyankommen l�nge f�r, han kom til at tale med Kr�lle Buck. Da borgmesteren ved solfald kom k�rende ind i byen i sin gig nordfra, blev han �jeblikkelig standset af en mand, der stod og drev p� fortovet og var ivrig efter at fort�lle om tilfangetagelsen af Castro banden. Arno, en meget velkl�dt og elegantudseende mand i slutningen af 40rne, lyttede interesseret.
- Det �rgrer mig, jeg ikke var hjemme, s� jeg kunne nyde synet af banditternes ankomst, bem�rkede han, da hans hjemmelsmand var f�rdig. - Du siger, at fire blev taget levende, to dr�bt. Eli har Burt Castro og de tre andre siddende bag l�s og sl�. Well, tak for oplysningen, Dan.
Han satte forspandet i gang igen og k�rte videre. Men to husblokke fra hotellet kaldte stemmen - den n�sten glemte stemme fra hans fortid! - p� ham indefra en m�rk sidegyde.
- Jase! Kom her!
Det var kun takket v�re, han havde jernnerver, Jason Arno ikke viste mindste tegn til forskr�kkelse. Han svingede simpelthen vognen ned ad gyden, som havde det hele tiden v�ret hans plan at k�re den vej. Da den utydelige skikkelse kom n�rmere, mumlede han:
- S�t dig op, Alvin.
Alvin Glass kravlede op p� bukken ved siden af Arno, der k�rte videre gennem gyden ud i den store park, som p� dette tidspunkt af d�gnet var mennesketom.
Da Arno havde sikret sig, der ikke var andre, standsede han under tre gamle piletr�er.
- Alvin Glass, gispede han og vendte hovedet for at se n�rmere p� sin ledsager. - Det er sandelig meget l�nge siden, vi sidst s�s.
- 12 �r, klukkede sagf�reren. - Jeg tabte dit spor i lang tid, Jase. Men da jeg s� i en gammel avis, at du var blevet borgmester i denne stad, besluttede jeg mig til at ops�ge dig. Hvordan har du haft det?
- Jeg har klaret mig - ikke mere, svarede borgmesteren med et skuldertr�k. - Jeg kan leve af min gage. Men undertiden f�r jeg kl�e i fingrene - efter at lave et kup.
�At lave et kup� var et udtryk, som de begge kendte s�rdeles godt, fordi det var almindelig forbryder- og straffefangeslang. Arno og Glass havde f�rste gang truffet hinanden i Montanas statstugthus for mange �r siden. Efter l�sladelsen var deres veje skiltes. Glass havde gennemf�rt sit juridiske studium. Arno var draget sydp� til Colorado og havde optr�dt i sin bedste rolle: Som den f�dte leder af offentlige anliggender. Rollen havde givet gevinst i Rocklin.
- Jeg blev valgt til borgmester, mumlede han. - At t�nke sig, Al - borgmester!
- Undrer mig ikke, grinede Glass. - Man har sikkert til at begynde med antaget dig for senator.
- Hvad med dig? spurgte Arno. - Gifter du dig stadig med rige enker?
- Nej - ikke efter at jeg er blevet jurist. Enkerne blev stadig �ldre, styggere - og fattigere.
Efter at de havde f�et fyr p� cigarerne, gav Glass en glimrende beskrivelse af overfaldet p� diligencen. Arno lyttede i dyster tavshed, knurrede s�:
- Tjae. Det kup skulle ellers let have kunnet v�re gennemf�rt. Der var 80.000 gode gedigene dask i pengekisten. Jeg ville have f�et 20.000 iskolde grunker - efter at have delt med Castro og hans m�nd.
- Var det dig, der organiserede det kup?
- Lige fra f�rst til sidst. Fik en fidus fra en gammel ven i t�mmerlejren. Jeg har kendt Burt Castro i de sidste fem �r. Traf ham ovre p� Suttor dal-kanten.
- Jas�. Well, nu sidder du faneme i klemmen, Jase. Castro og tre af hans drenge er i kasjotten. Kan v�re, de bliver bange - giver sig til at k�fte op.
Ikke Burt Castro. Han skal nok holde k�ft.
- Men han vil regne med din hj�lp.
- Ja, han vil regne med den. Borgmesteren str�g tankefuldt sit velplejede oversk�g. - Men jeg har ikke i sinde at s�tte min hals p� spil.
- Du har kun ti dage, p�pegede Glass. - S� ankommer den omrejsende dommer, og der bliver retssag - medmindre du forinden har f�et befriet Castro og hans m�nd.
- Stort forlangende, sagde Arno sagte. - Den pr�dikant-sherif er fuldkommen ubestikkelig. N�eh, det lader til, jeg er n�dt til at t�nke p� at fordufte - ryste Rocklins st�v af f�dderne, mens legen endnu er god.
- Forbandet trist, sagde sagf�reren nedtrykt. - Jeg havde t�nkt mig at neds�tte mig her. Havde regnet med, vi to sammen ville kunne ordne nogle sm� rappe forretninger.
- Du har valgt den gale by. Her findes allerede to gode sagf�rere. S� du vil f� meget vanskeligt ved at tjene s� lidt som en klatskilling.
- Men der findes nu penge at tjene, sagde Glass sagte. - Store penge. En brandsikker fidus, Jase. Noget jeg intet kendte til, f�r jeg gik ombord i diligencen. Vi kan f� t�t p� 20.000 - m�ske mere.
- Hvordan?
- Det eneste vi beh�ver, er - at fremskaffe en pige. Borgmesteren tog cigaren ud af munden og gloede p� sin gamle fangekammerat: - Sig det lige igen.
Glass grinede: - En pige. Hun m� v�re en snes �r - blondine med bl� �jne.
- Du taler i g�der, Al. Kom til sagen.
I f� korte, klare s�tninger satte sagf�reren Arno ind i, hvad den snakkesalige gamle Kr�lle Buck havde betroet sine medrejsende.
- Han er stangrig, sluttede Glass. - Og han p�t�nker at udlove en bel�nning for oplysninger, som f�rer til, pigen bliver fundet. Kan du se komikken? Han har ikke set hende, siden hun var �t �r - og han er s� forbandet vild efter at se hende, at han er parat til at tro p� alt.
- Et �jeblik! udbr�d Arno ophidset. - Hans kone - kvinden hvis d�d han l�ste om - hvad hed hun?
- Harriet Jenner. Men den gamle p�st�r, hun kaldte sig Kalmus - hvorfor? Glass greb fat i borgmesterens arm. - Har du kendt hende?
- Ja, mon ikke. Arno lo sagte. - Jeg var det eneste menneske i byen, hun overhovedet ville tale med. Hun fortalte mig en hel masse, Al. Harriet var meget ensom - og temmelig kr�sen. Kunne ikke holde ud at omg�s almindelige mennesker. Men jeg var jo borgmester. S� mig ville hun have noget at g�re med - og mig betroede hun sig til. Derfor ved jeg ogs�, at denne Jenner aldrig vil gense sin unge.
- Du mener - barnet er d�dt?
- Uh huh. Arno l�nede sig tilbage og lagde benene over kors. - Hun d�de et sted, der hedder Connors Wells - af feber, da hun var ni �r. Harriet boede der under et helt tredie navn.
- Jase, sagde sagf�reren og slikkede sig om munden. - T�nker du det samme som jeg? Vi kan stadig g�re et fint kup! Hvis vi blot kan f� fat p� en anden pige ...
- Risikabelt, indvendte Arno. - Altfor forbasket risikabelt.
- Ikke sikkert. Hvor ligger denne by Connors Wells?
- En dags ridt vestfor Rocklin. For n�r.
- Ikke hvis vi ordner det hele i l�bet af nogle f� dage. Det er fors�get v�rd, Jase. Hvis vi har Jenners 20.000 i lommen, kan vi stikke v�k fra territoriet - skjule os. Og du beh�ver ikke bekymre dig et klap om Castros sk�bne. For satan, Al - det eneste, vi har brug for, er en eller anden pige.
- Nej, ikke en eller anden, rettede borgmesteren. - En ganske s�rlig pige ... javist ... En pige som ikke engang aner, hvad hun hedder. Hvad siger du til det?
- Himmel og hav! gispede Glass. - Det er mere end man t�r h�be p�.
- Hun er blond, sagde Arno tankefuldt. - S� vidt jeg husker, er hendes �jne bl�. Alderen skulle ogs� v�re i orden.
- Kan vi f� fat p� hende?
- Jeg tror det. Men vi m� g� forsigtigt til v�rks, Al. Du siger, at denne Jenner fik et horn i siden p� dig?
- Akkurat, nikkede Glass. - Det var derfor, jeg s�rgede for, ingen kom til at se os sammen.
- Javist, sagde Arno. - Vi er n�dt til at holde os hver for sig - aldrig vise os sammen offentligt. Du m� hellere overlade Jenner til mig. Men vi skal nok f� taget den gamle godt i sk�gget.
- Du kan bande p�, der er nok at tage i, grinede sagf�reren. - Det er sj�ldent, man ser s�dan en m�tte - en ren b�ver.

5.

Bill Valentine og Ben Emerson vidste af �relang og dyrek�bt erfaring, at et saloon-slagsm�l ikke netop virker fremmende p� udseendet og t�jet. Derfor begav de sig efter at have k�bt nye skjorter og bukser ind hos Rocklins h�rkunstner, Hawkee, for at bade og lade sig underkaste den sk�nhedskur, som samme fortr�ffelige Hawkee var i stand til at yde. Da fris�ren sigtede mod Bills nyklippede hoved med en ordentlig klat pomade, sagde texaneren imidlertid stop. Der m�tte v�re en gr�nse.
Imens dette stod p�, vendte borgmester Jason Arno tilbage til Rocklin House og fik af Wilkie at vide, hotellets nye ejer �nskede at tale med ham.
Arno gjorde et dybt indtryk p� Kr�lle Buck - noget som altid plejede at v�re tilf�ldet, n�r folk s� Arno f�rste gang. I sit flotte, skr�dersyede t�j og med den v�rdige mine, han havde anlagt, mindede han ogs� mest af alt om den fuldendte borgmester.
- Sl� r� ... - s�t dig endelig ned, borgmester, sagde gamle Buck g�stfrit og b�d en cigar. - Det var v�ldig p�nt af dig at kikke indenfor.
- Gl�den og �ren er ganske p� min side, smilede Arno. - Og jeg kan vist liges� godt springe ud i det og fort�lle, jeg tror, jeg har g�ttet grunden til, at du �nsker at snakke med mig.
- Har du det? Bucks hvide, buskede �jenbryn sk�d op i panden.
- Det var ikke s� vanskeligt, Jenner. Forst�r du, din kone var en af mine allerbedste venner. Arno s�nkede stemmen, s� den kom til at lyde, som var han grebet af kulsort melankoli. - Og hun gjorde mig den store �re at betro sig til mig.
Et �jeblik sad de i and�gtig tavshed. Arno studerede i det dulgte Bucks ansigt. S� r�mmede den gamle sig nerv�st:
- �h�m - du sagde, du har g�ttet, hvad det er, jeg vil tale med dig om?
- Naturligvis, nikkede Arno medf�lende. - Du er �ngstelig og bekymret for din datter, som du mistede for s� l�nge siden - og det samme er jeg.
- Du?
- Javist. Lige f�r Harriet d�de. lovede jeg hende, at jeg ville hellige mig resten af mit liv - om det skulle blive n�dvendigt - til at finde lille - �h, hvad er det nu, hun hedder?
- Lucy.
- Naturligvis. Lucy. Jeg lovede din k�re kone, som aldrig havde glemt dig, at jeg ville s�ge efter Lucy, til jeg fandt hende - og s� sende hende hjem til dig.
- Hvordan gik det til, at Harriet mistede hende? Det er det, jeg mindst af alt forst�r.
Arno havde naturligvis p� forh�nd en forklaring parat:
- De blev skilt nogle �r f�r, Harriet kom hertil. Der blev foretaget et indianeroverfald p� den vognkaravane, som de var p� vej vestp� med. Harriet blev s�ret, ikke alvorligt, men hun l� bevidstl�s nogle timer. En kavaleriafdeling kom til unds�tning og slog indianerne p� flugt. Bagefter eskorterede soldaterne karavanen til Fort Harnsey. Det var det, som var �rsag til adskillelsen. Nogle, der troede, Harriet var d�d, overgav Lucy til den kommanderende officer. Han tog hende med til Fort Harnsey, mens Harriet og resten af de s�rede blev bragt sydp� til Giddons Ford. En lille fejltagelse, der skulle ende som en stor tragedie, Jenner.
- Lyder ganske utroligt, udbr�d gamle Buck opr�rt.
- Fuldkommen rigtigt, nikkede Arno. - Jeg har dannet mig min egen teori, som jeg tror, er rigtig. Jeg formoder, Lucy havde f�et et chok som bevirkede, at hun led af hukommelsestab. Hun kunne ikke huske sit eget navn. Og derfor havde myndighederne ingen muligheder for at konstatere, hvem hendes mor var. Da Harriet langt om l�nge var rask og kom til fortet for at hente hende, fik hun at vide, Lucy var blevet sendt vestp� til et hittebarnshjem i Prell City.
- Well! Tog hun s� ikke til Prell City?
- Naturligvis - sporenstregs. Men hun m�dte nye, uoverstigelige vanskeligheder der. Lucy var forsvundet - stukket af fra hjemmet og begyndt at flakke om. Arno sukkede tungt. - Arme Harriet! Hun kom aldrig til at gense sin �jesten.
- Jeg har gennems�gt tre stater og spurgt mig for, siden jeg forlod Texas, sukkede Buck. - Men har kun fundet kolde spor.
- Jeg har aldrig opgivet h�bet, erkl�rede Arno fast.
- Og jeg fors�ger stadig.
- Har du fundet ud af noget?
- Visse muligheder. Ikke noget afg�rende. Men jeg n�rer som sagt stadig h�b.
- All right! Buck rejste sig, haltede hen til Arno og s� ned p� ham. - Du har - sikkert h�rt om, at jeg har udsat en bel�nning?
- Det har jeg, nikkede Arno alvorsfuldt. - 20.000 dollars. Og jeg skammer mig ikke over at indr�mme, jeg med gl�de vil tage mod de penge. Min gage som borgmester er pinlig lille. S� jeg har god brug for s�dan en anselig sum.
- Bueno. Jeg h�ber, jeg kommer til at udbetale dig den inden l�nge.
De trykkede hinanden varmt i h�nden. Buck fulgte sin fine g�st til d�rs, l�sede og satte sig i vindueskarmen og s� ned p� hovedgaden, hvor lysene var ved at blive t�ndt, til der blev banket p� d�ren.
Det var Muldoon, som ankom dampende p� sin uundv�rlige cigar for at bevogte pengekufferten. Efter at have vekslet et par ord med vicesheriffen og lovet at sende mad op til ham, gik Buck ind i badev�relset.
- Tr�nger til at blive gjort ren, grinede han. - Skal have et par g�ster til aften.
- De to andre texanere - Bill og Ben? spurgte Muldoon.
- Tjep. Og de skal ogs� nok blive godt m�tte. Jeg ejer stedet, s� der er vist ingen tvivl om, der vil blive s�rget for noget ordentlig �delse til os.
Ved aftenstide plejede der at herske samme and�gtige stilhed i Rocklin Houses spisesal som i en katolsk kirke ved den stille messe. G�sterne h�rte ikke blot til byens pengest�rke borgere, men var ogs� madkendere, der spiste for nydelsens skyld. Det var m�gtige gamle matroner som mrs. Gus Haydon og Adelaide de Winter - fremtr�dende m�nd som dr. Brice Mitchell og borgmester Arno. Sidstn�vnte var imidlertid ikke tilstede lige i �jeblikket, fordi han fandt det vigtigere at smede lumske planer med sin medskyldige, Glass, end m�tte sin bug.
Aftensm�ltidet begyndte som vanligt med suppe og lavm�lt bordkonversation. Men stemningen blev betydelig mere larmende, da hotellets nye ejer gjorde sin entr� sammen med sine g�ster. Da Buck kom haltende ned ad trappen, s� han, Bill og Ben allerede var kommet. De stod ved portierskranken i vestibulen og betragtede skilderiet af Dirty J. Og Kr�lle Buck hilste dem velkommen p� den mest hjertelige m�de, han nu kendte - med et rungende rebelbr�l, som �jeblikkelig blev besvaret med et endnu h�jere af de to partnere. Inde i spisesalen klirrede glas og porcel�n. Og Gus Haydons svulmende viv kom til at ryste p� h�nden, s� hun spildte suppe ned over sin bedste s�ndags-silkekjole.
- Er det banditterne, der er brudt ud af arresten og angriber hotellet? gispede hun skr�kslagent. - O-oh! De my-yrder os.
- Det tror jeg ikke, det er, mumlede hendes �lt�ndeformede �gtemage. - Jeg formoder, at det er den - �h - nye ejer, der har selskab.
Da Kr�lle Buck med �selskab� gjorde sin entr�, fik deres tunge st�vler atter glassene til at klirre. En tjener, der t�nkte p� sin fremtid, f�rte dem bukkende hen til et hj�rnebord, hvor han havde anbragt et kort med de smukke ord:
ROCKLIN HOUSES PERSONALE BYDER DEN NYE V�RT VELKOMMEN
- Well, grinede Buck. - Er det ikke nydeligt?
- Noget s� nydeligt, erkl�rede partnerne.
Da de havde sat sig til bords, rakte bakkeartisten Buck et menukort. Buck kastede �t blik p� det, rev det s� tv�rs over med en gnistrende ed.
- Jeg er ikke meget for fremmede tungem�l, erkl�rede han. - Mos bare ud i k�kkenet og f� fat p� noget �delse - b�ffer, b�nner, 'tofler, kage og kaffe.
Da tjeneren var sprunget for at hente det bestilte, slog Buck ud med h�nden og spurgte, om Bill og Ben ikke fandt,'at dette her var flot.
- Absolut, nikkede Bill.
- Betydelig flottere end Dirty J, grinede Ben.
- Hvor mange kreaturer holdt du? spurgte Bill.
- Det var en lille ranch, brummede Buck. - S� jeg havde kun 1000 h�veder - s�dan cirka. Men jeg klarede mig.
Samtalen afbr�des af madens ankomst. I den n�ste halve time �bnede de tre texanere kun munden for at putte noget ind i den - mens de andre i spisesalen betragtede dem med undrende - og misundelige! - blikke. At man kunne spise s� meget, havde de ikke troet - trods alt.
Da den sidste slurk kaffe var skyllet ned, sagde Bill:
- Buck, der var noget, du ville tale med os om.
- Helt rigtigt, nikkede gamle Jenner. - Men det m� hellere foreg� oppe p� mit v�relse. Han s� hen mod tjeneren: - Boy! send tre flasker ildvand af det bedste op til mig lidt gesvindt.
Oppe p� v�relset sad Muldoon m�t og tilfreds - ovenp� pengekufferten. Buck sagde tak for vagten og overrakte ham to kasser fine cigarer, der fik vicesheriffen til at udbryde henrykt:
- To kasser! Hej da - s� beh�ver jeg ikke at k�be cigarer i hele to dage!
Da Muldoon var g�et, og Bill og Ben havde f�et ild p� cigarerne, sagde Buck pludselig s�rgmodigt, mens de satte sig:
- Jeg har en lang og trist historie at fort�lle jer fyre. S� fyld hellere glassene godt op, inden jeg starter.
Kr�lle Bucks historie var i hvert fald lang - og p� en m�de ogs� trist, selvom han pr�vede at tage det hele bedst muligt fra den humoristiske side. Han havde sl�et sig ned i Alamo Gulch for nogen-og-tyve �r siden, havde grundlagt en lille ranch og slidt i det som et b�st. Da han mente, ranchen var beboelig, tog han til den n�rmeste st�rre by, Cannon Flats, for at finde sig en brud. Han fandt og vandt en pige, Harriet Coslow, som havde f�et en ret god opdragelse og var vant til at leve i trygge k�r. Hun var s�d, smuk og - kr�sen. Knap havde hun set Dirty J, f�r hun fik et hysterisk anfald. Og denne sindsstemning vedvarede n�sten uafbrudt i det halvandet �r, hun samlevede med Buck p� ranchen.
Kort efter deres datters f�dsel forlod hun ranchen - for aldrig mere at vende tilbage. I den n�ste snes �r gjorde Kr�lle Buck alt for at glemme kone og barn. Men s� indtraf der to ting n�sten samtidig: Han l�ste i en avis om hendes d�d, og der blev fundet guld p� Dirty J. Det sidste satte ham i stand til at begynde p� efters�gningen efter datteren.
- Der var et skilderi af Harriet i avisen, forklarede han Bill og Ben. - Navnet var smaskforkert. Kalmus - har aldrig h�rt det f�r. Men jeg kunne genkende hendes ansigt - havde aldrig glemt det. Naturligvis var det trist, hun s�dan havde stillet t�flerne her i Rocklin, men det var s�m�nd ikke det, jeg t�nkte mest p�. Jeg spekulerede derimod sv�rt p�, hvordan det gik med Lucy.
- Din datter, huh? spurgte Bill.
- Tjep. Hun m� v�re en snes �r nu. Og jeg kunne naturligvis ikke la' v�re med at t�nke p�, om hun var fattig - om hun havde boet i Rocklin sammen med sin mor og alt det der.
- Og det er et par �r siden, du opdagede det, indsk�d Bill. - Hvorfor tog du ikke til Rocklin med det samme?
- Jeg var lige p� nippet til at g�re det. Men red i stedet til Cannon Fiats og telegraferede til l�gen her i byen - hedder Mitchell. Han sendte mig et svartelegram om, at han havde passet og plejet Harriet - men ikke kendte noget til nogen lille pige. Harriet var kommet hertil alene.
- Uh huh. Og hvad gjorde du s�?
- Gav mig til at lede overalt - uden at finde det mindste spor. S� blev jeg enig med mig selv om, at den eneste m�de, jeg kunne g�re mig h�b om at finde Lucy p�, var ved at komme her til Rocklin og sp�rge mig for - pr�ve om det ville give gevinst.
Gamle Buck fortalte om sine samtaler med Toogood og Arno. Ben viste sig h�fligt interesseret, men pr�vede ikke p� at f� noget n�rmere ud af det, han h�rte. Bill var nemlig i besiddelse af en endog meget skarp hjerne. S� n�r det drejede sig om planl�gning og den slags, overlod Ben hele arbejdet til sin partner, der som han udtrykte det �var yderst aktiv mellem �rerne�. Og det var lige, hvad Bill var i �jeblikket.
- Toogood fortalte, din kone kom hertil for ti �r siden, sagde han. - Hvorfra?
- Han fortalte det ikke. Han ved det formodentlig ikke. Buck sukkede tungt. - Jeg bliver stadig �ldre for hver dag - og tr�ttere. Det er det eneste, der sker. Jeg har brug for hj�lp - og havde t�nkt mig at pr�ve at overtale jer to gutter til at hj�lpe mig. Jeg har udlovet en stor bel�nning til den, der hj�lper mig med at finde Lucy. Borgmester Arno p�st�r, han har en teori om, hvor han kan finde hende. M�ske lykkes det for ham. M�ske ikke. Jeg ville f�le mig betydelig bedre tilpas, hvis I to ville tage jer af det.
- Vi skal nok hj�lpe dig, forsikrede Ben. - Texanere m� st� last og brast i tykt og tyndt.
Buck grinede taknemligt, nikkede s� mod kufferten:
- Jeg stoler ikke p� banker. Men jeg m� p� den anden side indr�mme, at mine granater meget let kan skaffe mig bes�g her - u�nsket bes�g. S� jeg har brug for en livvagt, gutter.
- Vi skal nok passe godt p� dig, gamle pioner, lovede Bill. - Og ogs� g�re vores bedste for at finde din datter.
- Folk h�vder, det er et koldt spor, brummede Buck. - Men der findes efter min mening ikke noget spor, der er s� koldt, at en texaner ikke kan g�re det varmt.
De dr�ftede det hele lige til midnat. Bill fik Buck til at berette alt, hvad han vidste - selv de mindste, tilsyneladende uendelig ligegyldige enkeltheder. Det var en mere end vanskelig opgave, han og Ben havde p�taget sig. If�lge Arnos beretning skulle indianeroverfaldet p� karavanen have fundet sted for 13-14 �r siden. Men Arno havde kun genfortalt det, han havde f�et at vide af Harriet. M�ske var det sandt - m�ske var det noget, Harriet kun havde fortalt for at lede Buck p� vildspor. Bill tog alle muligheder med i sine betragtninger og vejede dem op mod hinanden.
Efter Bucks opfordring lagde partnerne sig til at sove ved siden af kufferten. Ben faldt som s�dvanlig i s�vn straks efter, han havde rullet sig ind i t�pperne og lagt sig p� gulvet. Men Bill l� v�gen en timestid og planlagde de f�rste man�vrer. Straks n�ste morgen ville han g� hen p� diligencestationen for at f� at vide, hvor Harriet var kommet til Rocklin fra.
Uden s� meget som at have set borgmester Jason Arno, var Bill begyndt at fatte mistanke til ham. Til Buck havde Arno fortalt, han havde gjort alt, hvad der stod i hans magt for at finde Lucy. Well, Harriet havde v�ret d�d i to �r - og Lucy var stadig ikke fundet. Bill, der var f�dt mist�nksom overfor sheriffer, marshaller, borgmestere og den slags kanutter, regnede med, at Arno muligvis ikke havde r�rt en finger for Lucy - hidtil. Men nu da der var 20.000 dollars at hole, ville han givetvis foretage sig noget. Historien om indianeroverfaldet havde gjort et dybt indtryk p� gamle Buck. Men Bill var hverken gammel eller nedtrykt - s� han var ikke s� let at putte bl�r i �jnene!
Kl. 3 nat v�gnede begge partnerne, p� �n gang. Bill var den f�rste til at rejse sig med Colt i h�nd. Ben var netop ved at vikle sig ud af t�pperne, da sovekammerd�ren �bnede sig og Kr�lle Buck kom til syne if�rt knaldr�dt, uldent undert�j - samt seksl�ber.
- H�rte I det ogs�? hviskede han.
Bill nikkede og gav de to andre tegn til at f�lge efter sig. Lydl�se som skygger gled de fra salonen ind i det andet sovekammer, som h�rte til suiten. Lyden var kommet fra et vindue p� hotellets bagside. Bill havde allerede v�ddet med sig selv om, der fandtes en balkon udenfor vinduet. Han vandt. Da han trak gardinet en lille smule til side, s� han balkonen - og det, der havde fremkaldt lyden. Den havde v�ret meget sagte, men alligevel h�j nok til at v�kke de vagtsomt-�rv�gne texanere - stammede fra en lasso, der var blevet kastet op over hj�rnestolpen i gel�nderet om balkonen. Mens de tre stod og s� p�, strammedes l�kken h�rdt og r�bede, en tung v�gt nu hvilede p� lassoen.
- Jeg vil holde ti mod �n p�, at en laban er ved at kravle herop, hviskede Buck h�st.
- Skal vi vente p� ham? spurgte Bill sagte. - Eller ordne ham under opstigningen?
- Det sidste, brummede Buck. - Jeg tr�nger til min nattes�vn.
- Okay, nikkede Bill. - Ben.
- Uh?
- Har du din kniv?
- Tjep.
- Gi' mig den.
Ben rakte sin Bowie til Bill, som lydl�st �bnede vinduet og steg ud p� den smalle balkon. Ben og Buck fulgte liges� lydl�st efter ham. Natten var ganske stille. De eneste lyde, der h�rtes, var en mands hivende �ndedrag og hans st�vlesnuders skraben mod muren, mens han klatrede op h�nd-over-h�nd ... et sagte host fra gydens modsatte side og en hests urolige stampen.
Bill havde allerede lagt sig p� kn� og var begyndt at save rebet sagte over. Bowie'en var lige s� skarp som en ragekniv. S� lassoen brast n�sten �jeblikkelig. De h�rte den klatrendes forskr�kkede skrig og et dumpt smask, da han ramte jorden. Bill sp�ndte klukkende sin seksl�ber og r�bte spottende:
- Den gik ikke, drenge! Bedre held n�ste gang.
Samtidig sendte han en kugle tv�rs over gyden. Ben og Buck optog omg�ende skydningen. Bill s� mundingsilden fra et svarskud nedenunder, sigtede mod den og fyrede to rappe gange i tr�k. Kuglerne blev modtaget med et smertensvr�l. S� holdt r�verne inde med skydningen og trak sig tilbage i lynende fart. De tre texanere sendte en haglbyge af bly i retning af det sted, hvor de galoperende hovslag kom fra. Men der var s� m�rkt i gyden, at det var umuligt at ramme plet med sikkerhed.
S� de gik tilbage til salonen og gav sig til at vente p� det uundg�elige. Ude p� gangen h�rtes d�re blive revet op og kvinder og m�nd skr�le l�s i munden p� hinanden. Kort efter blandede en s�rdeles kendt stemme sig i klagekoret. Sherif Toogood var ankommet. De lukkede ham ind, da han gav sig til at dundre dj�velsk p� d�ren, og gav ham en kort beskrivelse af, hvad der var sket. Bill erkl�rede, han mente,' der havde v�ret fire mand p� spil for at nole Kr�lle Bucks penge.
- Men jeg fik ikke set n�rmere p� dem, p�pegede han. - Der kan have v�ret tre - eller fem-seks.
- Jeg talte fire, indsk�d Ben.
- Mig med, brummede Buck. Han haltede hen til den halv�bne d�r ind til sin suite. P� gangen udenfor havde der samlet sig et g�ste-opl�b, som k�ppede s�dan op, at Bill, Ben og Toogood havde vanskeligt ved at h�re, hvad de selv sagde.
- Hold s� op med den kattejammer, bj�ffede Buck.
- Hvorfor fanden i f�nghullet kryber I ikke til k�js. Skydningen er forbi!
De tilstedev�rende stirrede lamsl�et p� den gamle, der stod i r�dt undert�j uden at skamme sig et klap. S� begyndte de at tr�kke sig bort - som var dette syn mere, end de kunne tage. Buck sm�kkede d�ren i.
- Well, sagde han og vendte sig om mod Toogood.
- Vi har fortalt dig alt, hvad vi ved.
- Javist, javist, mumlede sheriffen. - Jeg samler en trop - pr�ver om jeg kan finde deres spor.
Han sp�nede afsted, skrupsvedende og forbandende den dag, Kr�lle Buck var kommet til Rocklin medf�rende Bill Valentine og Ben Emerson.
Hvis den nedsl�ede lovh�ndh�ver havde t�nkt sig lidt om, havde han m�ske v�ret klar over, hans chancer for at opspore r�verne var lig nul. S� snart de fire flygtende ryttere var kommet ud af byens nordlige udkant, red de ned i den lavvandede flod, Rocklin Creek, og fulgte den ned ad str�mmen mange miles. Den ene af dem var udstyret med en blodig venstre-arm. En anden bandede som en besat p� grund af smerterne i skuds�ret i benet. En af Bills kugler havde ramt l�ggen. Hank Dusen og den fjerde fyr var undsluppet uskadt.
- Jeg h�rte ham hyle op, snerrede Dusen til sine kumpaner. - Og den stemme er ikke til at tage fejl af! Det var de forbandede texanere igen! Det er anden gang, de har sp�ndt ben for mig - og det skal de komme til at betale dyrt ... med blod!
F�rst ved daggry n�ede Dusen og hans m�nd hjem i sikkerhed p� den faldef�rdige Triangle D ranch. De var redet i en stor halvcirkel for at ryste Toogood af sig.
Kr�lle Bucks formue var stadig i god behold - takket v�re Bill og Ben. Men Dusen var stadig levende samt p� fri fod - og dirrede efter h�vn..

6.

Efter aftale m�dtes Alvin Glass og Jason Arno tidligt n�ste morgen i udkanten af en fyrreskov et lille stykke fra byen. Sagf�reren havde lejet en hest i Barcombes rejsestald. Det samme havde borgmesteren, fordi turen var for vanskelig til en vogn.
- Krikkerne bliver m�gtig tr�tte, Al, sagde han, da de m�dtes. - Vi har en l�ngere klatretur for os.
- Hvilken vej ? spurgte Glass.
- Vest. Et sted, der kaldes Ghost Mesa. Der er aldrig nogen, som vover sig op p� dette Sp�gelses Taffelbjerg. Jeg skal fort�lle dig grunden undervejs.
De red gennem skoven, satte over floden, svingede s� mod vest og begyndte opstigningen af en klippeside, der var overs�et med skarpe, l�se blokke.
- Taffelbjerget ligger deroppe, forklarede Arno og pegede. - Det er en god genvej til Connors Wells. Men folk p� egnen vover ikke at benytte sig af den.
- Vover ikke - hvorfor ikke?
- Der bor en sk�r eneboer deroppe. Ingen kender hans rigtige navn. Han kaldes �Indianer Jack�, fordi han g�r med mokkasiner. Men han er en hvid mand.
- Er han - �h - farlig?
- Forbandet farlig. Fyrer l�s med riffel, hver gang en rytter pr�ver at n� op p� taffelbjerget. Toogood har v�ret herude et par gange for at arrestere ham - uden held. Man siger, eneboeren aldrig forlader taffelbjerget, lever af kaniner, hjorte og andet vildt.
- Og skyder p� fremmede, mumlede Glass nerv�st.
- Og skyder p� fremmede, nikkede Arno. - Men vi er n�dt til at l�be risikoen, Al - p� grund af pigen.
- Pigen?
- Akkurat. Eneboeren har en pige oppe hos sig. Folk i byen har kun set hende �n gang - den eneste Indianer Jack kom til Rocklin. Jeg s� dem selv. Pigen var cirka 17 dengang, blond og bl��jet.
- Jeg begynder at lugte fidusen, grinede Glass.
- Men hvordan skal vi kunne f� hende bort fra den sk�re eneboer - der alts� ikke er helt eneboer?
- Det skal vi nok finde ud af, n�r tiden er inde, erkl�rede Arno. - Det allervigtigste er, at hun ikke er hans datter.
- Er hun ikke? Er du sikker p� det?
- Well - det siger han i hvert fald selv. Den dag, han var i byen, afh�rte sheriffen ham. Pigen var m�gbeskidt - og havde bl� pletter i ansigtet og striber p� benene. Eneboeren indr�mmede beredvilligt, at han tit slog hende. Han lader til at v�re en art religi�s fanatiker. Han fortalte, han fandt pigen strejfe om, da han red ud af New Mexico p� vej til Colorado. Hun var ganske lille dengang. Han tog hende med, fordi han lider af den vanvittige id�, at alle kvinder - unge og gamle - er f�dt til at v�re slaver for m�ndene.
- Fy for satan! Glass halede et lommet�rkl�de frem og t�rrede sved af panden. - Jo mere du fort�ller om denne hersens sk�re eneboer, des mindre lyst f�r jeg til at tr�ffe ham.
- Vi er n�dt til at f� fat p� pigen, Al, sagde Arno knivskarpt. - Hun er vores store chance - kan du ikke se det? Hun aner ikke, hvem hun egentlig er? Og hun er sandsynligvis dum, halvvejs �ndssl�v. N�r vi fort�ller hende, hun er en rig ranchejers forsvundne datter, tror du s�, hun vil komme med indvendinger eller tvivle? Nej, Al! Hun har v�ret fange hos den sk�re eneboer det meste af sit liv. Og du har jo lige h�rt, hvordan han behandler hende. Arno klappede p� revolverhylstret p� h�jre hofte. - Det kan v�re, vi bliver n�dt til at dr�be ham, Al.
- Well ... Glass fugtede l�berne. - Det er naturligvis bedre, at han d�r end vi.
- Vi kan let slippe helskindet fra det, lovede Arno.
- Vi kan bare sige, at vi red herop af medlidenhed med pigen. Eneboeren fyrede l�s p� os. Vi dr�bte ham i selvforsvar. Frikendt p� forh�nd.
Glass mumlede: - Bare vi f�r �je p� ham f�rst, s� ...
- Du har taget en skyder med, sagde Arno barsk.
- Brug den, hvis det er n�dvendigt.
De fortsatte den lange opstigning til taffelbjerget. Glass var nerv�s, men ikke s� nerv�s, at han ville vende om.
- Men vi m� huske, vi kun har nogle f� dage, Jase, sagde han pludselig. - Hvis gamle Jenner bliver ut�lmodig, hvis han begynder at foretage unders�gelser, s�...
- Det er det, jeg er mest bange for, brummede Arno ind�dt. - Derfor passede jeg ogs� p� ikke at n�vne Connors Wells overfor ham. Det forbandede ved det er, at den gamle ged med lethed vil kunne f� det at vide. Hvis han for eksempel g�r hen p� diligencestationen og f�r dem til at se efter i de gamle passagerlister ...
De red atter et stykke tid i tavshed, s� mumlede Glass: - Der er ogs� noget andet ved det, som jeg ikke kan li'. Disse to texanere, der forpurrede diligenceoverfaldet, er ved at komme til at st� p� en m�gtig venskabelig fod med den gamle.
- Uh huh. Arno bandede sagte. - Texanere h�nger altid sammen som �rtehalm. Men det vil vi ikke kymre os om endnu, Al. Der er ikke �n chance for, at de kan have g�ttet vores lille plan.
Efter endnu en halv times ridt gav Arno Glass besked om at sagtne farten.
- Vi er indenfor skudhold nu, Al, mumlede han. - S� vi er n�dt til at holde �jne og �rer godt �bne. Hvis han opdager os, sker det inden l�nge.
Han trak sin seksl�ber og red forsigtigt de sidste 100 skridt op ad bjergsiden med Glass i k�lvandet. Arno var temmelig forbl�ffet, da det viste sig, de n�ede op p� taffelbjergets top, uden at der blev l�snet �t skud mod dem. De sad af, t�jrede hestene i et t�t krat og tog et overblik over den flade bjergtop. Den var vild, �de, vindomsust og overstr�et med store klippeblokke. Selv tr�erne lignede skeletter. Deres stammer var forvredne i s�lsomme former, pisket af de uafladelige bjergvinde. Og grenene rakte sig mod himlen som skarpe kl�er.
- Himmel og hav! gispede Glass. - Sikke dog et gudsforladt sted.
Arno svarede ikke. Han var allerede begyndt at l�be krumb�jet hen mod en str�kning med h�jt gr�s, som han smed sig ned i. Glass fulgte efter, smed sig ved siden af ham og st�nnede:
- Hvad nu?
- Der ligger hytten, gryntede Arno og pegede. - Lige foran os.
Glass h�vede hovedet og spejdede hen over den n�gne bjergtop mod blokhytten. Den var vejrbidt, skr�belig, faldef�rdig. Der fandtes ingen fold.
- Han har aldrig ejet en krikke, forklarede Arno. - Da han kom til byen, gik han hele vejen - sl�bende pigen med sig.
- De m� v�re inde i hytten, mumlede Glass.
- M�ske. D�ren er �ben. Jeg kan se den bev�ge sig. Men der kommer ingen ud. S� jeg tror ikke, der er nogen derinde alligevel, Al. Det er vinden, der f�r d�ren til at bev�ge sig. Kom med. Lad os se n�rmere p� det.
De rykkede frem mod hytten udnyttende enhver d�kningsmulighed. Vinden fik d�ren til at svinge uafbrudt frem og tilbage p� knirkende, rustne h�ngsler. Da de kom n�rmere, s� Arno, der hverken var l�s eller sl� p� d�ren.
- Tag bagvinduet, beordrede han. - Jeg tager mig af d�ren.
Han ventede, til Glass var n�et rundt om hytten, tr�dte s� endnu et skridt hen mod d�ren. I det samme slog vinden den op p� vid gab, s� Arno kunne se ind i hytten. Med skudklar seksl�ber i h�nden tr�dte han hen i d�r�bningen og lod blikket feje hen over de lasede t�pper, hjorteskindene, de bulede kogegrejer. Til h�jre s�s Glass' hoved indrammet af bagvinduet. To t�pper var h�ngt ned fra en ugarvet l�derrem - utvivlsomt som en slags skillev�g mellem pigens og eneboerens sovepladser. Arno opfangede Glass' blik og nikkede til ham om at komme hen til d�ren.
De fulgtes hen til hyttens modsatte hj�rne, hvor de standsede brat. Synet, de fik �je p� en snes skridt borte, fik sagf�reren til at udst�de et forf�rdet gisp. Arno hviskede sammenbidt:
- Rolig! Den riffel ligger ubehagelig n�r ved hende.
Pigen var slank som en mynde. Hendes blonde, uredte h�r n�ede lige til hofterne. Hun var if�rt en forvasket bomuldskjole, der hang p� hende som en s�k og n�ede til kn�ene. Hendes arme var n�gne. Og hun havde hverken str�mper eller sko p�. Arno kunne ikke lade v�re med at spekulere p�, om hun i det hele taget nogensinde havde haft sko p� f�dderne.
Hun gravede med en spade. Og der kunne ikke v�re den ringeste tvivl om, hvad det var for et uhyggeligt arbejde, hun var ved at udf�re. Pigen var ved at fylde en grav! St�nnende af anstrengelse vedblev hun at kaste jord i den og p� den, til jorden dannede en aflang tue. En gammel Sharps b�ffelriffel l� p� jorden t�t ved hendes f�dder. Arno g�ttede ganske rigtigt, at hun var fuldkommen uvidende om hans og Glass' tilstedev�relse.
Han ventede roligt, til hun havde smidt den sidste spadefuld jord p� graven. S� h�vede han sin Colt, tr�dte et skridt frem og sagde skarpt:
- Bliv st�ende!
Hun vendte hovedet - udst�dte et skrig og snurrede rundt for at f� fat i riflen. Arnos seksl�ber knaldede. Kuglen slog ned i jorden t�t ved riffelkolben. Pigen stivnede.
- Al, gispede Arno. - Tag hende. Jeg tager riflen.
Glass stak sin skyder i skeden og stormede hen mod pigen. Arno for samtidig hen mod riflen. Pigen modtog sagf�rerens angreb ved at pr�ve at rive ham i ansigtet med neglene. Han fejede bandende hendes h�nd v�k, greb fat om hendes liv og l�ftede hende op i luften. Arno, der havde f�et fat i riflen, sagde kort: - B�r hende ind i hytten.
Glass tumlede afsted med sin skrigende og sparkende byrde hen til hytted�ren.
- Smid hende, snerrede Arno. - Og kom af vejen.
Glass slap pigen og sprang til side. Hun faldt ned p� ryggen, rullede rundt og pr�vede at rejse sig. Men Arno b�jede sig ned og rettede sin seksl�ber mod hendes ansigt.
- Rolig, kommanderede han brutalt. - Hold op med det skrigeri og sid stille. Vi er ikke kommet for at g�re dig noget ondt. Forst�r du ikke det? Kan du ikke tale engelsk?
Pigen trak kn�ene op under sig og foldede armene om barmen, mens hun stirrede gispende op p� ham. Hun havde et smuktformet ansigt med enkelte fregner ved n�sen. Hendes mund stod halv�ben og afsl�rede, hendes t�nder var kridhvide og regelm�ssige. Hendes bl� �jne betragtede ham mist�nksomt - som ventede hun det v�rste.
- Kan du ikke tale? gentog han. - Har katten taget din tunge?
Hun lod tungespidsen l�be hen over sine sk�lvende l�ber og hviskede.
- Jeg - jeg kan tale.
Arno grinede triumferende til Glass, anbragte riflen udenfor pigens r�kkevidde og stak sin revolver ned i hylstret.
- Hvad hedder du? spurgte han venligt og satte sig p� hug ved hendes side.
J-j-jezabel ...
- Jezabel, gentog Arno. - Det er - �h - meget uvenligt at give s�dan en k�n lille pige som dig s�dan et navn.
- Det er det eneste navn, jeg har, mumlede hun. - Jeg har ikke noget andet. Onkel Jack sagde, at det var et passende navn til mig - og alle andre kvinder - fordi at alle kvinder er ... Hun havde sv�rt ved at finde det n�ste ord ... - Er forr�dere mod m�nd.
- Din onkel Jack ... begyndte Arno.
- Han var ikke min rigtige onkel, afbr�d hun ham ophidset. - Jeg har ingen sl�gtninge. Han fandt mig, da jeg var lille og har beholdt mig lige siden - og sl�et mig mange, mange gange!
Glass havde genvundet fatningen: - Hvad med ham? Hvad er der blevet af ham?
- Onkel Jack - er - d�d ...
- Det har vi g�ttet, nikkede Arno. - Det er hans grav derude, ikke? Du har begravet ham.
- Jeg var s� bange ... Ordene str�mmede ud af munden p� hende i en usammenh�ngende b�lge. - Han forfulgte mig ... ville sl� mig igen ... jeg var rigtig bange ... denne gang ...
- Og s� dr�bte du ham, klukkede Glass og blinkede til Arno. - Hva' siger du til det, Jase?
- Nej - det gjorde jeg ikke, stammede pigen. - Han snublede over en tr�stamme og slog hovedet mod en stor sten ... og hans hoved var helt blodigt ... og jeg var bange for at g� hen til ham i lang tid ... f�rst da - da han blev liggende uden at r�re sig ... l�nge ... gik jeg hen ... og s� - han var d�d.
Arno tog hendes h�nd og sagde beroligende: - Du beh�ver ikke at v�re bange for os, Jezabel. Vi vil ikke g�re dig noget ondt. Vi har s�gt efter dig l�nge. Vi �nsker at hj�lpe dig.
- Har I s�gt efter mig? gispede hun og lod sig modvilligt tr�kke op af Arno. - Hvorfor?
- Fordi du er en meget betydningsfuld ung dame. - Du forsvandt n�sten straks efter, at du blev f�dt. Men nu har vi fundet dig og vil bringe dig tilbage til din far.
- Min - far? Min rigtige far?
- Din rigtige far. Han er ikke ret langt herfra, men kunne ikke f�lges med os. For ser du, han er en gammel mand. S� - �h - han sendte os ud for at hente dig.
Pigen veg bagl�ns bort fra ham og blev st�ende med ryggen op mod v�ggen. Hun betragtede Arno indg�ende, rettede derp� blikket mod Glass, der pr�vede at smile opmuntrende til hende.
- Denne herre hedder mr. Arno, forklarede han.
- Han er borgmester i Rocklin - byen hvor din far venter p� dig.
- Jeg kender Rocklin, mumlede hun. - Har v�ret der en gang.
- Du har intet at frygte, min k�re, smilede Arno.
- Nu da mr. Glass her og jeg har fundet dig, vil alle dine sorger og modgang v�re forbi. Du vil komme til at leve lykkeligt. Din far er meget godhjertet. Han vil k�be smukt t�j til dig og tage sig k�rligt af dig ...
Den ellers s� snu Arno anede ikke, at han var ved at beg� en k�mpefejl. Han havde taget det for givet, at pigen let lod sig overbevise og overtale - at hun ligesom eneboeren var en smule vanvittig eller �ndssl�v. Hun var ingen af delene - m�ske lidt tilbagest�ende p� grund af det liv, hun havde levet. Men bestemt ikke dum. Hendes hukommelse var udm�rket. Og netop i dette �jeblik, mens Arno stod og snakkede sukkers�dt, huskede hun tydeligt, hvad eneboeren gang p� gang havde indprentet hende i alle disse �r, hvor han havde tyranniseret hende s� grusomt og brutalt.
- Ved du, hvorfor du skal have prygl og bindes, Jezabel, havde han gang p� gang sagt. - Det er, fordi du er kvinde. Kvinder f�rer m�nd i ford�rv. Du m� hellere h�be og bede til, at du d�r f�r mig. Hvis jeg d�r f�rst, vil der komme m�nd i fint t�j og sige smukke ting til dig. Og du vil tro dem, fordi der aldrig f�r er nogen, som har smurt dine �rer med smukke ord. De vil besnakke dig til at tage med herfra. Og s� vil der ske dig ondt - det der er v�rre end d�den!
Hun lukkede �jnene halvt, som h�rte hun meget interesseret efter det, Arno sagde. Men hun h�rte ikke l�ngere efter ham. Hun studerede ham - og Glass - og huskede Indianer Jacks advarsel.
Onkel Jacks riffel! t�nkte hun pludselig. Jeg m� have fat p� onkel Jacks riffel. Hvis jeg ikke f�r det, vil de f�re mig bort, og s� vil der ske alt det med mig, som onkel Jack sagde!
- Vi kan tage afsted med det samme, sagde Arno netop p� sin overbevisende m�de. - S� vil vi v�re i Rocklin ved middagstid. Og du vil f� din far at se. Jeg kan tydeligt forestille mig hans gl�de over gensynet, Lucy.
- Lucy? Pigen s� forundret p� ham. - Hedder jeg Lucy?
- Javist, smilede Arno. - Lucy Jenner - datter at en meget rig gammel mand. Kom nu, Lucy. Vi kan ikke lade din far vente l�ngere end h�jst n�dvendigt.
Han nikkede til Glass, som gik hen til d�ren. Pigen b�jede hovedet, s� det s� ud, som om hun ville rette sig efter Arno, og gik ogs� hen til d�ren. Han lagde h�nden p� hendes skulder og fulgtes ud med hende. Hendes n�ste man�vre kom fuldst�ndig bag p� ham. Hun rev sig l�s fra ham samtidig med at hun hamrede sin knyttede h�nd ind i hans mave. Da han kn�kkede sammen med h�nderne trykket mod mellemgulvet og gispede efter luft, sprang hun forbi ham ind i hytten. Glass snurrede rundt, udst�dte en ed og lod h�nden falde ned p� revolversk�ftet - men fors�gte ikke at tr�kke fra l�deret. Pigen var atter kommet til syne i d�r�bningen. I h�nderne havde hun b�ffelriflen, hvis pibe fejede frem og tilbage mellem Arno og Glass. Arno betvang med en kraftanstrengelse sin vrede.
- Store himmel, Lucy. Det havde du ikke beh�vet g�re. Har jeg ikke fortalt dig, vi er dine venner?
- Jeg har l�rt aldrig at stole p� fremmede, sagde hun stak�ndet. - Forsvind - begge to.
- Men din stakkels far ...
- Jeg vil tro p� ham, n�r jeg ser ham! Hvis han virkelig er min far, s� kan han komme og hente mig. Jeg tager ikke nogen steder hen sammen med jer to!
- Din for ..., begyndte Glass kokr�d i kammen.
- Rolig, Al, afbr�d Arno uden at fjerne �jnene fra pigen. - Lucy har p� en m�de ret. Hun har aldrig set os f�r. Naturligvis �nsker hun at v�re sikker i sin sag.
- Fuldkommen sikker! sagde pigen skarpt.
- Naturligvis. Arno vendte sig og blinkede til Glass. - Vi g�r n�jagtig, som du �nsker, k�re Lucy. Bringer din far herop s� hurtigt som muligt.
- Hvorn�r? spurgte hun skarpt.
- I morgen, svarede Arno, der fik stadig sv�rere ved at bek�mpe sit raseri. - Vi kan ikke n� det i dag. Han er gammel . ..
- Det har du allerede fortalt mig. S� forsvind! Jeg holder udkik efter jer i morgen ... Men jeg tager ikke herfra, f�r jeg har set n�rmere p� denne fyr, som du p�st�r, er min far. Skrid nu!
Arno kikkede nerv�st p� riflen: - Du vil da ikke skyde os, vel?
- Jeg vil skyde jer pokkers hurtigt, hvis I ikke forsvinder.
- Al, sagde Arno. - Vi m� hellere g�re, som hun �nsker. P� gensyn, Lucy. Jeg bringer din far herop i morgen. Det lover jeg.
Han vendte ryggen til hende og nikkede til Glass om at g� med. Glass vendte sig ogs�. Den kolde sved sprang �jeblikkelig frem p� hans pande, fordi han ligefrem p� forh�nd kunne m�rke, hvordan det ville f�les, n�r den sv�rkalibrede riffelkugle borede sig ind i hans ryg. Han n�rmest l�b tilbage til hestene. Da de svang sig i sadlerne, hv�sede han:
- Gid den onde havde hende! Hun narrede os!
Til hans overraskelse grinede Arno: - Vi skal nok f� de penge, Al. I morgen bringer jeg gamle Jenner herop. N�r han ser hende og snakker med hende, vil han blive overbevist. Og hun med.
De n�ede tilbage til byen en time over middag og red hen til Barcombes rejsestald ad en sidegade for ikke at risikere, Buck Jenner skulle se dem sammen.
Da de drejede om hj�rnet fra sidegaden til gyden, stalden l� i, s� de to h�je m�nd komme tr�kkende med deres heste. Arno h�rte den ene r�be farvel til Hobie Barcombe i samme �jeblik, som Glass greb ham i armen og hviskede:
- Pas p�, Jase! Det er bedst, de ikke ser os.
Arno holdt sin hest an, l�nede sig frem i sadlen og stirrede indg�ende p� de to ryttere.
- Det er Valentine og Emerson, mumlede Glass. - De to, ,der ordnede Castros bande og t�vede Hank Dusen og hans m�nd. Og de st�r gamle Jenner meget n�r. Jase, vi m� g� meget varsomt til v�rks.

7.

Kr�lle Buck sov l�nge den morgen. Da han endelig v�gnede og kom haltende ind i salonen, fandt han Ben siddende ved kufferten, hvorp� et k�mpem�ssigt morgenm�ltid var stillet an.
- Tr�k en stol herhen, gamle pioner, sagde Ben g�stfrit. - Her er nok til os begge. - Bill har allerede spist. Han er ude at se n�rmere p� sagen - som han kalder det.
- Jeg er bange for, at min lille Lucy bliver forbandet sv�r at finde, sukkede gamle Buck og tog en ordentlig skudefuld bacon-og-�g.
- Frisk mod, grinede Ben. - N�r ham min lille sadelkammerat s�tter sig noget i hovedet, plejer han ogs� at finde ud af det. Han har en evne, som bevirker, at sheriffer og andre stjerneb�rere altid bliver eddersure p� ham. Gamle Bill forst�r nemlig at finde l�sningen p� problemer, som lovh�ndh�verne ikke selv kan klare. Mig og Bill har nedlagt flere banditter i �renes l�b, end vi kan holde tal p�.
- Tvivler ikke - tv�rtom, smilede den gamle.
Arno og Glass ville v�re blevet godt hede om �rerne og bange, hvis de havde kendt til den m�de, Bill Valentine foretog sine unders�gelser p�. F�rst gik han hen til Toogood og Muldoon. Begge lovh�ndh�verne fortalte ham alt, hvad de vidste om Harriet Kalmus. Men det var ord til andet det samme, som sheriffen havde fortalt Jenner den foreg�ende dag.
Fra sherifkontoret gik Bill hen til diligencestationen. Tim Webster havde ikke v�ret i Rocklin, da Harriet ankom. Men han fandt de gamle passagerlister frem og overlod dem til Bill. Efter en halv times navnel�sning fandt Bill det, han s�gte - Harriet Kalmus - og rakte listen til Webster:
- Jeg kan l�se navnet - men ikke tyde tegnene udfor det. Hvad st�r der? Hvor er hun kommet fra?
Webster �tydede tegnene� uden besv�r: - Connors Wells.
- Connors Wells? Hvor ligger det?
- Well. Webster krattede sig i nakken. - 36 timers k�rsel herfra med diligence. Men man kan komme hurtigere dertil til hest, hvis man kender genvejene.
- Kan man ride dertil p� en dags tid?
- Sikkert. Men hvis du har i sinde at tage turen, s� tal f�rst med Hobie Barcombe, tilr�dede Webster. - Han kender hver en tomme af terr�net mellem Rocklin og Connor Wells. S� han kan anvise dig den hurtigste vej.
- Aha. Tak for hj�lpen.
Fra diligencestationen begav Bill sig hen p� Ugens Budbringer, Rocklins eneste form for blad. Ejeren og redakt�ren, Shep Grant, modtog Bill med �bne arme og skyndte sig at byde p� en stiv whisky - �mod den kommende vinters fork�lelsesfare�, som bladmanden s� morsomt bem�rkede.
- Well, sagde Bill, efter at de havde klinket. Da mrs. Kalmus for et par �r siden d�de, skrev du en af disse hersens - uh ...
- En nekrolog?
- Nemlig. Og der var ogs� et billede af hende. Hvordan fik du fat p� det, Shep?
Grant blinkede polisk: - Jeg hader faktisk at r�be en professionel hemmelighed. Men lad g�, siden det er til dig. Jeg - om jeg s� m� sige - l�nte billedet fra mrs. Kalmus kommode, da jeg var henne i pensionatet for at kondolere. Ingen s� det. Jeg regnede ikke med, det kunne g�re nogen skade. Og efter at min medhj�lper havde lavet en kopi til bladklich�, satte jeg fotografiet tilbage p� det sted, hvor jeg havde taget det.
- Har du nogen id� om, hvad der er blevet af det?
- Ikke den fjerneste. Hvorfor. Har du brug for det?
- Det ville have v�ret til stor hj�lp, brummede Bill.
- Hvis det kan v�re til nogen hj�lp for dig, kan jeg let finde nummeret med hendes nekrolog og billede - og klippe det ud til dig, tilb�d Grant.
- Det vil jeg v�re glad for, Shep.
Det tog ikke Grant ret mange minutter at finde vedkommende nummer af Budbringeren.
- Her, sagde han og rakte Bill udklippet. - Jeg opn�ede aldrig at komme til at st� p� en fortrolig fod med hende. Hun var ikke s�rlig selskabelig anlagt.
- Uh huh, det har jeg h�rt noget om. Bill rejste sig, stak udklippet i skjortelommen og sagde tak for hj�lpen.
- Har v�ret mig en forn�jelse, smilede Grant. - Kik endelig indenfor igen, n�r du har lyst.
Da Bill vendte tilbage til hotellet, havde Ben netop sat den sidste bid morgenmad til livs.
- Hvordan gik det - fik du noget ud af det? spurgte Kr�lle Buck ivrigt.
- Well ..., sagde Bill eftert�nksomt. - Det er lidt for tidligt at love dig noget, Buck. Forel�big har jeg kun f�et visse anelser. Men det er anelser, som jeg bar i sinde at f�lge og unders�ge n�rmere. Han nikkede til Ben: - Tag din hat, lange spir. Mig og dig skal ud at ride.
- Rart med lidt motion ovenp� maden, brummede Ben. - Hvor skal vi hen?
- Vestp� - til noget der hedder Connors Wells. Bill s� hen p� Buck: - Jeg aner ikke, hvor l�nge vi bliver borte, gamle pioner. Men du forholder dig i ro her, ikke sandt?
- Naturligvis. Det skal jeg nok.
- Hvis du bliver n�dt til at forlade hotellet, s� send bud til Toogood om at l�ne dig Sm�g Muldoon igen til at passe p� dine penge.
- Sm�g kommer farende omg�ende, lo Buck. - Han s�tter m�gtig stor pris p� mine cigarer.
Ben knaldede sin Stetson p� hovedet. Bill �bnede d�ren og smilede opmuntrende til Buck, som nikkede alvorligt og mumlede:
- Held og lykke.
Arno og Glass holdt sig ude af syne, til texanerne var kommet et godt stykke v�k fra rejsestalden, red s� roligt hen til porten og sad af.
- Var det vore to helte, som jeg netop s� ride ud? spurgte Arno gamle Barcombe, der straks kom humpende for at tage hestene.
- Ak'rat. Valentine og Emerson. Et par m�gtig skrappe gutter, huh, borgmester?
- Ja, mon ikke, grinede Arno. - Forlader de os nu?
- Kun rent midlertidigt, brummede Barcombe. - De er taget til Connors Wells.
Glass stivnede. Men Arno stak uden at fortr�kke en mine den gamle staldmand en cigar og kastede samtidig et blik p� hestene i stalden.
- V�r rar at l�gge min vens sadel p� en frisk hest, sagde han. - Han skal op i Red Mountain for at bes�ge en f�lles bekendt.
- Skal ske, borgmester.
Rejsestaldejeren sadlede begge hestene af, tog sagf�rerens sadel over skulderen og humpede hen mod en langbenet vallak. Da han var udenfor h�revidde, mumlede Glass til Arno:
- Hvad er meningen? Hvad skal jeg lave i Red Mountain?
- Du skal ikke op i bjergene, hviskede borgmesteren.
- Du h�rte nok, at Valentine og Emerson rider til Connors Wells?
- Det var lige, hvad jeg mest frygtede. De er ude at snuse. Du sagde, pigen d�de der ...
- Det fortalte hendes mor mig.
- All right. Hvis de nu finder ud af det - og fort�ller det til Jenner?
- De kan sikkert ikke undg� at opdage det, sagde Arno dystert. - Det vil ikke v�re s�rlig vanskeligt for dem. De beh�ver blot sp�rge sig for. Men tag det roligt, Al. De vil aldrig n� tilbage til Rocklin og fort�lle det til Jenner. Du rider ud og sl�r en lille handel af med Hank Dusen og hans drenge p� Triangel D.
- Dusen - fyren Valentine t�vede?
- Uh huh. Hank hader givetvis de to sadelbumser - hvad vi m� v�re m�gtig taknemlige over. Arno s� forsigtigt hen mod Barcombe. - Hank har andre talenter - udover at forfalske br�ndem�rker p� kv�g. Vi ordnede en lille aff�re sammen i fjor.
Glass �bnede munden, men f�r han n�ede at sige noget, kom Barcombe tr�kkende med vallakken. Sagf�reren sad op. Arno nikkede til den gamle og sagde til Glass:
- Jeg f�lger dig til fods til byens udkant, Al. Tak, Hobie.
Arno gik ved siden af hesten, lige til de var n�et udenfor bygr�nsen, og forklarede Glass, hvad denne skulle foretage sig.
- Det er umuligt at forhindre de to satans texanere i at n� Connors Wells, sagde han. - Men Hank og hans drenge vil let kunne ordne dem p� tilbagevejen. De er n�dt til at ride gennem Double Rock passet i Hogsback bjergk�den. Og det er som skabt til baghold. Vi kan trygt stole p� Hank. Han rammer aldrig ved siden af med en Winchester.
Arno fiskede blyant og papir op af lommen og kradsede et par linier ned.
- Hvor meget betaler du Dusen? spurgte Glass.
- Jeg tilbyder dem 2000 dollars til deling, svarede Arno. - Vi har r�d til det, Al. Han rakte papirlappen op til Glass, som stak den i sidelommen. - Det vil tage dig et par timer at n� ud til Triangle D. Du holder dig til sporet her, men svinger mod �st, n�r du kommer til krydset. Der er fire bomuldstr�er til h�jre for sporet. S�t dig i forbindelse med mig, n�r du er kommet tilbage.
- Okay, nikkede Glass. - Og i mellemtiden snakker du med Jenner?
- Venter, til jeg har h�rt fra dig, men s� skal jeg ogs� nok f� den gamle geds �jne til at str�le som julestjerner, n�r jeg fort�ller ham, hans l�nge savnede datter er genfundet.
Glass grinede gl�desl�st og satte vallakken i galop.
Texanerne lod hestene selv bestemme farten p� vejen op ad taffelbjerget. Barcombe havde fortalt dem, at de ville spare meget tid ved at ride denne vej - men havde ogs� advaret dem mod eneboeren.
- Mig, dr�vede Ben. - Jeg er alts� ikke den, som s�tter s�rlig pris p� sk�re skvadderhoveder, der fyrer l�s p� fredelige vejfarende som mig og dig med en gammel b�ffelkanon.
- Vi er blevet beskudt f�r, svarede Bill med et let skuldertr�k. - Og jeg �nsker i alle tilf�lde at n� Connors Wells hurtigst muligt.
- Og det kan jo ogs� v�re, at denne hersens Indianer Jack skyder skidt, grinede Ben.
De n�ede taffelbjergets top uden uheld og fortsatte mod vest med �jnene naglet til den faldef�rdige hytte. De kunne hverken se eller h�re noget.
- Stille, bem�rkede Bill.
- Og roligt, nikkede Ben.
De var netop p� vej gennem str�kningen med h�jt gr�s, da den gamle Sharps g�ede glubsk. De holdt hestene an. Seksl�berne blomstrede som ved et trylleslag ud af deres n�ver. Bill spejdede skarpt hen mod en fyrrelund til h�jre.
- Han sk�d ikke p� os, gamle jas, brummede Ben.
- Det er sikkert og vist, knurrede Bill.
- Hvorfor s� ikke bare ride videre.
- Jeg er pludselig blevet pokkers nysgerrig efter at se n�rmere p� den starut.
- Han er ovre i den retning. Ben pegede mod fyrretr�erne.
- Uh huh. Og han har m�ske opdaget os. Kom med - lad os se lidt n�rmere p� det hele.
De begyndte at ride hen mod fyrrelunden - rykkede frem s� forsigtigt som en snigpatrulje, trak sig ud til hver sin side for ikke at danne et samlet m�l. Da de var godt 30 skridt fra tr�erne, fik de �je p� pigen. Hun var kommet til syne i skovbrynet med riflen over skulderen. Hun bev�gede sig uendelig langsomt. Da de to vejfarere s� grunden, bandede de forbl�ffet. Pigen sl�bte en nedlagt d�hjort afsted, holdende i dens ene bagben.
- La-ange spir, gispede Bill. - Det er det mest forbandede syn, jeg nogensinde har set.
- Jeg med, brummede Ben.
Langsomt red de videre. Pigen vendte ryggen halvvejs til dem. Pludselig vrinskede Bills hest. Hun slap hjortens ben, hvirvlede rundt og rettede riflen mod texanerne. Bill tog ganske automatisk sigte. S� h�rte han tydeligt klikket - og blev klar over, pigen ikke havde sat ny patron i riflen.
- Tag det roligt, r�bte han. - Der er ingen grund til at skyde os.
- Vi er m�gtig fredsommelige, dr�vede Ben. - Se?
Han kastede sin Colt op i luften, greb den og smuttede den ned i hylstret. Bill gjorde det samme, sad s� roligt af uden at tage blikket fra pigen. Hun stirrede p� ham med let rynkede bryn. Ben sad ogs� af og fulgte lige efter sin partner. Pigen s� ned p� gev�ret og bed sig i l�ben. Bill standsede nogle f� skridt fra hende, stak en finger til hatteskyggen og sagde venligt:
- Udg�et for ammunition, huh?
Hun nikkede tr�stesl�st.
- Det var min sidste patron.
- Jeg kan godt overlade dig nogle stykker. Bill satte sig p� hug og begyndte at rulle en cigaret.
- Nemlig, smilede Ben og fulgte sin partners eksempel. - Vi har patroner, der passer til den Sharps.
- Var det din mening at sl�be hjorten hele vejen hen til hytten? spurgte Bill.
- Ja - jeg har ikke hest. Aldrig haft ...
- Jas�. Bill t�ndte cigaretten. - Bor du helt alene heroppe?
Hun nikkede: - Helt alene.
- Er du ikke bange? Her er temmelig vildt og �de.
- Jeg - kan klare mig.
- Det tvivler jeg ikke om. Men har du ingen familie?
- Nej. Slet ingen.
De opf�rer sig helt anderledes end de to andre, t�nkte hun. Men jeg er alligevel n�dt til at v�re forsigtig - m� ikke glemme det, onkel Jack fortalte mig.
- Jeg - uh - tager ikke nogen steder hen med jer, sagde hun halvh�jt.
Texanerne vekslede et forbavset blik.
- Det beh�ver du heller ikke, sagde Bill. - Men du vil vel stole s� meget p� os, at du vil tage mod en h�ndsr�kning. Hjorten ser m�gtig tung ud. Vi har temmelig travlt, men vil gerne hj�lpe dig hen til hytten.
De var n�dt til at anvende alle deres overtalelsesevner for at f� hende til at give sig. Men til slut lod pigen, hvis hjerte bankede vildt, Bill s�tte hende i sadlen p� hans hest. Ben smed hjorten op over sin sadel. S� sad de hver for sig op bag pigen og dyret og red hen til hytten.
Ganske uvilk�rligt lod hun sig synke ind mod Bills brede bryst - og f�lte en fred, hun ingensinde f�r havde f�lt. Disse to fremmede - h�je, h�rdkogte og sv�rtbev�bnede - behandlede hende blidere og venligere end nogen andre - s� vidt hun kunne mindes. En sjette sans sagde hende, hun trygt kunne stole p� dem.
Da de n�ede hytten, sad Ben f�rst af, smed den tunge hjort over skulderen s� let, som havde det v�ret en r�veb�lg, og spurgte:
- Hvor skal den anbringes?
Pigen pegede p� en krog, der hang p� en bj�lke mellem to stolper. Ben krogede kadaveret. Bill sad af, lagde h�nderne om pigens liv og l�ftede hende ned p� jorden.
- Vi er p� vej til Connors Wells, sagde han. - Skal vi tage noget med til dig? Kommer tilbage denne vej.
Hun rystede p� hovedet, vedblev at betragte ham vagtsomt med sine store bl� �jne. Han tr�dte forbi hende og kastede et blik ind i hytten. Da han gik tilbage til sin hest, passede han omhyggeligt p� ikke at vise hende den medynk, han f�lte - regnede med det ville g�re hende ondt.
Da han satte foden i stigb�jlen, sagde han: - Her m� v�re m�gtig ensomt for dig. Hvis du ikke har noget mod det, vil vi kikke indenfor en anden gang.
Hun nikkede ivrigt uden at sige noget. Han svang sig i sadlen og satte hesten i kort galop. Hun blev st�ende og fulgte disse to h�je m�nd med blikket, lige til de forsvandt - og t�nkte p� den kolossale forskel, der var p� dem og de to, der havde bes�gt hende tidligere p� dagen.
- Vi burde m�ske have spurgt hende lidt ud, brummede Ben. - M�ske er hun Bucks datter.
- Jeg foretr�kker at sp�rge mig for i Connors Wells, svarede Bill eftert�nksomt.

8.

Efter at v�re kommet ned ad bjergets vestside red texanerne over en stor pr�riestr�kning til det gamle Sullivan spor, der snoede sig som en gul slange op ad Hogsback bjergk�den mod to klippetinder, der ragede op mod himlen.
- Double Rock passet, bem�rkede Bill og l�nede sig frem i sadlen. - Det er det bedste bagholdssted, som jeg nogensinde har set.
- Ja, jeg bryder mig pokkerme heller ikke om dets udseende, mumlede Ben.
De n�rmede sig passet med den st�rste forsigtighed. Turen op til det tog adskillige timer. Skumringen havde allerede s�nket sig, da deres hestes hove slog mod klippegrunden mellem de to klippetinder. P� passets anden side f�rte sporet ned til en lund af bomuldstr�er. Da Bill s� en skr�mt kanin bene bort, nedlagde han den med en velrettet kugle.
- Aftensmad, sagde han henkastet.
- Her? spurgte Ben ivrigt.
- Nej. Vi rider, til vi er klar af tr�erne. Der er tid nok til at spise i. Og ... Bill s� sig tankefuldt til begge sider. - Desuden �nsker jeg at udspejde terr�net.
- Hvorfor det?
- Jeg kan stadig ikke li' det pas. Hvis der findes en vej udenom, bliver det den, vi tager p� tilbageturen.
De red videre, mens Bill omhyggeligt rekognoscerede. Efter at de havde tilbagelagt to miles til, havde han fundet ud af, hvilken vej de skulle benytte, n�r de vendte tilbage. Ved at f�lge kanten af en h�j klippe, som strakte sig over en langsomt rindende flod, ville de v�re i stand til at ride rundt om passets nordside. Det ville koste tid. Men passet var efter Bills mening en d�dsf�lde, som det ville v�re klogest at ride udenom - for alle tilf�ldes skyld.
En time senere slog de lejr under et klippefremspring, b�lstegte kaninen og sov nogle timer. L�nge f�r daggry sad de atter i sadlerne. Hen p� morgenen traskede deres tr�tte heste ind p� Connors Wells hovedgade. Og Bill begyndte at lede efter en l�ge, fordi han af erfaring vidste, l�ger plejede at vide alt, hvad der skete i en by.
- Har I redet langt? spurgte rejsestaldmanden, da texanerne staldede kramperne op og gav besked om, at de skulle have alt, hvad de havde brug for.
- Fra Rocklin, svarede Bill. - Du kan m�ske fort�lle os, hvor vi skal finde byens medicinmand.
- Det m� v�re Aaron Parrish, erkl�rede staldmanden - han er en m�gtig dygtig l�ge. Bor i det store hvide hus ved siden af Den bl� Diamant. Den saloon er ikke til at g� fejl af.
Vi kan altid finde salooner, bem�rkede Ben med t�rstig overbevisning.
Texanerne var netop n�et hen til det hvide hus, da en mand kom ud og hen mod gaden. I h�nden havde han en sort taske. Bill syntes, l�gen s� meget ung ud. H�jst 30 �r. Da l�gen m�rkede partnernes blikke, nikkede han venligt:
- Mor'n. Er det mig, I leder efter?
- Dr. Parrish? spurgte Bill.
- Stemmer. Doktoren grinede muntert. - Beklager, hvis det skuffer dig. Du ser s�dan ud.
- Jeg havde regnet med, du var �ldre, indr�mmede Bill. - Skal have noget at vide om en dame, der boede her i byen for en halv snes �r siden.
- Aha, smilede l�gen forst�ende. - S� kan jeg ikke hj�lpe dig. Har kun v�ret her et par �r. Men det kan v�re, dr. Baydock ved det. Han har trukket sig tilbage nu, men bor her stadig.
- Hvor bor han? spurgte Bill.
Parrish fiskede sit ur op af lommen: - P� dette tidspunkt af dagen plejer han at sidde p� verandaen foran Wells Hotel og spille skak med marshal Williams. Jeg skal alligevel den vej. Vil med gl�de pr�sentere jer for ham.
De fulgtes tv�rs over gaden med l�gen. Da de n�rmede sig hotellet, s� de to hvidsk�ggede m�nd sidde p� verandaen b�jet over et skakbr�t.
- Undskyld jeg forstyrrer jer midt i spillet, sagde Parrish. - Men her er et par gutter, der gerne vil tale med dig, Jim.
De to gamlinge h�vede hovederne og m�lte texanerne.
- Jeg hedder Valentine, sagde Bill h�fligt. - Og dette er min partner, Ben Emerson.
- Mor'n, nikkede Baydock og borede sine skarpe �jne ind i Bill.
Marshallen n�jedes ikke med at se p� Bill. Han gloede ogs� h�rdt p� Ben, krattede sig i sk�gget og mumlede:
- Valentine - Emerson. Det forekommer mig, jeg har h�rt de navne f�r.
- Well, jeg skal videre, sagde Parrish og ilede afsted hen af gaden med et nik.
Bill og Ben tr�dte op p� verandaen og l�nede sig mod gel�nderet.
- Doktor, sagde Bill. - For en halv snes �r siden gik en kvinde ombord i diligencen her i Connors Wells. Jeg ved ikke, om hun blot kom herigennem - eller havde boet her en tid. Det er det, jeg gerne skulle finde ud af. Hun havde en datter. Men denne datter var ikke med, da hun ankom til Rocklin.
- Ved du, hvad hun hed? spurgte Baydock.
- Hun brugte ikke sit rigtige navn. I Rocklin kaldte hun sig Harriet Kalmus.
- Kalmus - Kalmus, gentog Baydock hovedrystende. - Nej, jeg har aldrig f�r h�rt det navn - s� vidt jeg husker. Der findes masser af Harriet'er i Connors Wells. Jeg husker tydeligt Harriet Ogilvie, Harriet Baker, Harriet Slade, Harriet Michaels ...
- Denne kvinde havde en datter, indsk�d Bill. - Datteren m� have v�ret en halv snes �r - blond og bl��jet . ..
- Well! Baydock rynkede tankefuldt panden. - Det kan have v�ret Harriet Benedicts lille Lucia. Frygtelig trist med det barn - fik feber - d�de. Jeg gjorde mit allerbedste. Husker tydeligt tilf�ldet. Og stakkels Harriet gjorde sandelig ogs� sit bedste - veg ikke fra pigens sygeleje.
- S� denne Harriet Benedict godt ud? pumpede Bill.
- Og forlod hun byen efter datterens d�d?
- Hun var en af de k�nneste kvinder, der nogensinde har boet i byen, erkl�rede l�gen og marshallen i kor.
- Og nu du siger det, kommer jeg til at huske p�, hun rejste herfra efter den lille piges d�d, fortsatte Baydock for egen regning. - Hvorhen ved jeg ikke.
Bill tog avisudklippet frem og rakte det til l�gen: - Kan det have v�ret hende?
Baydock glippede n�rsynet, nikkede s�: - Ja, det er hende ... Harriet Benedict. Glemmer aldrig det ansigt. Hun boede her i cirka fem �r.
Han rakte udklippet tilbage til Bill, som stak det i lommen igen og s� trist p� Ben.
- S� er der alts� ikke noget at stille op, sagde han sagte.
- Vi har m�gtig s�rgelige nyheder til Buck, mumlede Ben. - Og jeg er bange for, han vil tage det tungt.
- Det er der ingen tvivl om, nikkede Bill. - Well, doc. Tak for oplysningerne. Vi m� hellere ride tilbage hurtigst muligt.
Texanerne trykkede de to gamlinge p� n�ven til farvel og begav sig med st�t kurs hen mod Den bl� Diamant. Marshal Williams fulgte dem med �jnene og mumlede i sk�gget:
- Valentine - Emerson. Jeg synes, jeg har h�rt de navne f�r.
Efter at Bill og Ben havde tilbragt et kvarters tid i saloonen med at slukke deres t�rst i skummende �l, erkl�rede Bill, at de skulle have noget at spise.
- S� kan vi ride herfra ved middagstid, brummede han. - Jeg �nsker at f� dette her overst�et hurtigst muligt.
De forlod saloonen og slentrede hen mod et lille spisehus. Da de p� vejen kom forbi en damemodeforretning, standsede Bill pludselig og betragtede interesseret vinduesudstillingen. Midt i vinduet var anbragt en hat overd�digt garneret med roser, levk�jer og tulipaner. Ben lagde h�nden p� hans skulder og bem�rkede sagkyndigt:
- Den vil ikke kl�' dig, gamle jas.
- N�eh, den vil naturligvis st� bedre til din jordb�rtud, brummede Bill ironisk. - Jeg t�nkte p� den lille bange pige, hjortedr�beren. Hun s� ud, som om der aldrig var sket noget lykkeligt og godt for hende. Det kunne aldrig skade, hvis vi tog en lille gave med til hende. Hvad siger du?
- Helt i orden, nikkede Ben. - Lad os finde ud af, om den arme lille kvie aner, hvordan det er at smile.
De mosede ind i butikken, hvor de blev modtaget med et str�lende smil af en lille, tyk dame.
- Er der noget, jeg kan v�re til tjeneste med? spurgte hun.
- Tjep. Bill pegede med tommeltotten hen mod vinduet. - Denne hersens hat med blomsterbedet - vi vil gerne k�be den.
- To dollars. Det er den yndigste hat, jeg har p� lager. Skal jeg pakke den ind?
- Tjep, nikkede Ben. - Vi vil ikke ha' den p� lige med det samme.
Mens damemodehandlersken pakkede den overd�dige hat ind i en lysebl� pap�ske, hvis l�g hun bandt fast med r�ver�de silkeb�nd, lagde Bill to dollars p� disken.
Texanerne lettede h�fligt p� deres gode, gamle Stetson-hatte. S� skubbede Bill Ben i siden med albuen og nikkede mod den lysebl� hatte�ske.
- Du skal b�re den, beordrede han.
- Mig! Ben sp�rrede gabet vantro op. - �v nej! Ikke mig! Du ska' b�re den, gamle jas.
- Tag den, knurrede Bill. - Jeg har betalt den. Og du b�rer den.
- Nej. Jeg har ondt i armen.
- Du f�r ondt i trynen, hvis du ikke sporenstregs hanker op i den kasse!
Modehandlersken stirrede r�dselslagent p� sine to i alle retninger sensationelle kunder.
- Ih, du fredsens, gispede hun.
- Bill ... Ben slugte en klump, han havde f�et i halsen. - Vi m�des i spisehuset. Jeg er noget s� m�gtig sulten.
Og med disse f�, men velvalgte ord snurrede han rundt p� h�len og bogstavelig talt flygtede ud af butikken. Bill greb hatte�sken og optog jagten p� ham. Undervejs hen til restauranten udvekslede de en flok s�re ramsaltede bem�rkninger, som fik modehandlersken, der stod i d�ren og s� efter dem, til at blinke forbl�ffet. Heldigvis for hendes sj�lefred anede hun ikke, hvad de fleste af ordene bet�d.
Efter at Jason Arno af sin medskyldige havde f�et at vide, Dusen var indforst�et med bagholdsplanen, gik han ind p� Rocklin House og bad om at komme til at tale med den nye ejer. Wilkie bragte meddelelsen videre til Buck, som lod Muldoon blive siddende alene indhyllet i t�t cigarr�g, mens han selv gik ned i vestibulen.
- Jeg har store og meget gl�delige nyheder til dig, Jenner, erkl�rede Arno overstr�mmende, s� snart han s� den gamle p� trappen. - Lad os g� ind i baren. Du f�r brug for en ordentlig opstrammer.
- Er det s� gl�deligt, sagde Buck med et forventningsfuldt grin.
Da de havde sat sig ved et vinduesbord og sk�nket i glassene, h�vede Arno sit og sagde h�jtideligt:
- En sk�l - for din genforening med Lucy.
- For hva'? Kr�lle Buck tabte underk�ben ned p� brystet og var n�dt til at holde glasset med begge h�nder for ikke at komme til at spilde. - Me-ener du, at du har fundet min lille pige?
- Jeg er vis p�, at denne ulykkelige unge skabning er Lucy, nikkede Arno og tog en ordentlig slurk. - Men du m� v�re forberedt p� et stort chok.
- Er hun - �h - syg - eller s�dan noget?
- Ikke syg - bestemt ikke. Men hun har haft det meget h�rdt. Hun - �h�m - kan ikke rigtigt huske sin fortid - om jeg s� m� sige. I begyndelsen vil det, hun siger, forekomme dig fuldkommen fantastisk. Hun kan for eksempel ikke huske indianeroverfaldet p� karavanen.
- Men hvordan kan du s� vide, det er hende?
- Navnet, Jenner! Da jeg n�vnede hendes navn, vakte det genklang i hendes hukommelse. Det er jeg vis p�. Jeg er ogs� vis p�, du vil synes det samme, n�r du ser hende.
- Jeg m� se hende med det vuns! F�r mig straks til hende!
- Det er n�jagtig, hvad jeg har i sinde, nikkede Arno. - Har du noget imod at g� hen til Barcombes rejsestald og bestille heste? Jeg kommer om et �jeblik. Der er noget, jeg m� have ordnet, f�r vi tager afsted. Men det vil ikke tage ret lang tid.
- All right. All right, mumlede Kr�lle Buck, t�mte sit glas og haltede ud. Arno drak ogs� ud og tog sig et godt skud whisky til, f�r han langsomt slentrede ud p� gaden.
Alvin Glass stod og lod, som om han betragtede udstillingen i butiksvinduet ved siden af hotellet. Arno standsede ved siden af ham og t�ndte en cigar, mens han sagte mumlede ud ad den modsatte mundvig:
- Vi rider nu - den gamle og jeg. F� fat p� et par rifler og friske heste. Skjul dig i fyrreskoven. Jeg st�der til dig p� tilbagevejen fra taffelbjerget.
Uden at afvente svar fortsatte Arno hen til rejsestalden, hvor gamle Buck stod og ventede som p� n�le. I samme �jeblik han s� borgmesteren, svang han sig til hest. Knap havde Arno siddet op p� den anden krikke, der stod opsadlet, f�r Buck ivrigt spurgte:
- Hvor befinder hun sig egentlig?
- Det skal jeg fort�lle undervejs, svarede Arno. - Lad os komme afsted.
De red i strakt galop ned ad hovedgaden. Da de n�ede fyrreskoven, sagtnede de farten. Og Arno gav sig til at give sit offer en meget malende og digterisk bl�ndende beskrivelse af pigens hidtidige liv.
- Meget af det, jeg nu fort�ller, er naturligvis kun teorier, som jeg g�tter mig til, begyndte han. - Men jeg er sikker p�, jeg er p� rette spor. Husker du, at jeg sagde, Lucy formentlig led af eftervirkningerne fra et chok? Well - det var det, der afgjorde sagen for mig. Denne pige har ingen klar hukommelse om, hvad der i virkeligheden er sket hende. Hun kender ikke engang sit eget navn.
- Stakkels lille pige - stakkels lille pige, mumlede den gamle gang p� gang. - S� ene og forladt har hun v�ret i s� lang tid ...
- Hun ligner Harriet sl�ende, fortsatte Arno, der i smug holdt �je med Bucks ansigt. - Det er jeg vis p�, du vil l�gge m�rke til med det samme. Men vi er n�dt til at g� varsomt til v�rks, Jenner. Pigen har levet som en vild i umindelige tider. Hun skyder p� alle, der pr�ver at komme hende n�r. Jeg satte faktisk mit liv p� spil for at komme hende p� s� t�t hold, at jeg kunne snakke med hende.
- Hun vil ikke skyde p� mig, mumlede Buck. - Hun vil ikke skyde p� sin egen far.
F�rst ganske kort f�r solnedgang n�ede de op p� toppen af taffelbjerget. Da Buck fik �je p� hytten, satte han sin hest i strakt galop. Men f�r han n�ede den, gik d�ren op. Pigen tr�dte ud med Sharps riflen ved skulderen og sigtede p� ham.
- Ikke l�ngere. Stands! r�bte hun.
Buck holdt hesten h�rdt an, stirrede l�ngselsfuldt p� pigen og lod sig glide ned fra sadlen.
- Der er ingen, der har bedt dig om at sidde af! sagde pigen advarende.
- Lucy ...! Den gamle var lige ved at blive kvalt i dette ord. - Det er mig - din far!
- Ja, det p�st�r han! Pigen s� mist�nksomt hen p� den tavse Arno. - Men jeg tror ham ikke rigtigt.
- Men mig kan du godt tro p�, skat, gispede Buck.
- Jeg er din far. Lad mig komme n�rmere - s� jeg kan se rigtigt p� dig.
Han s� et sekund ned p� sit revolverb�lte, sp�ndte det s� op og lod det falde til jorden. Da han begyndte at halte fremad, r�bte Arno advarende:
- Pas p�, Jenner!
- Jeg er ikke bange, mumlede Kr�lle Buck. - Min lille pige vil ikke skyde sin egen far.
Langsomt n�rmede han sig hytten. Pigen fulgte hver eneste af hans bev�gelser med riffelpiben. Arno foldede h�nderne p� saddelhornet og betragtede scenen med sammenknebne �jne. Buck t�vede ikke �n eneste gang. Da han var nogle f� skridt fra pigen, begyndte hun sk�lvende at s�nke riflen.
- Det er rigtigt, skat, nikkede den gamle. - Det er rigtigt. Du beh�ver ikke v�re bange for din far.
- Mener du ... det virkelig? hviskede hun. - Er jeg din - datter?
- La' mig kikke p� dig, sagde Buck. Han lagde sine gamle knortede, h�rde h�nder p� hendes skuldre. Og som ved et trylleslag holdt hun op med at sk�lve. Hun f�lte pludselig den samme fred, som hun havde f�lt, da hun l�nede sig mod Bills brede bryst. Hun f�lte sig for f�rste gang i sit liv i sikkerhed - beskyttet. - Din mors �jne, hviskede Buck med brudt stemme.
- Er du s� tilfreds? r�bte Arno venligt.
Buck svarede ikke, spurgte i stedet pigen: - Kan du ikke huske noget? ikke det mindste?
Pigen vendte og drejede et desperat �jeblik problemet i tankerne, f�r hun traf sin beslutning.
Hvis jeg fort�ller ham om onkel Jack, kan det v�re, det hele er �delagt, t�nkte hun. S� tror han m�ske ikke l�ngere, jeg er hans datter. Og jeg kan li' ham. Han er s� rar. Og m�ske er han virkelig min far.
Hun hviskede halvh�jt:
- Jeg kan ikke huske spor. Har tabt hukommelsen. - Men hvis du mener, jeg er din datter - well - s� er jeg meget, meget glad ...
Den gamle knugede hende ivrigt ind til sig. Hun slog uvilk�rligt armene om hans hals. For f�rste gang i sit ulykkelige liv havde hun en f�lelse af ikke at v�re ganske alene her i verden. Og hun �nskede, at dette her skulle vare l�ngst muligt - besluttede at g�re alt for at f� det til at vare ved.
Arno klukkede sagte: - N�r enden er god, er alting godt. Jeg gl�der mig p� jeres vegne.
Buck h�rte ham ikke. Dette var hans �jeblik - det store �jeblik han s� l�nge havde dr�mt om. Nu var alle hans �nsker g�et i opfyldelse. Et minut efter gjorde pigen sig blidt fri og gik ind i hytten. Buck ventede t�lmodigt, mens hun samlede sine f� fattige ejendele i en lille slidt s�k. S� fulgtes hun og Buck hen til hesten. Han lo h�jt af gl�de over den ivrige m�de, hun satte sig op bag ham p� og slog armene om hans liv.
- Min datter er en m�gtig st�rk pige, sagde han til Arno.
- Jeg er vis p�, I foretr�kker at ride tilbage til byen alene, smilede Arno. - Rid bare i forvejen. Jeg kikker ind til dig p� hotellet senere i aften, Jenner.

9.

Den r�vesnu borgmester lod Buck og pigen f� et godt forspring, f�r han selv begyndte p� nedstigningen fra taffelbjerget. Da han n�ede ned, var det b�lgm�rkt, men Glass havde h�rt hestens hovslag og kom ham i m�de.
- S� du dem? spurgte Arno.
- Javist s� jeg dem, grinede sagf�reren. - Den halvsk�re t�s burde v�re os dybt taknemlig, Jase. Vi har for�ret hende alt, hvad en kvinde kan �nske, p� en s�lvbakke. Lad os komme tilbage til byen og h�ste vores l�n.
- Ikke s� hurtigt, mumlede Arno. - Vi har en masse p� spil, Al. Hvis noget g�r sk�vt ...
- Hvad skulle kunne g� sk�vt? Jeg gav Dusen meddelelsen fra dig. Han greb chancen med beg�rlighed. De fire ligger sikkert allerede p� lur ved passet nu og holder udkik efter de forbandede sadelbumser.
- Javist, nikkede Arno. - Men jeg er kommet til at t�nke p�, vi regner det for givet, at texanerne rider den vej, vi �nsker de skal ride. Hvordan kan vi f�le os sikre p�, de kommer gennem Double Rock passet? Hvad ville der ikke kunne ske, hvis de bestemte sig til at ride hele den udslagne nat? For satan - vi ville ikke v�re i stand til at n� gr�nsen, selvom vi startede med det samme. Jenner vil skr�le p� vore skalpe, n�r han h�rer sandheden. Han vil f� Toogood og Muldoon og en masse andre til at fink�mme hele territoriet for at finde os. Vi er n�dt til at sikre os mod alt.
- Mener du, at vi skal l�gge os i baghold efter texanerne - for det tilf�ldes skyld, at de skulle slippe helskindet fra Dusen og hans slamberter?
- Akkurat. Og jeg kender det helt rigtige sted. Ligegyldigt hvilken vej de rider, er de n�dt til at s�tte over Rawhide River. Der er h�jvande i floden for �jeblikket. S� de bruger broen. Og det er der, vi venter p� dem.
- Men hvis de nu kommer gennem passet? Hvordan kan vi f� det at vide? Vi kan risikere at ligge ved den bro i lange tider - til ingen nytte.
- N�r vi er n�et til broen, kan den ene af os forts�tte til passet for at unders�ge sagen, erkl�rede Arno.
- All right, nikkede Glass. - Det lyder yderst fornuftigt.
Med Arno som vejviser begyndte de p� turen til floden. P� det tidspunkt, da de var n�et halvvejs til deres bestemmelsessted, n�ede Buck Jenner og pigen deres.
Lysene str�lede p� hovedgaden, da den gamle texaner red ind i byen, stolt grinende til folk p� fortovene. Alle standsede og gloede m�bende p� den pjaltede pige, der sad med armene slynget om livet p� Jenner. Eli Toogood tr�dte ud p� trappen foran sit kontor, stirrede vantro og r�bte:
- Hende - er det hende, Jenner? Er du sikker?
- Fanden fl�kkerne om jeg ikke er sikker, sherif, vr�lede Buck. - Hun er Harriets udtrykte billede!
Da Buck tr�dte ind i hotellets vestibule med pigens arm stukket ind under sin, var de velhavende madelskere netop p� vej for at kaste sig over bordets gl�der i spisesalen. Men alle standsede og stirrede, som havde de fundet et h�r i suppen. Og alle s� fuldkommen lamsl�et ud, da Buck med stolthed bekendtgjorde, at dette var hans datter. Det var tydeligt at se, at adskillige ligefrem tabte appetitten - og det skulle der meget til.
Da Buck kom op og bankede p� d�ren til sin suite, snusede pigen mist�nksomt.
- Ikke noget at v�re bange for, Lucy, sagde han beroligende. - Der er ikke ild i hotellet. Det er bare vicesherif Muldoon, der tager sig en sm�g.
Muldoon l�sede d�ren op. Da han fik �je p� Bucks ledsagerske, grinede han bredt og sagde n�sten ord til andet det samme som sin boss:
- Hende - er det hende? Er du sikker?
- Naturligvis er jeg sikker, jublede Buck og klaskede Muldoon p� ryggen. - Og nu skal vi til at fejre begivenheden rigtigt. Muldoon, kan du ikke mose hen i Guldsporen og hente R�dtop til mig. Hun skal k�be nogle flotte klude til min Lucy. Og t�nk ikke p� hendes boss. Giv ham blot dem her og sig, jeg kun har brug for at l�ne R�dtop et par timer.
Han stak h�nden i lommen, gravede tre pengesedler frem og rakte dem til Muldoon.
- Hellige Hanna! gispede Muldoon og tabte cigaren ud af gabet. - Det er tre 500-dollarsedler.
- Den ene er til dig, grinede Buck. - De to andre til R�dtops boss.
- Mand, st�nnede vicesheriffen. - Endelig sker der noget, som f�r St�tte Eddie til at tabe fatningen!
Han hjulede ud. Buck f�rte pigen ind i badev�relset og frydede sig over at se, hvordan hendes �jne lyste af gl�de ved synet af det hvide kar og de tykke h�ndkl�der.
- Jeg skal lade stuepigen ordne et bad til dig, skat, sagde den gamle. - Du skal blive den flotteste og labreste pige i hele denne forbandede by.
I Guldsporen masede Muldoon sig ind gennem den t�rstige skare ved baren, skvulpede en dobbeltv�get whisky ned og spurgte efter v�rten. Bartenderen kaldte p� St�tte Eddie, der kom hen til vicesheriffen med et ansigt liges� udtryksl�st som vanligt.
- Noget i vejen, Sm�g? spurgte Eddie Kern roligt.
- Nej da. Kommer bare med en meddelelse fra Kr�lle Buck. Han �nsker at l�ne din R�dtop et par timer. Han har fundet sin forsvundne datter og vil have R�dtop til at k�be klude til hende.
St�tte Eddie s� koldsindigt hen p� R�dtop, der netop var ved at kv�de en vise.
- Hun er i arbejde, Sm�g, erkl�rede han.
- Jae. Muldoon stak h�nden i lommen. - Det er Buck godt klar over og siger, han er villig til at betale dig for at l�ne hende. Han gav mig de her til dig.
Han iagttog saloonejerens ansigt, da han rakte ham de 1000 dollars. St�tte Eddie kikkede p� dem, stak dem s� i lommen og sagde lidenskabsl�st:
- Udm�rket. Du kan tage R�dtop med dig. Jeg har ikke noget at indvende.
Muldoon gloede m�bende p� ham: - Er det alt, hvad du har at sige? Er du klar over, Buck giver dig 1000 dollars. Og s� ...! Hellige Hanna - jeg giver op!
Han skyllede en drink til i sig og traskede s� hen til forh�jningen. R�dtop skulle til at begynde p� en ny sang, men kvidrede ikke s� meget som en strofe, da hun h�rte, hvad Muldoon havde at fort�lle.
- Har man fundet hende? skreg hun. - �h, hvor er det alts� vidunderligt. Jeg kan slet ikke vente p� at f� den gamle guts ansigt at se. T�r v�dde p�, han er ved at g� ud af sit gode skind af gl�de. Kom med!
Hun styrtede ud af Guldsporen i sit arbejdst�j: En �leskindsstram, nedringet gr�n silkekjole. Og sk�nt kostumet absolut ikke var lavet til sportslige pr�stationer, ligefrem l�b hun med Muldoon i h�lene hen til Rocklin House. F�rst da hun n�ede trappen i vestibulen, standsede hun.
- Den kan jeg alts� ikke klare i den her kjole, sagde hun. - Vis dig som en mand - b�r mig.
- Hvad g�r man ikke for at gl�de en dame, grinede vicesheriffen og l�ftede hende op.
Da de var n�et halvvejs op ad trappen, begyndte g�sterne at str�mme ud af spisesalen - og standsede brat, for anden gang i l�bet at n�sten ingen tid udsat for et stygt chok.
- Alt i orden, folkens, fnisede R�dtop og vinkede. - Jeg er hans mor!
Knap havde Buck �bnet d�ren til sin suite, f�r R�dtop slog armene om hans hals og kurrede:
- Rigtig hjertelig tillykke, gamle pioner. Jeg h�rer, du er blevet en �gte 24 karats far.
- Det er s� sandt, som det er sagt, grinede Buck. - Kom ind og hils p� hende, R�dtop. Ikke du, Muldoon. Hun er i bad. H�r, R�dtop, jeg vil v�re morderlig glad, hvis du vil k�be noget kluns til min lille pige.
- Med st�rste gl�de, lo den r�dh�rede sangfugl og forsvandt ind i badev�relset.
De to m�nd grinede til hinanden, da de h�rte pigerne pludre muntert l�s. Nogle af s�tningerne var de i stand til at opfatte trods hvin og fnis.
- Well, well, l�d R�dtops stemme. - Samme h�jde som jeg. Men betydelig slankere her! Well, jeg skal nok ordne det. Stol p� mig, skat.
Hun vendte tilbage h�jt leende og sm�kkede med fingrene til Buck, som grinende �bnede kufferten og smed et bundt pengesedler hen til hende med ordene:
- K�b alt, hvad du kan finde p� til hende. Og tag selv nogle smykker, mens du er ved det.
- Kr�lle Buck, kurrede R�dtop. - Hvis du blot var to �r yngre ...
I de f�lgende timer levede pigen i en dr�m af silke, fl�jl, kniplinger og juveler. Hun str�lede af lykke. Og hendes gl�de gjorde Buck s� glad, at han slet ikke spekulerede p�, hvordan det kunne v�re, Jason Arno ikke dukkede op.
Arno havde g�ttet rigtigt. Texanerne var s� ivrige efter at n� tilbage til Rocklin hurtigst muligt, at de red hele natten. Ved daggry n�ede de det sted, hvorfra Bill havde t�nkt sig at begynde p� turen rundt om passet.
- Vi f�lger den klippe der, sagde han. - Og holder os langt v�k fra randen, s� vi ikke kan ses.
- Og hvad s�? spurgte Ben.
- P� den m�de kommer vi rundt om passet, lange spir. Vi rider muligvis bare forbi. Hvis vi f�r �je p� noget ford�gtigt som t�jrede heste, ser vi n�rmere p� det hele.
I over en time red de i en stor halvbue over klippen ved hvis fod floden str�mmede. De hverken s� eller h�rte noget, men Bills sjette sans vedblev at kime alarm. Da de omsider n�ede spiret, der f�rte ind i passet, gav han signal til holdt og svang sig af sadlen.
- Ud at spejde? dr�vede Ben.
- Nemlig, nikkede Bill. - Pas p� hestene. Jeg er tilbage om lidt.
- Pas godt p� dig selv, brummede Ben.
Han sagde det ganske automatisk. For advarslen var fuldkommen un�dvendig. N�r Bill var p� jagt efter en fjende, var han liges� hurtig og lydl�s som en apache p� krigsstien. Han skyndte sig tv�rs over sporet til klippeblokkene p� den modsatte side. D�kket af dem og det lange gr�s begyndte han at rykke frem fod for fod ... indtil han h�rte en hest vrinske. Det fik ham til at smide sig ned p� jorden og ligge fuldst�ndig stille i flere minutter. Da han rejste sig, havde han taget hatten af og stak kun det �verste af hovedet op over det b�lgende gr�s.
De fire heste var skjult godt. De stod med sammenbundne forben i en lille klippespr�kke et halvthundrede skridt til venstre for sporet. M�ndene m�tte befinde sig et eller andet sted oppe p� klippen. Efter endnu et minuts forl�b blev hans t�lmodighed bel�nnet: Han s� et kort glimt af en mands hoved h�jt oppe p� klippetoppen p� sporets modsatte side.
Bill blev, hvor han var, i en halv snes minutter til. S� kravlede han tilbage samme vej, som han var kommet. Hans sammenbidte ansigtsudtryk satte straks Ben ind i situationen.
- Selskab? spurgte Ben blot.
Bill nikkede: - Fire. G�et i stilling p� toppen af klippen p� denne side. Jeg t�r v�dde p�, de holder udkik i den modsatte retning.
- Regner du med, de venter p� os?
- H�jst sandsynligt. Jeg skal sige det med sikkerhed, n�r vi er kommet n�r nok til at se n�rmere p� dem. Kom med. F�lg mig.
De sneg sig hen langs sporet, rykkede frem langsomt, forsigtigt, lydl�st. Da de n�ede foden af granitklippen, fik Ben �jeblikkelig �je p� m�rkerne, der var blevet afsat i klippev�ggen af de fire andres st�vler under opstigningen.
- Javist, mumlede Bill. - De startede herfra. Og hvis de har kunnet klare turen, s� kan vi ogs�.
De begyndte at klatre op ad den stejle side.
H�jt oppe l� Hank Dusen p� maven med en cigaret i flaben og blikket rettet mod sporet mod vest. Han lod h�nden glide k�rtegnende hen over kolben p� sin Winchester, mens han vekslede spredte bem�rkninger med sine tre ledsagere. De kr�b sammen bag klippestykker - og spejdede ogs� mod vest.
Pludselig rettede den ene af dem sig op og sagde:
- Mellem nu og middag, Hank. Det vil jeg i hvert fald regne med.
- Jae, nikkede Dusen. - Det samme g�r jeg. Hvis de har redet hele natten, vil de kunne vise sig hvert �jeblik. Hvis de har holdt rast og er startet igen ved daggry, vil de v�re her ved middagstid. Han grinede brutalt: - Vi beh�ver blot at vente p� dem.
- 2000 er en p�n portion penge, bem�rkede en anden af bagholdsm�ndene. - Selv n�r den bliver delt i fire dele.
- Jeg ville godt ha' gjort det gratis, gryntede Dusen og tog sig med en snavset h�nd til sit forsl�ede fj�s. - De forbandede texanere har selv v�ret ude om det.
Jeg skylder dem en masse - til geng�ld for alt det, de har gjort mod mig.
- Jeg skal �rligt indr�mme, at de sl�r h�rdt, bem�rkede den tredie mand. - Jeg er stadig �m alle de steder, hvor det magre gespenst ramte mig. Gid den onde ville �de hans indvolde.
- Men nu har vi vores store chance for at g�re regnskabet op, hvislede Dusen. - Og det er en s� oplagt chance, at det ikke kan g� galt.
- Liges� let som at skyde fisk i en t�nde, grinede den forsl�ede.
De fortsatte i tavshed med at holde snigmords-vagt - uden at ane, at deres ofre allerede var ved at vende spillet. Bag dem var Bill og Ben netop ved at hale sig op p� den modsatte side af klippen. I samme sekund de var oppe, sprang de frem for at komme i d�kning. Bens h�l kom til at sparke til en lille sten. Den n�sten uh�rlige lyd n�ede Dusens skarpe �rer. Han rullede rundt, rejste sig op p� kn� og strammede grebet om Winchesteren.
- H�rte I det, drenge? spurgte han.
- H�rte hva'? sagde en mand.
- Det var m�ske os, du h�rte, Dusen? r�bte Bill.
Dusen udst�dte en rasende ed og skreg: - Det er dem! Bag os!
Han var ved at h�ve sin riffel, da Bills Colt tordnede. Kuglen strejfede Dusens pande og slog ham bevidstl�s. De tre andre snigmordere hvirvlede rundt og fyrede l�s. Bill tog omhyggeligt sigte og sk�d igen. Ben l� nogle skridt til venstre for ham og fyrede l�s med begge sine Colts. Den �res�nderrivende skudtorden kastedes frem og tilbage mellem klippetoppene ... i et halvt hektisk minut. S� d�de den bort. Gennem krudtr�gen, som vinden allerede var ved at vifte bort, s� Bill de to m�nd, Ben havde nedlagt, ligge i krampagtigt forvredne stillinger. Manden, som han selv havde ramt med kugle nr. 2, var blevet kylet bagl�ns af indslaget og styrtet ud over klippekanten. Dusen l�, hvor han var faldet, med blodig pande.
- Det er ham, jeg �nsker at g� lidt n�rmere p� klingen, bem�rkede Bill og satte friske patroner i revolvertromlen. - Vi m� hellere bringe ham ned herfra - og stille ham nogle sp�rgsm�l.
- Jeg tror ikke, han vil vise sig s�rlig snakkesalig, gamle jas, grinede Ben.
- Han skal nok f� tungen p� gled, lovede Bill. - Der findes visse m�der, man kan ordne det p�.
- Det er s� sandt, som det er sagt, klukkede Ben.
Dusen vedblev at v�re bevidstl�s under hele den farefulde nedstigning til sporet. Da han en lille halv times tid senere kom til sig selv, m�rkede han �jeblikkelig de dr�nende smerter i hovedet - og noget andet og betydeligt v�rre end en hovedpine.
Han sad p� sin hest med h�nderne surret sammen p� ryggen. Bill l� nok s� mageligt i gr�sset og r�g en cigaret. Ben sad til hest lige bagved og til h�jre for Dusen. Han r�g ogs� og sludrede nok s� muntert med Bill. Der var noget, der gnavede om Dusens hals - en l�kke! Han s� op og blev ligbleg. Rebets anden ende var surret fast til en gren over hans hoved.
- Det var i Bean City - ikke? sagde Ben netop.
- Nix, knurrede Bill. - Burkesville.
- �h, ja, det er da ogs� rigtigt, grinede Ben. - Det var en fin lynchning, hva'? Jeg har aldrig f�r eller siden set nogen spj�tte s� grinagtigt som den fyr, da krikken forsvandt under ham.
- Mr. Bagholdsmand er v�gnet op, bem�rkede Bill.
- Det er han jo ogs�, sagde Ben gl�destr�lende. - Det er vel nok p�nt af ham. S� kan vi komme i gang med en ny h�ngning!
- V-v-vent et �-�jeblik, st�nnede Dusen. - For satan! I kan da ikke lynche en mand - p� denne m�de ...!
- Jo, det er n�dvendigt, forklarede Bill yderst venligt. - Vi kender nemlig ikke andre.
- Du skal ikke v�re bange, Dusen, klukkede Ben. - Vi skal nok g�re det helt rigtigt. Du kommer ikke til at m�rke ret meget, vel gamle jas?
- Bare et lille kn�k - s� er det overst�et, sagde Bill.
Han rejste sig, smed cigaretten og tv�rede den ud med h�len. Ben sagde dr�mmende:
- Vi har h�ngt masser af fyre - ikke ogs�?
- Masser, erkl�rede Bill. - Jeg kan ikke engang holde tal p� dem - efter den sidste ovre i Bunch Valley, Wyoming.
- Hov, rettede Ben. - Det var ikke i Bunch Valley. Det var den n�stsidste, vi h�ngte der - spilleren, der spyttede p� mine st�vler. Den sidste var whiskys�lgeren udenfor Ganistown.
- H�r - for satan!!! jamrede Dusen. - I er n�dt til at gi' mig en chance.
- Hvorfor? spurgte Bill koldt. - Hvor stor chance havde du i sinde at give os? Du og dine kammesjukker l� p� lur for at pl�kke os.
- H�r forresten, Bill, dr�vede Ben. - Mon stinkdyret her har fundet p� det af sig selv?
- Det har han sikkert, sagde Bill med et let skuldertr�k. - Og i �vrigt er jeg helvedes ligeglad. Det eneste, der interesserer mig, er at f� ham til at str�kke hals. Kom s� - lad os f� det overst�et.
- Nej ... nej ... nej - vent et �jeblik, jamrede Dusen. - Jeg vil sl� en - en handel af.
- En handel? gentog Bill h�nligt. - Hvem fanden er interesseret i at handle med en d�dskandidat.
- Det var ikke min id�! st�nnede Dusen. - Der var nogen, som satte os til det - som ville give os 2000 dollars for det.
- 2000, grinede Ben. - Er du skrupsk�r, mand. S� meget er vi ikke v�rd. Hva' siger du, gamle jas?
- Ikke noget, svarede Bill tankefuldt. - Fyren har gjort mig nysgerrig.
- Tag galgel�kken af mig, bad Dusen. - I m� gerne overgive mig til sherif Toogood - eller hva' I har lyst til. Bare I lader mig slippe levende nu - s� skal jeg nok tale.
I et par for Dusen nervedirrende minutter lod texanerne, som om de dr�ftede, om de skulle h�nge ham eller ikke. S� h�vede Ben p� tegn fra Bill en lassoende op over rumpen p� Dusens krikke og dr�vede:
- Okay, fyr. Fort�l det s� nu - ellers giver jeg din krampe et klask p� bagparten.
- Arno! gispede Dusen. - Arno og sa'f�reren - ham her Glass.
- Arno og Glass, gentog Bill. - Well. Og hvad s� mere? Hvorfor, Dusen?
- Hva' mener du med - �hvorfor�?
- Hvorfor �nsker Arno at f� os ryddet af vejen? Svar - hurtigt!
- Aner det ikke, Valentine. S� sandt hj�lpe mig Gud - aner det ikke! Det eneste, jeg ved, er, at denne hersens Glass kom ridende ud til Triangle D og gav mig skriftlig besked fra Arno.
- Tilb�d dig 2000 dollars for at pl�kke os fra baghold?
- Netop. Det er den rene og sk�re sandhed. Mere ved jeg ikke - p� �re!
- Sikken en borgmester, mumlede Ben. - Jeg kan alts� ikke fordrage borgmestre. Det er noget rak. Men hvad g�r vi nu?
- Rider, erkl�rede Bill. - Tag reb-flippen af mr. Bagholdsmand. Vi overgiver ham til Toogood. Den messende sherif skal f� ting at h�re, som vil f� h�rene til at rejse sig p� hans hoved. Han betragter sikkert Arno som en fin mand.

10.

I den f�rste gr� dagning n�ede Arno og Glass �st-bredden af den hurtigt str�mmende Rawhide River og gik stilling p� en klippehylde, hvorfra der var frit skud til tr�broen.
- Herfra kan vi ikke undg� at ramme, grinede den koldblodigt-morderiske borgmester.
Glass rakte ham den ene af de rifler, han havde medbragt. Arno unders�gte mekanisk, om den var ladt.
- Der er stadig masser af tid for dig til at se n�rmere p� passet, sagde han.
- All right. Men hvordan finder jeg derhen?
- F�rst rider du over broen. En halv mile l�ngere fremme kommer du til en h�jderyg. G�r holdt der og spejd grundigt mod vest. Deroppe fra er der milevidt udsyn - n�sten helt til Double Rock.
Glass nikkede, svang sig til hest og f�rte Arnos ind i et asketr�skrat. Arno s� ham ride over broen, satte sig s� mageligt som muligt og t�ndte en cigar.
I et par timer hyggede han sig sv�rt ved tanken om de 20.000 dollars, han allerede havde s� godt som i lommen. S� h�rte han hamrende hurtige hovslag fra den modsatte bred - og s� Glass komme flyvende i halsbr�kkende fart over broen. Hans hest var d�kket af sved og havde skumflager om mulen. Den st�nnede tungt, da Glass holdt den an, skjulte den ved siden af Arnos og hurtigt klatrede op til ham.
- Hvad er der sket? spurgte borgmesteren.
- Jeg vover ikke engang at g�tte! st�nnede sagf�reren. - Det eneste jeg ved er, at tre ryttere er p� vej i denne retning.
- Har du genkendt dem?
- Det kan du lige bande p�! Valentine og Emerson! Og jeg t�r sv�rge p�, den tredie er Dusen.
- Dusen! Hva' satan i hede, hule helvede .. ?
- Jeg kan ikke regne ud, hvad der er sket, gryntede Glass og tog ladegreb p� sin riffel. - Vi kan kun g�tte.
- For fanden! gispede Arno. - De har p� en eller anden m�de lugtet lunten. Hvis de har fanget Hank ...
- Ja, hva' med det? spurgte Glass. - Du sidder allerede k�nt i suppedasen med Castro banden svedende i kasjotten. Er du vis p�, denne Dusen ikke vil sladre? For pokker, Jase - han har sikkert allerede gjort det!
- Vi kan ikke tage nogen chancer! erkl�rede Arno skarpt. - Texanerne ved nu, pigen er d�d. Hvis Dusen har kajet l�s, ved de en allerhelvedes masse mere - altfor meget. Dette er vores sidste chance for at lukke k�ften p� dem - og Dusen. Sigt ordentligt, Al. Vi har 20.000 st�rke p� spil.
- Du kan v�re ganske rolig, snerrede Glass og sigtede langs riffell�bet. - Intet skal f� lov til at forhindre mig i at indkassere min del af byttet!
De ventede med nerverne p� h�jkant, til de tre ryttere kom til syne. Ben var den f�rste, der red ud p� broen. Den var s� smal, at de var n�dt til at ride enkeltvis p� indianerman�r.
- Jeg er parat, n�r du er, sagde Glass sagte.
Dusen, hvis h�nder stadig var bundet p� ryggen, red lige efter Ben. Bill sluttede trop.
- Det er den mest nederdr�gtig forbandede bro, som jeg nogensinde har v�ret ude p�, bem�rkede Ben og s� sig tilbage. - Pas godt p�, du ikke dratter i baljen, gamle jas. For den f�les s� skr�belig, at ...
Han fik aldrig fuldf�rt s�tningen. Arno fremmumlede en kommando. Glass' riffel g�ede. Kuglen strejfede Bens h�jre skulder og slog ham ud af sadlen. Han ramte broens sprinkelv�rks-r�kv�rk, der knustes under hans v�gt. Glass' anden kugle og Arnos f�rste pl�jede ind i Dusens bryst. Han dr�btes i knaldet. Bill havde allerede trukket fra l�deret, da Arnos n�ste kugle ramte hans hest. Dyret skreg h�jt af smerte. Dets forben kn�kkede sammen som t�ndstikker. Det lykkedes kun med n�d og n�ppe Bill at f� f�dderne ud af stigb�jlerne, f�r den af smerte skingert vrinskende hest ramte r�kv�rket og styrtede i floden. Bill fulgte med samme vej efter forg�ves at have grebet efter broens kant.
Arno og Glass satte hurtigt nye patroner i gev�rerne. Men de var begge visse p�, deres ofre var gjort tavse for evigt. Dusens og Bens heste blev st�ende t�vende et �jeblik, traskede s� videre.
- Vi m� hellere skaffe dem af vejen ogs�, mumlede Arno og tog sigte. - S� vil der ikke v�re det mindste spor!
Riflerne g�ede igen. Begge heste styrtede over mod r�kv�rket, knuste det og forsvandt i flodens fr�dende vande. Det eneste, der nu var tilbage p� broen, var Hank Dusen, som hang med hoved og overkrop ud over kanten. Arno gik uden at forhaste sig ned og sparkede liget i vandet.
- Det var det, grinede han grumt, da han vendte tilbage til sin medskyldige. - Alt i orden. Sidste fare ryddet af vejen, Al.
Glass nikkede og s� p� den rivende str�m: - De vil drukne i en fart, hvis vore kugler ikke har gjort k�l p� dem.
- Vi kan ganske roligt afskrive dem, erkl�rede Arno. - Det eneste, vi har tilbage, er at ride til Rocklin og indkassere 20.000 dr�mmedollars.
- Og bagefter forsvinder vi, sagde Glass.
- Akkurat, klukkede Jason Arno triumferende.
For Bill var tiden, der fulgte efter hans styrt ned i den brusende flod, som en evighed - en evighed, hvori han k�mpede for livet. I virkeligheden var han kun nede under vandet i 15 sekunder. Men str�mmen var s� rivende rap, at han blev fejet et stort stykke ned ad floden, f�r hans hoved kom op over overfladen. Gispende fyldte han lungerne med livgivende luft og s� sig hurtigt omkring. Han n�ede at konstatere, at han var n�et hen til et kn�k i floden og broen var et godt stykke fra ham - f�r han igen blev trukket ned under vandet.
Da han atter fik sig k�mpet op af denne malstr�ms favntag, s� han et glimt af et s�rdeles kendt ansigt. Ben, der havde knebet �jnene t�t sammen p� grund af smerterne i skuds�ret, klyngede sig til en drivende tr�stamme. Bill sv�mmede ud mod ham, hivende efter vejret og kaldende p� ham. Ben besvarede r�bet og kom - selv i dette d�dfarlige �jeblik! - med en sp�gefuld bem�rkning:
- Fandens trist, stokken her ikke har sejl og ror!
- Hold fast ... gispede Bill.
- Huh! Tror du, jeg er s� sk�r, at jeg gi'r slip?
Revet rundt af den h�rde str�m, der ligefrem spillede bold med ham, arbejdede Bill sig tomme for tomme hen mod tr�stammen. Da han var ganske t�t ved den, fik han �je p� noget, han hidtil ikke havde set: En lysebl�, dyngv�d hatte�ske i hvis r�de b�nd, Ben havde et fast tag.
Ben rakte armen ud mod ham med et tr�t grin: - Tag fat, gamle Jas.
- Den kan ikke holde os begge! st�nnede Bill.
- Du har sikkert ret. Men tag alligevel fat i enden. Vi skal derhen, hvor denne tingest bringer os.
Bill arbejdede sig et par sv�mmetag til frem, fik fat i en gren p� stammen og klamrede sig til den. Str�mmen fejede dem fortsat frem med forrygende fart. Men lidt efter begyndte den at blive langsommere. Bill udst�dte et lettelsens suk.
- Hvordan kan det v�re, du stadig har den forbistrede hat med? spurgte han.
- S� den sv�mme forbi lige efter, at jeg var kommet til mig selv, dr�vede Ben og spyttede en mundfuld flodvand tilbage til det sted, det stammede fra. - Det var en m�gtig kraftig kugle. M� have fejet mig ned fra broen.
- Ja, mon ikke, lange spir. Jeg s� det hele.
- Jeg blev under vandet l�nge. Da jeg kom op, greb jeg fat i stammen - og s� kom denne lille blomsterhat sv�mmende t�t forbi mit ansigt. Jeg snuppede den. Kan v�re, den bliver rigtig p�n, n�r den er blevet t�r. Blomsterne tr�nger ligefrem til vand.
- Fanden i den hat? bandede Bill. - Det eneste jeg er interesseret i, er, at vi bliver t�rre. Vi m� op af denne forpiskede flod og tilbage til Rocklin.
- Str�mmen er ikke l�ngere s� st�rk, p�pegede Ben. - Vi kan pr�ve at arbejde os ind til bredden - alts� �stbredden, s� vi ikke skal sv�mme over denne d�lens Rawhide River for at komme hjem.
- Hvor l�nge har du v�ret om at regne det ud? spurgte Bill t�rt.
Efter endnu et kvarters desperat kamp lykkedes det dem omsider at n� ind p� grundt vand fem-seks skridt fra �stbredden. De tumlede op p� det t�rre, sank sammen, h�st hivende efter vejret. Ben knugede stadig den pjaskv�de hatte�ske i h�nden. Bill rullede rundt og kikkede p� ham. Blodet sivede stadig ud af skulders�ret.
- S� snart din skjorte er t�r, mumlede Bill og rejste sig. - M� vil hellere sk�re strimler af den og forbinde s�ret.
Ben gabede og grinede: - Hvorfor skal vi ikke bruge din skjorte?
En halv timestid senere da Bens skulder var forsvarligt forbundet, begyndte de den lange tr�lsomme vandring langs bredden tilbage til broen.
- Det er en forbandet lang tur, knurrede Bill. - Og der findes ikke noget, jeg hader s� meget som at g�.
- Hvem tror du det var, der sk�d os ned fra baghold? spurgte Ben. - Og hva' med Dusen?
- Det s� ud til, Dusen blev nedlagt, svarede Bill barsk. - Lige f�r min krikke blev skudt. Og jeg tror ikke, det er sv�rt at g�tte, hvem snigmorderne var.
- Arno og sagf�rertampen?
- 10 mod �n p� det er dem.
- Tjep. V�dder ikke.
De traskede tr�stigt videre, til de omsider n�ede broen. Her gav Bill sig til at snuse rundt - fandt aftryk af hestehove og st�vler, en cigarstump og en h�ndfuld tomme Winchester-patronhylstre. Ben betragtede ham tankefuldt og bem�rkede:
- Hestesporene f�rer mod Rocklin, gamle jas.
- Uh huh. Bill gik hen ad broen i forg�ves s�gen efter sin tabte Colt. S� vendte han tilbage til Ben og sagde: - Det er for meget at h�be, lange spir. S� heldige bliver vi ikke.
- Heldige - med hensyn til hvad?
- At Arno og Glass stadig er i Rocklin, n�r vi kommer.
- Vi har ingen heste, sukkede Ben. - Det kommer til at tage tid.
- Mon ikke. Kom med. Lad os begynde p� vandreturen.
De drog af sted p� den lange march. Bill bandede ind�dt over, at han havde mistet sin seksl�ber, men pr�vede at tr�ste sig med, Ben havde begge sine i behold. Solen blev stadig st�rkere. Deres v�de kluns dampede hurtigt helt t�rt. Til geng�ld sved de hede str�ler ned p� deres nakker og hoveder, fordi de havde mistet hattene.
Efter en halv times forl�b smilede heldet imidlertid til dem. Ben udst�dte et henrykt br�l og pegede fremefter.
- Se der! En vogn - p� vej mod os.
- Bueno! Bill bed t�nderne beslutsomt sammen.
- Jeg aner ikke, hvem det er, der kommer, eller hvor han skal hen - men jeg ved, hvor han nu skal hen.
- Rocklin, nikkede Ben og lod h�nderne falde ned p� revolversk�fterne. - Tror du - uh - vi bliver n�dt til at - overtale ham?
- Vi begynder i hvert fald med at v�re h�flige, erkl�rede Bill. - Hvis han �nsker at optr�de uvenligt - s� bliver det v�rst for ham selv.
De stod p� skr�vende ben midt p� sporet og vinkede. Giggen rullede rask frem, til den var en snes skridt fra dem, standsede s�. Kusken mumlede noget uforst�eligt til sit flotte sorte tospand og gloede mist�nksomt p� texanerne.
- Hvis det drejer sig om et overfald .. , begyndte han.
- Nej da! knurrede Bill og gik hen og s� hvast p� manden. - Man m� sige, du er mere end fr�k.
- Det er m�gtigt uh�fligt at sige s�dan noget til et par lovlydige borgere som os, sagde Ben klagende, sluttede sig til sin partner og skulede skummelt til Cyrus Bygraves. - Hov. Har vi ikke set dig f�r?
- Det er dig, der havde Rocklin House - til du solgte det til Kr�lle Buck, ikke? sagde Bill.
- Jo, jo, mumlede den fede svedende. - Jeg er Cyrus Bygraves - og glem endelig ikke, at jeg er en meget indflydelsesrig mand i Rocklin. Hvis I vover ...
- Slap af - Bugvrid, knurrede Bill. - Du har ikke noget at v�re bange for.
- Hvor skal du hen, tykke ven? spurgte Ben h�fligt.
- Connors Wells, mumlede Bygraves. - Og jeg vil s�tte pris p�, I ikke forsinker mig. Jeg er allerede sent p� den - kan knap n� frem til min nieces bryllup.
- Der bliver ikke noget bryllup i Connors Wells i dag, erkl�rede Bill. - Det ved ingen bedre end vi. Vi kommer lige derfra.
- Hva' skal det sige? spurgte Bygraves forbl�ffet.
- Intet bryllup - ingen lys og kage, sukkede Ben sorrigfuldt.
- Der er brudt en epidemi ud p� de kanter, forklarede Bill. - En slags feber.
- Hvad! Bygraves' �jenbryn r�g op i panden.
- Dr. Baydock siger, feberen ikke er livsfarlig, tr�stede Bill. - Men den er nederdr�gtig smitsom. Ingen f�r lov til at komme hverken ind i eller ud af Connors Wells.
- Du lyver! sagde Bygraves anklagende. - I er ude p� fup. Hvis ingen f�r lov til at komme ud af byen, hvordan er I s� sluppet ud?
- Vi kom ikke ind, sagde Bill henkastet. - Baydock sad ved den ene ende af hovedgaden med et haglgev�r for at holde fremmede ude. Den anden k�dsnedker - Parrish - sad ved den anden ende af gaden. Baydock fortalte os det hele.
- Og det er en meget smitsom feber, sagde Ben.
- R�dbugsfeber, forklarede Bill, der netop i n�jagtig dette sekund havde opfundet denne nye og hidtil - af gode grunde - ganske ukendte sygdom. - Ens mave bliver r�d.
- Knaldr�d, nikkede Ben.
- Og man kan ikke spise noget, fortsatte Bill. - For man kan ikke holde maden i sig.
- Meget trist, sukkede Ben.
- Store Gud! gispede Bygraves.
- Baydock siger, at alle nok skal blive raske igen i l�bet af nogle dage, sagde Bill. - Men i �jeblikket er der ikke andet for dig at g�re end vende tilbage til Rocklin.
- Og vi k�rer med, grinede Ben og sprang op p� bukken.
- Hov - stop! protesterede Bygraves. - Der et ingen, der har inviteret jer med.
- Vi er dine venner, brummede Bill og satte sig ogs� op. - S� os beh�ver du ikke invitere.
Bukken blev pludselig overfyldt. Men texanerne ordnede den lille ubehagelighed ved simpelthen at skubbe den fede mand ned fra s�det om bag i vognen. Ben befriede ham for t�mmerne, blinkede til ham og dr�vede:
- Du er en meget indflydelsesrig mand. En s� fin fyr, at du ikke b�r k�re din egen vogn. Det g�r jeg! Han hyppede p� det sorte tospand, vendte giggen og sagde anerkendende: - Du har sandelig god hesteforstand De sorte ser m�gtig hurtige ud.
- Lad os finde ud af, hvor hurtige de er, knurrede Bill.
- Tjep. Las os det.
I l�bet af sekunder troede Bygraves, hans sidste time var kommet. De sorte lagde sig s�dan i selen, at giggen fl�j frem med en fart mindst fem gange st�rre, end Bygraves nogensinde selv havde vovet at k�re. Mile p� mile tilbagelagdes p� rekordtid. Og texanernes h�b voksede fra minut til minut.
Da Arno og Glass n�rmede sig Rocklins udkanter, standsede de for at dr�fte situationen.
- Der er ingen grund til, Jenner ser os sammen, sagde Arno. - Jeg rider ind f�rst, henter min gig i rejsestalden og k�rer lige hen til hotellet.
- Okay, nikkede Glass. - Jeg pakker mine sager og venter p� dig udenfor. N�r du kommer ud med pengene, hopper jeg op i vognen - og s� begynder vi p� rejsen. Mand! Det bliver n�sten altfor let.
- Ja, fra nu af g�r alt af sig selv, grinede borgmesteren. - Vi har ryddet al modstand bort, Al. Nu kan intet standse os. Han satte sin hest i gang. - Giv mig et par minutter - f�lg s� efter.
Glass lod sin medforbryder f� et godt forspring, red s� i skridt mod byen. I rejsestalden blev Arno st�ende og ventede, mens hestene blev sp�ndt for hans gig.
- Ud p� en l�ngere tur? spurgte Barcombe, da borgmesteren satte sig op i vognen.
- N�eh, l�j Arno. - Kun ud at tr�kke frisk luft.
- Det er ogs� et dejligt vejr i dag, grinede Barcombe.
Arno nikkede venligt og hyppede p� hestene. Undervejs hen til hotellet s� han et glimt af Alvin Glass, der var p� vej i samme retning med en vads�k i h�nden. Arno standsede udenfor hotelindgangen og blinkede polisk til Glass, da han steg af vognen.
Af Wilkie fik Arno at vide, at Jenner var oppe i sin suite - sammen med miss Jenner. Det ville ikke have undret borgmesteren spor, hvis suiten havde v�ret propfyldt med bes�gende. Men den f�rste ophidselse havde lagt sig. S� i �jeblikket var den gamle mand alene sammen med pigen, han troede, var hans datter.
- Hvor har du v�ret henne, borgmester? spurgte han efter at have trykket Arnos b�nd hjerteligt. - Jeg har ventet p�, du skulle komme, s� jeg kunne f� betalt dig den bel�nning, du s� �rlig har fortjent. Du burde have v�ret her i aftes - vi havde en morderlig fin fest. Ikke sandt, Lucy?
Pigen nikkede smilende. Hun sad p� en chaiselongue og s� meget henrivende ud i en bl� silkekjole. R�dtop havde samlet hendes lange blonde h�r i en frisure ovenp� hovedet. Om halsen havde hun et diamanthalsb�nd. P� fingrene str�lede ringe.
Arno bukkede dybt: - Mine bedste komplimenter, miss Jenner. Han smilede jovialt til Buck: - N�r jeg ser, hvordan hun ser ud nu, f�ler jeg mig stolt over, at min teori viste sig at v�re rigtig.
- Du har haft ret hele tiden, klukkede Buck, haltede hen til kufferten, �bnede den og tog et tykt bundt sedler frem. - Jeg skal aldrig glemme, hvad du har gjort for os, fortsatte han og smed pengene til Arno, der beh�ndigt greb dem.
- Jenner, gispede han efter et sekund at have set p� sedlerne. - Du betaler mig betydelig - fantastisk meget mere end lovet.
- Jeg ved det, grinede Buck. - Men jeg synes, du har fortjent det. Jeg klager ikke. S� hvorfor skulle du g�re det?
- Jeg ved ikke rigtigt, hvorledes jeg skal tolke min tak, sagde Arno og stuvede formuen ned i en inderlomme i jakken. - Jeg ....
- Glem det, gryntede gamle Buck. - Jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal takke dig. Han gik hen til Arno med fremstrakt h�nd. - Vi rejser meget snart herfra. Jeg bringer min lille pige hjem til Guds egen stat. Hvis vi ikke ses igen, borgmester, s� - endnu en gang tak. Og lev vel.
- Mine allerbedste �nsker for jer begge, sagde Arno med et str�lende smil og trykkede den gamles h�nd.
Han bukkede atter for pigen og skyndte sig ud. I str�lende hum�r gik han ned ad gangen og trappen. Han var netop p� vej forbi portierskranken og sendte Wilkie et stort smil, da Alvin Glass h�sbl�sende kom farende ind fra gaden. Arno standsede som ramt af lynet - stirrede forf�rdet p� ham.
- Jase, gispede sagf�reren. - De er vendt tilbage - g�r igen. - Jeg har lige set dem - texanerne!
- Du m� v�re blevet vanvittig! snerrede Arno og blev r�d om �rerne.
- Det er ganske og aldeles sikkert og sandt. De er p� vej ned ad gaden i en gig. Og Jase - jeg tror, de fik �je p� mig!

11.

- Det var ham, knurrede Bill Valentine. - Sagf�rertampen!
- Tjep! Ben grinede for en gangs skyld ikke. - Jeg s� ham ogs�. Han smuttede ind p� hotellet!
Da giggen n�rmede sig Rocklin House, trak Bill Bens venstreh�ndsrevolver, svippede den ned i sit eget hylster og r�bte - for at overd�ve det sorte forspands h�jt-hamrende hovslag:
- Find bagd�ren, lange spir! Vogt den. Jeg g�r ind gennem indgangen.
- Forst�et, brummede Ben.
Da de n�ede gyden ved siden af hotellet, svingede han vognen s� h�rdt rundt, at den tog hj�rnet p� to hjul. Bygraves skreg som en stukket gris, da hans m�gtige bug blev klasket mod vognbunden med et svup. Bill forlod bukken i et flyvespring, landede p� fortovet og stormede hen mod hotelindgangen, mens giggen forsvandt ned i gyden.
Vestibulen var �de og tom. Bill s� sig hurtigt til h�jre og venstre, rykkede s� forsigtigt hen til portierskranken og kikkede over den. Wilkie l� p� ryggen, flad som en flynder, men med en m�gtig bl�nende bule i panden.
- Naturligvis, mumlede Bill. - Nemmeste m�de at lukke din mund p�, kammerat. De �nskede ikke, nogen skulle vide, hvor de er stukket hen.
D�ren til spisesalen var l�set. Bill �bnede den h�rdt og hurtigt med et spark og sprang ind. Madtemplet var lige s� tomt som vestibulen. Hvor var de to slyngler flygtet hen nu, da de vidste, det sidste store opg�r stod for d�ren? Op ovenp�? Nej. Jo h�jere op de kom, des mindre chance havde de for at undslippe. De ville fors�ge at komme ud af indgangen eller bagd�ren. Well - hvis de var ude bagved, i n�rheden af k�kkend�ren, ville de inden l�nge st� ansigt til ansigt med Ben og hans Colt.
I det samme h�rte Bill tunge skridt lige udenfor indgangen. Han hvirvlede rundt, h�vede revolveren - og opdagede, han d�kkede vicesherif Muldoon.
- Hva' satan, brummede Sm�g Muldoon forundret. - Jeg s� jer to fyre komme flintrende ind i byen, som prikkede den onde selv jer i rumpen med sin trefork! Hva' pokker er der p� f�rde?
- Sm�g, sagde Bill hurtigt. - Jeg kan ikke spilde tiden p� un�dig snak. Vi er p� jagt efter Arno og denne sagf�rertamp ...
- Borgmesteren? I himlens navn ...
- Vi regner med, de har dr�bt Dusen. Jeg skal fort�lle dig det hele senere. Men forel�big bliver du her, Sm�g. Lad dem ikke slippe fra dig!
Vicesheriffen gloede efter ham med �ben mund, da han sprintede ind p� gangen, der f�rte ud til k�kkenregionerne. En d�r p� hans h�jre h�nd �bnede sig. Den overd�digt velpolstrede mrs. de Winter �benbarede alle sine deller. Og i n�jagtig samme sekund s� han et glimt af Alvin Glass - og Glass' skyder! - ved enden af gangen. Glass tog sigte p� ham - altfor desperat af skr�k til at tage hensyn til kvinden.
- V�r venlig at lade mig komme forbi ... begyndte hun - men n�ede ikke at tale ud.
Til geng�ld udst�dte hun et forskr�kket skr�l, da Bill brutalt skubbede hende til side med skulderen. Sagf�rerens skyder knaldede samtidig. Et br�ndende svirp som fra en hvidgl�dende jernstang ramte Bills venstre arm. Han kastede sig ned p� det ene kn� og afgav et svarskud. Kuglen slog ind i d�rkarmen lige ved siden af Glass' hoved. Sagf�reren fyrede igen, ramte ved siden af - og forsvandt s� hurtigt som en skr�mt kanin.
- Dame, knurrede Bill ut�lmodigt. - G� ind p� v�relset og bliv der!
Mens han stormede videre hen mod k�kkenet, meddelte den svupfede kone h�jt og skingrende nogle usynlige tilh�rere, at hun ville klage til direktionen.
Gamle Buck grinede yderst velforn�jet, da han h�rte den k�re, kendte lyd af skud. Pigen glippede forbl�ffet med �jnene, da hun s� hvor rapt han rev sin langl�bede Colt op af l�deret.
- Hva' pokker mon der er p� f�rde nedenunder, lille skat, mumlede han. - N�, du og jeg bliver her. Det kan v�re et eller andet trick for at f� mig v�k herfra. Men jeg er ikke til sinds at forlade dig - og heller ikke min rare kuffert.
I k�kkenet var atmosf�ren elektrisk af sp�nding. Kokkepigen og k�kkenpigen trykkede sig op i et hj�rne som forskr�mte h�ns. Glass stod lige indenfor d�ren til gangen. Arno, ligbleg i ansigtet og stygt bandende, trak sig hen til bagd�ren og drejede h�ndtaget forsigtigt rundt.
- Hvis vi kan slippe ud i g�rden ... mumlede han.
- De har sikkert d�kket den! gispede Glass gustent.
- Fanden st� i dem! snerrede Arno. - Der er ikke noget, som skal f� lov at forhindre mig i at bruge min del af pengene.
Han rev d�ren op - og sprang bagl�ns med et s�t. Udenfor tordnede en seksl�ber. Kuglen hvinede forbi Arnos �re, str�g n�sten gennem Glass' h�r og begravede sig i v�ggen. Arno hv�sede en ed fra sig, greb atter efter d�rh�ndtaget. Ben plantede en kugle lige ved siden af hans h�nd. Arno smed sig n�segrus til gulvet, rullede v�k fra d�ren og sprang op. I n�ste sekund var han faret hen til hj�rnet og havde grebet fat i pigens arm. Hun �bnede munden for at skrige, men var kun i stand til at frembringe et halvkvalt gisp. Arno stak hende en �ret�ve.
- Hvis du hyler op - eller g�r modstand, bliver du dr�bt, snerrede han.
Han sl�bte hende hen til bagd�ren, lagde venstre arm om hendes hals og klemte armkrogen t�t sammen om struben, s� hun var presset ind mod ham.
- Hej, derude, skreg han og sp�ndte revolverhanen. - Pr�v ikke at skyde p� mig. Jeg holder pigen foran mig hele vejen.
- Vent p� mig! st�nnede Glass og gik hen mod ham.
Bill, der stod klemt op mod gangens v�g, s� sagf�reren flytte sig og fyrede. Glass udst�dte et smertensskrig og begyndte at vakle. Bills kugle havde ramt hans h�jre ben og sl�et ham ud af ligev�gt. Han drattede omkuld hylende til Arno om at vente p� sig. Men Arno var allerede p� vej ud ad bagd�ren holdende pigen som skjold foran sig. Sagf�reren k�mpede sig med fortvivlelsens kraft op p� kn�ene og sigtede hen mod gangen og Bill. Men f�r han n�ede at trykke p� aftr�kkeren, var Bill sprunget til side og havde skudt igen. Glass gloede dumt ned p� de blodige knoer p� sin revolverh�nd. Seksl�beren hang og dinglede i aftr�kkerb�jlen p� hans pegefinger - men forsvandt pludselig, da Bills fod sparkede den v�k. Han tr�dte et skridt n�rmere til den jamrende sagf�rer. S� h�vede han sin Colt og lod den falde - �n gang. Det var nok. Glass var gjort liges� ukampdygtig som et skelet.
Mens Bill for hen mod bagd�ren, skreg kokkepigen h�jt og r�dselsslagent:
- Skyd ikke! Han har Sarah May med!
Bill stivnede, da han n�ede d�r�bningen - og s� at Arno havde alle odds p� sin side. Ben havde ikke haft noget valg - v�ret tvunget til at smide sin skyder. Thi Arno trykkede sin mod sin gidsels tinding. Bygraves stod henne ved giggen med h�nderne pegende mod himlen, som var han begyndt at g�re morgengymnastik. Hans �jne var ved at tr�de ud af hovedet. Hans mund stod p� vid gab. Arno var allerede n�et n�sten helt hen til bukken.
- R�r jer ikke! snerrede han t�ndersk�rende. - Det g�lder ogs� den smarte fyr i d�ren. Du kan let nedl�gge mig, Valentine. Men n�r du fyrer - fyrer jeg ogs�!
Han n�ede helt hen til bukken og snurrede sin gidsel rundt, stirrede p� Bill over hendes sk�lvende skulder.
- Drop den! hvislede han. - Drop den og spark den langt v�k.
Bill n�lede et sekund, lod s� sin seksl�ber falde til jorden med en halvkvalt ed ... og sparkede den ud p� g�rdspladsen. Arno gav omg�ende slip p� pigen, kravlede op p� bukken og tog t�mmerne i venstre h�nd. Han udst�dte et br�l, som fik Bygraves sorte tospand til at bene hen ad gyden.
- Beskidte, feje, forbandede, ildelugtende stinkdyr, begyndte Ben.
- Pas p� sagf�rertampen - hvis han kommer til sig selv! afbr�d Bill ham - sprang hen efter sin seksl�ber og for ind p� hotellet. Han r�bte til Muldoon samtidig med, han sprang over Glass og sprintede ned ad gangen. Da han n�ede vestibulen, s� han Muldoon forsvinde ud ad indgangsd�ren. Hovslagene fortalte ham, at Arno nu var n�et fra gyden ud p� hovedgaden. F� sekunder efter tordnede en revolver. Muldoon styrtede omkuld p� fortovet med blodet fossende ud af h�jre arm. Bill r�g ud ad indgangen som en raket.
En menneskem�ngde var p� vej hen mod Rocklin House - lokket af skydningen. Eli Toogood l� et stykke foran resten. Han viftede med armene i et forg�ves fors�g p� at f� folk til at sprede sig. Men Arnos fors�g var absolut ikke forg�ves. Han k�rte stik hen mod m�ngden for at komme igennem og slippe ud af byen. Folk sprang til h�jre og venstre. Arnos ansigt var kridhvidt som et ligs. Hans �jne sk�d lyn. Han viftede faretruende med seksl�beren, som han knugede i h�jre h�nd.
Bill havde allerede h�vet sin Colt - men inds� straks, at han risikerede at komme til at ramme en i opl�bet. Uden at tage hensyn til smerterne i venstre arm sprang han ned fra hotellets veranda og for efter vognen - l�b hurtigere, end han nogensinde f�r havde gjort i hele sit liv. To m�nd og en kvinde fl�j v�k, da han n�rmede sig vognens bagsm�k. Han afsluttede l�beturen med et flyvespring, fik fat i bagsm�kken og halede sig op. M�ngdens forskr�kkede skr�l virkede som en advarsel til Arno. Han vendte sig, svingede revolvermundingen rundt. Vognens skrumplen reddede Bills liv. Da Arno fyrede, fl�j kuglen langt udenom sit m�l ... Og Bill gav ham ikke tid til at skyde igen.
Han tumlede frem, kastede sig over den vildt bandende borgmester og greb med begge h�nder om h�ndleddet p� hans revolverh�nd. V�bnet faldt ud af h�nden, da Arno slog ud efter Bills ansigt. Bill m�rkede smagen af sit eget blod, der begyndte at pible frem p� hans s�rede l�ber - men gav ikke slip, trak derimod Arno bagl�ns ned fra bukken. Det sorte tospand styrtede l�bsk ned ad hovedgaden i halsbr�kkende fart, mens de to m�nd l� og sloges som besatte p� vognbunden. Arnos st�vle eksploderede mod Bills �re. Men Bill udst�dte blot en lystig Texas-ed, greb fat i foden og skubbede til. Arno fl�j ud over vognsiden som en kludedukke og ramte jorden med hovedet f�rst.
Blodig, men sejrrig lagde Bill sig til rette p� vognbunden og mumlede:
- L�b l�bsk liges� meget I lyster, krikker. Jeg er altfor forbandet tr�t til at gide standse jer.
Han blev liggende og skrumplede frem og tilbage, mens to ryttere galoperede op p� hver sin side af forspandet og greb fat i hestenes hovedt�j. De sky sorte havde trukket giggen n�sten helt ud af byen, f�r det lykkedes rytterne at f� dem standset.
- Er du okay, kammerat? spurgte den ene Bill.
- Naturligvis, knurrede Bill, kr�b op p� bukken og tog t�mmerne. - Ser jeg ikke s�dan ud?
- Det g�r du faneme langtfra! Mand! Vent, til du f�r dit ansigt at se - det er helt oversmurt med blod.
- Jeg er fra Texas, bekendtgjorde Bill stolt. - Texanere g�r alt bedre end andre - ogs� n�r det g�lder at bl�de.
P� tilbageturen til hotellet s� Bill, Toogood stadig forg�ves pr�vede at sprede opl�bet, der var vokset til det dobbelte. Muldoon sad p� hoteltrappens �verste trin og bandede sagte over, at der ikke var nogen, som hentede en l�ge til hans s�rede arm. I n�ste �jeblik dukkede Ben op p� arenaen, banede sig vej gennem m�ngden hen til det sted, hvor Arno l� med hovedet i en yderst sk�v vinkel p� kroppen.
- Br�kkede halsen, brummede Ben. - S� slipper han for at blive h�ngt. �rgerligt. Jeg har altid s� gerne villet se en h�ngt borgmester.
Bill steg ned fra giggen, overh�rte overlegent Toogoods sp�rgsm�ls-salver, ventede blot p� sin partner. L�gen var omsider ankommet og ved at tage sig af Sm�g Muldoons arm.
- Den alm�gtige borgmester er ikke spor h�j i hatten l�ngere, meddelte Ben Bill, da han n�ede tilbage til hotellet. - Han vil aldrig mere l�gge sig i baghold efter os, gamle jas.
- Hva' skal det betyde? spurgte Toogood.
- Kom op p� Buck Jenners v�relse bagefter, s� skal jeg fort�lle dig det, sherif, brummede Bill.
Texanerne gik langsomt op ad trappen. Da de bankede p� Bucks d�r, �bnede han den forsigtigt - havde stadig sin seksl�ber knuget i n�ven.
- Hva' satan er der sket? spurgte han uden overfl�dige indledende dikkedarer.
- En hel masse, svarede Bill barsk. - Vi har ikke s� lidt at fort�lle dig, Buck. S�t dig hellere ned.
- Og vi har ikke det mindste mod at f� en drink, tilf�jede Ben.
Texanerne fik n�jagtig samtidig �je p� pigen. Et �jeblik, langt som en ond evighed, stirrede de lamsl�et p� hende, mens hun iagttog dem vagtsomt, forsigtigt. Bill undertrykte en ed, men genvandt hurtigt fatningen og s� hen p� sin partner:
- Hvad med Glass?
- Han er ikke v�gnet endnu, grinede Ben. - Jeg dunkede ham et par gange i knolden, da jeg kom gennem k�kkenet.
- Hent ham herop, knurrede Bill.
Ben slentrede ud. Bill lod sig falde ned i en stol og tog taknemligt mod den drink, Kr�lle Buck kom med.
- Jeg t�r v�dde p�, Toogood kommer om et �jeblik, sagde han. - Han er givetvis helt vild efter at f� at vide, hvad der egentlig er p� f�rde ... Og du vil sikkert ogs� gerne vide det, Buck.
- Hvordan kommer jeg ind i det? spurgte den gamle og satte sig ved siden af pigen.
Bill svarede ikke straks, s� i stedet p� den til uigenkendelighed forandrede for�ldrel�se og sagde:
- Rarere end oppe p� taffelbjerget, huh?
Hun nikkede langsomt: - Meget bedre.
- Det er Lucy! erkl�rede Buck gl�destr�lende. - Hva' siger du til det? Borgmester Arno fandt hende til mig. Han er en morderlig smart fyr.
- Han er en d�d fyr, rettede Bill.
- Arno d�d?
- Meget d�d!
Toogood ankom. Sp�rgsm�lene str�mmede ud af ham som �bler fra en knust t�nde. Bill ventede, til han havde tabt pusten, sagde s�:
- Jeg skal nok besvare alle dine sp�rgsm�l, sherif. Men jeg vil fort�lle det p� min egen m�de. S�t dig. Buck, giv Toogood en drink.
- Jeg drikker ikke, sn�ftede sheriffen.
- Det burde jeg have g�ttet, grinede Bill.
Ben kom ind med den bevidstl�se Glass over skulderen og smed ham uden videre p� gulvet ved siden af kufferten.
- Med hensyn til den drink ... begyndte han.
- Naturligvis, naturligvis. Kommer. Buck sk�nkede hastigt et godt glas til ham.
Bill havde anbragt sig med albuerne p� kn�ene, hovedet st�ttet i h�nderne og blikket rettet mod gulvet.
- Vi red til Connors Wells og spurgte os for, mumlede han.
- I kunne have sparet jer ulejligheden, indsk�d Buck. - Jeg fandt min Lucy, mens I var v�k.
- Du har ikke fundet Lucy, erkl�rede Bill. - Jeg er mere end ked af at sige det, Buck. M�ske burde jeg holde min k�ft ...
- Vi er n�dt til at fort�lle ham det hele, gamle jas, brummede Ben. - Han har ret til at f� det at vide.
- Lucy er d�d, fortsatte Bill. - D�de allerede f�r hendes mor tog til Rocklin. Hun fik feber. Dr. Baydock i Connors Wells fortalte os det hele. Det g�r mig pokkers ondt, Buck. Jeg ville �nske, det ikke var sandt.
Den gamles skuldre sank sammen. Han s� pludselig meget mindre ud. Bill rejste sig, gik hen til vinduet og gav sig til at se ned p� gaden, mens han berettede om alt, hvad der var sket p� tilbageturen fra Connors Wells. Toogood lyttede ansp�ndt. Gamle Buck h�rte kun enkelte brudstykker. Pigen sad tavs. Hendes bl� �jne var blanke af t�rer.
Bill sluttede med at sige: - Vi fik Dusen til at tale. Han indr�mmede, at Arno og Glass havde lejet ham og hans m�nd til at skyde os ned fra baghold. Arno m� have opdaget, vi var redet til Connors Wells. Han havde brug for tid - til at ordne sin f�lde for Buck. Mig og Ben havde allerede m�dt pigen, sherif. P� vej over taffelbjerget. Hvis vi blot havde anet, hvad Arno havde planlagt ...
- Var vi sluppet for at ride turen til Connors Wells, indsk�d Ben.
Glass r�rte p� sig og st�nnede. I n�ste �jeblik blev der banket p� d�ren. Ben gik hen og lukkede op. Det var l�gen.
- Den travleste dag, jeg nogensinde har haft, bem�rkede han. - Sm�g er snart helt i orden, Eli.
- Der er mere arbejde til dig her, Brice, sagde Toogood. - Valentine har f�et en kugle i armen. Glass her er rent til rotterne - og Emerson ...
- T�nk ikke p� mig, grinede Ben. - Det er ikke f�rste gang, der er blevet skudt p� mig.
L�gen tog Bills skjorte af, unders�gte s�ret og erkl�rede, at kuglen ikke havde sat sig fast, blot trukket en fure over albuen. Glass satte sig svedende op og gloede �ngsteligt p� alle de h�rde ansigter, der s� p� ham. Efter at have ordnet Bills albue gav dr. Mitchell sig i lag med Bens skulder - lod med vilje Glass vente til sidst. Toogood kunne ligesom de to vejfarere ikke f� sig selv til at se p� Kr�lle Bucks ansigt. I stedet rettede han hele opm�rksomheden mod sagf�reren, der var askegr� i fj�set.
- Du er f�rdig, Glass, erkl�rede han barsk. - Fors�g p� mord - meddelagtighed i bedrageri ...
- Nej ...! Det l�d som et fortvivlelsens skrig. - Det var Arnos id� altsammen!
Ordene fossede ud af ham som skidt fra en sp�dekalv, mens han pr�vede at g�re sin egen rolle i det dystre drama s� lille og ubetydelig som muligt og sk�d hele skylden over p� sin medforbryder. Da han omsider havde talt f�rdig, ikke kunne hitte p� flere undskyldninger, s� Toogood p� Buck, som stirrede modfaldent frem for sig.
- Jenner, mumlede Toogood. - Det g�r mig ondt for dig. Meget ondt. Men jeg tror, at den bel�nning, du udlovede for oplysninger om din forsvundne datter, var for stor en fristelse for m�nd som Arno og Glass. Han rystede undrende p� hovedet. - Jason Arno! Vores borgmester - �ret og anset ...
- Det er til at grine ad! gispede Glass. - Arno har altid v�ret en smart plattenslager - den smarteste som jeg nogensinde har kendt ...
Da sagf�reren kort efter blev bragt hen til arresten, hjalp Ben Toogood med at b�re ham. Da Ben vendte tilbage, medbragte han den mere end medtagne hatte�ske. Bill bem�rkede det ikke. Han sad og betragtede Kr�lle Buck - ventede p� det uundg�elige raseriudbrud.
Men det kom ikke. Buck rettede langsomt �jnene mod pigen og sagde med en stemme, der kun var en n�ppe h�rlig hvisken:
- Du har fortalt mig, du har levet oppe p� taffelbjerget, Ghost Mesa, meget l�nge. Er det sandt?
- Alt hvad jeg har fortalt dig er den rene og sk�re sandhed, stammede pigen. - Jeg har aldrig kendt min familie. Onkel Jack p�stod, han havde fundet mig som lille. Da Arno og den anden mand kom op og fortalte mig, du var min far, regnede jeg med, de muligvis havde ret. Da jeg s� dig, s� - s� h�bede jeg, det var sandt. Hun rejste sig. - Det g�r mig meget ondt, at jeg har voldt s� meget besv�r. Men jeg bliver ikke l�ngere - vender tilbage til det sted, hvor jeg kommer fra.
Langsomt gik hun hen til og forsvandt ind gennem d�ren til det andet sovev�relse. Bill s� barsk p� Buck:
- Din rigtige datter er d�d - har v�ret det i mange �r, gamle pioner. Men du har fundet hende her - og v�ret forbandet glad for hende.
- Fantastisk glad - troede, jeg havde fundet Lucy.
- All right - og hvad nu? Har du i sinde at lade den arme pige vende tilbage til hytten? Har du i sinde at vedblive med at v�re en ensom gammel mand? Du har liges� meget brug for hende, som hun for dig. M�ske endda mere!
Et lille smil viste sig p� gamle Bucks mund. Han krattede sig tanketungt i sk�gget og gav sig til at stirre p� den lukkede d�r. Et �jeblik efter �bnedes den. Pigen kom ud - if�rt den falmede, forml�se kjole, hun havde haft p� oppe p� taffelbjerget.
- Jeg lod det smukke halsb�nd og ringene ligge p� toiletbordet, sagde hun stille til Buck. - Tak for al den dejlige mad - for alt. Det g�r mig ondt, at det skulle komme til at g� s�dan. Jeg m� hellere vende tilbage ...
Buck rejste sig og brummede b�st: - Ja, tilbage til dit sovev�relse! Se at f� nogle ordentlige klude p�. Du er Kr�lle Bucks lille pige - og hende vil jeg ikke se majet ud i s�dan nogle pjalter!
- Men jeg er slet ikke i familie med dig! gispede hun. - Jeg har slet ingen familie.
- Du er Lucy Jenner, knurrede Buck. - At du ved det. Vi to rejser tilbage til Texas og finder en sagf�rer, der kan ordne det hele rent lovligt. Jeg har i sinde at - �h - at ...
- Du vil adoptere hende, grinede Bill. - Det er morderlig fornuftigt, Buck. S� kan ingen tage hende fra dig.
Pigen stirrede vantro med �ben mund p� de andre. Buck sagde pludselig blidt:
- Jeg mener det, lille skat. Jeg har truffet min beslutning. Det er ikke alene af venlighed overfor dig - n�rmere overfor mig selv.
Hendes mund begyndte at sk�lve. Hun kastede sig i den gamles arme og kyssede ham p� kinden. S� skyndte hun sig hen til Bill og gjorde det samme, mens Ben glammede h�jt af grin. Det holdt han snart op med - da turen kom til ham. Bill, der havde f�et �je p� hatte�sken, gik hen og tog den, overrakte den til den nysl�ede Lucy Jenner.
- Det er en lille gave, brummede han. - Ikke noget s�rligt, bare en hat.
- En hat - til mig?
- Uh huh, den har v�ret ude at sv�mme, er sikkert stadig v�d. Men - vi t�nkte - at n�r den var blevet t�r, s� ...
Pigen �bnede henrykt leende hatte�sken og fremdrog blomsterhatten, hvis levk�jer og andre v�kster var kommet til at ligne en suppevisk.
- Hvor er den smuk, gispede hun. - Det er den smukkeste hat, jeg nogensinde har set.
Hun ilede ind i sit sovev�relse for at pr�ve sin nyerhvervelse. Buck grinede f�ret til Bill og Ben, haltede s� hen til kufferten og �bnede l�get.
- Der findes ikke ord, gutter, brummede han. - Jeg kan allenfals ikke finde dem - har aldrig duet til at holde taler. Men ... Han pegede ned mod seddelbundterne. - Men �n ting kan jeg sige: Tag for jer af retterne. Tag liges� meget, som I kan sl�be og har lyst til. Fyld en s�k, hvis det passer jer.
Texanerne tr�dte hen og s� ned i kufferten. Ben blinkede, som ville han ikke tro sine egne �jne. S� mumlede han til Bill:
- Gamle jas - jeg ville v�re bange - hundehamrende-hylende angst...
- Mig med, knurrede Bill og s� op p� den gamle. - Buck - det eneste, du skylder os, er et par nye heste og sadler, et par Winchestere, noget proviant - m�ske ogs� andet kluns. Og jeg har tabt min Colt.
- Og vi har ogs� mistet hattene, indsk�d Ben. - Og vi kunne godt bruge noget Bull Durham tobak. Vi er forresten ogs� ved at udg� for ammunition, gamle jas.
- Uh huh, nikkede Bill. - Winchesterpatroner - og kaliber .45. Det er s� vidt jeg kan se det hele.
Buck stod et langt �jeblik og s� p� sine rigdomme og de to nomaders bronzebrune ansigter. S� nikkede ban og mumlede:
- Tjep. Det burde jeg have g�ttet. Jeg burde have vidst, det var alt, hvad I ville have.
Efter et d�gns forl�b forlod Bill og Ben Rocklin for aldrig mere at vende tilbage.
Da de kom ind p� sherifkontoret for at sige farvel, trykkede Toogood deres n�ver varmt - og �ndede lettet indvendig. Han ville hellere have hele kasjotten fuld af rovmordere end texanerne slentrede rundt i byen.
Vicesherif Muldoon var n�r ved at kv�le dem i en sky af cigarr�g, da han tog afsked med dem. St�tte Eddie kom ud af Guldsporen og pumpede deres h�nder uden at fortr�kke en mine.
- Rid ikke mod syd, men nord, sagde han til afsked. - Der er m�gtig roligt sydp�. Men mod nord er der ballade, s� det forsl�r. Nye guldgraverlejre. En bank blev plyndret for en m�nedstid siden. Rid mod nord.
De takkede ham for r�det og gik over til det modsatte fortov, hvor deres nye heste stod - og Kr�lle Buck og pigen ventede for at sige dem et sidste farvel.
Oppe fra vinduet i sit v�relse p� 1. sal i Guldsporen s� R�dtop McKimm texanerne tage afsked med den gamle ranchejer og hans �datter�. Bill s� op, fik �je p� hende og svingede muntert hatten. Hun vinkede og bed sig i l�ben for ikke at briste i gr�d.
- Din store elendige sadelbums, mumlede hun til sig selv. - Hvorfor kunne du ikke blive lidt l�ngere i Rocklin, Bill? Well, det var m�ske heldigt for mig, du ikke gjorde. For selvom du er den rette mand for mig, s� ville du alligevel v�re stukket af, s� snart du h�rte om, der var noget p� f�rde et andet sted.
Hun sukkede melankolsk og s� p� pigen. Det gav et gib i hende - hun lukkede �jnene, �bnede dem igen og konstaterede, hun ikke havde set forkert.
- Men hvad i himlens navn skal det dog forestille, mumlede R�dtop. - Hun har den bed�rende kjole og det henrivende halsb�nd p� - og til det g�r hun med den r�dselsfulde, medtagne b�r!

讓我們程式搜尋結果更加完美 如果您覺得該文件有幫助到您，煩請按下我 如果您覺得該文件是一個一無是處的文件，也煩請按下我

該文件您看起來是亂碼嗎？您可以切換編碼方式試試看！ISO-8859-1 | latin1 | euc-kr | euc-jp | CP936 | CP950 | UTF-8 | GB2312 | BIG5 | 本文件可能涉及色情、暴力，按我申請移除該文件 網址長？按我產生分享用短址

©2026 JSEMTS